Læsetid: 3 min.

Den Sorte Døds bacille er blevet genetisk kortlagt

Med skeletrester fra middelalderlige pestkirkegårde har et forskerhold rekonstrueret genomet i den bacille, der i 1300-tallet decimerede Europas befolkning
19. oktober 2011

Europæerne må have troet, verdens ende var nær. Krige bredte sig over hele kontinentet, og der var hungersnød, efter at oversvømmelser havde sat marker under vand med rådnende afgrøder som resultat. Og værst af alt: en uhelbredelig pest var tæt på at udslette befolkningen.

Den Sorte Død anses for historiens blodigste 'pandemi' — en pandemi er en epidemi, der breder sig over en hel eller endda flere verdensdele.

Pestpandemien udbrød i 1347 og varede fem år. Smitstofferne overførtes via rottelopper, og i Vesteuropa bukkede 30-50 procent af befolkningen under. Londons indbyggere døde i et sådant tempo, at man i al hast måtte oprette to helt nye kirkegårde uden for bymurene. Da Den Sorte Død kulminerede i London, blev omkring 200 lig hver dag sendt til gravpladser i East Smithfield, ikke langt fra Tower of London, for at blive stablet i dynger.

Få nutidige tilfælde

Ved at undersøge ligrester fra nogle af disse London-kirkegårde er forskere nu tæt på at have kortlagt den genetiske sammensætning i den bakterie, der i sin tid forårsagede pandemien. Og det viser sig, at dens dna har overraskende meget til fælles med den bakterie, der i dag forårsager byldepest — lykkeligvis ikke i epidemisk omfang. Enkelte tilfælde dukker af og til op i Centralasien, og i 2009 døde en otteårig amerikansk dreng fra Albuquerque, USA, af byldepest. Takket være antibiotika er dødsfald dog ekstremt sjældne i dag.

»Vi har sekventeret omkring 99 procent af genomet i den gamle Yersinia pestis(den bakterie, der forårsagede Den Sorte Død, red.),« siger Johannes Krause fra Tübingen Universitet i Baden-Württemberg, Tyskland, der er leder af forskerholdet.

»Når vi sammenligner vores rekonstruerede genom med de moderne stammer af Yersinia pestis, kan vi ikke finde en eneste position i det ældgamle genom, der ikke også kan findes i de moderne stammer.«

Forskerne offentliggør deres resultater i dennes uges udgave af videnskabstidsskriftet Nature.

For at kunne rekonstruere genomsekvensen behøvede forskerne en prøve af Yersinia pestis-bakteriens dna. Den var de i stand til at udtage fra skeletter, der i sin tid blev begravet på East Smithfield kirkegård.

Omkring 2.500 mennesker blev begravet på kirkegården, som blev udgravet mellem 1986 og 1988 af arkæologer fra Museum of London.

Tænder ud af kraniet

Forskeren Kirsten Bos fra University of Canada, der er medforfatter til artiklen i Nature, ekstraherede den dna, hun havde brug for, fra fire tænder taget fra fire skeletter: en mand, to kvinder og et barn.

»Vi måtte vrikke tænderne ud af kranierne i museet i London for at få dem fri,« fortæller Bos.

Dermed er det for første gang lykkedes at rekonstruere gensekvenser fra patogent materiale, der er mere end 100 år gammelt. Det er samtidig første gang, at der er blevet sekventeret på materiale fra gamle skeletter. I 2005 genskabte forskere det virus, som var på færde under Den Spanske Syge i 1918 — et af de mest dødbringende nogensinde — i et forsøg på at afdække, hvorfor det var så virulent (sygdomsfremkaldende)

Ud fra beregninger af mutationsraten i den fælles arvemasse mellem Den Sorte Død-bakterien og dens moderne efterkommere var forskerne i stand til at ekstrapolere sig frem til, hvornår den sidste fælles forfader til alle moderne Yersinia pestis-stammer dukkede op. De fastsætter tidspunktet til mellem 1282 og 1343.

»Det var på det tidspunkt, at den fælles forfader til alle de moderne stammer levede,« siger Krause. »Og det peger klart i retning af, at Den Sorte Død-pandemien var den første store pandemi med Yersinia pestissom smittekilden.«

Særligt sårbare

Hendrik Poinar, der er genetiker ved McMaster University i Ontario, siger, at den høje dødelighed formentlig skyldtes, at Middelalderens befolkning var dårligere immunologisk rustet — de var dengang endnu ikke stødt på netop dette patogen — og dårligere ernæret.

Kortlægningen af Yersinia pestisfra det gamle dna åbner op for et bredere forskningsområde inden for historiske pandemier. En sekventering af flere andre patogeners genomer, f.eks. tuberkulose, kan i de kommende år forventes gennemført.

»Potentielt kan der have været varianter af tuberkulose til stede hos indfødte amerikanere, der gik tabt i koloniseringen efter Colombus,« siger Krause.

Patogenernes genetiske udviklingshistorie kan vise sig særdeles interessante for historikere, som sporer folkevandringer, såvel som for lægevidenskaben.

 

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu