Læsetid: 2 min.

Ny skatterapport — ny ammunition til Occupy Wall Street

En fjerdedel af USA's millionærer betaler lavere skat end mange middelklassefamilier, siger en nyudgivet rapport fra den amerikanske kongres. Tallene er vand på Occupy-bevægelsens mølle — og præsident Obamas
14. oktober 2011

WASHINGTON DC — Den knap fire uger gamle græsrodsbevægelse Occupy Wall Street (OWS) og Barack Obama er hverken automatisk allierede med hinanden eller på bølgelængde i et og alt. Men en ting kan den vildt-voksende og foreløbig ret uregerlige forsamling af aktivister blive enige med den pressede demokratiske præsident om: De rigeste amerikanere burde betale noget mere til fællesskabet i form af en højere indkomstskat.

Tankegangen afvises af republikanerne, men nu har den amerikanske kongres' budgetkontor forsynet både græsrødderne og præsidenten med frisk ammunition.

I en ny rapport, som det uafhængige kontor sendte på gaden i går, fremgår det, at 25 procent af Amerikas millionærer kun betaler 24 procent eller mindre i føderal indkomstskat.

Ulige forhold

Det betyder, at disse millionærer betaler betydeligt mindre end de mange middelklassefamilier, der tjener under 100.000 dollar (543.000 kroner), og som samlet betaler en topskat til forbundsstaten på 26,5 procent eller højere.

I tørre tal er der ifølge rapporten i alt 94.500 millionærer, der betaler en lavere skat end 10 millioner amerikanske middelklassehusholdninger. Hertil skal lægges en skat til den delstat, man bor i, der varierer betydeligt, ligesom der også eksisterer en særlig skat, der går til at finansiere den offentlige del af sundhedssystemet.

»Den nye rapport fra budgetkontoret giver vort forslag om at sikre, at de rigeste husholdninger betaler en retfærdig del af gildet, vind i sejlene,« sagde Charles E. Schumer i går til Washington Post. Schumer er senator fra New York og en af præsidentens mest solide støtter, når det gælder kampen for en skatteforhøjelse for de velstående.

Systemet er på røven

Aktivister fra OWS siger til Information, at rapporten blot bekræfter, hvad de hele tiden har sagt: At uligheden i USA er »grotesk«. Men demonstranterne har samtidig ikke meget tilovers for præsidenten:

»Obama, republikanerne, bankerne, the Federal Reserve (den amerikanske nationalbank, red.) — det hele er et fedt. Det er hele den måde, systemet er skruet sammen på, der er fucked,« lyder det i en chat med Information på bevægelsens live stream feedfra New York. De tre unge, der kun vil kaldes ved deres onlinenavne, BubbleUp, Rob og VTSupport, siger, at de »ønsker revolution«, men »ikke har nogen tiltro til, at der vil ske noget foreløbigt, og at de i øvrigt ikke tror, præsidenten vil »få noget som helst igennem«.

Det sidste kan de unge have ret i. Senatet afviste sidste tirsdag præsidentens seneste forslag om at hæve topskatten med 5,6 procent for de rigeste amerikanere. De øgede skatteindtægter var beregnet til at finansiere omkostningerne ved præsident Obamas 447 milliarder kroners job-pakke, som heller ikke ser ud til at kunne komme igennem det amerikanske politiske system.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Kristensen

Pengene er mine kæreste eje
for jeg går mine egne veje
som andre for mig skal feje.

Pengene er mit guld og mine grønne skove
og derfor skabte jeg ejendomsrettens love
for at sikre dem mod de fattige folk og deres plove.

Skat er noget fanden og hans djævle har skabt
de skal i mit fangehuls jernlænker blive lagt
når de ikke gør som jeg har sagt.

Men kære rige mand og kvinde
i kan ikke kærligheden vinde
for den vil ingen mennesker binde.

Vil I se et samfund af glade og tilfredse folk
skal i ikke bruge vold, revolver og dolk
men i stedet for har I tilsyneladende brug for tolk

I kan kun tale det sprog som pengene siger
ligesom mange magtfolk i alverdens riger
men glem ikke det sprog I fortier.

Livets, kærlighedens og glædens sprog
det er hvad pengene fra jer tog
Så lad os sammen bygge en ny og bedre bro.

En bro til livets og glædens have
der hvor kærligheden gi'r sin gave
og hvor ingen mennesker er slave.

Michael Skaarup

Jeg tænker at OWS har en god sag, men det kommer til at tage år, før der vil ske noget permanent ift. de klagepunkter der samler folkene bag OWS-dagsorden,

OWS er i gang med en udmattelseskrig, som dessværre ikke er deres farvør. Muligvis vil de kommende globale demonstrationer og sympati manifeststioner på lørdag. d.15.Oktober, give et midlertidig boost til OWS og selvtilliden til de mennesker som tror på deres sag.

Så mød op på dit lokale torv på lørdag, og vis din utilfredshed med de uendelige antal bankpakker, og de direkte kapital overførelser til non-nationale kapitalfidussers selvskabte nedtur.

pt er der kun arrangementer i Århus, Odense og København.

http://15october.net/ klik herind og opret en event i din by.

Annegrethe Rasmussen, har du slet ikke forstået setuppet endnu? Barack Obama HAR ikke sin egen vilje, det er dybt naivt at tro andet. Han blev brugt som en lynafleder, som skulle passivisere befolkningen med flot tale.

Alle handlinger siden, har vidnet om Business as usual.

OWS er ikke allierede med Obama, for det ville være at være allieret med det system, som de protesterer imod.

Michael Skaarup, heldigvis står vi foran endnu et kollaps af økonomien, det vil kunne give dem og andre demonstranter omkring på jorden vind i sejlene.

Desuden forsvinder bevægelsen ikke. Den omkonfigurerer sig. Wisconsin til KeystoneXL til nu OWS. Hvis OWS knuses (og der skal meget til nu tror jeg, og det sker ikke uden fysisk vold), så vil kræfterne udmønte sig på ny vis.

Mikael Petersen, det kan man, hvis man ser sandheden, nemlig at vores økonomiske og politiske system er ved at køre menneskeheden i graven.

Ib Christensen

Mikael Petersen siger:
"Det er mig en gåde, hvordan man se et kollaps af økonomien som noget godt."

Nogen gange siges det
-"Det skal/vil blive værre før det bliver bedrer"
Men formuleringen er ikke altid lige heldig.

Robert N Gjeertsen

'The Federal Reserve' er aldeles ikke AMERIKAS national-bank, det er et 100% privat ejet foretagende.

Se f.ex Lewis v. United States, The United States Court of Appeals for the Ninth Circuit udtalte :
"The Reserve Banks are not federal instrumentalities for purposes of the FTCA [the Federal Tort Claims Act], but are independent, privately owned and locally controlled corporations."

The Fed ejes af private banker ..

Annegrethe Rasmussen

Federal Reserve System er USA's centralbank.

Som navnet antyder, er der mere præcist tale om et centralbanksystem, som består af et centralt styrelsesråd (Board of Governors) i Washington D.C. og tolv regionale Federal Reserve Banks beliggende i Boston, New York, Philadelphia, Cleveland, Richmond, Atlanta, Chicago, St. Louis, Minneapolis, Kansas City, Dallas og San Francisco.

Formanden for styrelsesrådet har siden 1. februar 2006 været Ben Bernanke. Tidligere formænd inkluderer Alan Greenspan (11. august 1987 til 31. januar 2006) og Paul Volcker (6. august 1979 til 11. august 1987).

Federal Reserve System blev grundlagt i 1913 af præsident Woodrow Wilson. Før dette havde der været et system med private nationalbanker.

Dets vigtigste opgaver er:

at føre pengepolitik i USA ved at påvirke de monetære og finansielle forhold i økonomien med henblik på at opnå fuld beskæftigelse, stabile priser og moderate lange renter
at overvåge og regulere bankerne i USA
at sikre stabilitet i det finansielle system
at fungere som bank for de amerikanske banker, den amerikanske regering og udenlandske officielle institutioner
at spille en væsentlig rolle i driften af landets betalingssystem

alt godt
Annerethe Rasmussen

Heinrich R. Jørgensen

Kære Annegrethe,

du befinder dig på flere planer meget langt væk fra dine læsere ;-)

Hvis du gerne vil holde dig til det mainstream-politiske, så kig f.eks. på hvad Ron Paul har at sige om og til FED.

Hvis du vil forstå OWS, går vejen over Gandhi ikke-volds strategi. Særligt interessant er Leo Tolstois påvirkning af Gandhi. Anbefaling: Læs den ældre, filosofiske Tolstois forbudte værker.

ingemaje lange

Kære Heinrich Jørgensen,

Tal for dig selv!

Og overvej gerne samtidig en lidt mindre selvretfærdig tone; så er der meget større chance for at du får hul igennem.

Hvis det da er hvad du gerne vil opnå...

Heinrich R. Jørgensen

Inge Lauridsen:
"Tal for dig selv!"

Hvem skulle jeg eller tale på vegne af? ;-)

Hvis Annegrethe Rasmussen skulle føle sig stødt på manchetterne over min jargon, fordi den virker for selvretfærdig, for belærende, for nedladende, for uempatisk eller på anden vis usmagelig, skal jeg nok få det at vide.

Leif Højgaard

Jakob Schmidt-Rasmussen - de veluddannede amerikanere har svært ved at kunne skrue sig ned i de 'små' danske jobs, og så er der sproget, som er en væsentlig barriere.