Læsetid: 4 min.

Den ultimative outsider i front

De republikanske præsidentkandidater mødes i aften til debat i Las Vegas. Og selv om tidligere guvernør Mitt Romney fortsat er storfavorit, er det en anden kandidat, der stjæler al rampelyset: den rapkæftede tidligere pizzaboss og Teaparty-darling Herman Cain
De republikanske præsidentkandidater mødes i aften til debat i Las Vegas. Og selv om tidligere guvernør Mitt Romney fortsat er storfavorit, er det en anden kandidat, der stjæler al rampelyset: den rapkæftede tidligere pizzaboss og Teaparty-darling Herman Cain
18. oktober 2011

WASHINGTON DC — Umiddelbart er det nemt at forstå, hvorfor den tidligere administrerende direktør for Godfather's Pizza, Herman Cain, ligger i front i meningsmålingerne i det republikanske præsidentkandidat-kapløb.

Cain har mange egenskaber, der gør ham til en drømmepolitiker. Han er selvsikker, selvironisk og veltalende i en grad, der nærmer sig det rapkæftede. Han har en solid karriere i det private erhvervsliv bag sig, hvilket altid er et plus i USA, hvor levebrødspolitikere traditionelt er i lav kurs. Og endelig er han den ultimative outsider — han har aldrig beklædt et politisk valgt embede — på et tidspunkt, hvor den amerikanske offentlighed er led og ked af Washington og den indspiste politiske elite.

Den altid smilende kandidat har også humoristisk sans, som han ofte bruger, når han kommer på glatis. Det viste sig senest søndag, hvor NBC's ugentlige politiske talkshow Meet the Press havde den tidligere pizzamagnat i studiet.

Elhegn for sjov

Dagen før havde Cain foreslået at bygge et elektrisk hegn langs den mexicansk-amerikanske grænse:

»Det skal være 20 fod højt med pigtråd på toppen,« sagde han til et jublende Teaparty-vælgermøde i Tennessee. Senere uddybede han sit forslag med tanken om at supplere toldbetjentene med soldater »udstyret med rigtige skydevåben med rigtige kugler«. Udsagnene vakte vildt postyr, men da NBC's vært, David Gregory, konfronterede ham med kritikken — der, hvis realiseret, ville føre til den sikre død for de illegale indvandrere, der forsøger at krydse grænsen — svarede Cain:

»Det er en vittighed, David. En vittighed. Jeg har sagt mange gange før, at den amerikanske befolkning har humoristisk sans. O.k.?«

På samme måde gled han af på kritikken af hans meget omtalte skattereform med det fængende navn 9-9-9. Navnet afspejler substansen i forslaget, hvis styrke blandt andet ifølge Cain er, at det »udraderer al bureaukrati fra skattesystemet« og kan »forklares på to minutter, hvilket er derfor, folk elsker det.«

Gaver til de rige

9-9-9 vil etablere et fladt, føderalt skatteloft for alle på ni procent for både selskabsskat (i dag på 40 procent) og indkomstskat (varierer fra 0-35 procent), lige som der vil være en ni procent føderal moms på nyindkøbte varer. Hertil skal lægges eksisterende lokal moms, der varierer fra stat til stat. Momsen på brugte varer skal være nul, lige som der ingen beskatning skal være på kapitalgevinster, aktier, obligationer eller oversøiske indkomster. Planen vil medføre betydelige skattelettelser for de rigeste amerikanere og omvendt føre til stigninger for de fattigste. Men den 65-årige politiker har fornægtet analyser fra stribevis af økonomiske eksperter, der ser forslaget som »den største omfordeling fra fattig til rig nogensinde«.

Ud over kontroverserne om 9-9-9 og udlændingepolitikken har Cain fået smæk i medierne for ikke at vide en brik om udenrigs- og sikkerhedspolitik. Hans standard-svar er, at han vil følge de råd, hans generaler præsenterer ham for, hvilket næppe rækker til rollen som commander-in-chief. Dertil kommer, at han stort set ikke ejer en kampagneorganisation og næsten ingen penge har til at føre valgkamp for.

Koch-brødrenes støtte

Men det med pengene kan der sikkert rådes bod på. En række medier berettede i weekenden om Cains tætte bånd til de berygtede Koch-brødre fra New York. Charles og David Koch er mangemilliardærer, der bl.a. har svoret at føre en »krig mod socialisten, præsident Obama«. Til det formål har de doneret millioner til politiske formål, først og fremmest gennem oprettelsen af organisationen, Americans for Prosperity (AFP), en bevægelse i stil med Teaparty-bevægelsen.

Cain har selv været 'speaker' for AFP, og hovedparten af hans toprådgivere er rekrutteret direkte fra organisationen. Senest er det kommet frem, at ophavsmanden til 9-9-9-planen, Rich Lowrie, også har siddet i bestyrelsen for AFP.

Det vil ikke genere Cains konservative fanskare, at han sættes i forbindelse med Koch-brødrene, men det underminerer hans påstand om, at han er den ultimative outsider, en simpel forretningsmand fra Atlanta. For som hjemmesiden slate.com skrev søndag, så er Charles og David Koch »prototypen på insidere«, mænd, der ved, hvordan man spiller det beskidte spil til fingerspidserne.

En vinder: Romney

I aften, hvor kandidaterne mødes til debat i Las Vegas, vil vi se, om Cain endnu en gang kan tale sig hen over alle problemerne, eller om han eventuelt, som han gjorde i weekenden, vælger at bryde ud i sang — i Tennessee optrådte den rutinerede gospelsanger med et brudstykke af »Impossible Dream«, der normalt synges af den klassiske anti-helt Don Quijote.

Det er muligt, at netop Don Quijote er den figur, der kommer tættest på Cain. Men netop derfor vil hans tur mod stjernerne også stoppe brat på et tidspunkt. Ikke fordi amerikanerne ikke kan lide konservative outsidere eller gode gospelsangere. Men fordi de ikke, når der skal stemmes, vil have en komplet amatør uden politisk erfaring at trække på i Det Hvide Hus.

Og derfor er der nu som før også kun en republikansk kandidat, der profiterer af Cains himmelflugt og Rick Perrys infight med samme om Teaparty-vælgerne: den moderate Mitt Romney.

»Valgbarhed trumfer ideologi,« lød det fra en analytiker på CNN lørdag. Så kort kan det også siges.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne-Grethe Rasmussen, hverken du eller Martin Burchardt synes at vide, at der ikke er moms i USA. Det er heller ikke en del af Herman Cain's plan (det ville end mindre være i stil med hans tankegang). Hans forslag om 9% på varer er en National Sales Tax, altså en form for omsætningsafgift. Moms er på engelsk value-added tax.

Henrik Brøndum

Jeg er nu stolt paa den vestlige verdens vegne over at vi maaske kommer til at opleve to sorte maend slaas om Praesidentposten i USA.

Annegrethe Rasmussen

@Karen Helveg. 'Man sætter ølse for man sætter ølse bag - pølsen bevarer dog sin smag'.
Definitorisk er der rigtignok forskel på en omsætningsafgift (som vi jo også har haft i Danmark engang, 'omsen' som vi havde frem til 1967) og en meromsætningsafgift (moms, som afløste omsen). Moms er en indirekte skat, som beregnes af varens salgspris og opkræves af sælgeren.
Momsen beregnes således ud fra forskellen mellem de samlede indkøbs- og salgspriser (dvs. merværdien) i virksomheden.
Omsen er en omsætningsafgift, som alene bliver opkrævet i detailledet.
Men i sidste ende er det altså forbrugeren, der betaler gildet derved at prisen på varen stiger.
Derfor pølse-allegorien. Forbrugeren kan ikke mærke forskel på om det er den ene eller den anden grund - effekten forbliver den samme.
Og jo - der er sådanne afgifter i USA, visse stater har en, visse har ikke.
Som nævnt i artiklen.
alt godt
Annegrethe Rasmussen

Henrik Brøndum

Maa jeg opfordre de damer til i stedet at tage dette "MOMS/OMS-spoergsmaal" some en "Cage Fight"?

Det har jo ikke noget at goere med artiklens pointer - og jeg traenger til en tur til Las Vegas - og kan bistaa med at arrangere begivenheden.