Onlinetilhængere af Europas højrepopulistiske partier og grupper repræsenterer en hel ny generation af unge aktivister og udgør et enormt potentiale for den yderste højrefløj, viser en ny undersøgelse.
Rapporten The New Face of Digital Populisme (Den Digitale Populismes Nye Ansigt) fra den britiske tænketank Demos afslører, at i alt 436.000 primært unge mænd i Europa udtrykker deres støtte for etablerede populistiske partier og grupper på det sociale netværk Facebook — langt flere end antallet af formelle partimedlemmer.
Eksempelvis har det yderligtgående British National Party (BNP) over 80.000 støtter på Facebook, men kun knap 15.000 formelle medlemmer.
Desuden svarer kun 44 procent af BNP's Facebook-tilhængere, at de stemte på partiet ved sidste års valg.
»Det viser, at der er en enorm støttegruppe, som disse partier kan trække på,« siger Jonathan Birdwell, en af rapportens forfattere, til Information.
Ekspert i Europas yderligtgående partier Matthew Goodwin fra University of Nottingham's School of Politics and International Relations er enig.
»Rapporten viser, at der er et væsentligt potentiale for disse partier ved europæiske valg, og at støtten til partierne ikke blot var en ventil for en utilfreds babyboom-generation. Den yderligtgående højrefløj er i gang med at etablere forbindelse til en ny generation,« siger han i et interview med Information.
Aktive offline
Ud over at se på det uudnyttede potentiale har rapportens forfattere især ønsket at undersøge, i hvor høj grad online-aktivisterne omdanner deres museklik til offline-støtte.
»Svaret er: i temmelig høj grad. I gennemsnit stemte totredjedele på partiet ved sidste valg, en tredjedel er formelle medlemmer, og en -fjerdedel har deltaget i demonstrationer — langt flere end gennemsnittet af den europæiske befolkning. Så de er overraskende aktive. Det viser, at onlineaktivisme fungerer som et sprængbræt til offline-aktivisme,« siger Jonathan Birdwell og påpeger, at det er vigtigt, fordi det tyder på, at vores forståelse af, hvordan politiske bevægelser udvikler sig, er under forandring.
»Hvis online-aktivisme er en måde at rekruttere nye medlemmer på og dernæst at gøre dem aktive, så er det væsentligt,« tilføjer han.
Ifølge datamaterialet — der består af flere end 12.000 spørgeskemabesvarelser fra tilhængerne af 14 europæiske højre-populistiske grupper eller partier — er hovedparten af de digitale aktivister yngre mænd. Tidligere undersøgelser af offline-aktivister på den yderste højrefløj har vist, at det traditionelt har været midaldrende mænd — såvel som kvinder — der blev tiltrukket af partierne.
»Denne nye generation er vokset op med de højrepopulistiske partier og synes ikke, at der er noget mærkeligt eller forkert ved dem. Det er det væsentlige ved rapportens alderspointer og er noget, som politikerne bør tage notits af. De kan ikke længere bare afvise de populistiske partier som protestpartier,« siger Goodwin.
Birdwell er dog overrasket over, at hovedparten af de unge brugere nævner indvandring som hovedårsagen til, at de har valgt at støtte partierne.
»Indvandring har tidligere været anset for at være et argument blandt de ældre tilhængere. Men nu har vi høj ungdomsarbejdsløshed i hele Europa, og mange af de 16-20 årige onlinestøtter, der stadigvæk er i skole, ser, at arbejdsmarkedet ikke er særlig favorabelt for dem,« siger han og frygter, at den økonomiske krise i eurozonen vil få støtten til de højre-populistiske partier til at stige yderligere.
Støtter demokratiet
På trods af, at de unge tilhængere — som deres ældre kolleger — er voldsomt utilfredse med både nationale og europæiske politikere, så er der dog én vigtig pointe i svarmaterialet: Nemlig at de alligevel mener, at det giver mening af stemme ved valg. Kun 18 procent mener ikke, at det gør nogen forskel, 'hvem man stemmer på'. Det rejser spørgsmålet om, hvor der er grund til at være nervøs over om gruppen vokser eller ej, hvis den opererer inden for det demokratiske system.
»På den ene side skal vi ikke bare afvise partierne som racister, når mange af dem har legitime bekymringer og pointer. Men årsagen til, at der er grund til bekymring, er, at disse grupper ofte bruger et forenklet og xenofobisk sprog, hvilket ikke er særlig godt for samfundets sammenhængsskraft, og retorikken kan i værste fald inspirere folk som Anders Breivik,« siger Birdwell med henvisning til den fremmedhadske norske massemorder.
26 procent af de medvirkende i undersøgelsen er enige i, at »vold er acceptabel for at opnå det rette resultat«, om end rapporten understreger, at det ikke betyder, at samme personer er villige til selv at gribe til vold.
Matthew Goodwin mener, at det især er gruppen, der ikke engagerer sig i partipolitik, der er bekymrende.
»Hvad er det, der får én borger til at tage fat på sine bekymringer gennem partipolitik og en anden — såsom norske Breivik — til at afvise partierne? Det har vi brug for at vide mere om,« siger han.
Han mener dog ikke, at det kræver et særligt modsvar fra de etablerede politiske partier at så stor en del af den højre-populistiske aktivisme findes online.
»At de unge tilhængere er online er ligegyldigt. Det er emnerne, der betyder noget: Indvandring, islams betydning, den voksende diversitet. Der er behov for, at politikerne taler til vælgerne på en ærlig og åben måde. At de siger, at øget diversitet er uundgåeligt på grund af tidligere årtiers immigration og andre faktorer — såsom familiesammenføringer — der er uden for regeringernes kontrol. I mange nordeuropæiske lande har der været en modvilje imod at tale åbent til vælgerne,« siger han og påpeger, at det blot skaber utilfredshed og vrede, når regeringer som den britiske lover at begrænse immigrationen fra hundredtusinder til titusinder, hvorefter det ikke sker.
Jonathan Birdwell er enig i, at partierne skal være mere ærlige, men mener også, at de halter bagefter de populistiske partier på nettet.
»Nogle populistiske grupper virker spændende, dynamiske og interessante i forhold til de etablerede, teknokratiske folk, der sidder ved magten. Så det er et spørgsmål om at adressere de emner, der bekymrer befolkningen, men samtidig tilføre politik noget spænding og ad den vej forsøge at rekruttere flere yngre medlemmer,« siger han.
For det første er en halv million ikke så meget fordelt på 12 lande. For det andet følger mange ikke mindst sider på Facebook og andre sociale medier som de ikke sympatiserer med - for at holde øje med dem. For det tredje så kan man ikke validt undersøge noget sådant ved kun at bruge udsagn fra frivillige. Man får svar fra dem der virkelig mener det alvorligt og ikke fra dem der er der af andre grunde, eller som bare leger lidt med tanken. Men jeg har ikke selv læst undersøgelsen men kun denne artikel.
Når der er så få kommentarer til denne artikel, skyldes det formentlig, at man viger tilbage med at antyde 'indsigt og fatteevne' i forhold til disse grupperinger overhovedet - og måske en sund 'hvis man ikke har noget godt at sige så bare tie ..'-holdning efter valget ? ;-)
De er også mig temmelig eksotiske, men det skal ikke være nogen hindring, for - igen - at påpege en udbredt konklusionsforskydning :
At det ER islamisk påvirkning, indflydelse og tilstedeværelse i de lande undersøgelsen dækker, der står bag artiklens emnesegmenter kan artiklen ikke skjule.
At det IKKE er disse segmenter der er samme påvirkning, indflydelse og tilstedeværelse's 'bagmænd', - det er en af de her slags blød-videnskabelige selvfølgeligheder, som der sikkert skal mange forskningslegater til for at få fastslået statistisk.
Der er naturligvis en potentiel 'anti-semitisk' mørkemandsalliance ude i marginalerne, hvor disse fyre kan mødes med 'sort blok' og 'jihadister', men det er ikke nok til at sige, at disse fyre står bag 'islamiseringen'. Det er nogen andre ..mildest talt.
Disse 'populistiske' segmenter er synlige, farverige, og små, lissom den 'sort blok' som venstrefløjen lægger navn til .... men deres 'islam-kritik' tager udgangspunkter der ingen steder fører. Vi venter formentlig stadig på en 'skinhead' der faktisk fatter/interesserer sig for de monoteistiske skismer. Tænkningen bag er banal-socialt aktions-enheds-drømmeri her og nu - og deres religionsbilleder 'selv-googlede'.
Gu lærer de af venstrefløjen.
Odd bjertes kan du evt formulere dine pointer så de er til at forstå? kan godt være det bare er mig der er tungnem, men efter at have læst dit indlæg et par gange, har jeg stadig ikke fået fat i hvad du prøver at sige.
Efter tragedien på Utøya enes alle om at afdæmpe tonen i den politiske debat, for ikke at bære ved til den brand, som de højreradikale har antændt i Europa og verden. Det skede bare ikke. Danske politikere på højerfløjen tilsviner stædig, næsten dagligt socialismen og brændemærke dens tilhængere. Pressen er endnu værre f.eks. køres en uendelig skræmme kampagne, imod kommunisme og socialister over DR K, samt i de store dagblade. Politiken der var de første til, at plædere for mere tolerance, i islam debatten, har haft en hel serie med tilsvining og hade stof om Sovjetunionen og kommunister i al almindelighed. Sammen med hadet og smudsighederne kommer historie forfalskningen, samt skævvridning og forfladigelse af sandheden. De officielle had og hetz kampagner imod venstreorienterede, afspejler i et og alt, de mørkeste højre populistiske grupper. Ligesom det må stå klart, at den rå tone i den officielle debat bestyrker, og befæster unge højreradikale i deres opfattelse af mennesker, med en anden politisk overbevisning end dem selv. Selv efter Utøya er der fri jagt på anderledes tænkende når det gælder socialister. Herom har der ingen debat været.
Se også: http://kilaasi.blogspot.com/2011/01/hjrefljens-ulidelige-nivellering.html
Når det kommer til at beskrive yderpunkter så kan det vel næppe undgås, at man i sin retorik bruger ydtryk der er "langt ude" !.
Hvordan skal man , i pæne vendinger, beskrive autonome maskerede venstrefløjsaktivister der brænder halve bydele af ? Hvordan skal man pænt beskrive heilende højreekstremister der marcherer i lange sorte støvler og råber nationalistiske slagord fra ellers svundne tider? Hvordan kan man pænt beskrive en flok højtråbende mænd, der på et fremmedt sprog tiltrækker sig opmærksomhed, mens de vandrer gennem byen med skilte med påskriften; "Allah er alt; demokrati er intet" ?
Skal det hele bare ties ihjel fordi vi ikke kan finde ud af at beskrive det pænt ?.
Du har helt ret, Carsten. Din retorik er “langt ude”.
Tom Paamand.
Og har du ellers en kommentar medlidt indhold ?
Eller er du kun til "Onelinere"?.
:-)
At du bruger adskillige linjer, gør ikke dine ord til andet end meningsløse "oneliners". Hvor er halve bydele brændt af, eller hvor er så meget som et enkelt hus? Hvornår har du sidst set langstøvlede højreekstemister - og hvorfor må langskæggede mænd ikke foreslå teokrati?
Jeg kan da godt se at du er skræmt over dine bizarre skræmmebilleder, men vågn op og kik ud af vinduet - det var bare et mareridt.
På samme måde er rapportens ord om "online-aktivisme" blot vrangforestillinger. Det er milevidt imellem, at den slags har resulteret i aktivitet in real life. Heller ikke i England under de seneste optøjer var der beviser på at påstandene om Facebook-mobilisering var andet end mediehysteri.
Tom Paamand.
Tak for at du ytrede din mening.
Jeg har en anden !
Jeg bryder mig ikke meget om ekstremister; højresnoede-venstresnoede som religiøse.
Og jeg lukker ikke øjnene for at de findes.
PS: Du må da gerne tro at jeg er skræmt, men forstår ikke helt grunden til dit behov for tillægge mig sindstemninger og følelser.
man må vel gå ud fra at det politiske pie chart forbliver nogenlunde konstant, desværre, så potentialet er nok noget nær det samme som det var i trediverne, både i tyskland og andetsteds
Europas højreekstremister har stort uudnyttet potentiale
436.000 facebookvenner ud af 316 mio. mennesker udgør 0,13%
Jeg mangler ord.
Det eneste bemærkelsesværdige er at dette til dels præsenteres som en slags "forskning", selvom der trods alt ikke står noget om "videnskabelig" anerkendelse, der da også ud fra artiklen virker helt ufortjent.
Der er intet belæg for at man kan bruge tallene i artiklen til ret meget.
Om det reelt er en kvart million der er tilhængere af fascistiske bevægelser eller om det er 1 million, når det kommer til stykket, nærmer sig gætværk.
Det samme gælder for tilhængerskaren af andre ekstreme ideologier.
Men der skal kun et par skindheads til at tæve indvandrere ihjel, i Moskva gader; Kun et par religiøse tosser til at anbringe bomber i Londons Subway og kun ganske få autonome til at sætte Nørrebro i brand.
Sådanne hændelser kan man jo ikke bare tie ihjel !
Og man kan heller ikke bare tie det faktum ihjel, at disse ekstreme bevægelser forsøger at hverve flere medlemmer.
Forebyggende indsats der skal modvirke radikalisering er nødvendigt, præcist som det er nødvendig for samfundene at tage afstand fra ekstremisme. Dette kan ikke gøres med pæne ord !
PS: Jeg taler ikke for et forbud mod ekstreme holdninger, men udelukkende en afstandtagen.
Steffen tak fordi du prøver et par gange.
Totalt blottet for humor og sidespring får du den ikke fra mig. Jeg er ikke en 'menings-jomfru' ;-D
Hvor der først er islam, kommer snart disse segmenter - det er tilsyneladende naturlov. Det de har til-fælles er at de ser det at smide rød maling efter HTS som spektakulært nok.
Men som udgangspunkt er det jo en vanskelig undersøgelse at tage videnskabeligt alvorligt, ikke engang rent statistisk,. Men det har andre allerede dækket.
Dertil : Selvfølgelig er man pinligt berørt i England over at den lokale modstand er så bundet op på den gamle ucharmerende BNP-højre-mumie. Men at påkalde sig alskens socialkonservative partier i andre lande, der har bedre evner til at tolke dette grundlæggende tværpolitiske og eksistentialistiske problem med 'den fascistiske religion', det er ikke pænt gjort, og er mest travlhed ved håndvasken.
Det de har til-fælles er at de IKKE ser det at smide rød maling efter HTS som spektakulært nok ... naturligvis
:-)
Se det var en ægte meningsforstyrrelse ^^
Denne nye generation er vokset op med de højrepopulistiske partier og synes ikke, at der er noget mærkeligt eller forkert ved dem.
... og hvis ansvar er dette?
Det er uheldigt at de bliver negliseret af de traditionelle demokratiske partier. De burde jo kunne indoptage disse nye grupperinger, men de forstår ikke deres situation og deres sociale rekrutteringsgrundlag.
Det er ved at blive 1930'erne om igen.
Igen er det især Socialdemokraterne, som lever som parasitter på en arbejderhistorie, men som har tilkendegivet, at det har middelklasseværdier.