Nyhed
Læsetid: 3 min.

Angrebstrusler mod Iran fulgt op af manøvrer

Ny rapport fra FN's atomagentur peger på 'beviser' for, at Iran er ved at udvikle kernevåben — Israel debatterer, om et militært angreb skal iværksættes
Udland
8. november 2011

BEIRUT — Israel forbereder efter alt at dømme et væbnet angreb på Iran med det formål at destruere landets atomanlæg, efter 'sivninger' fra en rapport, udarbejdet af IAEA, FN's atomagentur, antyder, at Iran kan fremstille et kernevåben i løbet af få måneder.

Israelske kampfly har gennemført, hvad der betegnes som »en storstilet manøvre« over Sardinien i Middelhavet, koordineret med det italienske luftvåben og indebar optankning af kampfly i luften. Det eneste fjendtlige mål for de israelske F16-fly, der kræver den form for optankning, er Iran.

I sidste uge testede Israel et langtrækkende missil, 'Jeriko III', der kan armeres med atomsprænghoveder, af hvilke Israel menes at have mindst 100. Og torsdag i sidste uge gennemførtes civilforsvarsøvelser med simulerede missilangreb på israelske befolkningscentre. Den israelske præsident, Shimon Peres, sagde i weekenden, at et angreb på Iran »er stedse mere sandsynligt«, og at »muligheden for angreb er rykket nærmere end muligheden for at finde en diplomatisk løsning«.

Den israelske avis, Yediot Ahronot, skrev allerede forrige fredag, at premierminister Benyamin Nethanyahu og forsvarsminister Ehud Barak har besluttet at gennemføre en militær aktion mod Iran, og at de presser på for at få det samlede kabinets tilslutning.

Nyheden udløste en voldsom debat i Knesset, det israelske parlament, såvel som i den israelske offentlighed, hvor bl.a. tidligere chefer for henholdsvis Mossad og Shin Beth, de eksterne og interne spiontjenester, advarer mod politikernes forehavende.

Britisk presse, bl.a. Daily Mail og The Guardian, har rapporteret, at premierminister David Cameron og USA's præsident, Barack Obama, angiveligt er blevet enige om, at diplomatisk pression mod Iran er udtømt, og at alternativet er et militært angreb, men det er ikke bekræftet i nogen af de to regeringer.

Den direkte anledning til truslerne er, at IAEA i denne uge, formentlig i morgen, offentliggør en rapport, hvori det påpeges, at Irans atomprogram har »mulige militære dimensioner«. Ifølge rapporten har Iran nu beriget uran til at armere fire eller fem sprænghoveder med kernevåben.

FN-agenturet udpeger den iranske Parchin-militærbase 30 km fra Teheran som stedet, hvor iransk militær angiveligt udvikler og afprøver teknologi, der kun kan anvendes til atomvåben, bl.a. særlige sprængningsmekanismer, altså en slags aftrækkere, der kan udløse en atomeksplosion. Denne oplysning, som har militær betydning, blev den amerikanske administration (og dermed den israelske) dog ifølge Reuter allerede informeret om i maj, da IAEA redegjorde for dele af den kommende rapport, men på det tidspunkt reagerede hverken USA eller Israel.

Det er sivet fra folk i den amerikanske administration, der har læst rapporten, at der ikke er noget sikkert indicium for, at Iran pønser på at fremstille kernevåben. Den iranske ledelse fastholder, at landets atomprogram har civile formål, og at fremstilling af masseødelæggelsesvåben er »uislamisk«.

Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, advarede mandag i et interview i den egyptiske avis, al-Akhbar, mod et angreb på hans land.

»Specielt Israel og USA frygter Irans øgede kapacitet og rolle i verden«, sagde han,

»så de prøver at samle international støtte for at sætte en stopper for Irans rolle, men de skal vide, at det ikke vil lykkes«.

Den russiske udenrigsminister, Sergei Lavrov, sagde mandag i Moskva, at »det vil være en frygtelig fejltagelse med uforudsigelige konsekvenser«, hvis Israel gør alvor af at angribe Iran.

Og spørgsmålet er naturligvis, om Israel gør alvor af truslerne. Israelerne har en interesse i at bevare monopolet som Mellemøstens eneste atommagt, men eksperter er usikre på, om de er i stand til at gennemføre et angreb uden hjælp fra USA. Eller i det mindste et nik, der indebærer garanti for politiske og eventuel militær opbakning.

Om et sådant grønt lys vil blinke i givet fald, ved ingen — amerikanske embedsmænd har ifølge den israelske avis, Ha'aretz, ladet forstå, at Israel ikke har forpligtet sig til at informere de amerikanske allierede forud for et angreb.

Og en amerikansk embedsmand sagde i går til AFP, at AIEA-rapporten har samlet en betydelig mængde beviser, det vil være vanskeligt for Iran at tilbagevise. Men altså også at der ikke var konstateret nogen 'rygende pistol' i form af endegyldigt dokumentation for, at iranerne udvikler et kernevåben.

Israel anser det iranske atomprogram for at være »en eksistentiel trussel« mod den jødiske stat.

Benjamin Netanyahu har i kabinet og parlament understreget, at Israel ikke vil gennemføre et angreb uden 'tæt koordinering med USA'

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dan Johannesson

Yep det giver mening ifht. til Obamas "covert strategy", at alt forgår igennem diverse "fronts" / falske facader. Navy seals, black ops og droneangreb. Ifht. offentligheden virker det mere "acceptabelt" og "clean" når drabene ikke sker for åben skærm, med amerikanske soldater i en ny landkrig. Så denne krig vil være med Israel i spidsen, og USA som endeløs leverandør i kulissen af våben, bombninger, efterretninger droneangreb osv.

De gamle "Bush krige" er simpelt hen for dårlig branding, og sværere at blive ved at retfærdiggøre for USA selv.

På denne måde er det Israel, som beskytter sig mod den onde fjende. I øvrigt en fuldstændig grotesk fremstilling, set i lyset af at Iran er en af verdenshistoriens mest fredelige nationer, og Israel en af de mest agressive.

Køb nu IKKE den kommende globale propaganda kampagne, hvor diverse af de vanlige frygt-dukker skal aflede, og danse for os igen.

Når optakten for alvor kommer, så læg i stedet massivt pres på Danske politikere og danske EU parlamentarikere, via mails og telefonopkald, og forlang at Danmark arbejder aktivt for en officiel EU fordømmelse af Israels handlinger, og evt. for at indsætte FN soldater imod Israel, indtil de får blodtørsten og paranoiaen under kontrol.

Vi kan ikke som Danskere være mere blod på vores hænder bekendt. Hverken via de krige hvor danske soldater aktuelt dræber, eller via en kommende krig i Iran. En krig der med sikkerhed vil ende i et infernalsk slagtehus, såfremt US og deres allierede aggressorer igen får Europæisk carte blance, til indledningen af hvad der, i værste fald, kan blive starten på tredje verdenskrig.

Dejligt med morgendagens grin

På denne måde er det Israel, som beskytter sig mod den onde fjende. I øvrigt en fuldstændig grotesk fremstilling, set i lyset af at Iran er en af verdenshistoriens mest fredelige nationer, og Israel en af de mest agressive.

Sikke en gang sludder, Iran har eksporteret sin terror til alle lande omkring det, plus videre ud i verden, har du tænkt så langt at grunden til at Israel har været så meget i krig er fordi nationerne rundt om det enten har direkte angrebet eller foretaget krigstrusler?
Det ville svare til at anklage Soviet for at have været i krig efter Nazi Tyskland angreb det.

@Stig Rasmussen
Nu har USA og England angrebet Iran i 1952 og indsat et fascistisk shah-styre med masser af blod på hænderne.
I løbet af 2005 truede Dick Cheney, Condoliezza Rice, Bush m.m. Iran med et atomar angreb.
Dick kunne af og til hævde, at Israel ville gøre arbejdet. Der er mange gentagelser i de sidste 6 år.
Israel har invaderet Libanon, hvor 40% er shia-muslimer.

Stig Bøg, Israels invasion af noget af Libanon blev foretaget mod PLO og shiiterne i Sydlibanon støttede op om det, det var først da Syrien og Iran konstruerede Hizbollah senere i borgerkrigen, dette forhold blev ændret.

Siden da er det ikke Israel der har foretaget uprovokerede angreb over grænsen men Hizbollah.

Stig Rasmussen :
Den israelske journalist Ben-Dror Yemini fra avisen Mariv har optalt, at 60.000 palæstinensere har måttet lade livet på grund af de israelske grusomheder i løbet af 60 år. Fire millioner palæstinensere er fordrevet fra deres land og må ikke vende tilbage. Dette, i sig selv, gør Israel til en større rædsestat, end nogen anden stat i Mellemøsten i dag.
Med hensyn til dine latterlige 5 opridsninger af krige, glemmer du de afsindige voldshandlinger begået af zionisterne helt frem til i dag, med lynchinger af tilfældige palæstinenserne i Palæstina, i alle andre situationer, ville møde stærk kritik af FN og med stor sandsynlighed medfører sanktioner.
Jeg er målløs over at folk, stadigvæk er så indotrineret af israelsk propaganda.
Også Israels tilegnelse af jordansk, libanensisk og syrisk land, med deres afsindige udskyldning_ Sikkerhedszoner, er uhyrlig.
Voldtægter af palæstinensiske kvinder, udført af israelske soldater er altid blevet tysset ned, tiltrods for at det er en alment kendt hemmelighed, at dette stadigvæk sker den dag i dag.

Sider