Læsetid: 5 min.

Norge har sagt undskyld til børnehjemsbørn

Både Stortinget, regeringen og kong Harald har sagt undskyld til nordmænd, der som børn har været anbragt og udsat for vanrøgt og seksuelle overgreb. Indtil nu har de anbragte børn modtaget omkring 286 mio. kroner i erstatning fra staten og kommunerne
Norges kong Harald benyttede i 2006 sin årlige nytårstale til at give en undskyldning til de nordmænd, der som børn var anbragt på børnehjem og blev udsat for  vanrøgt og overgreb.

Norges kong Harald benyttede i 2006 sin årlige nytårstale til at give en undskyldning til de nordmænd, der som børn var anbragt på børnehjem og blev udsat for vanrøgt og overgreb.

Cornelius Poppe

4. november 2011

Da nordmanden Ola Ødegaard var lille, blev han i 1953 anbragt på et skolehjem for svagt begavede. Syv år tilbragte den lille dreng på skolehjemmet, som var placeret i Trøndelag.

32 år senere udgav Ola Ødegaard, der i mellemtiden var blevet journalist, bogen Ingen barndom. I den beretter han om sin opvækst hos en plejefamilie, på et drengehjem og til sidst på et skolehjem. I ni år blev lille Ola udsat for seksuelle overgreb fra voksne ansat på institutionerne.

Bogen blev starten på en proces, som i 2006 førte til, at både det norske Storting, regeringen og kong Harald undskyldte og beklagede de overgreb og den skæbne, som var blevet mange af de anbragte børn til del.

Dermed blev Norge det første land i Skandinavien, hvor staten har sagt undskyld til tidligere anbragte for overgreb i barndommen, som har præget det meste af deres liv som voksne. I denne måned vil Sverige efter fem års officielle udredninger af omfanget af overgreb med en såkaldt uprättelses- ceremoni på rådhuset i Stockholm officielt sige undskyld.

I Danmark har den tidligere socialminister Benedikte Kiær (K) i sommer afvist at sige undskyld til medlemmerne af foreningen Godhavnsdrengene, og der er stadig ikke gennemført en officiel dansk udredning af omfanget, således som det nu er sket i Norge eller Sverige.

Sexovergreb mod hver 7.

I Norge førte udgivelsen af bogen i 1985 til, at Ola Ødegaard modtog over 200 henvendelser fra andre nordmænd, der ønskede hjælp, fordi de ligeledes havde været anbragt i »Institutions-Norge«, som Ola Ødegaard kalder det.

Efter nogle år dannede han sammen med andre foreningen Aksjon Rettferd for Taperne, som siden har været i fuld gang med at søge oplysninger fra offentlige arkiver mv.

»Det betyder nok allermest for os, at kong Harald i sin nytårstale i 2006 beklagede, hvad de anbragte børn havde været udsat for. Det var en tillidserklæring til alle os tabere,« siger Ola Ødegaard.

I december 2003 nedsatte Stortinget et særligt udvalg under ledelse af professor Edvard Befring fra Institut for specialpædagogik på Oslo Universitet. På mindre end 11 måneder blev udvalget færdig med en udredning af omsorgssvigt og seksuelle overgreb begået mod anbragte børn. Senere har mange norske kommuner gennemført yderligere udredninger af forholdene på egne kommunale institutioner.

Til overraskelse for store dele af det norske samfund er det bl.a. blevet vurderet, at hvert syvende anbragte barn i perioden 1945-1980 havde været udsat for seksuelle overgreb. Ud af 20.000 børnehjemsbørn skønnedes 3.500 at have været udsat for seksuelle overgreb fra voksne ansattes side. Heraf udgjorde piger 2.200 og drenge 1.300, lød vurderingen fra professor Anne Inger Helmen Borge fra Universitet i Oslo i endnu en officiel udredning fra 2004.

Anbefaler undskyldning

På baggrund af udredningerne har såvel Stortinget som regeringen siden hen officielt sagt undskyld for overgrebene. Professor Edvard Befring understreger vigtigheden af, at det officielle Norge siger undskyld:

»Det har meget med værdighed og respekt at gøre. En officiel undskyldning viser ofrene, at samfundet Norge nu betragter dem som rigtige samfundsborgere og som en del af fællesskabet,« siger han og uddyber:

»En officiel undskyldning er vigtig for personer, hvis opvækst har betydet, at de har fået en slags udenfor-status, hvor de ikke har oplevet at være en del af fællesskabet. Men når både storting, regering og senere også kongen beklager og siger undskyld og understreger, at de har været udsat for helt uacceptable forhold, så passerer de pågældende grænsen og kommer igen ind i det fællesskab, som nationen udgør. Ikke mindst fordi det har fået en meget bred dækning i massemedierne.«

Professor Edvard Befring er ikke i tvivl om, at han anbefaler en officiel undskyldning som nødvendig samfundsterapi:

»Ja, det gør jeg. Samfundet må være i stand til at tage et opgør med sig selv. Selv om fortidens fejl ikke kan rettes, så kan en undskyldning for fejl, der har fået så mange og så alvorlige følger for de, det er gået ud over, have en slags samfundsterapeutisk effekt. Samtidig er det en etisk forpligtelse for samfundet, at borgere, der har fået udenfor-status, kommer indenfor igen på en acceptabel og godkendt facon.«

Stadig nye sager i 2011

Siden de officielle undskyldninger har den norske stat og adskillige kommuner ifølge Ola Ødegaard tilsammen udbetalt ca. 286 millioner norske kroner til nordmænd, der har været udsat for vanrøgt og overgreb, mens de som børn har været anbragt.

1.849 nordmænd har fået erstatning fra staten, og 521 fra en kommune, og flere hundrede sager mangler endnu at blive færdigbehandlet. Rammerne for erstatningen er fastsat til op til 300.000 kroner fra staten og op til 800.000 kroner fra en kommune.

Ola Ødegaard fortæller, at nordmænd, der har været udsat for seksuelle overgreb, får den største erstatning.

Aksjon Rettferd for Taperne, der i mellemtiden er omdannet til en stiftelse, modtager stadig nye henvendelser fra borgere, der kan berette om en opvækst med vanrøgt og overgreb. Det er kommet meget bag på ham, at det stadig sker, så mange år efter de officielle undskyldninger:

»Det viser, at vi langt fra er færdige med disse sager. I løbet af de første ni måneder af 2011 har vores stiftelse således modtaget over 130 nye henvendelser fra nordmænd,« siger han og fortsætter:

»Det er oplagt, at der stadig kan være mange, der ikke har taget kontakt med os, så set ud fra det perspektiv er spørgsmålet om anbragte børn akkurat lige så aktuelt i dag som i 2005.«

Da Ola Ødegaard tilbage i 1990 stiftede Rettferd for Taperne, var det helt bevidst, at han valgte at bruge netop ordet 'taberne'.

»I begyndelsen var der mange, der reagerede meget negativt på det ordvalg. Men vi er overbeviste om, at hvis vi havde valgt et andet ord, så havde vi ikke fået samme opmærksomhed,« forklarer han og tilføjer, at stiftelsen på to landsmøder enstemmigt har besluttet at fastholde navnet.

»Tabere er en korrekt og nødvendig beskrivelse af den tilstand, som mange tusinde nordmænd har været i som følge af deres opvækst som anbragte børn,« siger Ola Ødegaard, der i 2002 skrev en bog, som fik titlen: Vinderen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anna Gudmundsen

Jeg kender indgående til de norske forhold, og der er det ikke blevet bedre til trods for at millionerne er trillet ud til tidligere anbragte, så selv når socialministeren giver en undskyldning, vil vi se gang på gang flere og flere sager nye som gamle vælte frem..- i disse dage foregår der intet mindre end et justitsmord på Fillipinerne udført af det norske såkaldte barnevern.
Det er uhyggelig de bliver ved og ved uden at tage i lære af fortidens synder. http://www.sfm.no/Arkiv-2011/Art-Okt-2011/161011.En_barnevernsak_i_traad... og dette er lige nu.