Læsetid: 4 min.

Ny regering med islamister i førersædet

Regionale og religiøse modsætninger er en reel risiko for ustabilitet i det befriede Libyen, hvor henrettelsen af Gaddafi og drab på hans tilhængere vækker bekymring
Ifølge formanden for Libyens Nationale Råd, Mustafa Abdel Jalil (th), vil man i den kommende uge udpege en ny premierminister.

Ifølge formanden for Libyens Nationale Råd, Mustafa Abdel Jalil (th), vil man i den kommende uge udpege en ny premierminister.

Esam al-Fetori

25. oktober 2011

Den nye libyske ledelse synes besluttet på hurtig handling efter det gamle regimes definitive fald med Gaddafis død torsdag under omstændigheder, der stadig er uopklarede.

I går meddelte oprørslederen, den tidligere Gaddafi-justitsminister og nu formand for Libyens Nationale Råd, Mustafa Abdel Jalil, at en regering vil blive dannet indenfor de næste to uger, og at rådet i den kommende uge vil udpege en ny premierminister efter den afgåede Mahmoud Jibril. Køreplanen er valg om otte måneder og en endelig forfatning med parlament og præsident på plads om 20 måneder. Men der er faldgruber: At Jalil holdt sin befrielsestale søndag fra Benghazi, byen, hvor oprøret begyndte, og ikke fra Tripoli, Libyens hovedstad, har vakt mishag i det vestlige Libyen, herunder i Misrata, hvor Gaddafis lig lå på lit de paradei et kølerum. Ifølge nyhedsbureauerne blev talen ikke transmitteret til Misrata, ligesom folk på gaden ytrede sig kritisk om den ny ledelses sammensætning med et flertal af politikere fra Benghazi-regionen. Således er den traditionelle regionale rivaliseren mellem øst og vest — Benghazi og Tripoli — et scenario, der er risikabelt, fordi oprørsstyrkerne reelt ikke er organiseret under en central kommando, men i høj grad består af lokale militser, der i vidt omfang opererer på egen hånd.

Et eksempel er drabet på Gaddafi, der blev taget til fange af oprørere og efter al sandsynlighed summarisk henrettet. Såvel Human Rights Watch som FN og amerikanske og europæiske regeringer har krævet, at forløbet omkring Gaddafis død klarlægges. Ifølge nogle rapporter blev han efter sin tilfangetagelse kørt rundt til forskellige landsbyer, hvor han blev udsat for spark og slået med sko, en skik, der symboliserer den dybeste hån. Ifølge den afgående premierminister, Mahmoud Jibril, døde Gaddafi på hospitalet i Misrata efter at være blevet ramt i krydsild mellem oprørere og Gaddafi-styrker. Men adspurgte libyere er ikke forargede, hvis det viser sig, at den officielle version er opspind. I dagene, hvor diktatorens lig blev vist frem, defilerede familier med børn forbi liget — en far fortalte, at hans børn skulle 'opleve historien'. Som meget vel kan udmunde i et regime, der ikke er NATO's førstevalg.

Islamisterne står stærkt

Allerede nu tyder meget på, at det kommende regime vil få et stærkt islamistisk islæt. Mustafa Abdel Jalil, en sufi-orienteret muslim og således i modsætning til rabiate fundamentalister, fandt det i går påkrævet at forsikre det internationale samfund om, at »vi libyere er moderate muslimer«. Ikke desto mindre annoncerede han søndag, at shariaen, de Koran-baserede lovtekster, bliver 'grundlaget for al ny lovgivning', hvilket har løftet øjenbryn i Bruxelles og blandt sekulære libyere.

EU's udenrigspolitiske chef, Catherine Ashton, sagde i går, at hun »forventer«, at det ny Libyen vil respektere basale menneskerettigheder i den kommende lovgivning. Blandt de 'reformer', Jalil bebudede i Benghazi-talen søndag, er sløjfning af begrænsningerne på polygami, så det igen bliver tilladt at have fire koner, og ophævelse af loven, der tillader kvinder at få skilsmisse. En anonym 40-årig libysk feminist kaldte ifølge nyhedsbureauet AFP nyheden for »chokerende«.

»Vi fældede ikke Gloliath for at få inkvisitionen,« sagde hun.

Adelrahman al-Shatr, en medstifter af det nye sekulære parti, National Solidaritet, sagde i går, at det er »alt for tidligt at udtale sig om den ny stats politik«.

»Den bør diskuteres med de nye politiske grupper og det libyske folk. Disse erklæringer skaber smertelig bitterhed blandt kvinder, der har ofret så mange martyrer,« tilføjede han med henvisning til de bebudede ægteskabslove, der eksempelvis vil medføre, at kvinder ved skilsmisse besluttet af manden må gå fra hus og hjem. Desuden skal den libyske finanssektor ajourføres med islamisk lov for bankvæsen, der forbyder renter ved låntagning. Det Nationale Råds understregning af, at den kommende forfatning baseres på islamiske principper, signalerer samtidig, at islamisterne nu har et fast greb om den kommende udvikling.

»Denne revolution blev overvåget af Gud, der så til, at vi ændrede historien,« sagde Jalil. Blandt de nye stærke mænd er Abdel Hakim Belhaj, stifteren af den al-Qaeda-relaterede 'Libyens Islamiske Kampgruppe', der dog er opløst nu, hvor Belhaj er blevet militærchef i Tripoli og forventes at indtage posten som forsvarsminister.

En anden prominent islamist, Sheik Ali Sallabi, der er allieret med Belhaj, har gjort sig bemærket ved at kalde medlemmer af det nationale råd for»ekstremt sekulære«.

Han bekræftede i går over for AFP, at et nyt Libyen vil have islam som 'grundlæggende reference', men tilføjede, at »frihed, retfærdighed, lighed og respekt for menneskelig værdighed (og altså ikke 'menneskerettigheder', red.) indføjes i en ny forfatning«.

»Vi tror på pressefrihed og folks ret til at ytre sig, og vi tror på, at vores religion kan sikre disse rettigheder,« tilføjede han.

Et nyt Irak?

Men disse forsikringer om fred og ingen fundamentalistisk fare mødes med skepsis blandt liberale libyere såvel som i de europæiske hovedstæder og i Washington, hvor man tillige er usikker på, hvor Libyen, et stammesamfund uden nævneværdig institutionel infrastruktur, ender med at lande politisk. Iagttagere i den arabiske verden peger dog på, at et stærkt islamisk islæt i det ny styre kan være med til at sikre en stabilitet, der allerede nu synes truet af væbnede gruppers hævntogter og selvtægt, og som har vakt dyb bekymring i menneskeretsorganisationer og NATO-regeringer for, om Libyen vil udvikle sig til et nyt Irak.

En bekymring, der næres af eksempelvis 53 lig, der lå henslængt og efterhånden halvt opløste i en hotelhave i Sirte, hvor de blev opdaget 20. oktober, torsdagen, hvor Sirte faldt. Nogle af de 53 var bagbundet, og alle var skudt med AK 47-stormgeværer eller FN-1-rifler at dømme efter patronhylstre i haven, rapporterer Human Rights Watch. Adskillige oprørsbrigader holdt til på hotellet under kampene i Sirt, men om de er ansvarlige for massakren er ikke opklaret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mansour Heydari

De »Koran-baserede lovtekster, bliver ‘grundlaget for al ny lovgivning’, hvilket har løftet øjenbryn i Bruxelles og blandt sekulære libyere.«

Ja ja. Løft jeres øjenbryn så meget som I kan! Det med Libyen er også kun begyndelsen. I Tunesien har den store muslimske parti (Ennahda) vundet valget. Ægyptens flest borgere også vil islamiske stat. I Yemen er det muslimske bevægelser, der står i spidsen af revolutionen. Ligeledes i Bahrain. Det der forgår i Mellemøsten er Islamisk Opvågning, som muslimer kalder det, og ikke arabisk forår, som en håndfuld sekulære kræfter og vesten har forfalsket.

@ Heydari

Kunne en islamisk teokrat som dig ikke give en dekadent kuffar som mig navnet på hvad du selv mener, er et intellektuelt fyrtårn indenfor den islamistiske bevægelse? For jeg har ikke fundet noget som helst bare tilnærmelsesvist klogt indtil videre.

Jeg har vitterlig prøvet at støve noget intelligent frem, men hele 'vækkelsen' synes (egentlig ret overraskende - i hvert fald for en europæer som mig) at være baseret på et latterligt intellektuelt niveau. En masse paranoidt, selvretfærdigt, diffust, ukonkret, aggressivt og tåkrummende offerfikseret apartheid-nonsens synes at være det væsentligste, der kolporteres fra teokratisk hold.

Carsten Hansen

Hvad islam trænger til, er en reformation !.

En tydelig adskillelse mellem fundamentalismen hvor det politiske aspekt spiller en afgørende rolle og en mere verdslig tilgang til de religiøse værdier.

Fundamentalsitik islam og for den sags skyld, fundamentalistisk kristendom, er svært forenligt med ægte demokrati i min forstand.
Fundamentalisme vil uværligt føre til undertrykkelse af anderledes tænkende !

Det bliver spændende at se hvilken vej de vælger at gå, i de forskellige lande.

- Demokrati, fred og forsoning.
- Fundamentalisme og dermed en ny form for diktatur og undertrykkelse.

@ Carsten Hansen

Vi er faktisk vidne til en islamisk reformation i disse år(tier). Reformation forstået på den gængse kristne måde - altså som en tilbagevenden til kilderne, til de religiøse bøger.

Islam har brug for ét eller andet for at kunne overleve et par århundreder mere, men hvad, det ved jeg ikke. En tilbagevenden til et ekspanderende klansamfunds love fra det 7. århundrede vil selvfølgelig ikke tilfredsstille nogen mennesker med internetopkobling og kabel-TV særligt længe - endsige skabe bæredygtige og stabile samfund. Måske den knapt så politiske sufisme pludselig skylder ind over ummaen som en befriende bølge på et tidspunkt - eller måske holder muslimer flest bare op med at tage deres religion alt for bogstaveligt. Det tror jeg fx er tilfældet for de fleste demokratiske muslimer i dag. De har så bare så godt som ingen teologisk opbakning til den holdning - hvorfor det ikke er noget, de diskuterer så åbenhjertigt.

Carsten Hansen

Bjarke Hansen.

Det jeg efterlyser indenfor Islam er en håndgribelig reformation !

En reformation som kan samle de mange muslimer du omtaler, som i dag mere eller mindre går for dem selv med deres tanker. Et eller andet på skrift som muliggør tanken om, at religion kan funderes på egen tolkning.

Om det er nemt ?; sikkert ikke. Om det er muligt; ? forhåbentligt !.

Ovenstående er skrevet af en ateist !!

Religion er i bund og grund bare noget hø. Hvor kunne verden blive et godt sted, hvis folk bare kunne holde det i deres privatliv.

Ro på ro på - der var også folk der troede vi ville få centrum-venstre politik i Danmark i stedet for en fortsættelse af VKO's blokpolitik.

Se på handlingerne - ikke på retorikken.

Hvorfor ender anvendelse af ordet islam med, at alle råber og skriger deres uforbeholdne mening om religion, tro og væren.
Jeg vil tro, at Libyens olie og udsigten til frie valg kommer til at fylde mere i verdensbilledet.
Den blå-sorte blokpolitiks årti er forbi. Vi kan tale helt almindeligt med hinanden nu.

Mansour Heydari

@ Bjerke Hansen

Det er de vestlige medier og en håndfuld hjernevaskede såkaldte intellektuelle, der ser den islamiske opvågning som »en masse paranoidt, selvretfærdigt, diffust, ukonkret, aggressivt og tåkrummende offerfikseret apartheid-nonsens«. Det er de også velkommen til at se, da de ikke ved bedre. Muslimerne i Mellemøsten, samt deres intellektuelle og ledere, er bedøvende ligeglad med hvad en håndfuld vestlige sekulære folk, som ikke engang kan feje foran deres egen dør, synes om dem, deres bevægelse og fremtid. Virker en del muslimer som aggressivt og paranoidt og … på tv skærmet, ja det er fordi de har fået nok af de såkaldte moderne civiliserede Vest, som har, i mindst hundrede år, plyndret deres resurser og rigdomme, ved at oprette og støtte korrupte regeringer, militære angreb, kup og alle andre former for kolonialistisk indgreb.

@ Heydari

Og kunne du lige smide navnene på et par af de fremmeste tænkere indenfor denne islamiske vækkelse?

Som sagt har det jeg indtil videre er stødt på været på så lavt et niveau, at jeg har svært ved at forstå tiltrækningskraften (kan det være den selvforherligende chauvinisme og for muslimer så gavnlige trosapartheid alene, der tiltrækker "de rene"?)

Mansour Heydari

@ Bjarke Hansen

Havde du høfligt spurgt om det du ønsker i staren, ville jeg nævne flere navne. Men siden du i dine fordomme og aggressivitet bruge ord, der fortjener dig selv, må du glemme alt om det.

@ Heydari

Det politiske system du advokerer for, ville reducere mig til en andenrangsborger med markant færre rettigheder end dig - alene baseret på, hvilken bogs gud jeg tror eller ikke tror på. Altså - trosapartheid. Den slags har jeg meget svært ved at være respektfuld overfor.

Og så har jeg det også svært med mennesker, som besvarer gæstfrihed med had. Og bliv endelig forarget over det udsagn - det synes at være default-indstillingen hos jer teokrater under alle omstændigheder. Det ændrer ikke på mine følelser for den åbenlyse 5. kolonne, vi er kommet til at lukke ind i landet. I har for pokker ikke engang pli til i det mindste at forsøge at skjule jeres foragt overfor det land, der tog imod jer?? Om jeg fatter det...

Lars-Bo Abdullah Jensen

Bjarke Hansen

Det er dog noget af en påstand, du har ligefrem en spåkugle, der fortæller dig hvorledes loven i Libyen bliver eller er det rene gætterier?

Heinrich R. Jørgensen

odd bjertnes:
"Enten op med nogle navne eller i seng uden aftensmad !"

I artiklen står bl.a. landets tidligere justitsminister, og nuværende formand for Libyens Nationale Råd:
"Mustafa Abdel Jalil, en sufi-orienteret muslim"

Har du nogen anelse om hvad der menes med "sufi-orienteret"? Hvad sufisme er?

Hvis du gjorde, og antog at årsagen til at vedkommende er blevet "formand" afspejler at en stor del af befolkningen deler hans grundsynspunkter, ville du ikke spørge en liste over prominente tænkere.

Heinrich R. Jørgensen

Bjarke Hansen:
"Om jeg fatter det…"

Tydeligvis ikke.

At tilegne sig nye indsigter, involverer ofte at man må justere på ens hidtidige opfattelser. Ens vaneforestillinger og fordomme er sædvanligvis den største forhindring for at kunne lære og forstå noget nyt.

Mansour Heydari

@ Bjerke Hansen

Når argumenterne halter, angriber man personen. Siden du er begyndt med dit skriveri i denne side, har jeg ikke læst andet end sludder og vrøvl imod mig og muslimer. Og så snakker du om din gæstfrihed!
DF bliver rigtig glad for at høre historier omkring borgernes ”følelser” om muslimernes 5. kolonne i Danmark! For de er jo vant til at tjene på borgernes dumhed og uvidenhed. Af denne slags hovedløse borgere, der viser deres indre svinehund i enhver lejlighed, er der ikke mange tilbage på gaderne, heldigvis. Men jeg tro at der dukker nogle af dem i nogle debatsider ind i mellem!

@ Abdullah Jensen

Jeg ved ikke noget som helst om det libyske overgangsråd eller hvilken lovgivning, de advokerer for. Det jeg har talt imod, er det islamiske teokrati - for jeg har endnu ikke hørt om nogen varianter af de dette, der ikke skarpt deler borgerne op efter religion (og køn)- med sådan én som mig på 2.pladsen efterfulgt af ateister og polyteister - der stort set er jaget vildt.

Og at @ Mansour Heydari mener, at det er at lufte en indre svinhund, når jeg bliver vred over, at folk vi har valgt at lukke ind i landet (jeg gætter på som flygtninge eller efterkommere af samme), åbenlyst advokerer for sådanne tilstande, samtidig med at de helt uden blusel udtrykker deres foragt for det system med lighed for en demokratisk vedtaget lov, der gælder i Danmark, det rører mig egentlig ikke.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Der er da mange lande, hvor ikke muslimer lever på lige fod med sine muslimske medborgere, også hvor lovgivningen er baseret på sharia.
Ja der er sågar muslimske lande, hvor ikke muslimer har større rettigheder end de muslimske medborgere, så det alene gør jo ikke nogen til andenrangs borgere. Derfor, før man kender den lovgivning der bliver resultatet, er det jo at forgribe begivenhederne at male fanden på væggen.

@ Abdullah Jensen

Ja, det er rigtigt. Men det er ikke rigtigt i nogle islamiske teokratier - og det er et sådant, Mansour Heydari mener ville være det bedste.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Har han sagt det, eller har han sagt at de vil basere deres lovgivning på at landet er et islamisk land?

Der er skam lande der bygger deres lovgivning på sharia, der tilbyder ikke muslimer flere rettigheder end muslimer, der er en del der tilbyder samme rettigheder og så er der dem hvor de har mindre rettigheder, hvorledes kan du fastslå at Libyen vil tilhører sidste mulighed som du så kraftigt antyder, specielt når du som du erkender intet ved om Libyens overgangsråd eller hvilken love de advokerer for ?

Problemet er når folk hører sharia, så har de en foruddefineret mening om ordet, som langt fra altid er dækkende, sharia er meget meget mere end de 4 lovskoler, men aligevel forbinder folk oftest ordet med netop de fire lovskoler.

Hvorom alt er, så må det vel i sidste ende være op til den Libiske befolkning at beslutte sig for hvad de ønsker, det er vel egentligt meningen med demokratiet, også selv om vi langt fra altid er enig i hvad flertallet beslutter sig for. Vi må acceptere det i de lande vi selv befinder os i, så må vi vel i om muligt endnu større grad finde os i det, i de lande vi ikke kan demokratisk indflydelse i.

Bjarke, jeg har ikke hørt mansour tale for sharia. Og med en gren der har 2% opbakning, skal man være paranoid på nogenlunde samme plan, for at gå i panik.

Hvis jeg tolker dit anslag korrekt, ellers giver det ikke meget mening.

Skal vi ikke lige selv få skilt kirke og stat fra hinanden, inden vi belærer andre om 'sandheden'.

Jeg synes, at sagen vendes på hovedet her: hvis det ikke lykkes at give sharia en demokratisk side, har demokratiet ikke en chance i Libyen. Det er derfor i alles interesse, at en form for Islam, der muliggør, måske endog ser demokratiet som 'den rette lære', vinder frem. Det vil imidlertid ikke ske, sålænge Islam over en bred kam skydes ned af dem, der aldrig selv kunne finde på at tilslutte sig den religion.

Heinrich - 1: jeg deltager ikke i fraktionsdiskussioner internt i islam. Min kritik beskæftiger sig, som al kriteligt-humanistisk baseret islam-kritik, overvejende med de muhammedanske indslag - sharia, profetdyrkelse og umma-nationalisme.

Jeg er bekendt med at 'sufi'er' har imamer der tolererer visse former for - ja ind imellem ligefrem for trivslens skyld opfordrer til - sang, musik og dans.
Dette tilføjer ikke meget til en verden, hvor opfordringerne til at drukne problemerne i lidt vild med x-faktor sjov er ganske gængse. men OK, tanken er også tænkt i islam lige til husbehov...
Det var så sufi-tingen af stalden igen. Ja, også folk i den islamiske dominans er mennesker alt som muhammedanismen tillader det. men det er sekundært i forhold til at være 'født muslim' i det meste af den islamiske dogmatik, og jeg ved ikke om man har indført dåbsritualer endnu i sufi-sekterne, men jeg tvivler.
Iøvrigt var mit budskab til Haydari ret pragmatisk og emneligegyldigt : , at dette er ikke et privat forum, og han skriver for andre end sin debatpartner i nuet. han gentog derpå sin fuckfinger, og hvad du så laver som apologet for den .... ?
Der er ikke noget dér.

Sharia kan af gode grunde ikke eksistere i sin nuværende form (det er en lov, og ikke kun en straffelov) i sameksistens med demokrati. Loven har ikke været praktiseret siden kalifens og det osmanske riges fald i 1924. Sharia er Islam, en kode man lever efter.

Interessant man starter den debat efter man har smidt bomberne.

Men jeg er nok een af dem som Peter Hansen mener skyder islam ned over en bred kam.
Det er en tilståelsessag, fordi jeg ikke tror at der findes en ikke-muhammedansk islam .... som ikke er svindel ^^... hvis du forstår hvor jeg vil hen.
Uden muhammedanisme er det sådan set blot jødisk moselov - en slags kristendom uden et såkaldt autentisk 'menneske' som omdrejningspunkt, alfa og omega ... men en rig købmand der opnåede at blive militær diktator for 'hele verden' i sin levetid..
Jamen sejt gået, hans mor var stolt af ham.... skal vi så komme videre.

Heinrich R. Jørgensen

Odd,

sufisme kan findes i "ren" form, men for de fleste (?) muslimer (navnligt sunnier?) er det sufistiske et aspekt ved deres livsfilosofi / overbevisning / grundopfattelse / etik / what man skal betegnet "at identificere sig som muslim".

Det tilsvarer at der blandt en del kristne indgår et gnostisk aspekt, selv om ikke alle erklærer sig som gnostikere.

Et eksempel på en uhyggelig fætter, hvis religiøsitet ikke var præget af gnosticisme, var Ronald Reagan. Han forestillede sig meget konkret, at skulle USA få smidt Sovjetunionens atomarsenal i hovedet på sig, var det en genvej til det særlige kristne Lykkeland på syvende sal.

Den slags vanvidsbetragtninger kan man selvfølgelig sige, at en styrke i en forhandlingssituation, men for de af os der er mindre stærke i overtroen, kan knæene ryste vel rigeligt.

Robert Ørsted-Jensen

Mansour Heydari@
Islamisters ide om demokrati, og det gælder også flere danskfødte islamister, er ikke demokrati men – flertalsdiktatur.

Såden noget med at hvis et flertal beslutter at alle andre skal leve efter regler der siger at kvinder skal gå med slør og ikke bør uddannes eller have lov til at køre bil eller lade sig vælge til parliamentet, så er det i jeres øjne stadig et demokrati.

Men den slags er ganske enkelt IKKE demokrati! Demokrati er er styre der garantere retten til at være ateist, kristen, og blasfemisk modstander af religion. Retten til at være i mindretal og retten til ikke at bære tørklæde, at være fri for islamistiske dogmatikere og andre religiøse fanatikere. Retten til at bestemme over sit eget liv uden indblanding fra dogmatikere og præster. Se det er det demokrati handler om! Alt andet er enten demokratur eller diktatur, men det er fandeme ikke demokrati!

I sidste ende er demokrati retten til at mene og sige åbent at Muhammed og islam er afskyeligt nonsens!

Jeg har navne, en er Hassan Abbasi og iraner. En der ærligt argumentere og fortæller hvordan Fukuyamas bs om den universelle liberal demokratiske tanke som endepunkterne på alle staters destinationer bare er en drøm man implementere i folks tanker her i landet.

Sagen er at hvad folk ikke kan se er at de er fanatiske "ateister", fanatiske "humanister". De skriver som om der er plads til alle, men sjovt nok er der ikke plads til millioner og atter milioner af mennesker. Ja jeg snakker om de folk medierne så let og dovent kalder for "onde"!!

Ærligt har man ikke tænkt langt hvis man ikke kan forstå at vestlig livsstil er fint nok, men den er bare ikke universel. Der er nogen der har løst til at leve på en anden måde end os.

Stop den fanatiske og nedladende tanke om at hvis i ikke tror på vores bøger, og det er feks UN traktaer alt det humanisme vores filosoffer har skrevet, så får i NATO at føle. Det er fanatisme når det er værst.

Og den værste idioti er alle disse mennesker der "tror" at de ikke "tror" på noget. Det er ret så komisk. Disse kan ikke enten ikke abstrahere sig fra at se gennem en religiøs prisme når de tænker på tro, eller også har de simpelthen ikke tænkt/overvejet tanken.

Men hvad der er sikkert er at tanker om et "vi" (overmennesket) der har lukket nogen som helst (undermennesket) ind viser pænt godt hvad humanisme i dk egentlig står for.

Disse tanker og holdninger er godt repræsenteret i befolkning, dette viser flere meningsmålinger. Så her må jeg rette på Heydari og oplyse at, nej dette er ikke en enestående tilfælde, det er hvad "DE" vil have i Libyen.

Robert Ørsted-Jensen

Arash lær at respekter at ateister har lige sp meget ret til at være til og have indflydelse som dig selv. Vi agnostikere, ateister og andre sekulære har ikke bøger du skal tro p´å eller rette dig efter, vi har bare noggle regler der siger at man har lov til at være islamist, men at man også har ret til at tegne blasfemiske tegninger af Jesus og Muhammed - - en sådan ret er ikke en religion - det er ganske enkelt en frihedsret - det er ganske enkelt retten til at ytre sig. Med den i hånden vi vi forsvare også muslimer og endog islamistiske fanatikere.

Denne revolution blev overvåget af Gud, der så til, at vi ændrede historien,« sagde Jalil - betyder det, at han har ophøjet NATO og Europa til Gud?

Jakob Schmidt-Rasmussen

Samfundsfilosoffen Karl Marx konstaterede, at al filosofi begynder med religionskritik.

Og her vil jeg tilføje, at det selvfølgelig også gælder religiøs filosofi!

Indiskutable filosofiske dogmer, som bliver forsvaret mod relevant kritik med vold og undertrykkelse - uanset, om der f.eks. er tale om ateistiske, dogmatiske filosofier, som f.eks. kommunismen, eller spiritualistiske, politiske filosofier, som nazismen - eller en religiøs filosofi, som islamisme - fastlåser den intellektuelle udvikling.

Det er ikke et paradoks, at kommunismen også udviklede sig til indiskutabel dogmatik, der kun kunne forsvares "intellektuelt", ved at lukke munden på kritikerne, for samfundsfilosoffen Karl Marx konstaterede, at han ikke var maxist; en "isme" er politisk dogmatik - ikke samfundsfilosofi.

Jeg er i øvrigt heller ikke maxist, for at sige det mildt..

Mansour Heydari

@ Robbert Ørsted-Jensen

Hvad er det du taler om? Hvem har sagt at kvinder ikke må uddannes og køre i bil? Det er Saudi Arabien, vestens darling, du tænker på, ikke andre steder som fx Iran. I Iran er uddannede kvinder er mere end mænd (forholdsvis 51 til 49 %) og de har også høje stillinger. Ja i Iran har folk også ret til at være ateist, men de få ikke lov til at promover det offentligt. Fordi landet er islamisk og hverken loven eller folk tillader denne slags. Alle stater har på en eller anden måde røde streger man ikke må overtræde, også de vestlige. Du ved simpelthen ikke hvad du taler om.
I Iran har elle religiøse minoriteter deres mandat i parlamentet og er fuld fri til deres religiøse ritualer, sammenkomster og ceremonier. Oppositionspartier, grupper, sekulære kræfter etc. udgiver deres pres og fri til deres aktiviteter. Du har bare forkerte og ensidige informationer om tingene.
I øvrigt, behold dit demokrati og retten til den ene og andet for dig selv. Folk i Mellemøsten er ligeglad med denne form for demokrati, der nægter andres ret til at bestemme deres politiske system. Hvis du, med dine bandeord imod andres tro og religion, er en produkt af demokrati, så pisser man i Mellemøsten på demokratiet. Det er også det de gør i øjeblikket.
De ekstreme sekulære idioter, som nægter andres ret til selvbestemmelse og tro, er selv de værste fundamentalister og fanatikere.

Mansour Heydari

En høflig snak med dem der tænker og ikke bare reagerer spontant.
Mange såkaldte intellektuelle i vesten tror at, de ved bedre hvilket politisk system passer bedst i de muslimske lande, at det vestlige sekulære system er noget globalt, at islam har fået (eller vil få) det samme skæbne som kristendommen i vesten!
Problemet med dem er at, de ikke er opmærksomme på, at sekularismen er et vestligt fænomen. At sekularisering af samfundet opstået og udviklet i vesten fordi kristendommen er en religion uden lovgerninger (shari’a). Netop af den grund kan det sekulære politiske system ikke tilpasses i et samfund med andre historiske baggrunde og præmisser, særligt et islamisk samfund. I islam er politik, samfund og religion flettet ind i hinanden, fordi Islam er født og vokset politisk og religionens bredte shari’a lov omfatter alle samfundsområder. Det kan godt være at den vestlige fornuft ikke synes om det, men det ændre ikke på kendsgerningen. Prædiken fra de såkaldte moderate/demokratiske muslimer som fx Naser Khader er heller ikke noget værd, da de har en vestlig materialistisk synsvinkel som udgangspunkt.
En anden ting er at, Mellemøstens folk har som muslimer levet med deres traditioner i flere århundrede, indtil angreb og invasioner fra den vestlige kolonialisme (og kommunisme) har endt med anakronistiske regeringer i området. Men nu vil de ikke mere, i og med at de kan se med deres øjne at, hele det vestlige sekulære system og det såkaldte demokrati ser sort ud, ikke mindst pga. den vestlige økonomiske krise, og nu den omfattende antikapitalistiske bevægelse. Så hvorfor skal de høre på deres hjemlige andenhånds sekulære kræfter, som oven i købet er gået i fallit for længe siden? Hvorfor skal de følge de vestlige politikere og rådgivere, når de i forvejen ved at disse vil bane vejen for markedskræfterne og mere sekularisering?
Derfor synes jeg at sådanne intellektuelle i vesten må hellere lade være med at komme med recepter til og profetier for folk og samfundsforhold som de ikke kender. Det kan godt være at religion er noget ”hø” for mange i vesten, men ikke for muslimer i Mellemøsten. Det kan godt være at, i vesten ser man ingen grund til at blande religion og politik sammen, men sådan ser man ikke på det hos muslimer, for deres tradition siger noget andet.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Heydari skrev:

"I Iran har elle religiøse minoriteter deres mandat i parlamentet og er fuld fri til deres religiøse ritualer, sammenkomster og ceremonier."

Den er god med dig, Heydari. Tror du virkeligt selv på din egen propaganda? Og tror, at andre ikke kan flge med i, hvad der foregår i Iran?

Den iranske, islamiske republik betragter den fredselskende Bahaí-religions tilhængere som kættere, på trods af at religionen opstod i Iran, og forfølger derfor de fredselskende bahai'er ekstremt groft.

Hvad skyldes de islamistiske despoters vrede mod de ekstremt fredselskende bahai'er?

Det må værer bahaiernes religiøse etik, for den omfatter følgende, uislamiske principper:

-Troen på menneskeslægtens enhed.

-Selvstændig søgen efter sandhed.

-Lige muligheder og rettigheder for mand og
kvinde.

-Religionernes essentielle enhed.

-Overenstemmelse mellem religion og videnskab.

-Religion skal være årsag til kærlighed og enighed.

-Afskaffelse af alle fordomme, som f.eks. racemæssige, religiøse eller politiske.

-Universel skolegang skal være obligatorisk og tilgængelig for alle.

-Indførelse af et universelt hjælpesprog.

-Løsning af de økonomiske spørgsmål gennem åndelig forståelse.

-Oprettelse af den største fred.

-Opbygning af en international domstol.

Det er jo ikke ligefrem islamiske værdier.

Robert Ørsted-Jensen

Mansour
Der var tale om eksempler og dem, bruger du så til at ungå at svare på det der var det centrale.

Vil du acceptere et samfund hvor man har lov til at tegne lave grin med religiøse skikkelser som Jesus og Muhammed?

Ogt så lige - hvor er de der 'ekstreme sekulære idioter, som nægter andres ret til selvbestemmelse og tro,'

Hvor er de henne Mansour?

Robert Ørsted-Jensen

Sekularisme er ikke et vestligt fænomen. Verdens største muslimske nation - Indonesien - har et sekulørt styre - og havde de ikke de ville de formentlig ende i borgerkrig.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Ja, hvem er det, der nægter ikke-sekulære trosfrihed i Danmark, Heydari?

De fleste muslimer er friere til at dyrke deres religion i Danmark, end de var i de undertrykkende, muslimske lande, som mange af dem er flygtet fra.

Men radikale islamister må selvfølgelig ikke forsøge, at presse andre til at overholde deres intolerante dogmer, ved hjælp af f.eks. terror, trusler, vold eller ekstremt gruppepres..

- Hvad enten det er muslimer eller ikkemuslimer, som de radikale islamister vil tvinge til at overholde deres intolerante og antifilosofiske dogmer.

Men det betyder selvfølgelig ikke, at de radikale islamisters trosfrihed ikke bliver respekteret i Danmark.

- Så længe de respekterer andres - selv "kætteres" og ateisters - trosfrihed...

Mansour Heydari

@ Jacob Schmidt-Rasmussen

Ja, jeg ved udmærket hvad jeg taler om. Det er dig der er helt ude i skoven med din baha’i prædiken.
Baha’ismen er, for det fæste, ikke en religion, men en sekt.
For det andet er sektens medlemmer mindre end 1 % af landets borgere.
For det tredje blev baha’ismen, grundlagt i al hemmelighed af den britiske frimurer i Iran og East India Company, i retning af del-og-hersk politikken. Det er ikke en påstand fra mig, men noget som historikerne skrevet flere bøger om (Ja, selv systemkritikeren A. Shahbazi).
Så, du har mange problemer med at overtale iranerne til at få baha’ierne ind i parlamentet!

Carsten Hansen

Religionsfriheden er en demokratisk rettighed vi aldrig skal give fra os.
Men religionsfriheden er en individuel rettighed, hvilket specielt fundamentalister synes at overse.

Der findes ikke noget der hedder frihed til at tvinge andre til at tro det samme som mig, bare fordi vi er fra samme land eller er i familie med hinanden.

Enhver religion der ikke tillader at folk forlader den/enhver religiøs der tager afstand til folk der forlader religionen, er ikke tilhænger af den demokratiske rettighed ; Religionsfrihed.

Ophæver fundamentalister deres religion til lov, så har jeg svært ved demokratiet være til stede.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Hvorfor er bahai så hadet i Iran? Og hvad er bahai?

Religionen, grundlagt af Bahaullah, opstod i Persien i sidste halvdel af 1800-tallet.

Grundtanken er, at menneskeheden er en enhed, og at alle de store religioner, islam, jødedom, kristendom, hinduisme og buddhisme er guddommelige i deres oprindelse.

Samtidig er det en grundpille i bahai, at religiøs sandhed ikke er absolut, men relativ, og at religioner blev åbenbaret for en bestem tid.

Universel skolegang er en af religionens mærkesager.

En af de første forkæmpere for ligestilling i Iran var Tahirih, der havde forbindelse med babi-troen, der er en forløber for bahai.

Tahirih blev henrettet, da hun i 1948 smed sløret i en forsamling af mænd. Heller ikke i dag bærer kvindelige medlemmer af bahai tørklæde, bortset fra i Iran, hvor det er pålagt alle kvinder.

Fra religionens oprindelse og til i dag har bahai udfordret islamisk ortodoksi. De regnes for en art kættere.

Men efter den islamiske revolution i 1979 forværredes forholdene betydeligt.

Før revolutionen kunne man som bahai officielt ikke få arbejde i staten, men det kunne man alligevel, da der var mangel på veluddannet arbejdskraft.

Som den danske religionssociolog Margit Warburg påpeger i sin bog "Iranske Dokumenter" (Rhodos, København, 1985) drejede "angrebene på bahai´erne sig hovedsageligt om, at den enkelte ikke fik den ret, der tilkom ham eller hende, fordi den pågældende tilfældigvis havde en overordnet, der ikke kunne lide baha´i.

Efter revolutionen er der bestemt ikke længere tale om noget ’tilfældigvis’, det ser klart ud til at være en systematisk religiøs diskrimination, som får støtte af den iranske statsledelse".

.

Enhedslisten har blod på hænderne. Jeg er stolt over at jeg for første gang ikke stemte på partiet til det seneste valg, og jeg kommer aldrig nogensinde til at gøre det igen, hvis de ikke fremover tager fuldstændig afstand fra militære 'interventioner' uanset deres påståede hensigt.

Det er trist for diskussionen, man ikke evner at skille tingene, Islam har rigtigt mange retninger, præcis som kristendommen er delt op i ortodokse, katolikker, protestantiske troende m.m.

Uden den nuance virker det ligegyldigt.

Sider