Baggrund
Læsetid: 4 min.

Den tavse digter med den store stemme

Tomas Tranströmer hyldes for sin store lyriske stemme. Selv er han næsten stum
Udland
7. oktober 2011

Året er 1992. Den danske forfatter Ib Michael er taget til litteraturfestival i Amsterdam for at promovere sin nye bog Vanillepigen, og ved en pressefotografering på rådhuset får han stukket en dummy af bogen i hånden. Omslaget er det rigtige. Men siderne er alle blanke.

»Da jeg bladrer bogen igennem, står der ikke ét eneste ord i den. Til gengæld står Tomas Tranströmer pludselig bag ved mig og klukler,« siger Ib Michael.

Den svenske digter blev i 1990 ramt af en hjerneblødning, der lammede ham i højre side af kroppen og beskadigede hans talecenter, og han har siden mest talt igennem sin kone.

Men på litteraturfestivalen i Amsterdam i 1992 bryder han pludselig ud i latter.

»Og så går det op for mig, at han selvfølgelig står og griner, fordi han associerer til sin egen situation. Ligesom de blanke sider i bogen, er også han fyldt med ord, som ingen kan se eller høre«.

Til gengæld taler hans digte for sig selv, og det endda med så tydelig en røst, at Nobelpriskomiteen i går ikke længere kunne ignorere den. For første gang siden 1974 går prisen til en svensk forfatter, tilmed en lyriker, som dermed har fået endnu en grund til at klukke af grin. I komiteens begrundelse hedder det, at Tranströmer »i fortættede, gennemsigtige billeder giver os en ny tilgang til det virkelige«.

Ib Michael formulerer sin beundring på denne måde:

»Han taler med en så stor styrke, enkelhed og klarhed, at han får sagt det, man normalt ikke kan sige. Den tydelighed, der er i Tranströmers billedsprog, er den diametrale modsætning til hans egen tavshed.«

Tomas Tranströmers samlede værker fylder ikke meget mere end knap 350 sider, men i betydningsmæssig forstand vejer forfatterskabet tungt.

Hyldet verden over

Adskillige digtere fra hele verden er inspireret af hans lyrik, og til den danske fanskare hører blandt andre Niels Frank, Pia Juul, Peter Laugesen og Henrik Nordbrandt.

Sidstnævnte forklarer sin fascination af Tranströmer således:

»Det særlige ved ham er, at hans billedsprog er så organisk. Digtene virker nærmest, som om de er åndet hen på papiret. Der er intet kunstigt ved dem. Intet retorisk. Det er, som om det er kunstværker, der hele tiden har været der, men som han bare har opdaget,« siger Henrik Nordbrandt. Til illustration fremhæver han digtet 'Storm' fra debutsamlingen 17 digte (1954):

Nordlig storm. Det er i den tid hvor rønnebærklaser modnes. Vågen i mørket hører man stjernebillederne stampe i deres båse højt over træet.

»Det dér med stjernebilledet, der står og stamper, er et typisk Tranströmer-billede. Pludselig ser man noget helt nyt, samtidig med at man egentlig synes, man hele tiden har kendt det. Det er det, der er så mærkeligt ved Tranströmer, at han nærmest trækker de dér billeder ud af sjælen,« siger Nordbrandt.

Tomas Tranströmer er oversat til mere end 50 forskellige sprog og har modtaget et hav af internationale priser — blandt andre Nordisk Råds Litteraturpris i 1990 for samlingen För levande och döda.

Ifølge Karsten Sand Iversen, der har mødt Tranströmer ved flere lejligheder og blandt andet assisteret med oversættelsen af hans samlede digte til dansk, er det fuldt fortjent, at den svenske verdensdigter endelig får Nobelprisen.

»Selv om han har modtaget et hav af priser, er den her selvfølgelig den største, og jeg er sikker på, at den vil glæde ham langt, langt ind. Men i virkeligheden er han et meget beskedent menneske, der ikke gør meget væsen af sig,« siger han.

Tomas Tranströmer er født i 1931 og opvokset i en skilsmissefamilie, hvor faderen var journalist og moderen lærer.

Selv er Tranströmer uddannet psykolog fra Stockholm Universitet (1956) og har blandt andet arbejdet som psykolog på Roxtuna, en institution for kriminelle ungdomsforbrydere.

I sine ungdomsår gik Tranströmer i gymnasiet på Södre Latinskole og det var her — under læsningen af Horats og anden klassisk poesi — at hans digteriske åre åbnede sig.

Den egentlige debut kom dog først da han 23 år gammel udgav digtsamlingen 17 dikteri 1954.

Samlingen vakte på godt og ondt stor opmærksomhed — ikke mindst lagde flere af hans svenske kolleger afstand til hans metafortunge lyriske sprog.

»Efter han havde debuteret, kom der i Sverige en periode med det, man kalder 'ny enkelhed' og derefter fulgte marxismen, og i de år var Tranströmer decideret ugleset som digter. Men det har senere vist sig, at hans digtning jo var meget mere langtidsholdbar end nogen af hans kritikeres,« siger Karsten Sand Iversen.

Den grå stemme

Ifølge cand.phil. i litteraturhistorie på Aarhus Universitet Birgitte Steffen Nielsen er Tranströmers slagkraftige metaforer kun halvdelen af forklaringen på, at hans digte bliver ved med at fascinere og udfordre. I bogen Den grå stemme — stemmen i Tomas Tranströmers poesigør hun op med det ensidige fokus på Tranströmers billedsprog og argumenterer i stedet for, at det er i bruddet med de fintslebne metaforer, at hans digtning får sin særlige dynamik.

»Hvis billederne rent faktisk var så stærke, at det hele gik op, så kunne man ret hurtigt blive færdig med digtene. Men hos Tranströmer har man tværtimod en oplevelse af, at digtene aldrig helt går op, de er som myggestik, der bliver ved med at klø,« sagde hun til Information i 2007.

Foruden sine talenter som digter er Tranströmers også kendt som en glimrende pianist. Efter sin hjerneblødning, lærte han sig at spille med sin endnu funktionsdygtige venstrehånd, og i dag står komponister fra hele verden i kø for at komponere klaverstykker specielt til ham.

Mellemværendet med musikken viser sig også i lyrikken, mener digteren Morten Søndergaard, der har skrevet forord til den danske udgave af Tranströmers samlede digte. Som han siger:

»Man bliver nødt til at høre en sonate af Bach for at opleve den. På samme måde er det med Tranströmers poesi. Den kan ikke genfortælles.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her