Nyhed
Læsetid: 3 min.

Krav om stop for penge til fængsler

Menneskeretsorganisationer kræver et stop for amerikansk finansiering af interneringscentre i Afghanistan
Udland
12. oktober 2011

BOSTON — En ny FN-rapport tegner et så dystert billede af menneskerettighedssituationen i afghanske interneringslejrene, at Obama-regeringen og USA's kongres kan blive tvunget til at lægge et vedholdende pres på Hamid Karzais regering for at leve op til FN's konvention mod tortur.

»Vi mener, at Kongressen bør stoppe finansiering af det afghanske politis og efterretningstjenestes interneringscentre, indtil man ophører med at tortere fanger,« siger Heather Barr, researcher i Afghanistan for Human Rights Watch.

En oplagt måde er at bruge en lov fra 1998, som forbyder amerikansk bistand til lande, hvor der finder »grove overtrædelser af menneskerettighederne sted«. Loven er opkaldt efter den demokratiske senator Patrick Leahy fra delstaten Vermont og sigtede oprindeligt mod at bremse militær bistand til regeringen i Colombia.

En national helligdag mandag betød, at hverken USA's regering eller senator Leahys kontor havde haft tid nok tirsdag til at overveje konsekvenserne af FN-rapporten.

Men allerede flere måneder inden offentliggørelsen af rapporten fra FN's mission i Afghanistan om udbredt tortur af tilbageholdte fanger standsede USA og NATO midlertidigt overleveringen af fanger til afghanske myndigheder i fire provinser, herunder Kandahar.

»Det er ikke, fordi NATO og USA er uvidende om situationen i de afghanske interneringscentre,« siger menneskerettighedsaktivisten Barr, som har arbejdet i landet i fire år. »Faktisk er der intet nyt under solen i denne rapport. Vi vidste alt sammen i forvejen.«

Kort inden rapporten blev offentliggjort, påbegyndte den øverstbefalende for NATO's operationer og USA's ambassade i Kabul et træningsprogram for forhørsledere i det afghanske nationalpoliti og efterretningstjeneste. Ifølge FN-rapporten har man også styrket en overvågning af forhørsmetoder, der efter alt at dømme har været temmelig sporadisk tidligere.

Både FN-rapporten og den afghanske regering fremhæver, at det ikke er officiel politik at tortere tilbageholdte mistænkt for terrorhandlinger eller væbnede aktioner. Ansvaret skulle ligge hos de enkelte forhørsledere, hvis praksis ofte er blevet ignoreret af Indenrigsministeriet, hvorunder efterretningstjenesten og politiet hører.

Brodne kar?

Den udlægning køber de amerikanske menneskeretsorganisationer dog ikke.

»Det minder mig om Bush-regeringens henvisning til de amerikanske soldaters tortur af irakiske fanger i Abu Ghraib-fængslet i Bagdad som et par brodne kar. Den forklaring holder ikke vand under torturkonventionen, ej heller under Leahy-loven,« siger folkeretsekspert Gabor Rona fra Human Right First i New York.

Heather Barr siger:

»Det ville jo være helt ude i hampen, hvis en regering officielt førte en politik, som tillader tortur. Blot fordi det ikke er en officiel linje, kan tortur jo godt være systematisk. Pointen er, at regeringen lader stå til.«

For USA og NATO vil den udbredte torturpraksis i afghanske fængsler blive et tiltagende problem i forbindelse med den planlagte tilbagetrækning af de fleste af de 130.000 soldater inden 2014.

»Man kan forvente, at de vestlige magter prøver at fikse dette problem, så de uden videre kvaler kan overdrage fanger til de afghanske myndigheder,« forudsiger Barr.

Et andet spørgsmål er, hvorvidt Obama-regeringen faktisk accepterer FN-konventionens gyldighed i den afghanske konflikt.

»Konventionen forbyder overlevering af fanger til stater, som mistænkes for at anvende tortur. Men det er uklart, om USA respekterer et forbud mod overdragelse af tilbageholdte inden for et lands grænser, i dette tilfælde Afghanistan,« påpeger Gabor Rona.

USA's tolkning af torturkonventionen er endvidere løsere end andre staters. I forbindelse med Senatets ratificering i 1994 blev der taget en række forbehold. Det giver sig bl.a. udtryk i, at USA afvejer hvor stor sandsynligheden for tortur er i en stat, som har anmodet om at få en fange udleveret.

»USA kræver bevis for, at tortur er mere sandsynligt end det modsatte, hvilket svarer til en 50/50-vurdering. Det er i strid med de strengere kriterier i konventionen,« fremfører folkeretseksperten Gabor Rona.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her