Baggrund
Læsetid: 6 min.

Pakistan til USA: Så er det nok

USA har beskyldt Pakistans efterretningstjeneste for at have støttet Haqqaninetværkets angreb mod den amerikanske ambassade i Kabul. Pakistan benægter anklagerne og gør sig parat til et opgør med stormagten
Udland
3. oktober 2011
En dreng binder et pakistansk flag på en bambuspind som forberedelse til antiamerikanske demonstrationer i Karachi. Pakistan forsøger at introducere, hvad landets statsminister, Yusuf Raza Gilani, kalder et 'nyt udenrigspolitisk paradigme', hvor USA ikke længere er den primære alliancepartner.

En dreng binder et pakistansk flag på en bambuspind som forberedelse til antiamerikanske demonstrationer i Karachi. Pakistan forsøger at introducere, hvad landets statsminister, Yusuf Raza Gilani, kalder et 'nyt udenrigspolitisk paradigme', hvor USA ikke længere er den primære alliancepartner.

Athar Hussain

LAHORE — »I har ikke råd til at isolere Pakistan, og I har ikke råd til at isolere det pakistanske folk. Hvis I gør det, gør I det på egen bekostning.«

Det er en varm, sensommer aften i Pakistans kulturelle hovedstad, Lahore. Varm chai eller te og kebabs bliver serveret, og Geo TV, en af landets mest velrespekterede nyhedskanaler, genspiller klippet af den pakistanske udenrigsminister, Hina Rabbani Khar. Hun står foran Hudson River i New York efter et møde med sin amerikanske kollega, Hillary Clinton, og ytrer en dom som pakistanske politikere, journalister, eksperter og andre meningsdannere støtter helhjertet: Hvis amerikanerne ikke holder op med deres anklager, vil Pakistan vende dem ryggen.For det var i sidste uge, at chefen for USA's væbnede styrker, admiral Mike Mullen, mødte op foran Senatet efter angrebet mod den amerikanske ambassade i Kabul, og pegede fingre ad Pakistans berygtede efterretningsvæsen, Inter-Services Intelligence (ISI). I sin briefing fortalte Mullen, at han havde beviser på ISI's direkte støtte til Haqqani-netværket, som har udført både det seneste angreb og tidligere operationer fra deres base i Nordwaziristan.

I de efterfølgende dage er USA kommet med flere eksempler på lignende aggressioner mod amerikanske og internationale styrker, senest via New York Times-journalisten Carlotta Gal, som i en artikel den 26. september fortæller om en fortiet skudveksling mellem amerikanske og pakistanske soldater. Fortiet, fordi USA ikke havde råd til protester fra det amerikanske folk. De havde brug for Pakistan, og en skudveksling indledt af Pakistan ville næppe gøre det til en let opgave.

35.000 ofre er nok

Tilbage i stuen skifter vi til Dunya TV, en af de private nyhedskanaler, der er blevet populære, efter mediereguleringen blev løsnet op for et par år siden. Ifølge Dunya TV kan de to landes diplomatiske uenighed blive opsummeret i seks, simple ord.

USA: Do more.

Pakistan: No more.

Ifølge Mehmood Ali Durrani, tidligere national sikkerhedsrådgiver for den pakistanske statsminister, har USA altid forsøgt at få Pakistan til at investere flere ressourcer og mandeliv i at bekæmpe adskillige terroristgrupper som Haqqani-netværket i landets lovløse stammebælte. Men Pakistan har fået nok.

»Vi har mistet 35.000 mennesker i løbet af de seneste ti år. Selvfølgelig er vi heller ikke særlig glade for Haqqani-netværket og andre som dem. Men vi har selv mistet meget,« siger Ali Durrani til Information.

Partiledere på tværs af politiske skel har mødtes til en stor konference med statsministeren, hvor de har insisteret på at gå bort fra den militærledte relation med USA. Den skal være fredeligt fokuseret i stedet.

Men i og med at USA normalt taler direkte til Pakistans militærinstitutioner — uden om landets parlamentariske, demokratiske institutioner — tvivler politikerne på, at det vil gøre nogen forskel.

»Jeg er bange for at de bruger os som syndebuk. En som tager skylden for dem,« siger Ali Durrani.

Mehmood Ali Durrani begynder at reflektere over, hvorfor USA har besluttet sig for at skyde skylden på pakistanerne. For selv om det er sandt, forklarer Durrani, at ISI støtter adskillige grupper, er der nok en grund til, at USA begynder at bringe det på bane netop nu.

Ifølge journalist og ekspert i Pakistans sikkerhedsstyrker Ejaz Haider kan det kommende amerikanske præsidentvalg forklare USA's behov for at bebrejde Pakistan.

»Afghanistan er stadigvæk ustabilt efter ti års amerikansk og international tilstedeværelse. I en periode, hvor USA har påbegyndt tilbagetrækningen af tropper, er det selvfølgelig ikke godt nok. Og op til et præsidentvalg næste år er det afgørende for den siddende regering, at de fremstår som effektive. Derfor forsøger USA at skyde skylden på Haqqani-netværket — og derigennem på os,« siger Ejaz Haider.

Han mener ikke, at Haqqani-netværket er grunden til, at Afghanistan er ustabilt. Snarere vurderer han, at USA og de internationale styrker selv står bag situationen i landet og forsøger at skyde skylden fra sig.

»Hvis du egentlig tænker over det, er vi jo ikke alliancepartnere. Vi har ikke samme mål. Vi har været uenige om fremgangsmåden. Og vi tager aldrig beslutninger sammen,« siger Haider

Mangeårig krig

Asad Durrani er tidligere direktør for netop den institution, som står som hovedmistænkt i amerikanske øjne: ISI. Han er en stolt, patriotisk pakistaner. Jeg fanger ham i bilen på vej til endnu et interview. Ifølge ham er den diplomatiske krise intet nyt. For USA har altid skudt skylden på Pakistan. Før skete det bag lukkede døre. Nu har amerikanerne besluttet sig for at lufte deres bekymringer.

»Vores to lande har været i lav-intensitetskrig i mange år. Vores folk angriber dem, og deres droner og folk angriber os. Teknisk set er det jo definitionen på krig,« siger Durrani.

USA har længe været upopulær blandt pakistanere. I løbet af de seneste par måneder har skandale efter skandale yderligere udfordret en allerede anstrengt alliance. I begyndelsen af året blev de to lande kastet ind i en omfattende diplomatisk krise, da den amerikanske CIA-agent Raymond Davis dræbte to pakistanere ved højlys dag i Lahore, og hans kolleger dræbte en tilfældig kosmetikhandler, da de kørte ham over i deres jeep i et forsøg på at hjælpe Davis.

Kort efter blev Osama bin Laden fundet i et militær kantonnement kun en time fra landets hovedstad, Islamabad. Operationen, som blev udført af amerikanske specialstyrker, udløste protester fra pakistansk side. Deres suverænitet var blevet krænket, lød kritikken, og USA havde ingen ret til at sende militærstyrker ind i landet. Flere amerikanske CIA-agenter og militærpersonale blev øjeblikkeligt smidt ud af landet. I alt er op mod 250 amerikanere blevet udvist trods dyb uenighed fra amerikansk side. At Osama bin Laden blev fundet så tæt på Pakistans hovedstad, blev af amerikanerne opfattet som endnu et eksempel på pakistansk dobbeltspil. Det skulle straffes, og derfor blev USA's militærbistand til Pakistan øjeblikkeligt skåret ned. Til juli blev 800 millioner dollar — en tredjedel af militærbistanden — tilbageholdt eller aflyst.

Anti-amerikanismen har en lang historie i Pakistan. USA blev set som en kerneaktør i drabet på den socialistiske statsminister Zulfiqar Ali Bhutto i 1979. Amerikanerne støttede militærdiktatoren, der fik Bhutto hængt, Zia ul Haq. Og i 1980'erne fortsatte de med denne støtte i et forsøg på at bekæmpe Sovjetunionen i nabolandet Afghanistan. Flere millioner blev pumpet ind i Zias regime, som diktatoren derefter brugte til at støtte frihedskæmpere i Afghanistan. I dag er 80'erne kendt som Pakistans islamiseringsperiode.

Nye venner: Kina og Iran

Tilbage i stuen er Geo TV på igen. Den kinesiske statsminister er på besøg i Pakistan, lyder det. Kina vil vise sin støtte til den sydlige nabo.

Efter at Osama bin Laden-episoden udløste pakistanske bekymringer om suverænitet, har landet forsøgt at introducere, hvad den pakistanske statsminister, Yusuf Raza Gilani, kalder et »nyt udenrigspolitisk paradigme«. I dette paradigme er USA ikke længere den primære alliancepartner, og Pakistan er ikke længere afhængig af dem. Et mål, som Gilani har forsøgt at nå ved at styrke forholdet til Kina og Iran — både politisk og økonomisk.

For da kritikken haglede ned over Pakistan efter drabet på Osama bin Laden, var det Kina, der var ude for at vise deres støtte: Pakistan står over for store udfordringer i den »globale krig mod terror«, og derfor er der behov for at hjælpe og ikke modarbejde dem.

Både Iran og Kina er blevet inviteret til at styrke økonomiske investeringer i landet. I et netop overstået besøg til Iran har den pakistanske statsminister diskuteret konstruktionen af en lukrativ gaslinje. Og kineserne investerer flere milliarder i store projekter, som inkluderer guldminer og den strategisk-placerede havn, Gwadar Port.

Trods det vanskelige forhold til USA ser tidligere nationale sikkerhedsrådgiver Ali Durrani optimistisk på fremtiden.

»Man kan vist sige, at den seneste krise giver os en unik mulighed. Netop at vi kan stå på egne ben.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det var på tide.

Dan Johannesson

Hold da op tlaer man virkelig stadig om den globale krig mod terror? Troede den propagandakampagne var i aftagende for tiden. Men ok, PNAC siger jo godt nok også at de / USA vil have global kontrol, så lad os se om Pakistan er næste på listen for US aggression.

Kristian Rikard

Om ikke andet får USA da den gamle sandhed at vide nu, at penge og magt styrer verden. Det burde jo egentligt ikke komme som den store overraskelse for netop USA.