Nyhed
Læsetid: 4 min.

Khan forudser revolution i pakistansk politik

Den tidligere anfører for cricketlandsholdet, Imran Khan, lover at bekæmpe korruption og at forhandle med Taleban. Hundredtusinder af pakistanere bakker ham op
Imran Khan ved sin ankomstn til et vælgermøde i Lahore 30. Oktober 2011.

Imran Khan ved sin ankomstn til et vælgermøde i Lahore 30. Oktober 2011.

Arif Ali

Udland
8. november 2011

ISLAMABAD — På højdepunktet af sin glorværdige cricketkarriere fremstod Imran Khan som indbegrebet af en sejrherre, når han tronede oppe på podiet med pokalen rakt op i strakt arm efter at have ført Pakistan frem til endnu et mesterskab. Sidste weekend, da han stod foran et hav af sine tilhængere i Lahore, fik han en lignende åbenbaring om sin politiske karriere.

»Som jeg stod der og så dem, vidste jeg, at det rette øjeblik var kommet,« sagde Khan, der er leder af det pakistanske Tehrik-e-Insafr-parti.

»Nu kan intet stoppe os. Dette er en revolution, en tsunami. Vi vil ikke bare vinde næste valg .Vi vil feje vores modstandere af banen.«

Om den tidligere cricketlandsholdsanfører kan omsætte retorik til virkelighed, er genstand for heftig debat.

Men kun få vil betvivle, at sidste weekends politiske massemøde har sendt chokbølger gennem Pakistans hendøende politiske system.

Over 100.000 mennesker var mødt op i en historisk park i Lahore. Mange var middelklassepakistanere — unge, urbane, veluddannede — draget af Khans retorik og deres vrede over de konventionelle politikeres middelmådige resultater.

»Dette er fødslen af en helt ny kraft. Råbet om forandring genlyder over hele Pakistan,« siger Ayaz Amir, en parlamentariker fra rivalen Nawaz Sharifs parti, der også var til stede.

»Unge, gamle, faguddannede, kvinder — jeg har aldrig set den slags mennesker deltage i et offentligt møde i Pakistan før. »Synet«, tilføjer Amir, skræmte hans eget parti »fra vid og sans«.

Skepsis mod Khan

Men andre er skeptiske over for, om Khan repræsenterer reel forandring.

»Vi har hørt denne retorik mange gange før,« sagde Badar Alam, redaktør af magasinet Herald.

»Jeg vil tage det hele med et gran salt. Vi ved ikke, hvilken dagsorden han virkelig søger at fremme«.

Men Khan er tydeligt selvbevidst. I årevis har han ført kampagne på en platform af, hvad nogle betegner som 'anti-politik' — en svidende giftig kritik af den korruption og nepotisme, der inficerer pakistansk politik. Nu, siger han, har udviklingen vist, at dette var berettiget. På verandaen uden for sin villa på en bakketop uden for Islamabad, peger han hen over byen mod præsidentpaladset.

»[Præsident Asif Ali, red.] Zardari er en skurk, ikke spor andet,« siger han.

»Vi har slået alle rekorder i korruption.«

Hans plan for at genrejse økonomien er at »inspirere« pakistanerne til at betale skat — for øjeblikket noget, kun to procent af dem gør.

»Vi skal bare have nogle stramninger og opkræve skatter. Hvis vi gør det, kan vi bringe balance i vores budgetter,« siger han.

Kommer han til magten, vil han afbryde støtten fra USA, siger Khan,

Ven, ikke lakaj

»Jeg vil være amerikanernes ven, ikke deres lakaj. Bistandsmidler kan være en forbandelse for et fattigt land. Den bremser for, at man gennemfører de nødvendige reformer, og den stiver skurkene økonomisk af.«

Måske mest alarmerende for Pakistans vestlige allierede — og for nogle pakistanere — siger Khan, at han vil forhandle med de militante fra Taleban, der forøver bombeattentater i pakistanske byer, i stedet for at bekæmpe dem militært.

»Alle, der mener, at dette land er på vej til at blive overtaget af Taleban, er tåber. i løbet af de seneste 1.400 år i den muslimske verden har der ikke været nogen opskrift på teokrati. Hvis jeg kom til magten, kunne jeg afslutte denne konflikt på 90 dage ... med garanti.«

Khans valg af forbundsfæller, mange af dem veteraner fra tidligere politiske poster, har også været kontroversielt. Hans udenrigspolitiske rådgiver, Shireen Mazari, er berygtet for sin fjendtlige holdning til Indien.

Da hun var redaktør for et landsdækkende dagblad, bragte hun rutinemæssigt historier, som stemplede britiske, australske og amerikanske journalister som 'CIA-agenter'.

»Jeg er ikke enig med hende i alt. Vi giver hende kamp til stregen på visse synspunkter,« siger han. Men Khan er trodsigt stolt over, at hans nye gennembrud er en oprejsning over for, hvad han kalder »en liberal, vestlig elite« — velhavende, engelsktalende pakistanere, som han hævder, er ude af trit med virkeligheden i deres eget land.

»Jeg kalder dem kokosnødder: brune på ydersiden, hvide på indersiden — de ser Pakistan gennem en vestlig linse,« siger han.

Hans politiske synspunkter er fast forankret i et bestemt syn på islam. Han går ikke ind for ændringer i den berygtede blasfemilov — en virulent debat, der i januar førte til mordet på hans ven Salmaan Taseer.

»Tiden er ikke den rette. Det ville skabe blodsudgydelser. Vi er nødt til at bekymre os om andre ting,« siger han.

Ingen kritik af militæret

Og han er omhyggelig med at styre sine kritiske udfald uden om det magtfulde militær, som kontrollerer forbindelserne med Indien og USA og kampen mod Taleban.

Selv om Khan går skarpt i rette med [tidligere præsident Pervez, red.] Musharraf, som nu er i eksil, har han ikke meget at udsætte på den aktuelle hærchef, general Ashfaq Kayani.

»Jeg har været kritisk over for generalerne i fortiden. Jeg fortalte dem, at de sælger vores blod for dollars«, siger han.

»Men vi har ikke et militært undtagelsesstyre i dag Det er op til vores korrupte regering at tage ansvar.«

Khan har et ry for redelighed og har oprettet et cancerhospital til ære for sin mor, som døde af sygdommen.

Han har også en udstråling af glamour. Strings, et berømt pakistansk popband, åbnede sidste uges massemøde. Hans tilhængere omfatter også hans tidligere hustru, Jemima Khan, som deltog i en nylig pressekonference i Islamabad for at protestere mod CIA-ledede droneangreb i stammebæltet.

For nogle pakistanere står Khan simpelt hen for en protest mod et døende politisk system.

»Han er lidt af en idiot,« siger en arkitekt fra Lahore.

»Men han er bedre end resten. Jeg ville stemme på ham.«

For at virkeliggøre sin drøm om at blive premierminister bliver Khan nødt til at omsætte sin nye popularitet til mandater i parlamentet (han har ingen, da han boykottede valget i 2008).

For at gøre dette kan han blive nødt til at indgå aftaler med de samme gamle 'korrupte' politikere for at opnå flertal.

»Dette er hans mest fatale brist,« siger Heralds redaktør Alam.

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Man kan erstatte lederen af en skraldeplads, men det vil stadig være en skraldeplads han er leder for...