Læsetid: 2 min.

Rettergang, tak — også for massemordere

Det forrår verden at acceptere drab på diktatorer
22. oktober 2011

Der er sket et skred bort fra civilisation. Uden rettergang likviderede USA Osama bin Laden. Ugemagasinet The New Yorker har siden kunnet afsløre, at de amerikanske specialtropper ikke var instrueret til at prøve at fange bin Laden, men kun om at myrde ham. En rettergang ville være alt for bøvlet, mente Obama-regeringen.

I forgårs døde Gaddafi af skudsår. Dagen forinden havde Hillary Clinton under et besøg i Libyens hovedstad Tripoli sagt om ham:

»Vi håber, han kan blive fanget eller dræbt snart, så I ikke længere behøver at være bange for ham.«

I accepten af drabet ligger et forråelse. Efter den grufuldeste af alle krige, Anden Verdenskrig, var sejrherrerne enige om at stille de førende skikkelser i Nazityskland og det imperialistiske Japan til ansvar for deres forbrydelser. Det skete ved processerne i Nürnberg og Tokyo 1945-46.

Den Store Danske Encyklopædi konstaterer:

»Nürnberg- og Tokyoprocesserne levede til fulde op til de retssikkerhedsgarantier med hensyn til forsvar, vidneførsel, bevisbedømmelse m.m., som må iagttages ved enhver straffeproces.«

Det var netop meningen med disse processer at vise forskellen til de tiltaltes egen måde at drive proces på. Rettergangene og de grusomheder, de blotlagde, har utvivlsomt bidraget til den åndelige genrejsning af Tyskland og Japan efter 1945.

Renselsen

Det er ræsonen om retfærdighed og renselse ved reguleret rettergang, der ligger bag oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol og det FN-oprettede Internationale Tribunal til Pådømmelse af Krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien, begge med sæde i Haag. Sidstnævnte var i gang med en proces mod Serbiens diktator Slobodan Miloševic, da han døde af et hjertestop i 2006. Der verserer stadig straffesager mod Radovan Karadžic og Ratko Mladic.

Faktisk udstedte Den Internationale Straffedomstol i juni måned i år en arrestordre på Gaddafi, hans søn Saif al-Islam og den libyske efterretningschef Abdullah al-Senussi.

Når Vesten i stigende grad accepterer mord på folkemordere som bin Laden og Gaddaffi, kan det skyldes, at disse forbrydertyper i deres karriereforløb på tidspunkter har været protegeret af vestlige regeringer.

Gaddafi ville under en retssag kunne fortælle om de hemmelige militæraftaler, han indgik med den britiske premierminister Tony Blair under dennes besøg i 2007.

Ligesom bin Laden kunne have fortalt om amerikanernes sponsorat af hans krigsførelse mod Sovjet i Afghanistan i 1980'erne. Det blev de afskåret fra.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er ikke særligt betryggende at disse mord gøres af de Vestlige staters ledere. Som det er tilfældet ved brug at droner. Rets principperne undertrykkes af de som påberåber at ville bruge dem. Jeg spørger mig selv, hvem er værst?

Troels Schmidt

Krigsforbrydere Obama, Cameron, Sarkozy og Anders Fog Rasmussen ?

Bobby Seale, Stokely Carmichael, Huey P. Newton og den øvrige Black Panther Party medlemmer i sin tid havde for vane at strippe når de blev omringet af det amerikanske politi, ikke fordi de var inkarnerede hard core blottere, men fordi de vidste at politiet selv havde for vane at Shoot To Kill først og derefter at påstå, at de var nødt til at dræbe disse sorte aber, fordi man ikke vidste om de havde skjulte våben i baglommen.

I princippet er dette det samme Hillory Clinton siger når hendes mordertrang implementeres med udtrykket ”We came, we saw and Gadaffi is dead”, med et efterfølgende latter, som vi alle så og hørte i verdens medier.

Gadaffi blev formentlig såret først, derefter formentlig levende og nøgen slæbt igennem gaderne i sin hjemby Sirte på Middelhavskysten i Libyen.

Nu står det klart for enhver, at formålet med krigen imod Libyen ikke var en No Fly Zone, men ren og skær Regime Change = en ulovlig krig imod Libyen = krigsforbryderlande som USA og de øvrige deltagerlandene i NATO = krigsforbrydere som Obama, Cameron, Sarkozy og Anders Fog Rasmussen m.fl.

Lad os få denne bevidsthed med i Occupy Wall Street og Copenhagen – klik på:
http://www.youtube.com/watch?v=cdoiSgfvl-o&list=PLC2DB335DB99F3862&featu...

Troels Schmidt, forfatter og TV journalist

Tom W. Petersen

Tak for den kommentar, Rehling.
Der er to aspekter i det:
1. Forråelsen og bevægelsen fra rettergang til mord.
2. Det sandsynlige motiv til at få aflivet Saddam, Bin Laden og nu Gaddafi, inden de kunne fortælle for meget om deres relationer til "vesten".
Det kunne ikke være sagt bedre end Rehling gør det her.
P.s.: Man skulle ikke, som det ofte sker, kalde mord for henrettelser. Henrettelse er noget, der sker legalt efter retssag og dom.

Peter Ole Kvint

Sikken luksus at komme for en retfærdig dommer og blive dømt og staffet for noget af det som man har gjort. Hvormange i uland har oplevet det?

Der findes folk, der tør sige, hvad der rent faktisk foregår. Tak til David Rehling for det.

Ikke alt bliver sagt, hvilket man ikke kan bebrejde Rehling, for i tilfældet Libyen er det temmelig svært at sige, hvad der foregår og er foregået. Der er for det første meget at sige, og for det andet er der meget, der ikke endnu kan siges, fordi det ikke tåler dagens lys i den vestlige offentlighed og derfor har været tågelagt for medierne.

Det er ligesom plottet i von Triers tidlige film 'Forbrydelsens element', hvor efterforskningen gradvist kommer nærmere og nærmere til forbryderen - der så viser sig at være detektiven selv. Det er just det element, vi finder i det forbryderiske forhold mellem Vesten og de diktaturer, hvis opståen har direkte link til handlinger begået af os selv.

Nu har man så fundet Gaddafi, tilsyneladende, mens han gemte sig i et eller andet nedløbsrør. Hmm, jeg synes jeg har hørt den historie før, hvor var det nu ... nå-jo! Det var en anden gang for nylig, da USA havde foretaget en af deres mange invasioner, denne gang i et olierigt, gældfrit land i det mellemøstlige område, hvis leder først var blevet brugt, når det passede dem og deres engelske venner, men som senere var så flabet, at han sagde dem imod og ovenikøbet nægtede at acceptere $ for sort guld. Denne gang blev en ny statsleder sørme også likvideret, før han kunne nå at fortælle, hvad der er foregået i årenes løb.

Saddam var dengang helt tydelig dopet og smadret af et eller andet. Disse folk har deres smarte metoder. Det kan være gjort kemisk, elektrisk eller ved et operativt indgreb. Bagefter sker der ingen obduktion, for der er jo ingen grund til at tro, lader man os tro, at der er sket et overgreb mod en tilfangetagen fjende. Jeg husker optrinnet som pinlig og uværdigt - ligesom hele optakten og krigen var - ligesom hele svindelnummet med optakten til optakten og de to tårne.

Bin Laden-sagen ligner - og ligner ikke. Aktionen var ligeså farceagtig som den sag med brugtvognsforhandleren, Arbabsiar, de kører frem med i øjeblikket. Du ved ham idioten, der ville hyre nogle narkohajer til at myrde den saudiarabiske ambassadør. Og det er ganske vist ... Men alså: den version af bin Laden, der efter sigende blev skudt i Pakistan og lynhurtigt dumpet i havet efter muslimsk skik ... øh, den skik har muslimerne vist ikke selv hørt om ... så man ikke kunne identificere manden eller stille ham for en domstol. Det ville have været en direkte afsløring af svindelnummeret, hvis en eller anden skuespiller kom til at rode rundt i kronologien.

Bin Laden døde i 2001. Han led af marfan's sygdom, hvilket gjorde det nødvendigt for at være i dialyse. Det var han så 11 september 2001 på et millitærhospital i Islamabad skarpt bevogtet af hans arbejdsgivere fra CIA. Kort efter døde han. Senere er han så rituelt omkommet hele 9 gange. Den tidligere præsident i Pakistan, Benazir Bhutto fortalte det. Et par uger efter blev hun skudt. Den tidligere leder af det pakistanske efterretningsvæsen ISI, general Hamid Gul, har fortalt om det efter han gik på pension. Han er den pakistanske udgave af Hans Jørgen Bonnichsen, der også lukker munden op efter embeds ophør.

Hvis den rigtige bin Laden, den rigtige Saddam med åndsevnerne intakte og den rigtige Gaddafi havde haft mulighed tale ud, ville der komme alt for meget belastende snavs frem om amerikanerne og englænderne og et par nationer til - hvem ved, måske om danskerne og deres landsmand, der nu leger med de store drenge og deres krigslegetøj, løgneren Fogh Rasmussen, manden der har ført os ind i tre angrebskrige i nyere tid !!

Nu er British Petroleum og Shell allerede ankommet som de første efter det 'befriede' Libyen og deres onde diktators fald. Kom jeg til at sige 'den rigtige Gadaffi' - det må vist være en fortalelse. Havde han ikke tilnavnet 'Ørkenræven'? Har ræve ikke flere gange ud af deres hule? Har sådanne folk ikke dobbeltgængere?

Det er selvfølgelig gætteri, men noget siger mig, at det faktisk kunne være en mulighed.

http://paradigmet.blogspot.com/2011/10/staten-som-seriemorder.html

Henrik von Stijnbergen

Sammenligningen med Nürnberg processen er rigtig god, glæder mig over denne artikel.

Nyhedernes dækning af mordet på Gadaffi har været chokerede, at se manden få banket hjernen ud, under tilråbet "gud er stor" fik leden til at vende sig i mig. Flot start på demokratiet Libyen har fået, hjulpet frem af fascister, banditter og ørkenrøvere.

Henrik von Stijnbergen

Jeg kan forstå at hadet til en diktator udmunder i standretter, så ørkenrøverne er måske undskyldt.

Med dette drab blotlægger vestens sine sande intentioner med hele krigen. De havde magten til at stoppe standretter, men gjorde intet.

Georg Christensen

Drab på "diktatore", eller "terroister"?. Hvad er forskellen?

Alle, som ikke vil være med i "LIVET`s" paradis, stedet, hvor forståelsen for hinanden er tilstede, inden den endelige "forening". En kæmpe "implution", (sammensmeltning), som starter en ny "eksplution" (udvidelse).

For mig, den uvidende, "ateisten", er "LIVET", let at forstå, med alle det´s siders forskelligheder..

Det eneste positive man kan sige om USA's desperate, men i virkeligheden økonomisk subversive, forsøg på at fastholde sin position som hegemon, via. efterretningsaktiviteter som det såkaldte arabiske forår og strategisk "ligegyldige" krige i Irak, Afghanistan og Libyen er, at de i det mindste er helt ærlige efterhånden.

De geostrategiske brikker skal placeres på og kontrollere så mange af verdens ressourcer som muligt inden Kina får militære muskler til udfordre USA til en ny version af den kolde krig.

Og også denne gang per proxy affødt af den ny terrorbalance.

Glem alt om humanistisk dialektik - jungleloven og den stærkes ret er tilbage med hundredetyvekilometer i timen.

Nu gælder det om at finde noget og holde fast i.

Tommy Karstensen

Konspirationsteorierne lever fint - også her. Sympatisk ide, hr. Rehling, men udviklingen er løbet fra processer som Nürnberg - åbenbart. Hvorfor mon?
Læs kommentarerne her og se at vi jo selv har dømt dem vi vil dømme på forhånd. Hvis folk her havde magt som de havde agt, ser jeg samme skueproces som dem de selv harcelerer imod. Tråden knytter sig fint til Aagaards kommentar om hvordan vi selv agerede efter 2. VK. Ergo har vi ikke selv udviklet os og bør som sådan stikke piben ind, indtil ogsåvi formår at favne bredere!

Brian Pietersen

ja, nu kan de selvsamme politikere der jubler over dette, ikke brokke sig når der ryger en af deres egne næste gang, uden rettergang, hvad er det "vi" kalder disse typer mennesker?? terrorister??

Mareine Saberudo

Hørt! Men jeg tvivler på at Bin Laden har dræbt nok mennesker til at kalde ham en folkemorder (Hitler, Stalin). nu venter jeg kun på at de kommer efter norge, vi har jo et konstitutionelt monarki, og olie! Jeg brækker mig efterhånden i lårtykke stråler over den skamløse profithunger der lader os gå hånt om retfærdigheden og får os til at behandle folk som hunde. Der er et museum i Berlin, relativt nyoprettet, som omhandler terroren og forråelsen der foregik internt i samfundet inden det virkelige folkemord kunne begynde, og det der med at vise billeder af den døde Gaddhafi som et jagttrofæ på avisernes forsider, hele retorikken, minder mig om dette. Efter os kommer syndfloden.

Tom W. Petersen: "Det sandsynlige motiv til at få aflivet Saddam, Bin Laden og nu Gaddafi, inden de kunne fortælle for meget om deres relationer til “vesten”.

Lad os lige slå fast, at alt tyder på, at Gaddafi blev aflivet af gadens palament i forlængelse af, at befolkningen i Libyen rejser et oprør mod en forhadt despot.

Det er pinligt at iagttage "venstremenigheden" i Information´s debattråde forsøge at bortforklare og bortrelativere det libyske folks harme.

"Venstremenigheden´s" problem er, at den og Gaddafi - som hævdet socialist - befinder sig på samme hold. I deres selvforståelse er det en utaknemmelig befolkning, der rejser sig i et oprør mod despoten.

jens peter hansen

Blev Gaddafi ikke slået ihjel af sine egne ? Blev tusindvis af franskmænd ikke slået ihjel af andre franskmænd da de blev befriede i 1944. Blev Mussolini ikke lynchet af sine egne ? Det gik vist også lystigt for sig da Belgien blev befriet. Ergo de allierede kunne eller ville ikke beskytte medløbere og andre der havde eller ikke havde noget i klemme.
Jeg bryder mig naturligvis ikke om at mængden forøver selvjustits, men hvilke rare mennesker skulle have forhindret henrettelesen ? Der var jo ikke vestlige tropper på jorden ? eller var der er det det Rehling mener ?

Jvf. Troels Schmidt glimrende kommentar, opstod tanken for gud ved hvilken gang i mit hoved: "hvorfor i himlens navn er der ikke blevet forsøgt at køre en sag mod Anders Fogh?".

Mareine Saberudo

den mand er lavet af teflon Caspar Hou, blodet vil simpelten ikke sidde fast på hans hænder, så man kan intet stille op i haag..

Martin Jeppesen

Det kan godt være det bare er mig, men jeg synes der er meget stor forskel på når udenlandske specialstyrker uanmeldt likviderer en person i et land, og når et folk selv afsætter og henretter deres diktator.

Det er ikke forsvarligt, men det er bestemt heller ikke den samme situation, hverken moralsk eller politisk.

Saddam Hussein fik en retsag efter samme principper som Nürnberg. Jeg tvivler på om det har gjort nogen forskel for landets demokratiske tilstand.

Saddam og Gadaffi har det tilfælles, at de til sidst tabte og blev nakket. End of story.

Jeg forstår ikke at mordet på Gadaffi får så meget opmærksomhed. Efter min mening, så har hver eneste demonstrant som er blevet myrdet af præsidentens mænd i Syrien, langt mere krav på at få deres sag beskrevet i detaljer på alverdens avisers forsider, end en forbryder som Gadaffi. Og det samme gælder for alle andre alm. mennesker der er blevet myrdet i diktaturer, rundt om i verden.

Men medierne, inklusive Information, interesserer sig åbenbart mest for kendisser som Gadaffi. Man skal åbenbart være en berømt diktator for at opnå sympati hos intellektuelle journalister...

Der var jo ikke vestlige tropper på jorden ? eller var der er det det Rehling mener ?(JPH)

Der har været Britiske MI6, SAS og De Franske Fremmedlegionære Libyen i de sidste 40 år, deres baser ligger lige på grænsen til Libyen i Algeriet, Niger, Tchad og Sudan.

Det vil de selvfølgelig benægte hårdnakket, men det er lige så troværdigt som at USA og Sovjet benægtede at deres U-Både gemte sig for hinanden i Svenske skærgårde.

Jens Overgaard Bjerre

Amerikanerne er da ærlige: Skyd dem! ingen grund til retssager. Og ha, ha - ægte kvindelige værdier fra Hillary Clinton. Efterhånden er det gået op for mig at al den snak om retsstater og demokrati er en lille ubeboet by på månen.

Det har været dokumenteret i lang tid efterhånden at vestlige efterretningsagenter/specialoperationsstyrker har været på jorden i Libyen.

http://www.guardian.co.uk/world/2011/may/30/western-troops-on-ground-libya

Og en plus en er to. De har naturligvis styret slagets gang - primært vha. virkemidler fra luften - samt trænet de "krigere" fra Benghazi-klanen der har optrådt på de billeder verden er blevet fodret med.

Talk about a phoney war!

For nu at afklare evt. misforståelser - intenderede eller ej - jeg har absolut ingen sympati for Gaddafi, men er fundamentalistisk modstander af løgnagtige grundlag for krige.

Jens Overgaard Bjerre

@jens peter hansen, det er jo ikke en film det her. Uanset hvad, skal man da overholde de grundlæggende forhold en retsstat bygger på. Man kan da ikke bare nakke hvem som helst der har olie i baghaven og ikke har et vestligt demokrati. Så skulle halvdelen af Afrikas og mellemøstens ledere jo skydes. Og flere til. La vær med at se så meget fjernsyn.

Uanset hvad, skal man da overholde de grundlæggende forhold en retsstat bygger på. (JOB)

Ja og da specielt NATO som udbasunere for hele verden, at det netop er de grundlæggende forhold for en retsstat de kæmper for, når de invadere og bomber diverse Diktature.

Det er lige så hyklerisk som når Faderen tæver sin søn og samtidigt råber til sønnen at man ikke må slå.

Jakob Schmidt-Rasmussen:

Glimrende ide!!

Lad os straks danne en Koalition af villige Nordiske lande og befri de stakkels undertrykte Oliefelter i Nordsøen fra Slyngelstaten Norge.

Min første reaktion, da jeg hørte røster om, at man ville stille Gaddafis banemænd for en domstol for krigsforbrydelser og for forbrydelser imod menneskeheden, var slet og ret vantro og trækninger i smilebåndet; det var ganske enkelt for tragikomisk. Og det er stadig min opfattelse.
En bestialsk diktator viste sig at være uden nogen lydhørhed og forståelse for sit gennem 42 år hårdt plagede folks relativt spagfærdige klager over dets lidelser og var tydeligvis parat til at gøre det af med enhver fra 'sit' folk, der åbnede munden i ellers sagtmodig protest.
Modbydelige myrderier fra diktaturets side påbegyndtes. NATO iværksatte nu en desværre uden tvivl nødvendig krig, tilmed med masser af måske uundgåelige drab på civile til følge.
Krig er, nødvendig eller ej, altid umoralsk og uretmæssig i sit forløb, så sandt som kombattanten, der står over for dig, ikke først stilles for en domstol, hvad han principielt altid burde, og så sandt som moralens grundlag er respekt for medmennesket, er dette aldrig at behandle ham kun som objekt, som genstand.
Nu kommer man så og siger, at kombattanter af det libyske folks midte, der i en kamplignende situation har slået den plageånd ihjel, som indtil det aller-allersidste ikke viste sit folk nogen forståelse eller nåde, "forrår verden" ved deres dåd.
Det er, med et godt tysk ord, 'ungereimt', helt ude af proportion. Retsbevidstheden lider ikke den fjerneste skade derved, at en tyran, der ikke i tide ville overgive sig, får sin bekomst. Ingen ved sin fulde fem vil betvivle, at der fortsat vil finde retfærdig rettergang sted i dette land, Danmark, og i resten af NATO-landene. Og hvad mere er: Ombringelsen af Gaddafi viser også, at libyerne hadede diktaturet; det lover i sig selv godt for fremtiden.
Nej, selvfølgelig skulle man ikke have gjort det af med den bestialske slyngel, hvis man kunne have undgået det; han skulle have haft en fair proces med mulighed for frikendelse. Men de libyske oprørere viste i denne isolerede situation, der ikke har nogensomhelst konsekvenser for retsbevidsthed og retsvæsen generelt noget sted i verden, at mennesker stadig har følelser og heldigvis ikke altid handler som juristiske bureaukrater og moralistiske hattedamer.
I øvrigt: Det danske demokrati og retsvæsen overlevede retsopgøret og dødsstraffelovene med tilbagevirkende kraft efter krigen. Og dødsstraffen, der også blev konsekvensen for mange tyske krigsforbrydere efter Anden Verdenskrig, er i sig selv en uret. Men vesten overlevede dog som demokratiske retssamfund.
Så mon ikke, der også er håb for Libyen?

Heinrich R. Jørgensen

Poul Ferland:
"Det danske demokrati og retsvæsen overlevede retsopgøret og dødsstraffelovene med tilbagevirkende kraft efter krigen."

Retsvæsenet var vist ikke suspenderet på noget tidspunkt (under krigen), og har konsistent gjort en udmærket indsats.

Udfordringen har været den politiske konsistens. Alt lige fra anti-kommunistlove, pseudo-retsopgøret til nutidens knivlove.

Hans Jørgen Lassen

Poul,

jeg skal medgive, at dit syn på mordet på Gadaffi kan have meget for sig.

Derimod er jeg ikke enig med dig i, at det danske retsvæsen slap godt fra hverken besættelsen eller opgøret bagefter. Vist overlevede det, som du skriver, men med dybe ridser i lakken, og overlevelse er ikke i sig selv et bevis for kvalitet, slet ikke moralsk.

Kommunistloven og dens anvendelse demonstrerede, at da det kom an på en prøve, så blæste både den lovgivende magt, Folketinget, den udøvende, politiet, og den dømmende, helt op til Højesteret, totalt og aldeles på grundloven og almindeligt anerkendte retsprincipper.

Og der var jo altså mange, som slap mere end nådigt efter befrielsen, mens andre, såkaldte små fisk, blev dømt for bagateller.

Nu ved vi, efter denne historiske erfaring, at vi ikke i Danmark kan regne med retsvæsenet i en kritisk situation. Ligesom man ikke kunne i Nazityskland eller i DDR eller for den sags skyld i Sovjetunionen under Stalin. For slet ikke at tale om det vilde vesten, med USA's totale disrespekt for international lov og ret.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"den udøvende, politiet, og den dømmende"

Indskudt sætning? Det kan du ikke mene? Det må være en tanketorsk, svipser, typo.

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

jeg forestillede mig, at det var tilstrækkeligt at skrive "magt" én gang.

Efter at jeg havde skrevet "lovgivende magt", mente jeg nok, at læseren ville være i stand til projicere "magt" videre to gange, så man slap for gentagelser.

Peter Pedersen

@ Rehling

"I forgårs døde Gaddafi af skudsår. Dagen forinden havde Hillary Clinton under et besøg i Libyens hovedstad Tripoli sagt om ham:

»Vi håber, han kan blive fanget eller dræbt snart, så I ikke længere behøver at være bange for ham.«
I accepten af drabet ligger et forråelse."

Da Hillary udtaler det, lå Gadaffi og hans få tilbageværende loyale tropper i direkte og meget hård ildkamp mod oprørerne, for netop at undgå at blive pågrebet.
Dermed er det en grov overfortolkning, at påstå på det tynde grundlag,
at H.Clinton havde udtrykt accept af den måde, som diktatoreren senere blev dræbt på.

Ja, det var da skidt, han blev dræbt , og ja;
hans drabsmand bør retsforfølges, og udgangspunktet er at Gadaffi selv burde have været for en domstol.

Men som Johannes Aagaard skriver, hvor han efterlyser empati,
er det da absolut forståeligt, når en så hadet person som en diktator gennem 41 år
fanges af u-disciplinerede modstandere, som han lige har ligget i ildkamp med, - uanset, at det da rationelt set ikke er acceptabelt ud fra vestlige standarder.

Lad os dog også have lov til at glæde os over, at yderligere en diktator er sat fra magten - på relativt kort tid, og med relativt lavt tab af menneskeliv.

Det, der burde bekymre os alle væsentligt mere, er om Libyen ikke om få uger er endt som nyt Afghanistan,
der jo har ligget i konstant borgerkrig mellem krigsherrer og narkobaroner, uafbrudt siden 1973...

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen,

det er ikke fraværet af det eksplicitte "magt" der undrede, men placering af "politiet" i en noget der kunne være en indskudt sætning, efter "den udøvende".

Det mener vel ikke, at politiet er den udøvende magt? Det er alene en lille del af den omfattende struktur, der udgør den udøvende magt.

At Politiet efterkom de love, politikerne vedtog, skal vel ikke lastes Politiet synderligt? Nok var der givetvis betjente der ganske på bølgelængde med flertallet af lovgiverne, og var nidkære i efterlevelsen af ordrerne om at afhente de ny-kriminelle, men er det odiøst? Men sandt er det, at toppen af etaten i Politiet og hos deres chefer i Justitsministeriet, burde have andet og mere end røde ører.

I øvrigt er det besynderligt, at der tales om magt-deling. Mere korrekt ville det vel være at tale om at de trende dele hver især har "myndighed", og ikke "magt"? Statsapparatet som magtmonopol kan man selvfølgelig sige, underlægges nogle arbejdsvilkår, hvor de ikke blindt burde følge ministeriernes forlangender, men det aspekt (eller: den tolkning) fremgår ikke tydeligt at rigets forfatning.

I flueknepper-afdelingen hører, at Folketinget per se ikke kan lastes for hvad Rigsdagen og Landstinget i fordums tid foretog sig ;-)

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

det er korrekt. Politiet er en del af den udøvende magt, men i den sammenhæng, som jeg talte om, en ganske væsentligt del. Det var dem, der arresterede kommunister.

Ja, jeg mener, at det er odiøst, at politi og andre adlyder ulovlige ordrer.

Den der undskyldning med, at man handlede efter ordre, den holder kun i ret begrænset omfang. Personligt mener jeg, at den slet ikke holder.

Nej, vi kan selvfølgelig ikke klandre f.eks. Pia Kjærsgaard for, hvad Stauning foretog sig under krigen. Det var heller ikke min pointe.

Den var blot, at historiske erfaringer taler imod at have tillid til folketing, politi og domstole.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"at man handlede efter ordre, den holder kun i ret begrænset omfang. Personligt mener jeg, at den slet ikke holder."

Vi er helt på bølgelængde her, Hans Jørgen.

Man har umenneskeliggjort sig selv, hvis man har indstillet sig på at adlyde andre, frem for at være forpligtet af sin egen fornuft og etik, før og over alt andet.

Desværre er det vist et mindretal af rigets befolkning, der har den opfattelse?

Det foresvæver mig, at en central kristelig doktrin var at man for alt i verden skulle undlade at sværge? At der skulle undgås, fordi sværgen uvægerligt ville ende med "onde handlinger". At man måtte lade være med at sværge, og fra gang til gang sige "ja" hvis man mente "ja", og "nej" når man mente "nej". Samt at sige mere en "ja" eller "nej" når adspurgt (f.eks. betingelse, forbehold, ...) ligeledes var "ondt".

Det er mildest talt aparte, at det er (bl.a.) du og jeg der på dette område opfører os "kulturkristeligt", idet vi samtidigt er ganske enige om at afvise påstanden om den uaflæggelige kulturkristendom. Det går da ganske godt med det, for mange ;-)

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

det her er ikke et område, jeg ligefrem er ekspert på, men jeg mener at erindre, at Luther lagde megen vægt på, at man skulle adlyde øvrigheden.

Jeg må tilstå, at jeg synes jo heller ikke, at den indstilling harmonerer med, hvad der kunne være en sund kerne i kristendommen, en kerne, der selvfølgelig for længst er rådnet væk.

Vi, du og jeg, er nok slet og ret humanister. Ja, selv kan jeg godt lide betegnelsen anarkist, der netop betoner, at man ikke følger ordrer, adlyder autoriteter, blot fordi de er autoriteter.

Kristendommen, i visse udgaver, f.eks. Krarups, er vist ikke humanistisk.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"Vi, du og jeg, er nok slet og ret humanister. Ja, selv kan jeg godt lide betegnelsen anarkist, der netop betoner, at man ikke følger ordrer, adlyder autoriteter, blot fordi de er autoriteter."

Humanist og anarkist -- kan man vælge den ene, men ikke den anden? ;-)

Den gæve Leo Nikolayevich Tolstoy var klar i tanke og skrift, og lejlighedsvis også kortfattet:
"The truth is that the State is a conspiracy designed not only to exploit, but above all to corrupt its citizens ... Henceforth, I shall never serve any government anywhere."