Læsetid: 6 min.

Krisen er en tragedie for grækernes sundhed

Grækenlands dybe krise har betydet brugerbetaling over alt i sundhedssystemet. Folk bestikker læger med gaver, da de ikke har 50 kr. til besøget. Hospitalsvæsenet er blevet skåret 40 pct. på to år, og selv folk med sygeforsikringer har ikke råd til deres medicin længere. Selvmord og underernærede græske børn er hverdag
Grækerne har i lang tid protesteret mod besparelserne i deres land. Her i weekenden var de også en del af 'Occupy Wall Street'-bevægelsen. Nu skære sparekniven dybt i befolkningens sundhed.

Grækerne har i lang tid protesteret mod besparelserne i deres land. Her i weekenden var de også en del af 'Occupy Wall Street'-bevægelsen. Nu skære sparekniven dybt i befolkningens sundhed.

Louisa Gouliamaki

18. oktober 2011

ATHEN — »Hvordan jeg ser på fremtiden? Den bliver helt sikkert mere sort end i dag. Jeg er desperat,« siger den 57-årige Apostolos Omegas, der står i kø for at få gratis hjertemedicin i hjælpeorganisationen Medecins du Mondes (MdM) bygning i det centrale Athen, der hidtil kun har hjulpet illegale indvandrere med lægetjek og mad.

Han har i 40 år arbejdet som bygningsarbejder, har en offentlig sundhedsforsikring via arbejdet, som giver 25 pct. tilskud til medicin. Men da medicinprisen er steget 40 pct. på to år, og det koster 7 euro at gå til lægen, har han slet ikke råd til de 70 euro om ugen, han skal bruge på hjertemedicin efter en bypassoperation.

Han står i kø på gangen til det lille apotek inde i MdM's bygning sammen med nogle græske kvinder og en række tørklædeklædte asylansøgerkvinder fra Afghanistan og Bangladesh, der står i kø helt ud på gaden med børn på armen sammen med en række asiatiske og afrikanske mænd.

Trods situationen smiler Apostolos Omegas bredt og fortæller sin beretning om, hvor slemt og bredt krisen rammer almindelige grækere:

»Jeg er gået på pension og havde aldrig troet, jeg skulle stå her, hvor indvandrere får hjælp, men jeg er desperat. Jeg har ikke betalt elregningen siden august. Jeg får 590 euro i pension, min kone ingenting som husmor, og min søn er flyttet hjem igen, da han blev tvunget ned på halv løn til kun 400 euro, og med medicinudgifter for 70 euro om ugen, så ...,« siger han og slår opgivende ud med armene, da tre voksne skal klare sig for lige under 1.000 euro til alt — mad, husleje, telefon, forsikring, og bilen er solgt.

Børn er underernærede

Direktøren for MdM i Athen, lægen Nikita Kavakis, forklarer, at for bare et år siden udgjorde grækerne kun syv-otte pct. af de 150-200, der dagligt kommer og skal have gratis medicin eller et lægetjek. Nu er de oppe på 35 pct. grækere, og i en fattig Athen-forstad udgør grækerne 90 pct. af klienterne. MdM har fire filialer i hele landet og en mobil tandlæge og øjenklinik, der når ud til øerne, hvor sundhedssektoren er primitiv.

»Det er et chok for os. Det vil kunne aflæses på levealderen og grækernes sundhedstilstand, at børn ikke længere får gratis vacciner, og medicinen koster 40 pct. mere. Vi har sågar set underernærede græske børn, der kun får et måltid om dagen. Det sker i Europa! Selv grækere er begyndt at møde op hos os og bede om mad eller madvarer som ris eller pasta, som vi før gav til de hjemløse,« konstaterer Nikita Kavakis.

Folk med kroniske sygdomme som diabetes, nyreproblemer, ældre og ledige har store problemer, for der er indført brugerbetaling på hospitalsundersøgelser, som nemt løber op i 100 euro. Folks sundhedstilstand forværres drastisk, påpeger han. Antallet af selvmord er steget med 40 pct. på to år, antallet af tuberkuloseramte, en sygdom som ellers var udryddet i landet for 20 år siden, er på fremmarch, og også mængden af hiv-tilfælde vokser dramatisk på grund af et eksploderende antal stiknarkomaner.

Narkomanerne ligger bogstaveligt talt i rækker på travle forretningsstrøg og sidegader i f.eks. nærheden af den centrale Omonia-plads en kilometer fra parlamentet og stikker sig med heroin i låret, de har hældt op i bunden af en øldåse og dejser om af suset fra de stærke stoffer med den blodige sprøjte ved siden af sig. Grækerne passerer uanfægtede videre. MdM har to aftener om ugen fra kl. 22 til 24 frivillige på Omonia- pladsen, som uddeler sprøjter, behandler sår og skrammer på de stofafhængige.

Tærer på grækernes liv

Kavakis oplyser også, at både schweiziske Roche har stoppet leverancer af kræftmedicin, og danske Novo Nordisk sine leverancer af diabetesmedicin til Grækenland, da de ikke længere får betaling af ministeriet. Selv har Medecins du Monde ikke fået udbetalt de EU-tilskud, de får til driften. De er strandet i Sundhedsministeriet på femte måned — og formodentlig gået til lønninger, skønner han. De har måttet tage lån med kaution i den fem etagers hvide bygning med lægeklinikker, apotek, to sovesale til 70 asylansøgere, suppekøkken og lille skoleklasse til asylbørn.

Den dramatiske forværring i sundhedstilstanden underbygges af en helt ny britisk undersøgelse i The Lancet fra Cambridge University:

»Grækenlands sundhedssektor og borgernes helbredstilstand er bekymrende. Man skal og bør sætte større fokus på adgangen til sundhedssektoren og på at opnå en bedre helbredstilstand, ellers risikerer Grækenland, at krisen rammer landets sidste ressource — nemlig folket selv,« siger sociologen bag undersøgelsen David Stuckler fra Cambridge til The Lancet.

Den tragiske tilstand skyldes, at landet siden efteråret 2009 er blevet sat på en skrap kur af IMF, Valutafonden og EU for at spare alt, hvad der spares kan for at rette op på de offentlige finanser og få bremset et ukontrollabelt offentligt forbrug til løn, svind, skattesnyd og gunstige pensioner til folk helt ned til 45-års-alderen. Den offentlige sektor er på knap en million, hvilket kun er 10 pct. af befolkningen, men de har været lønførende og haft gunstige pensioner etc. Frynsegoderne, der forsvinder, får f.eks. militærfolk til at demonstrere over, at officerspensionen er skåret fra 2.700 euro til 1.700 euro. Det er dog stadig mere, end de fleste lønmodtagere tjener i Grækenland, påpeger Kavakis. Ledigheden er lige nu 16 pct. men for unge under 29 år er den 40 pct.

Desuden har korruption tag i alle lag, og Grækenland overgår lande som Colombia, Italien og Tyrkiet. Grækenland ligger nede på 3,5 pct., de øvrige tre på 4,5 på et indeks til 10 med nul korruption. Danmark ligger på 9,4. Det oplyser professor i statskundskab Dimitri Sotiropoulos fra Athens Universitet til Information.

Tragiske følger

Nikitas Kavakis siger, at krisen får store menneskelige følger.

»Humanitær krise vil jeg ikke kalde det, men det bliver mere og mere synligt med det pres, der er på os som gratis ngo, at folks løn er faldet 30-40 pct. Jeg har lægevenner, som vi får til at tage meget syge ældre ind ad bagdøren under et andet navn på hospitalet. Alle giver en hånd med og gør det i fritiden,« forklarer han og peger hen på en nikkende mandlig lægekollega i kittel, som har lønnet job på et hospital og har ydet den slags akutte tjenester til medborgere.

Den græske socialdemokratiske regerings talsmand og informationsminister, Elias Mossialos, der har boet i Danmark, taler med overbevisning, når han siger, at regeringen nok skal få styr på de røde bundlinjer om et til halvandet år, og at sundhedssystemet igen bliver bedre.

»Det er pinefuldt, og det har tragiske følger for folk, men sundhedssystemet skal nu reformeres, vi skal have elektronisk patientsystem, som I har og en offentlig sygeforsikring for alle,« siger ministeren til Information.

Hjælp uden støtte

Medecins du Monde yder lægetjek og medicin til 150-200 personer om dagen bare på dette centrale kontor. Der er over 50.000 patienter på årsbasis, der får gratis hjælp. Medicinen får de af private, der ligger inde med det eller via donationer fra medicinalfirmaer.

MdM får ingen statslig støtte overhovedet, men modtager penge fra EU's Flygtningefond, fordi de derudover driver en asylafdeling, der huser f.eks. 30 afghanske kvinder med småbørn i køjesenge på rad og række i et rum på 40 kvm. Det er rent, men meget trangt. Og det eneste privatliv, de har, er det bag lagnet, de har hængt ned foran sengen. Der bor 40 mænd og drenge på en anden sal, og de deler et lille køkken.

Af de 104.000 asylansøgere, der ifølge Greek Refugee Council strømmede ind i Grækenland bare i 2010, er kun få heldige henvist til steder som dette — resten må søge ophold på gaden. Grækenland har ingen officielle modtagelsescentre for flygtninge. Indtil for to år siden levede grækere og indvandrere i to parallelle samfund, hvor de aldrig troede, de ville få nogen kontakt. Nu står de i samme kø med helt de samme basale behov.

Rettelse: Af ovenstående artikel fremgår det, at Novo Nordisk har stoppet sine leverancer af diabetesmedicin til Grækenland på grund af manglende betaling. Dette er ikke helt korrekt. Novo Nordisk oplyser til Information, at virksomheden blot stoppede leverancen i maj og juni 2010. I dag leverer Novo Nordisk igen til landet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grækerne valgte gennem mange år politikere, som finansierede deres valgløfter med gældsstiftelse.

De græske politikere og de græske vælgere vidste udmærket at gælden bare voksede og voksede - og de var bedøvende ligeglade indtil nu, hvor vi andre ligesom synes, at grækerne vel må betale for sig selv - hvorfor skal andre betale grækernes regninger ??

Det er de uansvarlige grækere , der er de usolidariske i denne historie - det er usolidarisk og svindlerisk at leve på kredit år efter år og så kræve at vennerne betaler hele gildet , når kreditten slipper op og gælden kræves betalt..

Grækenland og grækerne levede udmærket med drachmen, lige indtíl den dag Grækenland nærmest måske? blev tvunget ind i euro'en. Selvom det græske underskud var langt langt større end de 3% af stats-budgettet som tilslutningen til euroen krævede.

Og det er altså aldeles ikke den græske befolkning, der har overforbrugt; det er eliten inde i Athen, der har det. Det er også i Grækenland bankerne som har indgået adskillige finansielle og tvivlsomme handler.

Og så er der lige det interessante ved historien, at de tidligere regeringers embedsmænd bliver ved med at få udbetalt løn af staten - for intet at lave stort set.

Og hvorfor andre skal betale for grækerne? Tjah, hvorfor skal grækerne betale til et dansk in-effektivt landbrug som skylder 350 mia. kroner væk...

Kære Karsten Aaen.

Grækerne får meget mere ud af EU end de fleste andre EU lande - Danmark er netto indbetaler til EU.

Grækerne betaler ikke til noget som helst i Danmark - hverken direkte eller indirekte..

Og iøvrigt levede grækerne ikke "udmærket" med drachmen - den var intet værd på grund af dårlig regeringsførelse.

Det er det græske folks ansvar hvordan de i deres eget land vil sikre velfærd og omfordeling af indkomster - det er ikke andre landes befolkninger, der skal stå til ansvar de folkevalgte græske politikeres tåbeligheder ( populistiske valgløfter) og betale gildet. De græske vælgere må selv tage skraldet..

Send Lalleliberal Alliance en tur til Grækenland, og lad dem se hvad der sker hvis LA får det samfund de drømmer om: ingen skat, mindst mulig bureaukrati og total afregulering.

Martin Pedersen

Kroll,

De tyske og franske banker må også tage lidt af skraldet ikke sandt?

I en kapitalistisk økonomi kan vi vel ikke bare se stort på at dårlig risikovurdering ikke får nogen konsekvenser? Det giver dårlige incitamenter, så kaldt 'moral hazard', hvis de europæiske stater begynder at hjælpe dem med at tjene penge på dårlige udlån.

Hvordan kan det være jer på højrefløjen aldrig nævner det? Det er kapitalisme 101.

Så jo de græske vælgere skal få styr på deres politikere og finanserne. Men det bliver ikke hele gælden der skal tilbagebetales. Det ville sætte et dårligt fremtidigt eksempel for den europæiske finansindustri.

Og hvad med de sultne børn? Fint hvis du vil sætte dig over i hjørnet og surmule. Men vi andre gider ikke bare lukke øjnene for det. Vi skal have gang i økonomien. Og der hjælper besparelser ikke. Når økonomien er kommet i gear er det rigtigt, at vi skal have både besparelser og skattestigninger, for at få landenes budgetter i balance. Således at gælden kan tilbagebetales og renten ikke kommer over de 10%. Men så langt er vi ikke endnu.

Og efter alt dette må vi håbe at jer på højrefløjen, vælgerne, har forstået, at det er en dårlig idé, at stemme på politikere der går ind for at de-regulere finanssektoren.

Nu skal det testes, om man kan køre shock-doktrin på et vestligt folk.
Hvis det er muligt, så bliver det en test til efterfølgelse.

Robert Kroll:
Det er fantastisk, eftersom du følger dette ret oplyste sted, at du ikke bestiller andet end at slynge om dig med neoliberal propaganda.
Jeg har aldrig een eneste gang set et indlæg fra dig, som vidnede om den mindste tvivl ved neo-liberalismen og den propaganda, som den udgyder.

Kære Anders Andkjær, Martin Jeppesen og Martin Pedersen.

Den socialistiske/kommunistiske planøkonomi led skibbrud med USSR's og dets vasalimperiums opløsning - Kina frigjorde sig i tide fra planøkonomien og det var vellykket.

Det er hverken neo liberalt eller socialistisk, at man løber fra sine regninger og handler uhæderligt.

Hvis grækerne ikke kan betale, så må de nedsmelte, og de banker, der har købt græske statsobligationer m v ( i håb om at andre betalte for grækerne)står så med et velfortjent tab, som bankernes aktionærer må sluge - en refunding af de pågældende banker skal ikke komme de hidtidige ejere til gode, men alene eventuelle sagesløse bankkunder med lønkonti o s v.

Jeg er ikke neo liberal - men jeg har da set, at det kommunistiske økonomiske eksperiment var dødfødt - selv om man både i Sovjet og i de andre kommunistiske stater kunne diktere al økonomi og smide al opposition i arbejdslejre, så virkede det alligevel ikke.

Og med hensyn til de sultne børn og de syge i Grækenland, så er der penge nok i Grækeland til at klare de problemer, men grækerne foretrække at bruge de stakler som afpresningsmiddel.

I Danmak har vi bestemt os for velfærd og omfordeling og en lav gini-koefficient - grækeren vil åbenbart noget andet, og det er deres valg.

Martin Pedersen

Kroll,

"...men jeg har da set, at det kommunistiske økonomiske eksperiment var dødfødt..."

Nuancer er ikke din stærke side, hva? Den amerikanske stat har både håndteret bankkrak på en mere fornuftig måde end dit forslag om total nedsmeltning og har reguleret banksektoren nogenlunde hårdt, indtil højrefløjen fik for meget vind i sejlene. På trods af det har USA vist aldrig været kommunistisk.

Island er et godt eksempel på, hvordan man gør op med sine uduelige politikere og får lært bankerne, at dårlig risikovurdering ikke er til deres egen fordel. Samtidigt med, at man IKKE smider befolkningen ud i dyb fattigdom.

Søren Kristensen

Det er ikke for at hælde gift i såret, men jeg kan ikke lade være med at tænke på disse gamle kulturlande, som har satset så markant på turisme, hvad de vil gøre når den grønne revolution (som vi jo skal overleve af og på herhjemme) slår igennem og betyder at vi hverken vil importere deres kartofler eller transportere os selv til deres feriedestinationer, fordi den slags tærer for meget på CO2 budgettet? Jeg mener, vi har en stor diskussion herhjemme om hvad vi skal leve af i fremtiden, men hvad skal de leve af?

@ Bob Jensen:

Grækenland har altid været 'et tredieverdens land'. I alt fald siden antikken. Så hvad er nyt? Bortset fra 25 år i EU, hvor grækerne troede noget andet?

Som bankfoberne siger, så skulle man aldrig have lånt grækerne alle de penge, til at begynde med. Så var de ikke kommet i denne situation. Så havde alt været ved det gamle.

Robert Kroll har utvivlsomt ret i, at der er penge nok i Grækenland, hvis de blot blev fordelt mere retfærdigt. Det har aldrig været græske politikeres stærke side, klientelismen står stærkt. Men der er jo heller ingen, der presser græske politikere og erhvervsfolk til at udvise national ansvarlighed og sikre bedre fordeling af velstanden. Umiddelbart er det svært at se, hvordan Grækenlands store underskud opstår, for i princippet har landet jo ikke nogen bemærkelsesværdig import, men en høj grad af selvforsyning.

Ole,
som så mange andre steder i verden var der efter anden verdenskrig venstreorienterede nationalistiske bevægelser (samt i grækenland ganske vist også rent ud stalinistiske) som USA har postet umådelige summer i at ødelægge, koste hvad det ville for landets fremtid, deriblandt et fascistisk statskup. Dertil kommer så at man hører, at det var amerikanske banker der var skyld i den aktuelle faktiske statsbankerot..........
Og kuren er den samme som WB og IMF kræver i alle tredieverdenslande:
Skær ned på undervisning, sunhed og sociale sikkerhedsnet, så skal det nok gå fremad - ja for hvem?

Niels Engelsted

Bob Jensen skriver
"Og kuren er den samme som WB og IMF kræver i alle tredieverdenslande:
Skær ned på undervisning, sunhed og sociale sikkerhedsnet, så skal det nok gå fremad..."

Der er et interessant historisk fortilfælde for den slags medicin, som man uvægerligt kommer til at tænke på: Versaillestraktaten som sejrherrerne i første verdenskrig påtvang tyskerne til straf og afskrækkelse-- "så ku de lærer det."

John Maynard Keynes, som var med til forhandlingerne var forfærdet over de vilkår man ønskede at udsætte tyskerne for. Han mente ikke at det var klog politik at bringe tyskerne til tiggerstaven og påtvinge dem gældsbyrder, som de aldrig kunne betale. Han skrev en lille bog med sin fordømmelse, som det er værd at minde om, især da den viste sig profetisk. Al landsens ulykker fulgte som bekendt.

http://www.gutenberg.org/ebooks/15776