Læsetid: 4 min.

Nobelprisvindende præsident får kamp til stregen

Liberias kvindelige præsident, Ellen Johnson-Sirleaf, er på trods af fredspris langt fra sikker på genvalg ved valget i dag, hvor hun bliver udfordret af blandt andre en berygtet krigsherre
Den siddende præsident, Ellen Johnson-Sirleaf, der fylder 73 år i denne måned, håber på genvalg ved dagens valg i Liberia. Hun blev i sidste uge tildelt Nobels Fredspris, hvilket kritiske røster kalder utidig politisk indblanding i landets politik.

Den siddende præsident, Ellen Johnson-Sirleaf, der fylder 73 år i denne måned, håber på genvalg ved dagens valg i Liberia. Hun blev i sidste uge tildelt Nobels Fredspris, hvilket kritiske røster kalder utidig politisk indblanding i landets politik.

11. oktober 2011

LONDON — Liberias siddende præsident og nykårede nobelprisvinder, Ellen Johnson-Sirleaf, bliver i dag udfordret af 14 landsmænd — heriblandt en berygtet tidligere krigsherre — når landets indbyggere går til stemmeurnerne for anden gang, siden afslutningen på en 14 år lang og blodig borgerkrig, der kostede en kvart million mennesker livet.

Mens uddelingen af den prestigefulde fredspris i sidste uge blot var den seneste bekræftelse af Johnson—Sirleafs internationale heltestatus, er det mere overraskende, at outsideren Prince Yormie Johnson — en tidligere krigsherre, som i 1990 blev filmet drikkende øl, mens hans mænd torturerede og dræbte landets tidligere præsident Samuel Doe — også har plejet omgang med landets amerikanske allierede.

I et fortroligstemplet dokument, Information har fundet blandt de lækkede Wikileaks-kabler, fremgår det, at den amerikanske ambassadør, Linda Thomas-Greenfield, i januar sidste år mødte og diskuterede den daværende senators beslutning om at stille op til præsidentvalget.

Hun vurderer i kablet, at Prince Johnsons »chancer for succes er lille«, men at hans deltagelse kan føre til, at han »vinder fremtidig po-litisk indflydelse ved at bygge alliancer med Sirleaf eller en anden oppositionskandidat«.

Den tidligere krigsherres støtte kan vise sig altafgørende i en valgkamp, hvor udfaldet langt fra er givet på forhånd. Netop af den grund lød der kritiske røster både fra flere af landets øvrige præsidentkandidater og fra internationale iagttagere, da den norske Nobelpris-komité valgte at hædre Sirleaf med fredsprisen kun fire dage før valgdagen.

»Hun fortjener ikke denne ære. Hun har bragt krig hertil. Hun er en krigsmager,« rasede Sirleafs største rival, Winston Tubman, på britiske BBC med henvisning til, at Sirleaf i sin tid støttede Charles Taylors oprør, der antændte borgerkrigen og siden førte til Taylors voldelige regime.

»Det er politisk indblanding i vores lands politik,« tilføjede han med henvisning til tidspunktet for uddelingen af prisen.

Ikke sikker på sejr

Ellen Johnson-Sirleaf — der har erkendt og beklaget sin tidlige støtte til Taylor — har dog på trods af fredsprisen ikke formået at overbevise alle liberiere om, at de bør genvælge hende i dag.

På trods af at den 72-årige 'jernlady' har fået slettet næsten fem milliarder dollar i udlandsgæld, har fået udenlandske investorer til at vende tilbage til landet og seksdoblet landets årlige budget fra 80 til 516 millioner dollar, har hovedparten af befolkningen endnu ikke nydt godt af successen. Landet er stadig blandt verdens fattigste. 80 procent af befolkningen lever i fattigdom, og de udenlandske investeringer har endnu ikke ændret på, at 85 procent af befolkningen er arbejdsløs.

»For unge mænd som mig har hun intet gjort. Vi gav hende præsidentposten, fordi vi troede, hun ville ordne det hele,« siger den 32-årige Prince Flomo, en tidligere kombattant, til The Guardians korrespondent i Monrovia.

Flomo stemte på Sirleaf ved det forrige valg i 2005, men vil ikke sætte kryds ved hendes navn i dag. Og han er langt fra alene med sin kritik, erkender både Sirleaf selv og internationale iagttagere.

»Det er svært for dem at forstå, at udvikling tager tid,« siger Sirleaf til The Guardian.

»De havde stor tillid til mig, da jeg tog over, og de troede, at jeg bare kunne ændre tingene. Der ville bare være en hurtig løsning, en tryllestav, alle ville have et job,« fortsætter hun og påpeger, at hendes regering i »de seneste seks år har gjort mere end nogen anden de seneste 30 år«.

Det er imidlertid ikke nok til at overbevise mange af de skuffede vælgere, der stadigvæk står uden job.

»Hvis Sirleaf vinder, vil det ikke blive en let sejr,« siger Titi Ajayi, analytiker i International Crisis Group, til nyhedsbureauet Reuters.

Den siddende præsidents genvalg trues nemlig også af beskyldninger om omfattende korruption i hendes regering, og det amerikanske Carter Centers valginspektører har desuden observeret, at oppositionspartier er blevet nægtet adgang til offentlige faciliteter, og at det siddende parti har brugt offentlige midler til sin kampagne. Noget der har skabt frygt for, at volden igen kan blusse op.

»Vold kan ikke udelukkes, især ikke når man tager tonen i kampagnerne i de seneste uger og rapporter om, at oppositionspartier er blevet nægtet adgang til offentlige faciliteter med i betragtningen,« tilføjer Ajayi.

I sidste ende mener iagttagerne, at det er kvinderne, der kommer til at afgøre Sirleafs skæbne og valgets udfald. I 2005 var flere end halvdelen af vælgerne kvinder, hvoraf mange støttede Sirleaf.

»Kvinders rolle har altid spillet en stor rolle. Deres stemme vil være afgørende,« erkender Sirleaf, der er kontinentets første demokratisk valgte kvindelige præsident.

Også af den grund kan Nobels Fredspris være en fordel. Ikke kun har den mindet kvinderne om Sirleafs høje anseelse i udlandet, men hendes landsmand Leymah Gbowee, som er en af de to kvinder, hun deler årets fredspris med, har offentligt erklæret sin støtte for Sirleaf.

Det kan give præsidenten den afgørende fordel, mener eksperter.

»Det giver hende en klar fordel over sine rivaler, givet at de fattige liberier forstår, hvad det betyder, og hvordan det påvirker deres liv til det bedre,« siger Lydie Boka, leder af konsulentfirmaet StrategiCo til Reuters.

»Johnson-Sirleaf er et symbol på et kontinent, hvor kvinder ikke normalt står i spidsen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu