Storbritannien opfordres nu til at lukke et hul i lovgivningen, der lader investorer kendt som ’gribbefonde’ (vulture funds) benytte sig af domstole på kanaløen Jersey til at kræve hundredvis af millioner dollar udbetalt fra verdens fattigste lande.
Bønnen om hjælp kommer fra fattigdomsbekæmpelsesaktivister på et tidspunkt, hvor en gribbefond står til at få tildelt en gældsbetaling på 100 millioner dollar fra Den Demokratiske Republik Congo efter at have gjort denne fordring gældende ved en domstol i Jersey.
»Den britiske regering kunne lukke dette smuthul i morgen, hvis den ville, og hindre, at skattely bliver de foretrukne destinationer for gribbespekulanter. Disse mennesker stræber efter egen vinding ved at tvinge verdens fattigste lande til at udbetale dem millioner,« siger Max Lawson, der står i spidsen for ngo’en Oxfams politiske udvalg.
Gælden vokser
Gribbefonde opkøber fuldt lovligt gældsforpligtelser fra lande, som på grund af akutte kriser som krig eller naturkatastrofer misligholder deres statsgæld — de opkøber dem i reglen ganske billigt, fordi de anses for uerholdelige. Men når landet så er begyndt at stabilisere sig, søger gribbefondene at indkassere deres gældsposter — og det til massivt oppustede omkostninger for den pågældende debitornation.
I sagen, der kommer for en domstol i Jersey i næste måned, forsøger FG Hemisphere, der bestyres af finansmanden Peter Grossman, at inddrive 100 mio. dollar fra DR Congo fra en gæld, der oprindelig blot androg 3,3 mio. dollar. Den oprindelige gæld blev skyldt til den tidligere jugoslaviske regering.
Jubilee Debt Campaign (JDC), Oxfam og Christian Aid er blot tre af de store internationale ngo’er, der opfordrer til et internationalt forbud mod gribbefonde.
»Det kan blive katastrofalt, hvis verden ikke får lukket disse huller. Offshore-centre som Jersey er forposter for en farlig dereguleret form for handel ... Jerseys regering bør handle hurtigt og få lukket det hul, før det er for sent,« siger Tim Jones fra JDC. Jones rejste i går til Jersey, hvor han personligt vil forsøge at få regeringen til at lukke smuthullet.
Grossman har tidligere udtalt: »Jeg gør ikke noget forkert her, jeg inddriver en legitim gæld.«
Handlede ulovligt
Ifølge The Guardian kan det oprindelige lån, som gik til at finansiere højspændingsledninger og blev overtaget af den bosniske stat efter Jugoslaviens kollaps, være blevet solgt ulovligt til Grossman. Dette er vurderingen hos de bosniske myndigheder.
Det bosniske politi hævder således, at den tidligere premierminister, Nedzad Brankovic, som solgte gælden, handlede ulovligt, da han ikke ejede den personligt. I stedet tilhørte gælden den bosniske stat.
Zufer Dervievic, chefinspektør for det bosniske bagmandspoliti, erklærer rent ud, at Brankovic handlede ulovligt: »Selvfølgelig er det ulovligt, derfor har vi også anbefalet, at der rejses sigtelse mod Brankovic for magtmisbrug.«
Den for DR Congo potentielt så kritiske domstolsafgørelse kommer i en situation, hvor landet står over for endnu et koleraudbrud. Boukari Tara, UNICEF-specialist i sanitet i DRCongo, siger, at de 100 millioner dollar, som fonden kræver, vil kunne redde livet for 200.000 børn.
Da The Guardian udspurgte Grossman ud for hans hjem i New York, om han anså det for rimeligt at kræve 100 mio. dollar udbetalt fra et krigshærget og sygdomsbefængt land, svarede han: »Ja, det gør jeg faktisk.«
Han tilføjede, at han var uvidende om, at gælden kunne være overtaget på ulovlig vis og bestred, at dens oprindelige værdi var helt nede på 3,3 mio. dollar.
Før han rejste sagen i Jersey, havde Grossmans selskab uden held forsøgt at få en amerikansk domstol til at beslaglægge DR Congos ambassade i Washington som pant for gælden. Dette blev afvist af de amerikanske retsmyndigheder, men FG Hemisphere prøvede en gang mere i USA, inden man gik videre til Hongkong. Begge steder mislykkedes fondens forehavende.
Det nøjagtige antal retssager, som involverer gribbefonde, der opererer i offshore-skattely, er uklart, da mange af de pågældende fonde er meget hemmelighedsfulde omkring deres beholdninger af værdipapirer.
Den Internationale Valu- tafond (IMF) og Verdensbanken siger imidlertid, at mange lande er blevet forfulgt af gribbefonde, herunder Cameroun, Etiopien, Sudan, Uganda og DR Congo. IMF siger, at gribbefonde har rejst fordringer hos verdens fattigste lande for i alt 1,47 milliarder dollar.
Center for Investigative Reporting i Sarajevo bidrog til denne artikel © The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen
