Læsetid: 3 min.

Putins valgkamp begynder i Kina

'Præsident' Putin ønsker strategisk samarbejde med Kina imod Vesten, men frygter samtidig 'den gule fare'
Den russiske premierminister, Vladimir Putin, var i juni sammen med Kinas præsident, Hu Jintao (t.v.), på besøg i energiselskabet Gasproms hovedkvarter i Moskva.

Den russiske premierminister, Vladimir Putin, var i juni sammen med Kinas præsident, Hu Jintao (t.v.), på besøg i energiselskabet Gasproms hovedkvarter i Moskva.

ALEXANDER NEMENOV

11. oktober 2011

Det er ikke nogen tilfældighed, at Ruslands premierminister, Vladimir Putin, netop har valgt Kina til sin første udlandsrejse, efter at han har meldt sig som præsidentkandidat til valget næste år. Putin har i sin tid som premier- minister ikke blandet sig meget i udenrigspolitik, som normalt er præsidentens område i Rusland. Men under forberedelserne til rejsen til Kina, som begynder i dag, er det blevet klart, at Putin allerede nu regner sig for den egentlige leder i Rusland, som også lægger den udenrigspolitiske og økonomiske strategi. Han henviser for eksempel til Dmitrij Medvedev som »den fungerende præsident«. Rejsen er tydeligvis en del af Putins valgstrategi.

Strategien går ifølge den engelsksprogede russiske tv-kanal Russia Today, Ruslands svar på CNN, simpelthen ud på, at Putin søger tilbage til sin gamle drøm om at genskabe en økonomisk og politisk modvægt imod USA's og EU's dominans. Og modvægten skal bestå af de såkaldte BRIK-lande — Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Med Rusland og Kina i spidsen. Det skrev Russia Today allerede i juni måned på sin net- avis med henvisning til flere russiske og kinesiske politologer, som bebudede, at Rusland og Kina og de andre BRIK-lande sammen er ved at skabe en ny verdensorden.

Sammenslutningen af BRIK-landene var oprindeligt Putins idé. Forleden luftede Putin også tanken om at revitalisere SNG (unionen af uafhængige ekssovjetrepublikker) og samle en del af tidligere sovjetrepublikker i en mere bindende økonomisk og militær union. Noget, ikke alle ekssovjetrepublikker bryder sig om at høre fra Moskva.

Der er da også meget på spil for Putin og Rusland, når premierministeren i dag lander i Beijing, der i Moskva ikke kun ses som en strategisk partner, et stort marked, men også som en mere og mere dominerende supermagt, der får større og større indflydelse i de traditionelt russisk dominerede tidligere sovjetrepublikker i Central- asien.

Rusland har altid frygtet det, de kalder »den gule fare«, som også søger ekspansion ind i Sibirien. Tanken bag BRIK var ikke kun at opstille en modpol til USA, men — set fra Moskva — også at inddæmme og tæmme de mere og mere selvsikre kinesere og deres hastigt voksende økonomi.

Når Putin derfor i disse dage møder de kinesiske ledere, vil det ikke blot handle om fortsatte forhandlinger om en gigantisk kontrakt på 1 trillion dollar for gasleverancer. Det vil heller ikke blot være rygklapperi for deres fælles veto mod sidste uges FN-resolution, som skulle fordømme det syriske regimes overgreb mod oppositionen. Putin har et følge på 160 topministre og embedsmænd med sig, og ifølge den engelsksprogede russiske avis The Moscow Times »overgår dette besøg langt de normale visitter på premierministerniveau«.

Ekspansion i Asien

Ifølge Moscow Times handler møderne med den kinesiske præsident Hu Jintao og premierminister Wen Jiabao også om at opstille et alternativ til USA og EU. Putin ønsker, skriver bladet, at advare Vesten om, at der findes alternativer: At Ruslands energiressourcer ikke nødvendigvis tilflyder de vestlige lande, og at Rusland også betragter Kina som en geopolitisk partner på verdensplan.

Det var i realiteten også, hvad Putin snakkede om forleden under et tv-transmitteret møde med energiselskabet Gasproms leder, Aleksej Miller. Her beordrede Putin for åben skærm Gasprom til at forberede en omfattende ekspansion med gas- og olieleverancer ind på de asiatiske markeder for at »diversificere« Ruslands eksport væk fra det stagnerende Europa.

Rusland er i dag, fremgik det, verdens største energiproducent, mens Kina er verdens største energiforbruger. Kina blev samtidig sidste år Ruslands største handelspartner. De to lande planlægger, at samhandlen i 2020 skal være på 200 milliarder dollar om året.

På trods af de tætte økonomiske forbindelser og partnerskabet i BRIK ved den særdeles pragmatiske Vladimir Putin og hans Kreml udmærket, at Kina vil være en vanskelig partner fremover. Putin ved godt, at han for at hive energiaftalen med Kina om leverance af op til 68 milliarder kubikmeter gas i land må priserne sættes ned. Det vil, skriver Moscow Times, blive hovedpunktet under forhandlingerne i Kina.

Moscow Times skriver samtidig, at begge sider tænker langt og i virkeligheden betragter hinanden som potentielle modstandere på lang sigt, ja, faktisk som gensidige strategiske trusler. Mens Putin nok vil se de umiddelbare økonomiske muligheder i forholdet til Kina, så er, skriver bladet, den pragmatiske tidligere KGB-officer helt klar over dette, og »risikoen ved Kina vil der blive holdt mere øje med end med mulighederne«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu