Læsetid: 6 min.

Konservativ aktivist saboterer gældsløsning

Den prominente skattefjende Grover Norquist har ifølge Demokraterne ansvaret for sammenbruddet i forhandlingerne om en beskæring af USA’s budgetunderskud
Skattelobbyisten Grover Norquist har ifølge nogle iagttagere stort set ene mand væltet muligheden for et kompromis mellem Demokraterne og Repuklikanerne på USA’s akutte gældsproblem. Skattemodstanderen Nordquist har forpligtet Republikanerne på ikke at acceptere skatteforhøjelser og har højlydt argumenteret imod foreslåede modeller, der ville indebære det.

Skattelobbyisten Grover Norquist har ifølge nogle iagttagere stort set ene mand væltet muligheden for et kompromis mellem Demokraterne og Repuklikanerne på USA’s akutte gældsproblem. Skattemodstanderen Nordquist har forpligtet Republikanerne på ikke at acceptere skatteforhøjelser og har højlydt argumenteret imod foreslåede modeller, der ville indebære det.

JIM LO SCALZO / Ritzau Scanpix

24. november 2011

Han er blevet kaldt det 13. medlem af den tværpartiske kommission, der sidste sommer fik i opdrag at finde besparelser eller nye indtægter på den amerikanske forbundsstats budget til en værdi af 1.200 mia. dollar over de næste ti år.

Men den konservative aktivist Grover Norquist deltog ikke i ét eneste af de døgnlange udvalgsmøder mellem seks demokrater og seks republikanere dette efterår. Hans afgørende indflydelse på udfaldet var imidlertid ikke til at tage fejl af.

Efter budgetforhandlingerne brød sammen mandag, sagde demokraternes viceformand, John Kerry: »Efter min mening sad Norquist med omkring bordet.«

Bestræbelsen på at nå frem til et kompromis strandede på Republikanernes dogmatiske modvilje mod at hæve forbundsstatens skatteindtægt. Det eneste, de seks Republikanske kommissionsmedlemmer kunne acceptere, var afskaffelsen af velhaveres og selskabers fradrag, et beløb på 350 mia. dollar over ti år.

demokraterne var derimod indstillede på at slagte nogle hellige køer, heriblandt at gå med til betydelige nedskæringer i den statslige pensionsfond (Social Security), i sundhedsforsorg for ældre (Medicare) og i flere sociale bistandsprogrammer (Me- dicaid).

I en tv-udsendelse søndag i USA tog Norquist æren for, at republikanerne i Kongressen konsekvent har stemt imod alle lovforslag om skattestigninger siden 1990.

»Formålet er at skrumpe forbundsstaten,« sagde han på CBS-programmet 60 Minutes. »Det gælder om at udsulte uhyret. Jeg har i sinde at vinde dette slag. Vores modstandere skal knuses.«

Underskrevet erklæring

Siden grundlæggelsen i 1986 af den skattefjendtlige organisation, American for Tax Reform, har Norquist akkumuleret mere indflydelse i Det Republikanske Parti end nogen anden ikke-folkevalgt skikkelse.

Næsten alle republikanerne i Kongressen har i en be-ediget erklæring afgivet til Norquist højt og helligt lovet aldrig at øge forbundsstatens skatterevenue. I Repræsentanternes Hus er tallet 238 ud af 248 medlemmer, i Senatet 41 ud af 47 senatorer.

»Det Republikanske Parti er blevet radikaliseret, siden Norquist og andre konservative aktivister — støttet af en lille gruppe ekstremt rige mennesker — kom på banen i midten af 1990’erne,« siger Scott Lilly, seniorstipendiat hos Center for American Progress og tidligere Demokratisk stabsmedarbejder i Kongressen.

»Med folk som Norquist i en så magtfuld rolle er det svært at forestille sig, at den kompromissøgende formand for Repræsentanternes Hus, John Boehner, vil kunne bygge bro til demokraterne og få budgetunderskuddet og gælden bragt ned.«

Den konservative aktivist er så kompromisløs, at han endda rasede mod en kendt højreorienteret senator, Pat Toomey, som i kommissionen foreslog at øge statens skatterevenue med 350 mia. dollar ved at afskaffe generøse skattefradrag for selskaber. Det til trods for, at Toomey kædede sit forslag sammen med sænkning af den højeste skatteprocent på personlig indkomst fra 35 til 27 pct.

»Den lavere skat er en fantastisk god idé, men kun hvis Toomey fjerner den forbandende dårlige idé om at gøre det af med skattefradragene,« sagde Norquist til Financial Times i sidste weekend.

Frygt for hårdknude

I alle tilfælde kaldte demokraterne en skatteforhøjelse på 350 mia. dollar over ti år for utilstrækkelig ud fra den betragtning, at komiteen mindst skulle finde besparelser og nye indtægter til den større sum på 1.200 mia. dollar mellem 2011 og 2021.

At bringe den amerikanske statsgæld på 14.000 mia. dollar og budgetunderskuddet på 1.300 mia. dollar (ca. otte pct. af BNP) ned på et betydeligt lavere leje kræver langt større besparelser og indtægter. Præsident Barack Obamas finanslovforslag for 2012 sigter f.eks. mod en reduktion af forbundsbudgettet på 3.200 mia. dollar over ti år. Komiteen overvejede på et tidspunkt at hæve tallet til 4.000 mia. dollar.

»Republikanernes modstand mod skatteforhøjelser betyder, at vi ikke vil opleve et seriøst forsøg i Kongressen på at få bugt med budgetunderskuddet og den stigende gæld inden præsidentvalget næste november. Man kan gå ud fra, at beslutningerne først bliver taget i Kongressen i november og december 2012,« siger budgetanalytikeren Andrew Lighthouse fra tænketanken Economic Policy Institute i Washington, D.C.

Scott Lilly fra Center for American Progress, en demokratisk tænketank, frygter endda en poli- tisk hårdknude efter valget.

»Det er muligt, at politikerne lader stå til,« vurderer han.

Bindende nedskæringer

En hårdknude vil dog ikke være ensbetydende med en uhæmmet stigning i USA’s offentlige udgifter fra 2013 og frem. Præsident Obama og de to partier indbyggede nemlig en sikkerhedsmekanisme i den lov fra sidste sommer, som lå til grund for dannelsen af den tværpartiske komité til reduktion af budgetunderskuddet.

I loven hedder det, at med mindre medlemmerne inden mandag 23. november det år kunne skabe konsensus om en nedbringelse af budgetunderskuddet på minimum 1.200 mia. dollar over ti år, ville besparelser til et tilsvarende beløb blive bindende.

Forsvarsministeriet bliver den største taber. Forsvarsbudgettet — der for tiden er 650 mia. dollar om året — vil skulle spare 50 mia. om året frem til 2021. Hertil skal lægges yderligere 30 mia. dollar — et beløb, der er indeholdt i spareplanen på 1.000 mia. dollar, som Obama og de republikanske kongresledere enedes om under striden sidste sommer om at hæve USA’s låneloft.

Forsvarsminister Leon Panetta har flere gange offentligt advaret mod så drastiske forsvarsnedskæringer — altså på 80 mia. dollar om året.

Men i dette komplekse politiske spil om at sætte den forgældede amerikanske forbundsstat på slankekur i økonomisk matte tider har politikerne givet sig selv et vist manøvrerum. De obligatoriske nedskæringer på forbundsbudgettet træder først i kraft i januar 2013 — altså efter præsident- og kongresvalget i november. Det tog noget af presset af på den såkaldte superkomité.

Politisk selvmord

Republikanerne anså det for politisk selvmord — ikke mindst for partiets præsidentkandidat — at stemme for skatteforhøjelser i et valgår. demokraterne kunne ligeledes ikke gå med til at sælge ud af arvesølvet — nogle af partiets stolteste landvindinger i skabelsen af den amerikanske velfærdsstat — uden at få deres krav om højere skat på indkomster over 250.000 dollar igennem.

Af anførte grunde var den tværpartiske budgetkomités arbejde fra starten dømt til at mislykkes. Kun en automatisk udløsning af de bindende nedskæringer den 1. januar 2012 — om ca. en måned fremfor om 13 måneder — kunne have ansporet til et kompromis.

»Den omstændighed havde finansmarkederne allerede indbygget i deres forventninger. Investorerne vidste, at de to partier stod fra langt fra hinanden,« siger Andrew Lighthouse.

Det er forklaringen på, at amerikanske statsobligationer fortsat blev opsnappet til en ekstraordinær lav rente i denne uge. Kursfaldet på børsmarkederne afspejlede derimod frygten for en forværring af USA’s økonomi, påpeger den amerikanske budgetekspert.

Aktiemarkederne er nervøse for, at præsident Obama ikke formår at overtale det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus til at forlænge arbejdsløshedsunderstøttelsen for 3,4 mio. amerikanere med et år, inden den udløber 1. januar.

Recession i 2013

Præsidenten ønsker også en forlængelse af et midlertidigt stop for lønmodtageres og virksomheders bidrag til pensionsfonden og sundhedsfonden for ældre over 65.

Begge initiativer har siden 2009 opvejet et fald i købekraften, som husholdninger blev ramt af under den økonomiske recession 2007-09. Uden forlængelse af de to programmer forudsiger økonomer et fald i vækstraten i 2012 med et procentpoint.

Den økonomiske usikkerhed styrkes yderligere af det forhold, at nedsættelsen af den højeste skatteprocent fra 39 til 34 pct. under præsident George W. Bush vil udløbe i januar 2013. Obama og demokraterne foreslår, at indkomster over 250.000 dollar skal beskattes efter den gamle regel — 39 pct. Lavere indtægter vil blive holdt fri for en forhøjelse. Republikanerne modsætter sig på det bestemteste højere skatter for velhavende familier.

Hvis støtten til de ledige skæres bort, fritagelsen for at betale bidrag til de sociale statsfonde ophører i 2012, skatterne stiger i 2013 og besparelser på 220 mia. om året på forbundsstatens budget gennemføres, kan det få en ekstrem negativ virkning på amerikansk økonomi.

»Vi ville styre lukt mod en ny økonomisk recession,« vurderer Andrew Lighthouse.

Scott Lilly spår, at aktiemarkederne vil dykke, så snart investorer fornemmer, at de to partier ikke kan blive enige om andet end at lade stå til.

»Pessimismen breder sig, fordi folk har erkendt, at vort politiske system ganske enkelt ikke virker, som det skal. Politikerne har mistet modet til at tage de vanskelige beslutninger,« vurderer Lilly.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu