Læsetid: 4 min.

Egyptens militærråd bøjer af

Det midlertidige militære styre i Egypten accepterer fremskyndelse af overgang til civilt styre, efter at 100.000 i går samledes i Kairo med krav om militærchef Tantawis afgang
Politiet kaster med sten efter en demonstrant nær Tahrirpladsen i forbindelse med gårsdagens demonstration. Tusindvis af egyptere var på gaden i protest mod militærstyret.

Politiet kaster med sten efter en demonstrant nær Tahrirpladsen i forbindelse med gårsdagens demonstration. Tusindvis af egyptere var på gaden i protest mod militærstyret.

Amr Abdallah Dalsh

23. november 2011

Beirut— Egyptens politiske dynamik tog et nyt ryk i aftes, da chefen for det regerende militærråd, feltmarskal og tidligere forsvarsminister Mohamed Hussein Tantawi i en tv-tale forsikrede, at »militæret og folket står sammen om revolutionen«, og at valget på mandag vil blive afholdt.

»De væbnede styrker, repræsenteret ved deres Øverste Råd, har ingen ønsker om at regere og sætter landets interesser højere end alle andre overvejelser,« sagde Tantawi. »Militæret er parat til at vende tilbage til rollen som beskytter af Egypten, hvis nationen stemmer for det ved en folkeafstemning.«

Det stod ikke umiddelbart klart, hvordan og hvornår en sådan folkeafstemning vil finde sted.

Tantawi kondolerede familierne til de seneste dages dødsofre for hærens kugler og sikkerhedsstyrkernes tåregasgranater og lod forstå, at militæret ikke har nogen skjulte dagsordener om at fastholde deres magt, men udelukkende agerer i demokratiets, Egyptens og folkets interesse.

Trekantsdrama

Den købte de ikke på Tahrirpladsen, hvor mere end 100.000 demonstranters taktfaste kor krævede Tantawis afgang som de facto diktator i Egypten.

Tirsdagen var udnævnt til at være ’millionmarchens dag’ og så ud til at blive afviklet uden indgriben fra militær og sikkerhedsstyrker. Sceneriet mindede om de sidste dage af februarrevolutionen, og især et billede vakte opmærksomhed: Hen på eftermiddagen ankom en generalløjtnant i uniform til pladsen og blev båret i guldstol af demonstranterne. Om han var der på eget initiativ eller med militærrådets accept er ikke opklaret, men hans tilstedeværelse blev taget som et signal om, at hæren har besindet sig. Og det blev bekræftet med Tantawis tale, der blev tolket som en delvis sejr til aktivisterne på Tahrirpladsen. De har svoret at blive på pladsen, til Militærrådets leder, feltmarskal Mohamed Hussein Tantawi, trækker sig fra sin post.

Således har konflikten omkring militærrådets forsøg for et par uger siden på at bevare en særstatus som forfatningsmæssig overhøjhed i forhold til parlament og (den kommende) præsident udviklet sig til et trekantsdrama mellem de politiske aktører — ud over hæren det Muslimske Broderskab og alliancen af salafister og sekulære.

Militærrådet, der siden Mubaraks fald i februar har haft — og misbrugt — den absolutte magt i landet, gik på et krisemøde i går med politiske partier med til at overdrage magten til civile instanser i juli 2012. Og altså ikke som hidtil skemalagt efter et præsidentvalg i 2013. Militærrådet har desuden bebudet en ’fakta-kommission’, der skal udrede årsagerne til ’de smertelige begivenheder’ lørdag, søndag og mandag, der ifølge de officielle opgørelser har medført mindst 33 døde og 1.200 sårede.

Broderskabet melder pas

Det Muslimske Broderskabs parti, Friheds- og Retfærdigheds-Partiet, der i så godt som alle meningsmålinger står til at vinde det parlamentsvalg, der indledes på mandag (valget slutter først i marts med valg til andetkammeret, Majlis Ashura), har trukket sig fra protesterne og meddelt, at det ikke længere vil deltage i »nogen sit-in eller protest, der kan føre til mere konfrontation og uro«. Dog vil partiet sammen med andre politiske kræfter arbejde for at »forhindre de optøjer, indenrigsministeriet har påført landet«.

På den måde søger de moderate islamister både at bevare en varm linje til militærrådet og fastholde den troværdighed, det har på gadeplan, og hvor det er i skarp modsætning til de fundamentalistiske salafister, der er tilhængere af en islamisk stat og menes at have støtte fra seks-syv procent af vælgerbefolkningen. Modsætningsforholdet er forklaringen på, at salafisterne har tilsluttet sig de ikke-religiøse revolutionære på Tahrirpladsen i kravet om Tantawis tilbagetræden og en mere tilbagetrukket rolle til militærrådet.

Militære manøvrer

»Det er tydeligt, at alle politiske parter forholder sig til militærrådet. For Det Muslimske Broderskab er det en politisk handel: Militærrådet støtter Det Muslimske Broderskab til gengæld for broderskabets sikring af dets privilegier, når broderskabet som ventet har vundet valget,«siger professor Imad Salamey, libanesisk politolog med speciale i Nordafrika.

»Alle de politiske grupperinger i Egypten manøvrerer på den ene eller den anden måde i forhold til militæret, det er ganske normalt op til et valg. Og militæret forsøger på sin side at manipulere partierne, så de kan fastholde mest muligt af deres tilvante privilegier også efter overgangen til civilt styre. Man skal huske, at det egyptiske militær reelt har regeret landet siden 1952, og at det selvsagt er vanskeligt at aflægge den autokratiske tankegang, der har været dets tradition i snart 60 år.«

Efter dages tøven accepterede militærrådet ligeledes i går, at den midlertidige regering under premierminister Essam Sharaf træder tilbage og gør plads for et nationalt samlingskabinet. På det fem timer lange møde tirsdag eftermiddag mellem militærrådet og repræsentanter for nogle, men ikke alle, politiske partier drøftedes forskellige navne som ny premierminister, herunder Mohamed ElBaradei, den tidligere chef for IAEA, det Internationale Atomagentur, der i dag leder en sekulær politisk bevægelse, Nationalt Forbund for Forandring, og ventes at stille op til præsidentvalget. Der var modstridende meldinger om, hvorvidt soldaterne ville godtage ElBaradei som deres premierminister — han har været blandt Militærrådets mest harske kritikere, og ElBaradei sagde selv, at han ville overveje et tilbud om posten som premierminister, forudsat han selv udpeger det kabinet, han skal stå i spidsen for.

»Den ubekendte faktor er NDP-partiets nationalister, der støttede det gamle regime,« siger Imad Salamey. »Hvor er Mubaraks tilhængere? Det ved vi ikke. De kan blive en ubekendt faktor ved valget.«

Ifølge en undersøgelse, foretaget af Det Danske Dialoginstitut i Kairo og tænketanken Ahram Centre for Political and Strategic Studies har 51 procent af de egyptiske vælgere ikke besluttet, hvem de vil stemme på ved valget. Nationalisterne fra NDP kan meget vel gemme sig i den halvdel.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu