Nyhed
Læsetid: 4 min.

Nervekrig om Grækenlands fremtid

Eurozonens medlemmer har foreløbig valgt at udskyde beslutningen om at udbetale den næste portion af hjælpepakken til Grækenland. Grækernes bedste kort er, at alle er bange for konsekvenserne af en statsbankerot
Udland
5. oktober 2011

»Vi er ikke euroens syndebuk,« sagde Grækenlands finansminister, Evangelos Venizelos, inden eurogruppens møde i Luxembourg mandag aften.

Men en stor del af den græske befolkning føler sig som syndebukke. De offentligt ansatte har varslet en 24-timers generalstrejke i dag i protest mod nedlæggelsen af 30.000 stillinger, hvilket svarer til omkring tre pct. af den offentlige sektor.

I sidste uge forhindrede de ansatte på det statslige statistikinstitut, Elstat, med en protestaktion færdiggørelsen af statistikkerne om Grækenlands statsgæld og budgetunderskud for 2010. Det står dog klart, at grækerne ikke formår at reducere statens budgetunderskud så meget, som EU, Den Internationale Valutafond (IMF) og Den Europæiske Centralbank har stillet krav om. Den græske regering forventer et underskud på 8,5 pct. af bruttonationalproduktet i 2011, hvor trojkaens mål var at få det ned på 7,6 pct. Evangelos Venizelos betegnede nedjusteringen som »rimelig i betragtning af den forventede sammentrækning (af den græske økonomi, red.) på 5,5 pct. i 2011«.

De nedjusterede forventninger til sparetiltagene skaber fornyet bekymring for, at Grækenland ikke kan betale sine kreditorer og vil gå bankerot. På mødet i Luxembourg valgte eurozonens finansministre at udskyde beslutningen om at udbetale den næste portion af hjælpepakken til grækerne. Finansminister Venizelos havde forklaret, at statskassen vil være tom midt i november og ikke midt i oktober, som regeringen tidligere har angivet:

»Grækenland fortalte os, at midlerne er nødt til at være til rådighed i den anden uge af november. Vi så på den græske plan og vil nu afvente trojkaens afsluttende rapport. Der er ikke nødvendigvis behov for at træffe en beslutning lige nu,« udtaler Belgiens finansminister, Didier Reynders.

Nervøsitet for bankkrise

Euro-landenes tøven skaber nervøsitet på finansmarkederne. Eurogruppens formand forsøger derfor at aflive rygterne om, at nogle lande er indstillet på at lade grækerne gå bankerot:

»Der var ingen, der advokerede for en græsk statsbankerot. Alt vil blive gjort for at undgå det, og det vilblive undgået,« udtalte Luxembourgs premierminister, Jean-Claude Juncker, efter mødet.

Ikke desto mindre viste aktiemarkederne i både Asien, Europa og USA hele tirsdagen tegn på stor nervøsitet — måske ikke mindst fordi Juncker også antydede, at Grækenlands private kreditorer kan blive nødt til at give afkald på nogle af deres tilgodehavender. Hvis trojkaens rapport konkluderer, at recessionen i Grækenland er værre end forventet, kan de banker, som i juli gik med til at eftergive grækerne 21 pct. af statsobligationernes pålydende værdi, blive tvunget til at acceptere tab på op til 50 pct.:

»I den politiske debat i Tyskland vil det sandsynligvis blive brugt som et argument for at genåbne hele debatten om hjælpepakken og kræve et større bidrag fra private indehavere af statsobligationer,« siger bankøkonomen Holger Schmieding til EurActiv.com.

Meldingerne efter eurogruppens møde fik de europæiske bankers kursværdier til at falde dramatisk — navnlig Deutsche Bank og den fransk-belgiske finansgruppe Dexia. Aktierne i Dexia, som angiveligt har for 3,8 milliarder euro græske statsobligationer, faldt i går med 22 procent.

»Det, vi ser nu, er, at de udvælger enkelte banker. Dexia er den svageste,« siger Justin Stewart, direktør for Seven Investment Management, til Reuters.

»Politikerne er nødt til at bakke disse banker op. Uanset om man kalder det statsstøtte eller nationalisering, er man nødt til holde det finansielle system kørende, for ellers ender vi med en ny bankkrise.«

Ingen udveje

Den græske statsgælds størrelse og de ringe udsigter til vækst får de fleste eksperter til at betragte en statsbankerot som uundgåelig:

»Det eneste spørgsmål er, om det bliver en velordnet statsbankerot, afbødet af lån fra ECB og IMF og med aftaler på plads om, at indehavere af statsobligationer bliver påtvunget tab, hvilket eufemistisk betegnes som ' hair- cuts'. Hvis den ikke bliver det, vil begivenhederne udvikle sig kaotisk og spontant og vil næsten med sikkerhed medføre, at Grækenland forlader eurozonen og måske også EU,« skriver den britiske økonomiske journalist og forfatter John Lanchester i en analyse i The New Yorker:

»Der findes ikke nogen model, plan eller mekanisme for denne eventualitet. Det skulle have været umuligt. Det er grunden til, at folk er så bange for det. Manglen på en farbar udvej kan komme til at blive betragtet som en af eurozonens afgørende svagheder.«

Efter sin hjemkomst til Athen udtalte Venizelos, at uanset konklusionerne i trojkaens rapport kan yderligere besparelser ikke komme på tale. De seneste nedskæringer i den offentlige sektor skaber splittelse i regeringspartiet Pasok. Ifølge den tyske udgave af Financial Times, som citerer anonyme kilder i den græske regering, overvejer premierminister Georgios Papandreou at gå af, men hans talsmand betegner rygterne som »nonsens«.

Inden dagens strejke beskrev fagforbundet Adedy, der repræsenterer 750.000 græske statsansatte, sine medlemmer som »offerkvæg for landets kreditorer«:

»For første gang siden den græske stats oprettelse bliver offentligt ansattes stillinger nedlagt på den mest umenneskelige, forfatningsstridige og ulovlige måde.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

...."Grækenland forlader eurozonen og måske også EU"....
Håbet er da lysegrønt - jo fø,r des bedre.