Læsetid: 4 min.

Svenske socialdemokrater i frit fald

Trods anklager om uretmæssige statslige tilskud afviser den svenske S-formand at trække sig. Men partiet er kastet ud i en alvorlig krise, mener iagttagere
Lederen af de svenske socialdemokrater, Håkan Juholt, har opbakning i sin egen partiledelse. Det blev klart efter et langt møde fredag om de økonomiske sager, der kastede den nye socialdemokratiske leder ud i en dyb krise.

Lederen af de svenske socialdemokrater, Håkan Juholt, har opbakning i sin egen partiledelse. Det blev klart efter et langt møde fredag om de økonomiske sager, der kastede den nye socialdemokratiske leder ud i en dyb krise.

Frederik Persson

15. oktober 2011

»Uh, de er ikke rigtig kloge. Jeg er aldeles for vild og ustruktureret. Min personlighed passer ikke til at have en sådan ledende stilling.«

Håkan Juholt havde travlt med at tilbagevise sit eget kandidatur over for Sveriges Radio 1. marts i år.

En lille måned senere sad han i stolen. Men muligvis skulle hans parti have lyttet lidt mere til den selvindsigt, Juholt åbenbarede. I hvert fald har de seneste syv måneder langtfra været en succes for de svenske socialdemokrater og deres leder.

Trods afdækning af, at den socialdemokratiske leder uretmæssigt har hævet boligtilskud, krævet for meget i rejsegodtgørelse og kompenseret flere gange for samme biltur, afviste Håkan Juholt i går at trække sig. Den seneste uge har ellers budt på et utal af historier — blandt andet en genopfriskning af, at Juholts samlever tidligere er dømt for at stjæle fra sin arbejdsgiver — samt opfordringer fra en række partifæller om at gå af.

Men efter et langt krisemøde i partiets forretningsudvalg besluttede formanden altså at blive på sin post. Og i går eftermiddag meddelte chefanklager fra Rigspolitiet, at man ikke agter at rejse tiltale mod Håkan Juholt.

I frit fald

Trods forsøget på at lægge låg på miseren er det svenske socialdemokrati kastet ud i en krise — og endda på det værst tænkelige tidspunkt.

Chefredaktør på Dagens Arena, Eric Sundström, har tidligere arbejdet for både Mona Sahlin og Göran Persson. Han mener, at de svenske socialdemokrater er i frit fald:

»Det her forstærker den nedadgående spiral, som socialdemokrater i Sverige og mange steder i resten af Europa oplever,« siger han.

Eric Sundström peger endvidere på, at den økonomiske troværdighed, som førte både Poul Nyrup Rasmussen, Tony Blair og Göran Persson til magten i løbet af 90'erne er udfordret af mange af nutidens socialdemokratiske ledere.

»Skal du stille med en statsministerkandidat handler det om lederskab og økonomi — præcis det samme som Juholt-skandalen drejer sig om,« siger Eric Sundström.

Rædsom situation

Også seniorforsker på DIIS, Hans Mouritzen, påpeger, at sagen stiller de svenske Socialdemokrater i »en rædsom situation.« Partiet har tabt de to seneste valg, og valgnederlaget i november sidste år medførte en lang og smertelig proces med at få valgt en ny formand.

Efter Mona Salin meldte sin afgang i slutningen af 2010, tog det flere måneder at blive enige om Håkan Juholt.

»Der var internt i partiet kæmpeslagsmål, for det var ikke bare Salin, der gik af, det var hele lederteamet. Det var alt fra rådgivere til ordførere, så partiets top skulle bygges op næsten fra bunden, og der var mange interesser i spil. Partiet har slet ikke råd til at skulle igennem endnu en undtagelsestilstand, som det var tilfældet tidligere i år,« siger Hans Mouritzen.

Ivrig presse

Håkan Juholt betegnes af iagttagere som en dygtig debattør med betydelig karisma. Men hans politiske kurs har være slingrende på flere områder — blandt andet i forhold til indsatsen i Libanon — og internt er han blevet kritiseret for ikke at lægge samme afstand til Sverigedemokraterne som sin forgænger.

I den forgangne uge har de svenske medier udsat S-formanden for et pres, der af svenske kommentatorer beskrives som »nærmest umenneskeligt«

Lektor Mikael Sundström, som forsker i politisk kommunikation ved Lunds universitet, undrer sig over, at medierne er så hårde ved netop Håkan Juholt

»Det burde være givet, at de fleste journalister har venstrefløjssympatier. Men det kan også forklare det — at man overkompenserer og vil vise, at man er selvstændig og har den journalistiske integritet intakt,« siger han til DN.se og peger samtidig på, at også den borgerlige udenrigsminister Carl Bild og statsminister Fredrik Reinfelt har haft dårlige sager. Men ifølge lektoren slår pressen hårdere ned på venstrefløjen:

»Journalisterne stikker til alt — han dør af de mange små sår tilsammen,« siger Mikael Sundström.

Meldingen fra partitoppen er, at Håkan Juholt nu vil rejse landet rundt for at genopbygge den tillid, som han har mistet. På gårdagens pressemøde lød det fra hovedpersonen selv:

»Jeg kan føle den skuffelse, som mange mennesker føler, helt ind i marven. Men jeg har ikke forsøgt at snyde nogen. Der har været en regel, som jeg ikke kendte til, men som jeg burde have kendt til.«

Ikke valgt af medlemmer

I modsætning til socialdemokraterne i Danmark, som har valgt formand ved urafstemning, er Håkan Juholt blevet valgt af en komité i partiet. Formanden er dog først officielt valgt, når partikongressen har godkendt vedkommende, men der er tradition for, at partikongressen enstemmigt peger på den kandidat, komiteen har valgt.

Netop den form for valg er blevet kritiseret for at være udemokratisk og for at bane vejen for intern splid. Foreløbig har ledelsen hos de svenske socialdemokrater dog afvist at ændre proceduren.

I forhold til Håkan Juholts egen afvisning af sit kandidatur siger Hans Mourtizen:

»Kutymen er, at du skal sige nej en tre-fire gange, indtil man så siger ja. Sådan var det for eksempel også med den tidligere statsminister Göran Persson, som sagde nej til formandsposten flere gange, inden han sagde ja. Det minder lidt om en parringsdans, du skal helst ikke gå ud for tidligt og sige, 'Jeg vil have posten, det skal være mig!'«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Overgaard Bjerre

Det virker som politikere er født grådige. Bare tænk på de engelske ministre som gik helt ned til ulovligt at afskrive 'pejse tændstikker' som fradrag. De manglede bestem ikke noget. Men der var ingen ende på småligheden. Så er der Helle Thorning med sin leasede bil osv. Nu er det så den svenske S-formand, som har bedraget statskassen. Den sag ligner den danske socialdemokrat Jeppe Kofods sag. Han siger at han bor på Bornholm, men opholder sig i København hos sin forlovede og deres barn. Hvorfor hører vi ikke mere om den sag? Hvis det havde været en enlig far, som havde bedraget med sociale ydeser var hammeren faldet med et brag.

-eh- nej. Han har netop ikke bedraget stats-kassen. Det svenske politi lagde torsdag den 13. oktober 2011 kl. 16.30-17.00 en sigtelse (anklage) mod Juholt for bedrageri i skuffen. Juholt har ikke bedraget staten for noget som helst. Han har måske været uvidende om reglerne, som er sådan at hvis man bor sammen med sin kæreste (som Juholt gør) har man kun ret til at få et halvt tilskud af det normale tilskud til sin lejlighed i Stockholm, ikke et helt. Og hvis jeg havde været i samme situation, var jeg da muligvis også kommet i tvivl om reglerne...

Og Juholt bliver som formand; resultatet blev sådan torsdag den 13. oktober klokken 16.00 cirka. Efter at Soc.Dem. i Sverige havde holdt møde fra klokken cirka 8.30 den dag. Heldigvis er der nogen social-demokrater i Sverige, som aldeles ikke lader sig påvirke af den folkelige opinion.....

Mht. hvem der bor hvor, er det i dag i B.T. kommet fre, at Ellen Thrane Nørby har flyttet sin adresse til en lejelejlighed i Sønderborg; det en måned efter hun blev valgt i 2005. Oprindeligt kommer hun fra Lemvig......

I dag bor hun sammen med sin kæreste og barn på en adresse i København....

Jeg er sådan set ret ligeglad med det her; jeg kan bare konstatere, at det ser mistænkeligt ud, at hun først får folkeregister-adresse i Sønderborg en måned efter valget i 2005. Det ser ud som hun vil profitere af den regel, der hedder, at politikere får skattefrit tillæg til en bolig uden for Christiansborg.

Ja det ligner jo noget, vi har set herhjemme med Helle Thornings såkaldte "skattesag". Meget stor fokus på politikeres personlige forhold, og meget lille fokus på politik....

Mon man ikke efterhånden, med en til vished grænsende sandsynlighed, kan konkludere, at det indgår i en enhver politikers DNA, at man godt kan bøje reglerne lidt, -til egen fordel naturligvis..