Læsetid: 5 min.

Klimakamp ved at udarte til grøn handelskrig

I dag går Kina, USA og 24 andre lande i offensiven mod EU's nye CO2-ordning for flytrafik. Samtidig rasler europæiske og amerikanske virksomheder med sablen over for Kinas succesrige producenter af solteknologi
I dag går Kina, USA og 24 andre lande i offensiven mod EU's nye CO2-ordning for flytrafik. Samtidig rasler europæiske og amerikanske virksomheder med sablen over for Kinas succesrige producenter af solteknologi
2. november 2011

De grønne handelskonflikter mellem store nationer i både øst og vest optrappes. I dag går en koalition på 26 lande til frontalangreb på EU's beslutning om at indlemme flytrafik ind og ud af Europa i EU's CO2-kvoteordning. Samtidig appellerer Europas største producent af solcelleanlæg til EU om at gå ind i en klagesag mod Kina for at prisdumpe solteknologi på det europæiske marked.

De to sager er to ud af flere, hvor såvel bestræbelserne på at beskytte klimaet som indsatsen for at vinde det ny marked for grøn energiteknologi bringer lande i konflikt om de økonomiske interesser bag.

Sagen om EU's flykvote-ordning kommer op på dagens møde i FN's luftfartsorganisation, ICAO. Med Kina, Indien og USA i spidsen vil en lang række lande forsøge at rejse en formel klagesag i ICAO-systemet mod EU for at »forbryde sig mod det grundlæggende princip om staters suverænitet«.

EU vil fra 1. januar udvide den gældende CO2-kvoteordning for industri og energiselskaber til også at omfatte al flyvning ind og ud af EU. Ordningen sætter via kvotetildeling et loft over den samlede CO2-udledning og pålægger flyselskaber, der vil udlede mere end deres tildelte kvote, at betale for retten hertil ved at købe ledige kvoter af andre under ordningen.

En række amerikanske flyselskaber har for længst anlagt sag mod Europa via EU-Domstolen, og samtidig har Repræsentanternes Hus i den amerikanske kongres netop godkendt et lovforslag, der gør det direkte ulovligt for de amerikanske selskaber at betale for EU-kvoterne.

»Hvis den indføres fra 1. januar, kan denne skat lukke de direkte rejser fra de fleste lufthavne i det centrale og vestlige USA samt sende billetpriserne på de øvrige ruter på himmelflugt. Denne dårligt udtænkte EU-ordning for luftfartsbeskatning strider mod international lov,« siger formanden for transportudvalget i Repræsentanternes Hus, republikaneren John Mica, til avisen USA Today.

15 kroner dyrere

EU-Domstolens generaladvokat Juliane Kokott afgav i oktober en foreløbig udtalelse med den vurdering, at den besluttede kvoteordning for fly ikke strider mod international lov eller internationale aftaler. Og EU's klimakommissær Connie Hedegaard afviser kategorisk, at kvotebetalingen kan få de økonomiske konsekvenser, som amerikanske politikere og selskaber hævder.

»Nogle luftfartsselskaber argumenterer med, at det for passagererne vil koste 50 amerikanske dollar (ca. 270 kr., red.) pr. flyvning, hvis kvoterne bliver implementeret. Men den reelle pris for en transatlantisk flyvning vil snarere være omkring to euro (ca. 15 kr., red.),« sagde Hedegaard forleden til Information.

Nye beregninger fra Bloomberg New Energy Finance når frem til, at kvoteordningens omkostninger »i 2012 vil udgøre mindre end en kvart procent af indtægterne fra de ruter, der omfattes af EU-ordningen.«

Det skandinaviske selskab SAS bakker helhjertet op bag kvoteordningen.

»Det er da en belastning af forretningen, men vi går ind for den, fordi de selskaber, der bliver omfattet, ikke får forstyrret den indbyrdes konkurrencesituation — dette bliver ens for alle — og fordi vi skal nå CO2-målene. Alternativet ville være nationale skatter på flytrafikken, som ville give en skæv konkurrencesituation,« siger miljø- og bæredygtighedschef i SAS, Martin Porsgaard Nielsen.

Ikke desto mindre fortsætter det internationale stormløb mod EU. Kina meddelte for nylig, at man agter at indlede sin egen retssag mod EU-ordningen via EU-Domstolen, og i går signalerede de såkaldte BASIC-lande — Brasilien, Sydafrika, Indien og Kina — at EU's plan udgør en trussel mod de globale klimaforhandlinger, der fortsætter på COP17 i Durban til december. I dag kulminerer kampagnen så på ICAO's møde i Montreal.

USA, Kina, Indien, Japan og Rusland er blandt i alt 26 lande bag en fælles erklæring mod kvoteordningen og bag dagens forsøg på at få indledt en ICAO-klagesag. Ifølge Reuters er det foruden EU kun Australien og Canada, der som medlemmer af ICAO's styrende råd ikke støtter klagesagen.

Juraprofessor Gabriel Sanchez ved International Aviation Law Institute i Chicago siger til Reuters, at ICAO erfaringsmæssigt har svært ved at nå til afgørelser i konflikter som denne. Farligere for EU er det, hvis det amerikanske lovforslag også godkendes i Kongressens andet kammer, Senatet. I så fald vil flyselskaber, der har ruter mellem USA og EU, enten forbryde sig mod europæisk eller amerikansk lov.

»Det indebærer, at EU bliver nødt til at forbyde alle amerikanske fly til og fra Europa, fordi de ikke overholder EU-lov. Det er første skridt mod en handelskrig,« siger Sanchez.

'Sol til dumpingpris'

Parallelt med denne grønne handelsstrid accelererer en anden, der har Kina som skydeskive og europæiske og amerikanske virksomheder som afsender. Stridens kerne er kinesiske solcelleanlæg, der er billigere end dem, virksomheder i EU og USA kan fremstille, og som derfor er på vej til at erobre det vestlige marked og true vestlige arbejdspladser. Seks ud af de ti største producenter af solpaneler i verden er i dag kinesiske virksomheder, som nu ifølge AFP sidder på 70 pct. af det globale marked.

Ifølge det store tyske selskab SolarWorld, der også fremstiller og sælger solpaneler i USA, skyldes kinesernes succes, at de »oversvømmer« det vestlige marked med solteknologi til dumpingpriser.

»Den kinesiske industris evne til at tilbyde dumpingpriser skyldes udelukkende massive subsidier fra kinesiske statsbanker og Kinas regering,« siger Gordon Brinser, chef for SolarWorld Industries USA.

Hans kollega i Tyskland, Milan Nitzschke fra SolarWorld AG, siger til EU-mediet Euractiv, at EU bør gå ind i konflikten:

»Vore kinesiske konkurrenter tager til Grækenland og siger til folk: 'I kan købe vore produkter og solmoduler, og vi er her sammen med den kinesiske bank for rekonstruktion, som vil give jer penge til det.' Det er unfair konkurrence. Det er statspenge eller lån til projekter i Europa på den betingelse, at kunderne køber kinesiske produkter.«

Sammen med seks amerikanske solselskaber har SolarWorld udarbejdet et dokument på 700 sider, der skal overbevise den amerikanske regering om, at den kinesiske praksis er ulovlig, og at kinesiske solpaneler derfor bør pålægges en straftold på én mia. dollar.

Den kinesiske offensiv betyder internationalt prisfald på solenergi og er dermed til fordel for klimaet og omstillingen til grøn energi — men altså angiveligt på bekostning af vestlige virksomheder og arbejdspladser.

Den kinesiske regering har reageret ved at sige, at den håber, USA's regering vil »leve op til sit løfte om at bekæmpe handelsprotektionisme og undlade at vedtage protektionistiske skridt mod kinesiske solcelleprodukter.«

En talsmand for den kinesiske industri- og handelsorganisation, Wang Yuehai, kaldte forleden på forsiden af en statslig kinesisk avis de amerikanske og europæiske protester for »misundelse«.

Ifølge Reuters er der blandt virksomhedsledere i USA og EU bekymring over angrebene på Kina, fordi det kan udløse en grøn handelskrig med skadelige sanktioner i begge retninger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

jan henrik wegener

Hvordan man skulle kunne få ret meget gennemført uden sådanne ensidige tiltag vriker som en gåde.
Alternativt skulle alle FNs næsten 200 medlemmer sætte sig sammen og komme frem til en koncensus, der battede. Hvem tror på at det vil kunne ske?