Kommentar
Læsetid: 3 min.

Nok en tur i karrusellen?

På nuværende tidspunkt står det nok klart for de fleste at forståelsen af voldelig ekstremisme trænger til et eftersyn. Men står vi egentlig over for noget nyt?
Udland
22. november 2011

Den 2. november blev det franske magasin Charlie Hebdos kontorer raseret af molotov-cocktails og dets hjemmeside blev hacket.

Sagen er interessant, ikke mindst fordi den på flere måder adskiller sig fra de voldelige udtryk for islamistisk ekstremisme, vi hidtil har set i Europa.

Det fysiske angreb på Charlie Hebdos kontor blev udført med molotovcocktails om natten, hvor kontorerne var tomme og der er intet, som taler imod, at dette var en bevidst strategi.

Attentatet skulle tilsyneladende anrette materiel skade for at skabe opmærksomhed om et budskab, men ikke skade mennesker. Budskab kunne man få et indtryk af via den skærm, som i nogle timer erstattede Charlie Hebdos hjemmeside.

Hvis man forventede at finde referencer til al Qaeda eller andre af de grupper, som vi hidtil har forbundet islamistisk ekstremisme med, fik man sig dog en overraskelse.

Ud over et billede af den store moské i Mekka og en lille stump tekst viste skærmen fire links. Et link var til en youtube-video med en serie stillbilleder og en tekst, som berettede profeten Muhammads livshistorie og hyldede ham.

Et af de øvrige link fungerede ikke, men de to fungerende bragte én til hjemmesider, som i høj grad forekom at være målrettet ikke-muslimer. Siderne indeholdt primært tekster, som introducerede islam og de mange fordele forbundet med at konvertere.

Nu højreekstremistisk

I mere end 10 år har vi primært forstået islamistisk ekstremisme inden for rammerne af al Qaeda. Den generelle opfattelse har været, at islamistisk ekstremisme er mere farlig og problematisk end andre former for ekstremisme og at voldelige udtryk for den koster flere menneskeliv.

I 2011 har vi erfaret, at islamistisk ekstremisme langtfra er den eneste ekstremisme, som kan føre til vold og store tab af menneskeliv.

Den 22. juli rystede Breiviks angreb verden, og i skrivende stund oprulles en sag i Tyskland, hvor en højreekstremistisk gruppe tilsyneladende har gennemført en hel serie af mord på personer med indvandrerbaggrund.

Pas på med enøjet fokus

Når man sammenholder dette med angrebet på Charlie Hebdo gennemført af en slags islamistiske ekstremister, som ikke er inspirerede af al Qaeda, og som ikke tilstræber store tab af menneskeliv, bliver det tydeligt, at det er nødvendigt at revidere den måde, vi har forstået voldelig ekstremisme i Europa de seneste 10 år.

Men vi står ikke over for nogle helt nye trusler, som pludselig er opstået. Breivik planlagde ifølge egne udsagn sine angreb i 10 år, den omtalte tyske gruppe har tilsyneladende virket siden slutningen af 90’erne, og voldelige højreekstremister såvel som islamistiske ekstremister, der ikke har noget at gøre med al Qaeda, har eksisteret meget længere. Vi har bare ikke lige lagt mærke til dem på det sidste, fordi vi har fokuseret enøjet på al Qaeda.

Læren af dette må være, at det er en rigtig dårlig idé kun at løbe efter dem, som senest har tiltrukket sig opmærksomhed.

Løsningen er derfor ikke at fokusere enøjet på højreekstremismen nu.

Det er heller ikke at forstå den som et homogent og statisk fænomen, som nødvendigvis fører til vold endsige at mistænkeliggøre alle som deler visse holdninger med voldelige ekstremister. Det var nogle af de fejl, som blev begået med islamistisk ekstremisme.

Det, der er behov for, er en bredere — og bedre — forståelse af voldelig ekstremisme. Noget, som den nye regering rent faktisk har lagt op til. Nu får tiden så vise, om det lykkes i praksis.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Robert N Gjeertsen

Al Qaida .. Blablablablablablabla ..

Denne dame er et-eller-andet ved et-eller-andet Dansk Stats-reguleret og finansieret Universitets-institut .

Denne mand var chef for en relevant afdeling i den Franske efterretningstjeneste :
http://videos.senat.fr/video/videos/2010/video3893.html
Og han siger at Al-Qaeda døde i rotte-hulerne i Tora-Bora i starten af 2002 ..

Det kan vi naturligvis ikke anerkende i Danmark, hvorfor Staten har folk som hende her der kan fremføre den officielle parti-linie som om det var sandhed .

Ann-Sofie Hemmingsen, FET's Institut for propaganda : Fremfør venligst bare skyggen af bevis..

F.eks for at Muslimer skulle være så hjernedøde at de vedbliver med at udføre terror-angreb som de er DE ENESTE der ikke opnår noget som helst med ..
Men måske er det derfor 'Al-Qaeda' IKKE HAR PÅTAGET SIG ANSVARET FOR NOGET SOM HELST siden bombningen af et krigsskib der var RIGTIG langt væk hjemmefra ?

Robert N Gjeertsen

Eller endnu bedre :
Fremfør BEVISER der HOLDER I RETTEN for
at der overhovedet har eksisteret en ORGANISERET terror-gruppe der kalder sig selv 'Al-Qaeda' ..

Når vi har et problem med at forstå den politiske volds rette ophav skyldes det jo netop at vi alt for længe har haft folk som dig til at efterplapre de organisrede civilisations-krigeres skingre propaganda ..

@Gjeertsen

Dine debatindlæg virker underligt inkompetente. Du kommer selv med en masse næsten konspirationsteoretiske påstande uden belæg. Hvordan kan du bidrage fornuftigt til en diskussion?

Jeg så da gerne en dokumentation omkring al-qaeda, hvordan er det usagligt?.

Kvinden sidder jo og siger at hun - som systemet, er båret af populisme, nu vi er inde på inkompetence.