Muhammed i fransk satireblad mødt med molotovcocktail

I går udgav det franske satiriske ugeavis Charlie-Hebdos et særnummer om islams sharialove — natten forinden blev dets redaktionslokaler ramt et brandattentat. Vores hensigt har ikke været at provokere, bedyrer bladets udgiver
En unavngiven journalist fra det franske satiriske blad Charlie Hebdo holder dagens forside op foran de udbrændte redaktionslokaler i Paris. Redaktonen blev angrebet med brandbomber natten til i går og er alvorligt skadet. Inventar og arkiv ligger på gaden. Forsidens Muhammed, der var trykt og til salg i går, siger: '100 piskeslag hvis I ikke dør af grin'.

En unavngiven journalist fra det franske satiriske blad Charlie Hebdo holder dagens forside op foran de udbrændte redaktionslokaler i Paris. Redaktonen blev angrebet med brandbomber natten til i går og er alvorligt skadet. Inventar og arkiv ligger på gaden. Forsidens Muhammed, der var trykt og til salg i går, siger: '100 piskeslag hvis I ikke dør af grin'.

OLIVIER CORSAN
3. november 2011

Reaktionen faldt prompte: Kun to dage efter, at det venstreorienterede franske satiremagasin Charlie-Hebdo bebudede, at denne uges udgave ville udkomme som 'Sharia-særnummer' (til lejligheden omdøbt til Charia-Hebdo) med »profeten Muhammed i rollen som chefredaktør«, blev magasinets redaktionslokaler i Paris sat i brand med en molotovcocktail.

Ingen har taget ansvaret for attentatet, som fandt sted natten til i går, og det anrettede udelukkende materiel skade. Denne var til gengæld omfattende.

»Alt det udstyr, vi skal bruge for at lave vores blad, er brændt,« måtte magasinets chefredaktør, tegneren Charb (alias Stéphane Charbonnier) fortørnet konstatere.

Ydermere blev Charlie-Hebdos hjemmeside hacket: I stedet for magasinets onlineudgave tonede et billede Mekkas Store Moské frem med den ledsagende tekst: No God but Allah.

Forinden var der dukket et budskab op (på både engelsk og tyrkisk), som under overskriften 'For islam' fordømte afbildningen af profeten som forbudt i henhold til islam.

For redaktør Charlie-Hebdo er der ingen tvivl om, hvem attentatets afsender er: Der er tale om repressalier imod magasinets mediestunt.

Satireredaktøren havde tænkt sig, at denne uges udgave skulle være en drillende kommentar »for at fejre« det tunesiske islamistparti, Ennahdas storsejr i sidste uge og til proklamationen af islamisk lov i Libyen.

Til avisen Le Figaro siger Charb:

»Vi havde modtaget mange anonyme trusler, selv om ingen på forhånd vidste noget om, hvordan bladet ville komme til at se ud. Gerningsmændene reagerede med andre ord voldeligt på et indhold, de overhovedet ikke kendte til, hvilket er det mest stupide ved det hele.«

Hvis hensigten var at forpurre udgivelsen, må attentatet siges at være mislykket: Sharia-Hebdo var allerede sendt i trykken og kunne i går købes i alle franske aviskiosker.

Det er jo humor

»Det er ikke en avis imod muslimer,« siger Charlie-Hebdo-klummist Patrick Pelloux til Le Figaro:

»Det er en avis, hvis budskab er, at man kan grine af alt: Latteren er det bedste bevis på frihed og demokrati.«

Forsiden af Sharia-Hebdo prydes af en tegning, der skal forestille en synligt munter Muhammed, der udtaler disse ord i en ledsagende taleboble: »100 piskeslag, hvis I ikke dør af grin!«

Inde i bladet findes også en leder signeret Muhammed, som bærer overskriften »Halal-aperitif«, et dobbeltopslag med tegninger, som skal anskueliggøre, hvad man forstår ved »blød sharia« og tillige et tillæg for kvinder, Charia Madame.

På sidste side med »Forsider, I slap for at se« findes endnu en tegning, der forestiller profeten. Her er han iført en rød klovnenæse og udtaler disse ord: »Jo, islam er forenelig med humor!« Charlie-Hebdos forside var allerede lagt ud på Facebook og Twitter mandag, og reaktionerne var i mange tilfælde forargelse over, hvad der blev set som overlagt, letkøbt og tåbelig provokation.

Hertil siger Charb. »Vi har ikke villet provokere. Vi gør bare vores arbejde, som vi plejer. Eneste forskel er, at Muhammed er på forsiden i denne uge — det sker ret sjældent.«

Det skete dog også i 2006, hvor profeten Muhammed på Charlie-Hebdos forside udtalte disse ord: C'est dur d'être aimé par des cons(»Det er hårdt at blive tilbedt af tåbelige røvhuller«) — en karikatur, som dengang var foranlediget af den danske Muhammed-krise og skete i solidaritet med Jyllands-Posten.

Charlie-Hebdo blev dengang slæbt i retten af tre muslimske organisationer for »offentlig fornærmelse af en gruppe personer på grund af deres religiøse tilhørsforhold«.

Angreb på fransk stat

Avisen blev pure frikendt. Over hele Frankrigs politiske spektrum mødte brandattentatet i går bred fordømmelse: Premierminister François Fillon udtrykte sin »indignation«, indenrigsminister Claude Guéant erklærede, at politiet vil gøre alt »for at kaste lyst over dette og forfølge gerningsmændene« — »ytringsfriheden er en umistelig værdi og ethvert angreb på pressefriheden må fordømmes med den største fasthed.«

Også formanden for Frankrigs muslimske råd, Mohammed Moussaoui, fordømte attentatet og betegnede karikaturerne af Muhammed som »mindre voldsomme« end de tilsvarende fra 2006. Den socialistiske præsidentkandidat Martine Aubry udtalte sin »totale solidaritet« med Charlie-Hebdos medarbejdere, mens den højrepopulistiske præsidentkandidat Marine Le Pen talte om »en aggression imod nationens sekulære orden«.

Støtten fra sidstnævnte politiker er Charlie-Hebdo ikke begejstret for.

»At blive støttet fra den kant er noget, vi begræder, men vi vil ikke udøve selvcensur af den grund. Vi forudser også, at vi i debatten igen får en mængde sammenblandinger mellem islam og islamisme at høre, eller at nogen måske vil beklikke vores støtte til de arabiske revolutioner. Uanset dette forbliver vores redaktionelle linje uændret. På Charlie-Hebdo er vi fritænkere — det er helt fundamentalt: Hver gang religion bliver et politisk instrument, vil vi kritisere det,« udtaler redaktionschefen, Sylvie Coma, til Le Monde.

Udgivelsen af Charlie-Hebdo indstilles heller ikke, selv om magasinet ikke længere råder over en redaktion.

Centrum-venstreavisen Libération tilbød i går Charlie-Hebdos tegnere og journalister gratis lokalefællesskab — »vi kan bare rykke lidt sammen,« sagde chefredaktør Nicolas Demorand. Lignende tilbud kom fra organisationen S.O.S Racisme og fagforbundet CGT.

 

FAKTA:

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Charlie-Hebdo er en udløber af satiremagasinet Hara-Kiri, der i 1960 blev lanceret som en ’dum og ond avis’. Hara-Kiri blev forbudt i 1961, men genopstod i 1966. I 1970 blev bladet igen forbudt for respektløs omtale af præsident Charles de Gaulles død.

Det er opkaldt efter Charlie Brown (Søren Brun), hovedperson i tegneserien Radiserne, som længe gik i bladet. I 1970’erne blev Charlie-Hebdo hjemsted for en perlerække af Frankrigs bedste satire­tegnere, deriblandt Wolinski, Willem, Plantu og Cabu.

Bladet gennemførte en vellykket relancering i 1992, hvor dets første nummer solgte i 120.000 eksemplarer. Under redaktør Philippe Vals ledelse blev dets politiske linje samtidig drejet i en klarere venstreorienteret retning. Skønt yndlingsofrene er højrepolitikere, er bladet undertiden lige så respektløs over for ’sine egne’; venstrefløjen.

Efter 11. september 2001 tager Charlie-Hebdo klar afstand fra de ’antiamerikanske’ dele af venstrefløjen, som ikke vil fordømme islamister. I 2006 udgiver bladet sine egne Muhammed-karikaturer, som sælger i 400.000 eksemplarer.

I 2007 vinder Charlie-Hebdo en retssag anlagt af Paris’ stormoské. Domstolen afgør, at profeten Muhammed lovligt kan karikeres i Frankrig.
Bladets oplag er i dag på 53.000 eksemplarer.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Ole Falstoft

@Jakob:
Måske fordi den diskussion er overstået. Vi er vel alle imod den form for religiøs/politisk vold?
Og støttekommentarer er ikke den mest interessante læsning
Så fik du min kommentar alligevel

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jakob Schmidt-Rasmussen

Diskussionen er måske overstået her og nu , for de flestes vedkommende.

Men den er tydeligvis ikke overstået for de radikale islamisters vedkommende, og det er islamisternes vold og trusler mod de modige - ofte venstreorienterede - menneskerettighedsforkæmpere, der forsvarer retten til at gøre grin med fanatikerne, tydeligvis heller ikke!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Stig Rasmussen

Jakob, prøv at læs de tidligere debatter om Kurt Westergaard herinde, det er chokerende læsning, og viser hvor "meget" venstrefløjen herinde bekymrer sig om ytringsfrihed, hvis det er en person de ikke kan lide...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

Information var nådig og lod den hvile et døgn...

Jo, 'hørt'-indlæg er da ikke som Falstoft skriver den mest interessante læsning, men de udgør nu en væsentlig del af de indkommende - ikke mindst på en avis hvis læsere generelt er blødeoverfor masselinje-attituder.
Det er på den baggrund, at man kan her akut undres over fraværet af den sædvanlige forargelse på vegne af netop denne, igen her satiriserede, afdøde politikers troværdighed.

En troværdighed der hænger helt og alene på fravær af kritik, .... (hold op med at grine...forbudt.. det er en form for kritik...)

Nej der er faktisk ingen grund til at skelne mellem begreberne 'profet' eller 'politiker' .....
Forskellen i indhold er udelukkende okkult mumbo-jumbo.
Men begge ord betegner en 'løfte-afgiver-og-opfylder-kombi-person'.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted

I går hørte jeg Lally Hoffman i TV redegøre for sagen. Jeg blev helt paf. Hoffman var så informativ, klog og afbalanceret, at man skulle tro, at hun var fra en anden tid. Har hun ikke fulgt med den danske medieudvikling?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Villumsen

Sagen minder voldsomt om dengang sidst i 70´erne da Monty Python blev sprængt i luften af radikale kristne på grund af den satiriske "Life of Brian".

+++UPDATE+++

Monty Python blev ikke sprængt i luften, jeg havde "Neunundneunzig Luftballons" i hovedet, Sorry!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Ceci ne'st pas Mohamed - kunne man jo passende sige. (fangede i henvisningen?)

Og hvorfor har man dog igen igen fremstillet Mohammed med turban? Måske man tænker på de
beduin-tørklæder som araberne brugte på Muhammeds tid, primært for at forhindre sandet i at komme ind i munden, i næsen og i øjnene, når der var sandstorme.

Ang. Life of Brian, så ja, der var voldsomme protester mod denne film, den var forbudt i Norrge i mange år, i visse dele af England har den været forbudt helt indtil for nogle år siden. Og i visse byer i USA er den måske vist stadigvæk forbudt? (eller måske husker jeg forkert her?)

Pointen med ovenstående er at jeg godt kan huske balladen i 1978 eller 1979; kristne over hele verden syntes at filmen lavede grin med Jesus og med den kristne tro (uden at have så meget som et sekund af den sikkert). Vatikanet udtalte sig stærkt imod den, ligesom kristne grupper i USA gjorde det.

Og selv i England var der oprøer over den; der findes på youtube et berømt klip fra to britiske biskoppers diskussion med et medlemmer fra Monthy Python (Eric Idle eller John Cleese måske?) Og her kan man tydeligt se biskoppernes afstandtagen, og det er en ret voldsomt verbal afstandtagen, der er tale om.

Sandheden er den, at magten, her repræsenteret ved biskopperne altid har frygtet latteren; udstiller, nedgør og vender alt om, på hovedet gør latteren.

Og ja, det er da ganske fint, at Charlie Hebdo vil lave et blad, hvor Mohamed er chefredaktør - deres budskab, det lidt drillende budskab til Tunesien og Libyen, ville måske nok have kommet bedre ud hvis de havde haft Jibril (formanden for NTC i Libyen indtil for nylig) som chef-redaktør sammen med Ehnadas formand.

Og mht. til at tegne Mohammed - gælder den regel da vist kun for muslimer?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lene Timmermann

vil gerne udtrykke min fulde støtte til Charlie-Hebdo, som altid - og uden forskelsbehandling! - sætter en ære i at satirisere over ethvert emne i menneskets verden. Kun fanatikere tåler ikke satire.

anbefalede denne kommentar