Nyhed
Læsetid: 3 min.

Eurokrisen starter strid om centralbank

Europas graverende krise kalder på en ny slags centralbank, lyder det fra en række økonomer. Tryk flere penge, og glem frygten for inflation, foreslår de, mens andre advarer om traktatbrud
Udland
15. november 2011

Europas gældskrise har under stor dramatik både fældet Italiens premierminister Silvio Berlusconi og græske George A. Papandreou. Men bag de opsigtsvækkende lederskift gemmer sig en anden afgørende nyhed for kontinentet: Den Europæiske Centralbank (ECB) har fået ny chef.

For to uger siden overtog den italienske økonom og tidligere nationalbankdirektør Mario Draghi nemlig chefstolen fra ECB's præsident gennem otte år, franske Jean-Claude Trichet. Denne begivenhed får nu en række økonomer til at håbe på, at centralbanken vil ændre sit fokus på inflationsbekæmpelse og i stedet sætte fart under seddelpressen.

»Inflation bør være langt det mindste af alle problemer. Det giver ikke mening at bekymre sig om euroens prisniveau, hvis euroen kollapser. Det er stadig usandsynligt, at det vil ske, men det bliver stadig mere oplagt, så længe centralbanken undlader at se virkeligheden i øjnene,« lyder det fra John Quiggin, der er økonomiprofessor ved John Hopkins University i Baltimore.

»Trichet er personificeringen af kontinentets fejlslagne finanssektor. Han nægtede at forholde sig til krisen, da den var mest anløben, nu kan man blot håbe på, at Draghi kan gøre det anderledes,« siger han.

Ren stupiditet

Centralbanken har et stramt mandat om at holde inflationen lige under 2 procent for derved at bevare euroens købekraft. Derudover nyder ECB fuld uafhængighed fra EU og har eneret til at udstede eurosedler.

John Quiggin håber, at centralbanken vil sætte flere eurosedler i omløb, der kan købe flere statsobligationer fra de mest kriseramte økonomier og for en stund afværge mistilliden til eurozonens stabilitet.

»Hvis den nuværende politik fastholdes, vil centralbanken underminere euroen med påstanden om at ville redde den fra en hypotetisk fare for inflation. Banken blev oprettet i 1998, hvor mindet om foregående årtiers inflationsbølger var tættere på. Nu er situationen en anden, og ECB må ændre sin selvforståelse,« siger han og opfordrer til, at ECB dropper bestræbelsen på at følge et fastsat mål for inflationen.

Også den nobelprisvindende økonom Paul Krugman sætter lid til, at centralbanken ændrer sin praksis.

»Enhver blot halvvejs sandsynlig vej til at redde euroen afhænger af, om Den Europæiske Centralbank tør gennemføre en radikal ændring af sin politik,« skriver Paul Krugman på sin blog på New York Times.

Han kalder det »ren og skær stupiditet«, at centralbanken fæstner sit blik på inflationsrater, når euroen risikerer nedsmeltning.

»Jeg har stadig svært ved at tro, at euroen vil falde. Men på samme måde er det svært at forestille sig, at Europa vil gøre det fornødne for at afværge det. En uimodståelig kraft møder en ubevægelig genstand — og se eksplosionen,« skriver han.

Lad dem falde

Det vil dog være kontroversielt, hvad enten ECB sadler om eller fortsætter sin hidtidige politik. Centralbanken har siden maj 2010 i en vis udstrækning købt statsobligationer fra kriseramte EU-lande som Grækenland, Italien og Portugal. Det har allerede skaffet centralbanken en del kritikere, og tidligere på efteråret fik opkøbene det tyske medlem af bankdirektionen Jürgen Stark til at træde tilbage i protest.

Desuden er det indskrevet i Lissabon-traktaten, at ECB skal holde sig fra at købe statsobligationer. Af samme grund er det uklogt, hvis centralbanken lægger op til at begå traktatbrud, mener professor Finn Østrup fra Copenhagen Business School, der har specialiseret sig i centralbankers pengepolitik.

»Det er et brud på Lissabon-traktaten at købe statsobligationer. Det står helt klart. Alligevel gjorde man det, og det har man retfærdigvis fået kritik for,« siger han.

I stedet for at sætte gang i seddelpressen for at hjælpe de kriseramte sydeuropæiske økonomier, foreslår han, at centralbanken lader dem gå fallit.

»Ved at opkøbe obligationer har ECB gjort sit til at holde liv i økonomierne for eksempelvis Italien og Spanien, hvor det nok var bedre med en hurtig fallit. Så kunne gælden blive nedskrevet, og verden kunne starte forfra,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Christian De Coninck Lucas

"Derudover nyder ECB fuld uafhængighed fra EU og har eneret til at udstede eurosedler."

Det har the FED også, og da JFK underskrev en Executive Order der skulle returnere pengepressen til US Treasury (som krævet af Forfatningen) var han død ingen længe.

Det er en KÆMPE fejl af, igen, give centralbanker så meget magt. Vi jhar intet indblik i hvad der sker i BIS i Schweiz og det ligner endnu et korrupt privat pengesystem.