Nyhed
Læsetid: 3 min.

Første høring i processen mod Bradley Manning til december

Efter 18 måneders varetægtsfængsel har den formodede kilde til Wikileaks’ lækkede amerikanske diplomatindberetninger nu udsigt til at få sin sag prøvet ved en retsinstans
Udland
23. november 2011

Bradley Manning, den amerikanske soldat, der er blevet holdt varetægtsfængslet i de sidste 18 måneder, mistænkt for at have lækket en anseelig mængde statshemmeligheder til Wikileaks, skal nu omsider afhøres ved en retsinstans. Det sker ved et militærpanel 16. december, i hvad der tegner til at blive begyndelsen på den mest højprofilerede retssag mod en whistleblower i en generation.

Sagen, der kommer for i Fort Meade i Maryland, forventes i første omgang at strække sig over fem dage, hvor sagsøger, dvs. USA’s militære ledelse, og Mannings hold af forsvare skal fremlægge deres respektive argumenter. Det er tale om en såkaldt artikel 32-retssag, og selv om der kun er tale om en forberedende høring, vil begge parter kunne indkalde og krydsforhøre vidner.

Siden Manning blev anholdt i Irak i maj 2010 er han blevet et ikon for krigsmodstandere og tilhængere af informationsfrihed i USA og verden over. Hans støttenetværk vil da også aktionere uden for retssalen ved næste måneds høring.

Årtiers whistleblower

Jeff Paterson, en aktivist, der støtter Manning, hilser meldingen velkommen. Siden sin arrestation, siger Paterson, har Manning været fanget i et juridisk limbo uden adgang til nogen domstols prøvelse.

Nu får sagen officielt udpeget en efterforsker, hvis navn vil blive offentliggjort.

»Vi vil protestere mod de anklager, der rettes mod Bradley Manning. Og skulle det blive bevist, at han er Wikileaks’ kilde, så er Bradley en helt for os. Han er den vigtigste whistleblower i årtier,« siger Paterson.

Manning sigtes for i en række tilfælde at have anskaffet sig og distribueret statshemmeligheder til uautoriserede parter (hermed menes WikiLeaks, red.). Konkret beskyldes han for at have udleveret over 50 af de omkring 150.000 hemmelige amerikanske ambassadeindberetninger til whistleblower-hjemmesiden — lovovertrædelser, der har en samlet straframme på op til 52 år.

Han er også blevet anklaget for »at hjælpe fjenden« — en sigtelse, som teknisk set kan straffes med døden, om end den de militære anklagere har meddelt, at de i dette tilfælde vil gå efter en langvarig fængselsstraf frem for henrettelse.

Beviskravene ved en artikel 32-høring er forholdsvis lave, siger eksperter i USA’s militære straffelov. Anklagemyndigheden behøver blot at fremlægge bevismateriale, der giver »rimelig grund til at antage«, at Manning har begået lovovertrædelser.

Når høringen er afsluttet, vil der blive formuleret en anbefaling til en general, som herefter skal beslutte, hvorvidt der skal indledes en regulær retssag.

Philip Cave, en tidligere advokat for flåden, der nu arbejder som civil advokat i krigsretssager, vurderer, at høringen »blot bliver en mindre forhindring på vej mod en retssag mod Manning.«

Et fingerpeg

Men høringen kan alligevel blive afgørende, siger Cave, fordi den kan give offentligheden det første fingerpeg om, hvordan såvel anklagers som forsvarers sag står.

Mannings langvarige varetægtsfængsling og de forhold, hvorunder han har siddet indespærret, førte til en strøm af kritik og protester og fik Hillary Clintons talsmand, P.J. Crowley, til at sige op. Manning blev oprindeligt holdt i isolation i USA på Quantico-flådebasen, hvor han hver aften måtte smide alt tøjet.

FN’s torturrapportør, Juan Mendez, undersøger stadig den behandling, Manning har været udsat for.

I april blev Manning flyttet til et fængsel med lavere sikringsniveau på Fort Leavenworth, og hans advokat siger, at hans forhold nu er blevet stærkt forbedrede.

Daniel Ellsberg, whistlebloweren bag lækningen af de såkaldte Pentagon Papers, har om Manning-sagen sagt: »Sagen mod Bradley Manning retter i virkeligheden en anklage imod vores regerings besættelse af hemmeligholdelse. Manning står anklaget for at afsløre ulovlige aktiviteter, som er begået af vores regering og dens partnere i de private erhvervsliv, og som det amerikanske folk må gøres bekendt med.«

 

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Linke Olsen

Det er rystende den måde USA har behandlet Manning på. Han har siddet isoleret 23 timer i døgnet. Og frataget sit tøj i store dele af døgnet. Det er ganske enkelt tortur. Som kan medføre sindssyge. Det er ikke en nation værdigt , som ønsker at fortælle andre hvordan de skal opføre sig.

Et år efter Cablegate - hvilken betydning har WikiLeaks haft?
"How WikiLeaks Has Influenced Foreign Policy, Journalism, and the First Amendment"

http://www.commondreams.org/view/2011/11/28-2