Danmark brygger på hemmelige fangeregler

Det eneste, der er offentligt kendt, er navnet: The Copenhagen Process — Københavnerprocessen.

I fire år har det danske udenrigsministerium stået i spidsen for udviklingen af et nyt — og indtil videre dybt hemmeligt — sæt regler for, hvordan verdens stærkeste militærmagter skal håndtere fanger i internationaliserede konflikter a la Irak og Afghanistan.

Omkring 25 lande samt repræsentanter for EU, NATO; FN og Den Afrikanske Union (AU) er involveret i processen, der foregår bag hermetisk lukkede døre. Hvad deltagerne diskuterer på de hemmelige møder er fuldstændig mørkelagt. Det samme gælder antallet af møder, listen over deltagerlande samt ikke mindst det udkast til nye fangeregler, som Udenrigsministeriet har udarbejdet og bedt deltagerne give respons på.

Bag om konventionerne

Menneskeretsorganisationerne Amnesty International og Human Rights Watch er dybt bekymrede for om Københavner-processen er et forsøg på at udvide brugen af de voldsomt kritiserede diplomatiske aftaler med torturlande.

Amnestys Internationals juridiske chef, Matthew Pollard, frygter, at Danmark sammen med verdens førende militærmagter er i gang med at gradbøje menneskerettighederne og legitimere, at internationale styrker udleverer fanger til lande, hvor menneskeretssituationen er under al kritik.

»Vi frygter, at Københavner-processen vil underminere Genève-konventionerne, Menneskeretskonventionen samt FN's Torturkonvention, der utvetydigt forbyder udlevering personer til myndigheder, der anvender tortur,« siger Matthew Pollard. Når Amnestys juridiske chef er så bekymret, skyldes det bl.a. erfaringerne fra Afghanistan.

»Vi har set, hvor galt det kan gå i Afghanistan, hvor de internationale styrker har insisteret på at udlevere fanger til de afghanske myndigheder trods risikoen for tortur og mishandling,« siger han. Først i oktober i år suspenderede den NATO-ledede ISAF-styrke udleveringen af fanger til en række navngivne fængsler, hvor tortur og mishandling længe har været hverdagskost.

Diplomatisk forsikring

Dét, Amnesty International frygter, er, at Københavner-processen vil institutionalisere brugen af de såkaldte Memos of Understanding(MoU), som Danmark og en række af de andre krigsførende lande har med Afghanistan. Det dækker over diplomatiske udleveringsaftaler, hvor Afghanistans regering bl.a. lover at behandle fangerne ordentligt, tillade tilsyn og afstå fra dødsstraf.

Den slags diplomatiske forsikringer kan hverken Amnesty, Human Rights Watch, Internationale Røde Kors (ICRC) eller FN's særlige torturrapportør, Juan Méndez, lide. De mener, at diplomatiske forsikringer er en måde at snige sig uden om forbuddet mod at udlevere fanger til lande, der anvender tortur.

» Memos of Understandinger unødvendige, hvis modtagerlandet ikke er en torturstat. Og de er fuldkommen meningsløse, hvis landet kendt for at anvende tortur,« siger professor Méndez til The New Statesman.

Han understreger, at hvis der er tale om et land, som anvender tortur, er det under alle omstændigheder forbudt at udlevere fanger.

»Forbuddet mod at udlevere personer til retsinstanser, hvor de risikerer tortur er absolut,« siger han.

»Jeg frygter, at fælles retningslinjer for fangeudleveringer vil blive opfattet af visse lande som en måde at legitimere en retsstridig praksis på.«

Også hos Internationalt Røde Kors er der udbredt skepsis over for diplomatiske forsikringer. I en omfattende analyse af fangeproblematikken understreger juraprofessor Cordula Droege fra ICRC's juridiske afdeling, at organisationen under ingen omstændigheder kan medvirke til legitimering af den slags aftaler, bl.a. fordi de er meget svære at overvåge.

Både Droege og Méndez understreger desuden, at ingen diplomatisk forsikring kan fritage udleveringslan-det for medansvar for fangernes videre skæbne.

Hemmeligheder

Både Amnesty og Human Rights Watch er desuden bekymret over det hemmelighedskræmmeri, som omgiver Københavnerprocessen.

Begge organisationer har gentagne gange anmodet det danske udenrigsministerium om at blive inkluderet i processen, men er blevet afvist.

»Alt det hemmelighedskræmmeri giver jo grobund for allehånde mistanker om, at der foregår noget problematisk.« siger Sahr Muhammedally, juridisk rådgiver for Human Rights Watch.

Hun har flere gange diskuteret sagen med chefen for Udenrigsministeriets juridisk tjeneste, Thomas Winkler, der leder Københavnerprocessen. Hun har bl.a. forklaret, at Human Rights Watch netop har stor ekspertise med hensyn til fangehåndtering og gerne vil bidrage konstruktivt til processen.

»Vi har masser erfaring på det her område og ved bl.a. en hel del om, hvor de grænser går, som ikke må overtrædes,« siger hun.

»Det er meget beklageligt, at vi ikke er blevet inddraget.«

Også Amnesty finder det meget bekymrende, at processen er så lukket.

»Vi har flere gange bedt om at blive inkluderet, men det ønsker Danmark ikke, og det er meget bekymrende,« siger Matthew Pollard fra Amnesty.

Kun en enkelt ikke-statslig organisation er inviteret med til de lukkede sessioner. Det er den Internationale Røde Kors Komité i Genève, der ifølge det britiske tidsskrift New Statesman har observatørstatus. Men ICRC afviser over for Information at kommentere såvel processens form som dens indhold.

Nødvendig diskretion

Lederen af Københavnerprocessen Thomas Winkler afviser ligeledes at kommentere kritikken af det danske initiativ. Han henviser til, at den nye udenrigsminister, Villy Søvndal (SF), endnu ikke har haft mulighed for at forholde sig til Københavnerprocessen, og at det derfor ikke vil være passende, at han udtaler sig.

I en briefing til den Internationale Røde Kors Komité, som er tilgængelig på nettet, afviser han imidlertid, at formålet med Københavnerprocessen skulle være at undergrave de internationale konventioner.

»Københavnerprocessen forsøger ikke at vige udenom, devaluere eller på anden måde underminere allerede eksisterende lovgivning vedrørende beskyttelse af tilbageholdte. Målet er det stik modsatte,« forsikrer Thomas Winkler over for ICRC i september 2008.

»Vi forsøger ikke at etablere et nyt internationalt regelsæt baseret på laveste fællesnævner ... Tværtimod ... Det er en nøgleambition, at resultatet af Københavnerprocessen forbedrer beskyttelsen af tilbageholdte, uanset deres status og omstændighederne omkring deres tilbageholdelse.«

Fortsat lukkethed

I samme briefing lover Thomas Winkler at »alle relevante internationale organisationer og ngo'er« vil blive inddraget i processen på et senere tidspunkt. Et løfte gentog han så sent som i september i år gentager over for New Statesman. Her lover han, at inddragelsen vil ske »senere i år«.

Indtil videre er der imidlertid ikke noget, der tyder på, at Amnesty International eller Human Rights Watch bliver inviteret med til bords, når Københavner-proces-sens hemmelige hold mødes næste gang.

Det sker ifølge Informations oplysninger i 'udkanten' af Røde Kors og Røde Halvmånes 31. Internationale konference i Genève den 28. november-1. december.

Både Amnesty International og Human Rights Watch opfordrer Danmark til at lægge det udkast til fangereg-ler, som Københavner-processen arbejder med, åbent frem, så de og andre relevante organisationer kan komme med input. Men det afviser Thomas Winkler over for Information.

Han ønsker heller ikke at udlevere deltagerlisten eller oplyse tid og sted for gruppens møder. Han henviser til, at det blotte deltagelse i Københavner-processen vil være kontroversiel i en del af deltagerlandene.

Ifølge Informations oplysninger tæller disse bl.a. USA, Kina, Rusland, Storbritannien og Frankrig samt en række skandinaviske, asiatiske, latinamerikanske og afrikanske lande.