Det eneste, der er offentligt kendt, er navnet: The Copenhagen Process — Københavnerprocessen.
I fire år har det danske udenrigsministerium stået i spidsen for udviklingen af et nyt — og indtil videre dybt hemmeligt — sæt regler for, hvordan verdens stærkeste militærmagter skal håndtere fanger i internationaliserede konflikter a la Irak og Afghanistan.
Omkring 25 lande samt repræsentanter for EU, NATO; FN og Den Afrikanske Union (AU) er involveret i processen, der foregår bag hermetisk lukkede døre. Hvad deltagerne diskuterer på de hemmelige møder er fuldstændig mørkelagt. Det samme gælder antallet af møder, listen over deltagerlande samt ikke mindst det udkast til nye fangeregler, som Udenrigsministeriet har udarbejdet og bedt deltagerne give respons på.
Bag om konventionerne
Menneskeretsorganisationerne Amnesty International og Human Rights Watch er dybt bekymrede for om Københavner-processen er et forsøg på at udvide brugen af de voldsomt kritiserede diplomatiske aftaler med torturlande.
Amnestys Internationals juridiske chef, Matthew Pollard, frygter, at Danmark sammen med verdens førende militærmagter er i gang med at gradbøje menneskerettighederne og legitimere, at internationale styrker udleverer fanger til lande, hvor menneskeretssituationen er under al kritik.
»Vi frygter, at Københavner-processen vil underminere Genève-konventionerne, Menneskeretskonventionen samt FN's Torturkonvention, der utvetydigt forbyder udlevering personer til myndigheder, der anvender tortur,« siger Matthew Pollard. Når Amnestys juridiske chef er så bekymret, skyldes det bl.a. erfaringerne fra Afghanistan.
»Vi har set, hvor galt det kan gå i Afghanistan, hvor de internationale styrker har insisteret på at udlevere fanger til de afghanske myndigheder trods risikoen for tortur og mishandling,« siger han. Først i oktober i år suspenderede den NATO-ledede ISAF-styrke udleveringen af fanger til en række navngivne fængsler, hvor tortur og mishandling længe har været hverdagskost.
Diplomatisk forsikring
Dét, Amnesty International frygter, er, at Københavner-processen vil institutionalisere brugen af de såkaldte Memos of Understanding(MoU), som Danmark og en række af de andre krigsførende lande har med Afghanistan. Det dækker over diplomatiske udleveringsaftaler, hvor Afghanistans regering bl.a. lover at behandle fangerne ordentligt, tillade tilsyn og afstå fra dødsstraf.
Den slags diplomatiske forsikringer kan hverken Amnesty, Human Rights Watch, Internationale Røde Kors (ICRC) eller FN's særlige torturrapportør, Juan Méndez, lide. De mener, at diplomatiske forsikringer er en måde at snige sig uden om forbuddet mod at udlevere fanger til lande, der anvender tortur.
» Memos of Understandinger unødvendige, hvis modtagerlandet ikke er en torturstat. Og de er fuldkommen meningsløse, hvis landet kendt for at anvende tortur,« siger professor Méndez til The New Statesman.
Han understreger, at hvis der er tale om et land, som anvender tortur, er det under alle omstændigheder forbudt at udlevere fanger.
»Forbuddet mod at udlevere personer til retsinstanser, hvor de risikerer tortur er absolut,« siger han.
»Jeg frygter, at fælles retningslinjer for fangeudleveringer vil blive opfattet af visse lande som en måde at legitimere en retsstridig praksis på.«
Også hos Internationalt Røde Kors er der udbredt skepsis over for diplomatiske forsikringer. I en omfattende analyse af fangeproblematikken understreger juraprofessor Cordula Droege fra ICRC's juridiske afdeling, at organisationen under ingen omstændigheder kan medvirke til legitimering af den slags aftaler, bl.a. fordi de er meget svære at overvåge.
Både Droege og Méndez understreger desuden, at ingen diplomatisk forsikring kan fritage udleveringslan-det for medansvar for fangernes videre skæbne.
Hemmeligheder
Både Amnesty og Human Rights Watch er desuden bekymret over det hemmelighedskræmmeri, som omgiver Københavnerprocessen.
Begge organisationer har gentagne gange anmodet det danske udenrigsministerium om at blive inkluderet i processen, men er blevet afvist.
»Alt det hemmelighedskræmmeri giver jo grobund for allehånde mistanker om, at der foregår noget problematisk.« siger Sahr Muhammedally, juridisk rådgiver for Human Rights Watch.
Hun har flere gange diskuteret sagen med chefen for Udenrigsministeriets juridisk tjeneste, Thomas Winkler, der leder Københavnerprocessen. Hun har bl.a. forklaret, at Human Rights Watch netop har stor ekspertise med hensyn til fangehåndtering og gerne vil bidrage konstruktivt til processen.
»Vi har masser erfaring på det her område og ved bl.a. en hel del om, hvor de grænser går, som ikke må overtrædes,« siger hun.
»Det er meget beklageligt, at vi ikke er blevet inddraget.«
Også Amnesty finder det meget bekymrende, at processen er så lukket.
»Vi har flere gange bedt om at blive inkluderet, men det ønsker Danmark ikke, og det er meget bekymrende,« siger Matthew Pollard fra Amnesty.
Kun en enkelt ikke-statslig organisation er inviteret med til de lukkede sessioner. Det er den Internationale Røde Kors Komité i Genève, der ifølge det britiske tidsskrift New Statesman har observatørstatus. Men ICRC afviser over for Information at kommentere såvel processens form som dens indhold.
Nødvendig diskretion
Lederen af Københavnerprocessen Thomas Winkler afviser ligeledes at kommentere kritikken af det danske initiativ. Han henviser til, at den nye udenrigsminister, Villy Søvndal (SF), endnu ikke har haft mulighed for at forholde sig til Københavnerprocessen, og at det derfor ikke vil være passende, at han udtaler sig.
I en briefing til den Internationale Røde Kors Komité, som er tilgængelig på nettet, afviser han imidlertid, at formålet med Københavnerprocessen skulle være at undergrave de internationale konventioner.
»Københavnerprocessen forsøger ikke at vige udenom, devaluere eller på anden måde underminere allerede eksisterende lovgivning vedrørende beskyttelse af tilbageholdte. Målet er det stik modsatte,« forsikrer Thomas Winkler over for ICRC i september 2008.
»Vi forsøger ikke at etablere et nyt internationalt regelsæt baseret på laveste fællesnævner ... Tværtimod ... Det er en nøgleambition, at resultatet af Københavnerprocessen forbedrer beskyttelsen af tilbageholdte, uanset deres status og omstændighederne omkring deres tilbageholdelse.«
Fortsat lukkethed
I samme briefing lover Thomas Winkler at »alle relevante internationale organisationer og ngo'er« vil blive inddraget i processen på et senere tidspunkt. Et løfte gentog han så sent som i september i år gentager over for New Statesman. Her lover han, at inddragelsen vil ske »senere i år«.
Indtil videre er der imidlertid ikke noget, der tyder på, at Amnesty International eller Human Rights Watch bliver inviteret med til bords, når Københavner-proces-sens hemmelige hold mødes næste gang.
Det sker ifølge Informations oplysninger i 'udkanten' af Røde Kors og Røde Halvmånes 31. Internationale konference i Genève den 28. november-1. december.
Både Amnesty International og Human Rights Watch opfordrer Danmark til at lægge det udkast til fangereg-ler, som Københavner-processen arbejder med, åbent frem, så de og andre relevante organisationer kan komme med input. Men det afviser Thomas Winkler over for Information.
Han ønsker heller ikke at udlevere deltagerlisten eller oplyse tid og sted for gruppens møder. Han henviser til, at det blotte deltagelse i Københavner-processen vil være kontroversiel i en del af deltagerlandene.
Ifølge Informations oplysninger tæller disse bl.a. USA, Kina, Rusland, Storbritannien og Frankrig samt en række skandinaviske, asiatiske, latinamerikanske og afrikanske lande.
Hemmelighedskræmmeriet i denne sag er afskyeligt, men formentlig kun et af eksemplerne på, at det politiske liv i mange lande foregår simultant på to forskellige planer, hvoraf det ene plan er hemmeligt for offentligheden og dermed uden for demokratisk kontrol, mens det andet plan udgør den skueret, der skal overbevise offentligheden om at vi da heldigvis her i landet - i modsætning til andre lande, der bør tage os som lærerigt eksempel og om fornødent tvinges dertil med militær magt - har et demokrati, hvor det er folket, der bestemmer, hvilket det midlertiid kun er for så vidt det angår småtingsafdelingen og diciplinering til underkastelse af andetssteds bestemte vilkår og retningslinier, f.eks. vedrørende den overordnede samfundsøkonomi.
Er det bare, sådan uden videre, sikkert, at Thomas Winkler lyver?
Resultatet af Københavnerprocessen kan da kun komme i brug, hvis det accepteres politisk i de repsektive landes parlamenter eller om nødvendigt i form af lovgivning /traktat - og så er alt offentligt..
Det er da paranoidt at forstille sig, at Danmark sidder i spidsen for noget, der resulterer i "hemmelige regler" , der skal anvendes af flere lande til bl a at undertrykke menneskerettigheder m v..
Hemmeligholdelse af drøftelser kan være fremmende for løsninger - hvis drøftelser finder sted i offentlighed, så siger folk ikke måske ikke alt det , som man skal kende for at finde løsningerne.
Det juridiske problemer, som Udenrigsministeriet med The Copenhagen Process er i gang med at løse er reelt :
Hvad skal/ kan man folkeretligt set stille op med personer, der pågrebet af udenlandske tropper for åbenlyst ulovlige handlinger i et land, hvor lov og ret ikke eksisterer,
og / eller hvor der er risiko for, at fanger udsættes for overgreb af en karakter, der vil være et brud på den Internationale Humanitære Folkeret ?
På den ene side har fx udenlandske tropper i et andet land (som fx, i Afghanistan)
en ubetinget folkeretlig forpligtelse til at gøre alt, hvad de kan for at opbygge ro, orden og stabilitet, hvilket disse pågrebne personer meget ofte vil have kæmpet imod med alle tænkelige midler, og dermed har begået forbrydelser,
- som fx drab på civile, voldtægt, røverier, terrorhandlinger, korruption, og alle andre tænkelige handlinger der er strafbelagte i ethvert retssamfund.
På den anden side står det klare hensyn til den pågrebnes helt grundlæggende rettigheder iht. den Humanitære Folkeret.
Midt i mellem disse yderpunkter står spørgsmålet, hvad er i praksis fysisk muligt på nogen måde at gennemføre i praksis.
Uanset, at HRW og Amnesty (med urette – og jeg fristes efterhånden til at sige vanen tro)
hyler op, er der tale om et utroligt flot og meget anerkendelsesværdigt lederskab, som det danske Udenrigsministerium i 2007 har tilbudt FN at sætte sig på formandsposten for at få løst, (i øvrigt med stor taknemmelighed fra FN’s side.)
Googler man, kan man let finde bla. referater fra div. Konferencer; som fx. :
“Mr Winkler explained that the face of military operations abroad has changed. While
there are still traditional ‘blue helmet’ peacekeeping forces, the character of many
military operations has developed from traditional peacekeeping operations under
chapter VI I/2 to those under Chapter VII, and finally taking on new and much more
challenging roles, for example in Afghanistan and Iraq.
In these contexts, troops are
‘filling the void’ of governments, helping them to stabilize countries or assisting in
territorial administration.
In these operations soldiers may have to perform tasks which have traditionally been performed by national authorities, including detaining people in the context of military operations and law enforcement.
Detention has long been an important tool, but it presents practical and legal challenges, not least the fact that detaining individuals and transferring them to local authorities may not be possible because it is contrary to the legal and political commitments of the troop-contributing countries.
Further, the forces are faced with the difficult task of striking a balance between the need to detain and protecting the rights of the detainee.”
http://www.biicl.org/files/4547_copenhagen_process.pdf
http://jcsl.oxfordjournals.org/content/15/3/501.short?rss=1
http://www.afghanistan.um.dk/NR/rdonlyres/E13E6FCF-C0D0-48E8-BC5C-BD172B...
Søg evt. selv videre, men såfremt SØRFs hidtil ekstremt initiativløse udenrigsminister ikke forstår rækkevidden af dette meget vigtige international-retlige arbejde, har han endnu mindre format, end selv de færreste kunne forestille sig.
Danskerne må være stolte af sig selv... så langt de er noget siden den mørke middelalder.
Monstro de stadigvæk sidder i sofaen bondefanget af propagandaen om det gode frie demokratiske liv som politikerne fortæller dem de har?!
Nu har vi faaet en ny udenrigsminister med en helt anden ideologisk baggrund. Mon ikke han vil saette en stopper for dette hemlighedskraemmeri?
Husk danske politikeres mantra fra tidligere.
"Det er kun dem der har noget at skjule der har noget imod overvågning!"
@ Bo Larsen - mfl.
Ja, det er da meget muligt, - såfremt den nye udenrigsminister ikke er klog nok til at forstå,
at netop udformningen af grund-udkastene til en bindende internationale konventioner nødvendigvis må afklares på embedsmands-niveau indledningsvis - præcist som det skete med fx. statutterne til ICC -
for at undgå, at det hele ender i markering af magtbaser, politisk kævl, lirumlarum og kinesisk / amerikansk / arabisk / israelsk / venezueleansk / osv - indenrigspolitik, mv.
som fx tog livet af fx. COP15 - og mange andre glimrende internationale initiativer.
Naturligvis er der da meget store forskelle på de juridiske opfattelser samt praktiske udfordringer og problemstillinger, som fx. mozambiakanske, ugandiske og Zimbabweanske soldater har under deres AU-missioner i fx. Somalia og Darfur, -
i forhold til fx. USA og Nato, og deres uendeligt meget større ressourcer, hjemlige politiske stabilitet osv. osv.
Disse forhold og grundlæggende juridiske meningsforskelle er det tvingende nødvendigt at få afklaret internt,
således, man kan også internt kan samarbejde om løsningerne, før man kan gå i gang med at få lavet skelettet til en international konvention,
hvorefter politikerne og interesse-organsitaionerne kan komme til sidst, for at få deres obligatoriske 15 sekunder på deres hjemlige nyhedsmedier.
Skal du have nye vedtægter i fx. din boligforening eller politiske ditto, kan man jo heller ikke sidde på generalforsamlingen med 200 deltagere og forhandle ud fra et blankt papir, men der har bestyrelsen helt undtagelsesvis på forhånd fremsendt et udkast, som man derefter forhandler ud fra, om at ændre de enkelte sætninger eller komme med tilføjelser osv.
Bo Larsen siger:
Nu har vi faaet en ny udenrigsminister med en helt anden ideologisk baggrund. Mon ikke han vil saette en stopper for dette hemlighedskraemmeri?
ha ha ha funny - ja han vil lade usa og israel bedømme om de vrider armen for hårdt om på palæstinenserne og da de kommer til den slutning at det gør de ikke synes villy skruppelløs det er okay de vrider hårdere !! hans ideologiske baggrund er skyld i at han snart kan invitere sf s medlem til landsmøde i sit køkken -og så opdage han sidder alene !!
Inden vi er imod sådan en ordning, må vi nok lige se hvad det indebærer der kan sagtens være tale om væsentlige forbedringer.
Ligeledes burde man så tale om afskaffelse af tortur i Danske fængsler, særligt i form af isoleringsfængsel, muligvis også på andre områder. Den med isolering bliver brugt hvis politiet beder om det og det gør de meget ofte, da det betyder flere og hurtigere tilståelser.
Om der så er tale om tilståelser som ikke har noget med virkeligheden at gøre er en anden sag der ikke tales så meget om.
Det kan vi trygt overlade til vore demokratisk valgte embedsmænd. Det er folk vi kan regne med.
embedsmænd er IKKE !!folkevalgte -allerede der knækker filmen , og de folkevalgte kan vi ikke stole på .
Hvis ikke Danmark deltager kan vi ikke vide os sikre på at få netop den information der sikre os mod etellerandet?