Læsetid: 4 min.

Norsk terrorsag: Man kan være både gal og politisk tænkende

Bør resultatet af den psykiatriske udredning om Anders Behring Breivik ændre vores hidtidige forståelse af ham? Information har spurgt kilder, der tidligere har optrådt i avisen, om vi nu er nødt til at se ham som blot en ensom tosse
Bør resultatet af den psykiatriske udredning om Anders Behring Breivik ændre vores hidtidige forståelse af ham? Information har spurgt kilder, der tidligere har optrådt i avisen, om vi nu er nødt til at se ham som blot en ensom tosse
30. november 2011

Dette er ikke en vanvittig mands værk, men skal ses i forhold til voksende islamofobi og højreradikalisme i Europa, siger den ene fløj. Dette er ikke en ensom galning, men en mand, der handler i frustration over masseindvandring og blødsøden mulitkulturalisme i Europa, siger en anden. Men hvad hvis han faktisk bare er gal?

Det spørgsmål rejser sig uundgåeligt, efter at et psykiaterteam i går fastslog, at gerningsmanden fra terrorangrebene 22. juli, Anders Behring Breivik, lider af sindssygdommen paranoid skizofreni og var i en psykotisk tilstand, da han udførte terrorhandlingerne.

Betyder det, at alle de, der forsøgte at forstå hans handlinger som del af en bredere samfundsmæssig tendens, tog fejl? En af dem var Thomas Hylland Eriksen, professor i socialantropologi ved Universitetet i Oslo. Blandt andet skrev han i et essay den 24. juli, at Breiviks associering med højreorienterede, anti-islamiske strømninger i samfundet burde få konsekvenser: »Personer, som repræsenterer sådanne synspunkter, er hidtil blevet behandlet respektfuldt af mainstreammedierne og har ofte fået gode muligheder for at præsentere deres synspunkter der. (...) Denne tragedie bør være anledning til at se nærmere på, hvad slags verdensbillede, der her er tale om.« Hylland Eriksen var i går overrasket over diagnosen, men den rykkede ikke grundlæggende ved hans syn på tingene: »Skizofrene mennesker har også politiske tanker, og islamofobi er jo en helt oplagt af slagsen i en paranoid hjerne, der har svært ved overblik. Den bunder jo i sammensværgelsesteorier og forestillingen om det absolut godes kamp mod det absolut onde og har derfor ikke den ubehagelige ambivalens, som de fleste andre ideologier indeholder,« siger Thomas Hylland Eriksen.

Forkert?

Daniel Poohl er chefredaktør ved det svenske webmagasin Expo.se, der beskæftiger sig indgående med højreradikale miljøer. Han sagde til Information i sommer, at han anså Anders Behring Breivik for at være et produkt af en islamkritisk, antielitær nationalisme, som har bredt sig i Europa siden 11. september 2001. »Breiviks manifest viser meget klart, at han er en del af denne idéverden. Derfor er det fuldstændig forkert at beskrive ham som en ensom galning,« sagde Daniel Poohl. Mener han stadig det i dag?

»Ja. Det er muligt, at han har været præget af psykisk sygdom, men hans manifest viser jo stadigvæk klart, at han har været motiveret af en mere eller mindre sammenhængende ideologi,« siger Daniel Poohl og fortsætter: »Ofrene blev udvalgt ud fra ideologiske motiver. Han udvalgte netop dem som legitime, og det tankegods, han gjorde det ud fra, findes mange steder i vores samfund,« siger Poohl og konkluderer: »Man kan jo også erklære alle de partier og organisationer, der er del af det her miljø, for sindssyge. Når man hører på dem, kunne det da være fristende nærliggende, men det er jo bare ikke rigtigt«.

Stadig politisk

Også den danske RUC-historiker Chris Holmsted Larsen argumenterede i Information for, at Breivik måtte forstås i relation til det højreradikale miljø. Han sagde: »Grundkernen er et stærkt had til islam og en overbevisning om, at den politisk korrekte kulturelle elite er inficeret af en venstrefløj, der vil opløse nationalstaten. Den konspirationsteori deler Breivik med store dele af den yderste højrefløj, herhjemme især repræsenteret på Uriasposten«.

Ændrer diagnosen hans syn på den sag? Ikke grundlæggende, siger Chris Holmsted Larsen. »Hans motiv var stadig at påvirke samfundet politisk. Heller ikke historisk set har mennesker, der gør sådan noget her, vist sig at være, hvad man forstår som ’normale’.«

Ikke enten eller

Thomas Hylland Eriksen medgiver, at der i tiden efter terrorangrebet var en tilbøjelighed til, at man måtte vælge lejr: Enten mente man, at Breivik var skør, eller også mente man, at det var helt utrolig farligt bare at overveje, at han var skør, fordi det så ville sløre de samfundsmæssige forhold, der lå til grund for hans handlinger. »Og jeg kunne forestille mig, at den tendens var endnu mere udpræget i Danmark, fordi I i forvejen havde et mere polariseret debatklima og en række stærke kræfter, der havde interesser i at isolere ham.« Hvis man skal bruge hans diagnose til noget, skulle det derfor være at åbne op for, at tingene godt kan være mere sammensatte, mener Hylland Eriksen.

»For begge positioner havde til dels ret. Og begge dele er mulige samtidigt.«

— Men vil hans diagnose påvirke den måde, man diskuterer terrorangrebet på?

»Interessant spørgsmål. Ja, det vil det nok. Der har jo været dem, der kaldte terrorangrebet en direkte konsekvens af regeringens og socialdemokraternes fejlslagne multikulturalisme, og på den anden fløj dem, der mente, at det var et direkte resultat af racistisk had på internettet. Ingen af de positioner står jo rene tilbage, når manden er erklæret sindssyg,« siger Thomas Hylland Eriksen og tilføjer: »Men det vil ikke ændre på den gode diskussion om, hvordan vi behandler vore minoriteter, som også fulgte.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Breivik er utilregnelig fordi han gjorde hvad de 'tilregnelige' udtaler; vi kan ikke straffe den første og vender det døve øre til de sidste. Motiv og gerning er adskilt, xenofobiske parlamentsmedlemmer over hele Europa kan ansvarsfrit fortsætte deres hatespeech uden konsekvens. 'Gates of Vienna', my ass...
Havde de været muslimer sad begge parter allerede i et fly over Grøndland eller i Guantanamo.

Anna von Sperling

Er der nogen, der har hævdet at det er en nyhed? Det er klart, at hvis man ikke anerkender den præmis, at vi i et i så absurd polariseret og højspændt debatklima som det danske har været i de sidste 10-15 år kan være i risiko for misse at verdens er kompleks, sammensat og både-og, er der jo ingen grund til at høre på Thomas Hylland. Og hvis man ikke mener at diskussion om, hvorvidt onde handlinger primært er strukturelt betingede eller blot udtryk for et par rådne æbler, er hele artiklen meningsløs. Jeg mener nu nok at der er andre aktuelle eksempler på at den diskussion er evig vigtig. (Gaddafi og de andre faldende diktatorer? .)

Hitler, Savonarola , Pol Pot o s v - der er talrige eksempler på ideologer, politiske ledere og religiøse ledere, som både var (er) bindegale og samtidig strukturerede tænkere.

Karismatisk galskab kombineret med tvangstanker og ( af og til høj) intelligens o s v er ikke et speciale for de politiske yderfløje til højre og til venstre - der er en masse eksempler fra bl a religionernes og videnskabens område.

Michelle Poulsen

@ Per Danbo

Du siger at 'Galskab’ er en søforklaring på politiske tilstande og strukturer.", men mon dog? Politik og psykologi hænger sammen og påvirker hinanden, men det er ikke politik alene, der får en mand som Breivik til at udvikle paranoid skizofreni. Det er et komplekst samspil mellem gener, miljø (både nært som i familie og fjernt som i land og dermed politik.)

Hilsen en psykologistuderende :-)

Det er fantastisk at følge de mange såkaldte ”Breivik-eksperter” i de nationale og internationale medier, som efter massakren den 22. juli i Norge gør alt for gennem deres løbende retorik, at sætte enhver modstander eller kritiker af multikulturalismen, indvandrer- og flygtningepolitikken, EU og islam som politisk lovreligion for sine 1,3 milliarder troende muslimer, i menneskelig og åndelig bås med en massemorder som Anders Breivik for at skræmme dem til politisk korrekthed.

Altså knægtelse af den grundlovssikrede ytringsfrihed.

Hvis man skal følge logikken i denne uanstændige manipulation af virkeligheden svarer det til, at millioner af socialister/kommunister i de vestlige demokratier siden afslutningen på 2. verdenskrig i 1945 var blevet udstødt af deres respektive samfund på grund af terrororganisationer som Baader-Meinhof og Rote Armee Fraktion i Vesttyskland eller De Røde Brigader i Spanien og Italien, for deres klare ideologi var en nedkæmpelse af demokratiet og kapitalismen, så vi i stedet kunne få totalitære et-parti regimer med planøkonomi, som altid har været det ultimative ønske for den politiske venstrefløj.

Europa er gennem de sidste 66 år blevet offentligt gennemsyret af det ene politiske manifest efter det andet fra yderliggående socialister/kommunister gennem masser af organisationer, der ønsker demokratiet og folkestyret nedlagt som politisk styreform gennem vold og borgerkrig. Hvorefter befolkningerne skal leve med politisk enhed under tvang som i de tidligere og nuværende kommunistiske regimer på kloden. Alligevel lever disse venstreekstremistiske mennesker i bedste velgående anno 2011 – og endda i højtlønnede stillinger inden for både kultur og medier samt undervisning.

Ingen har nogensinde stillet Europas socialister/kommunister til ansvar for det modbydelige svineri, som blandt andet Baader-Meinhof og Rote Armee Fraktion i Vesttyskland forårsagede i 1970`erne og 1980`erne, hvor disse terrorgrupper blandt andet myrdede en arbejdsgiverformand samt politifolk og mange andre vesttyske borgere, udelukkende for gennem dødelig terror at fremme deres politiske ideologi om et fascistisk samfund med politisk enhed under tvang som i det tidligere DDR og Sovjetunionen.

Ej heller er nogen som helst erklæret socialist/kommunist herhjemme blevet stillet menneskeligt og moralsk til ansvar for Blekingegade-bandens ugerninger i 1980`erne, der kulminerede med drabet på den unge politibetjent Jesper Egtved Pedersen i november 1988 foran Købmagergades Postkontor i København, selv om mange danske kommunister/socialister sympatiserer med drømmen om nedkæmpelsen af demokratiet og den frie markedsøkonomi gennem voldelig revolution.

Tænk hvilken banan-republik Danmark kunne have været, hvis samtlige demokrater og medier herhjemme i Poul Schlüters tid som landets statsminister i 1980`erne, helt systematisk havde lagt vælgerne hos Socialistisk Folkeparti og Danmarks Kommunistiske Parti samt andre venstrefløjspartier for had af pressen og myndighederne på grund af Blekingegade-bandens ugerninger, alene fordi man sympatiserede med det kommunistiske manifest om voldelig overtagelse af samfundet.

Men …

I dag står alle mulige ”terroreksperter” fra blandt andet den yderste venstrefløj og gør alt for, at stigmatisere og dehumanisere enhver kritiker af de folkevalgte politikeres selvbestaltede indførte multikulturalisme, udlændingepolitik, Europas Forenede Stater og islam som politisk lovreligion for klodens muslimer, hvor man stempler alle disse europæiske borgere for at være farlige nationalister, ekstremister, nazister, racister og fremmedfjendske ”kældermennesker”, der skal isoleres fra det offentlige liv og enhver kritisk debat.

Anders Breiviks vanvittige massakre på 77 mennesker den 22. juli er på det groveste blevet misbrugt af de europæiske politiske venstrefløje over for blandt andet Fremskrittspartiets vælgere i Norge, der repræsenterer 20% af landets vælgerskare. De er nu lagt for had af den øvrige norske vælgerbefolkning, fordi statsminister Jens Stoltenberg ikke har gjort noget som helst for at leve op til sine ord i dagene efter tragedien om, at der nu skal være endnu mere demokrati og åbenhed i Norge, men tværtimod lukker øjnene for enhver kritisk debat om multikulturalismen og islam.

Enhver selvstændigt tænkende borger med bare et minimum af hjernekapacitet ved udmærket godt, at man naturligvis ikke kan stille kritikerne af multikulturalisme, indvandrerpolitik og islam til ansvar for èn mands sygelige ugerninger, for så burde alle frihedselskende demokrater som nævnt have gjort det samme med kommunisterne/socialisterne i forbindelse med Baader-Meinhof, Rote Armee Fraktion og Blekingegade-bandens modbydelige ugerninger.

Uanset hvilken konklusion psykiaterne kommer frem til med hensyn til Anders Breivik kan ingen af de såkaldte højreekstremistiske ”eksperter” løbe fra den ubestridelige kendsgerning, at Breivik med sin massakre i Norge har forrådt millioner af demokrater verden over, der på lovlig vis inden for rammerne af ytringsfriheden, har udtrykt deres uforbeholdne kritik af multikulturalismen og islam som politisk lovreligion for 1,3 milliarder troende muslimer, og som på fredelig vis ønsker at få en holdningsændring hos de nationale magthavere.

Det burde være logik for alle demokratisk tænkende mennesker, at det er fuldstændig legitimt i henhold til de personlige frihedsrettigheder i et land med demokrati og folkestyre som politisk styreform, at være kritisk og bekymret over forvandlingen af Danmark til et multikulturelt samfund med sin grimme snigende islamisering i alle samfundslag på grund af regulær ansvarsløshed og ansvarsforflygtigelse fra magthavernes side.

Nøjagtig det samme gør sig gældende i andre vesteuropæiske lande, hvor alle bør huske på, at selv regeringschefer som forbundskansler Merkel i Tyskland, præsident Sarkozy i Frankrig og premierminister Cameron i England alle har udtrykt officielt i 2011, at drømmen om det vellykkede multikulturelle Europa ikke lader sig gøre. Alligevel tordner Europas venstrefløjspartier videre med påstanden om, at samtlige kritikere af multikulturalismen og islam må stilles åndeligt og menneskeligt til ansvar for Breiviks handlinger med deraf følgende udstødelse, selv om de har valgt at kæmpe for deres synspunkter på demokratisk vis gennem brugen af det frie ord.

Indtil videre ser det imidlertid ud til, at massemorderen Anders Breiviks gerninger bliver groft misbrugt af den politiske venstrefløj i de vesteuropæiske lande til at kriminalisere, stigmatisere, dæmonisere og dehumanisere enhver kritiker af det multikulturelle samfund, og det efterlader en grim smag i munden om Europas kommunister/socialister, der tilsyneladende spiller åbenlyst sammen med de mest totalitære kræfter inden for islam. Udelukkende for at skabe frygt og angst i deres egne etniske befolkninger, alt imens millioner af muslimer på kontinentet bare skal udvises respekt i multikulturalismens hellige navn.

Uanset hvordan de opfører sig mod de etniske befolkninger.

Jeg hører til de borgere herhjemme, der betragter islamismen som en større trussel mod den fredelige sameksistens i Danmark og Europa end højreradikale grupper. Jeg foretrækker et kulturelt homogent samfund i stedet for det multikulturelle. Jeg ønsker et dansk samfund tæt forbundet med kristendommen som tro og kultur og tradition, fordi vores land gennem de sidste 162 år med demokrati grundlæggende er bygget op med kristne værdier omkring os. Jeg ønsker ikke at se kristendommen blive udraderet af en ateistisk kommunistisk/socialistisk venstrefløj, der med fynd og klem forsvarer islam som lovreligion for sine udøvere på bekostning af den etniske befolknings historisk-kulturelle baggrund gennem 1000 år.

Demokrati og islam er uforeneligt, og det ved selv den mest hardcore kommunist herhjemme, der har fulgt med i ”Det Arabiske Forår” og situationen i Afghanistan og Irak, hvor man i det sidstnævnte land nu har lukket demokratiet helt ned, fordi Koranens lære overskygger enhver mulighed for, at mennesker kan leve i fredelig sameksistens på tværs af politiske og religiøse holdninger. Vores deltagelse i de to krige har været spild af unge soldaters liv og lemmer al den stund, at irakerne slet ikke ønsker verdens bedste politiske styreform som katalysator for deres lands eksistens.

Gør disse holdninger mig til en ”højreekstremistisk” personlighed?

Tja, hvis jeg skal følge strømningerne i medierne herhjemme, så må alle vi danskere èn gang for alle pålægge os selv en omfattende selvcensur og meningskontrol, hvor vi under ingen omstændigheder må komme med bare èn kritisk sætning om konsekvenserne af multikulturalismen og islam som lovreligion, for så bliver jeg omgående stemplet af mine egne medborgere på venstrefløjen for nationalisme, racisme og islamofobi samt beskyldt for, at have et ideologisk medansvar for Anders Breiviks ugerning i Norge.

Hundredtusinder af demokratiske vælgere hos Dansk Folkeparti er gennem de sidste 10 år blevet lagt for had af den politiske venstrefløj herhjemme, udelukkende fordi de på demokratisk vis har udnyttet deres legitime politiske og demokratiske rettigheder til at protestere imod multikulturalismen, udlændingepolitikken, islam som lovreligion, EU, Schengen-aftalen med de åbne grænser og en generel udtalt bekymring for den ubestridelige historiske kendsgerning gennem århundreder, at der altid har været problemer med fredelig sameksistens mellem kristne og muslimer.

Men på intet tidspunkt siden 2001 har Dansk Folkeparti som repræsentant for 436.726 vælgere opildnet til had eller vold mod de hundredtusinder af muslimer, der er indvandret til Danmark i ly af Flygtningeloven af 1983, selvom langt de fleste af dem ikke ønsker at have noget at gøre med os etniske danskere. Alligevel er partiets medlemmer blevet systematisk nedgjort og brændemærket af en politisk venstrefløj, der konstant agiterer for ”mangfoldighed” og ”tolerance” fra de etniske danskeres side over for muslimer, selvom langt de fleste af disse bare ønsker at leve i et parallelsamfund med sharialovgivningen som katalysator i hverdagen.

Hvorfor svigter venstrefløjen anno 2011 totalt forsvaret af nationalstaten Danmark og vores historisk-kulturelle og kristne baggrund? Hvad er der sket af politisk-ideologiske ændringer hos kommunisterne/socialisterne siden den famøse 18. maj 1993, hvor man gik fuldstændig amok imod magthaverne ude på Nørrebro i København på grund af folkeafstemningen om Maastricht-aftalen, som udløste de brutale 113 skud fra politiet, fordi den politiske union blev etableret? Hvorfor er hadet til politisk anderledes tænkende mennesker så enormt i et land som vores, der trods alt hører til de mest oplyste nationer på kloden?

Under alle omstændigheder bør ingen mennesker stå åndeligt eller menneskeligt til regnskab for en psykopat som Anders Breivik, uanset hans syge manifester på Internettet. Nøjagtig som ingen venstreorienterede herhjemme kan være ansvarlig for de voldelige og revolutionære manifester, der er skrevet af deres politiske meningsfæller rundt omkring i Europa, for ellers risikerer vi at leve i et totalitært regime som de nuværende kommunistiske og islamiske stater, der myrder og deporterer enhver politisk modstander.

Og hvilke demokratiske etniske danskere ønsker det?

Jeg er ikke sikker på at diagnosen holder, men lad os antage at den gør.

Det interessante er så om Breivik's paranoide scizofreni adskiller sig radikalt fra de tanker man ellers finder hos hans bagland på det yderste højre.

Hans ideologi var selvfølgelig mere selvstændig end de flestes, men der var flere ligheder end forskelle. Det er der kendetegner ham er netop at han ikke skilte sig ud.

Er det ikke lidt interessant hvis islamkritikerne som samlet gruppe har fået diagnosen paranoid scizofren?

Michelle Poulsen

Jeg undrer mig over at man betvivler selve diagnosen, der jo ellers er udarbejdet af to psykiatere uafhængigt af hinanden. Jeg har fundet kriterierne for skizofreni frem som en modvægt til alt det politik mange andre poster herinde. Så vidt jeg forstår fra Breiviks udtalelser i pressen og hans manifest, opfylder han det første kriterie og er dermed helt sikkert skizofren:

Sådan stilles diagnosen

For at opfylde kriterierne for skizofreni skal man i mindst 1 måned enten have haft:

Vedvarende bizarre vrangforestillinger:
Vrangforestillinger om ting der er helt utænkelige. At man f.eks. mener at man har is i blodårerne, eller at man i virkeligheden stammer fra en fremmed planet.

Eller mindst 1 førsterangssymptom:
Vrangforestillinger eller hallucinationer som er karakteristiske for skizofreni. Det drejer sig om:

Forestillinger om at andre kan høre ens tanker
Forestillinger om at andre stjæler ens tanker
Forestillinger om at andre kan påføre en tanker mod ens vilje
Forestillinger om at ens tanker f.eks. bliver udsendt gennem radioen eller fjernsynet
Forestillinger om at at man med tankens kraft kan få andre til at gøre bestemte ting
Forestillinger om at man oplever at man kan fjernstyre andre mennesker til at have bestemte følelser
Hallucinationer hvor man hører stemmer der som en sportskommentator hele tiden kommenterer, hvad man gør, f. eks. ” nu går han på toilettet”, ” nu børster han tænder”.
Eller hallucinationer hvor man hører stemmer, der opleves som om de kommer fra flere forskellige mennesker, der diskuterer forskellige ting indbyrdes.
Eller mindst 2 af følgende 4 symptomer:
Vedvarende hallucinationer eller vrangforestillinger uden depressivt eller manisk indhold, dvs. uden at de handler om at man overvurderer eller nedvurderer sig selv
Sproglige tankeforstyrrelser, som er et udtryk for forkert brug af sproget, f.eks. ved at man bruger ord der ikke findes
Katatone symptomer, dvs. symptomer, hvor man laver mærkelige bevægelser eller står i mærkelig stillinger som ikke giver mening.
Negative symptomer, dvs: Træghed, langsommelighed, sløvhed, mangel på initiativ, passivitet, kontaktforstyrrelser, manglende handlekraft eller interesser, at man synker ind i sig selv og bliver mere opmærksom på den indre end på den ydre verden, at man trækker sig tilbage fra samvær med andre mennesker, at man opsøger ensomhed, eller at man har affekt-affladning, dvs. at man ikke deler andre menneskers begejstring, sorg eller glæde.
Eller simpel skizofreni: Man opfylder kriterierne for simpel skizofreni hvis man igennem mere end et år gradvist har ændret personlighed eller markant har ændret adfærd, samtidig med at man har fået negative symptomer og ens evne til at fungere socialt er klart forringet.

Derudover tyder udtalelserne om ham som grandiost tænkende på at han også har narcissistiske træk (giver god mening når man tænker på sig selv som Norges fremtidige regent - hvilket igen er en utænkelighed). Bare ud fra de stumper vi almindelige mennesker ved er den altså god nok, og jeg forstår ikke den vedvarende insisteren på at Breivik ikke er gal men blot en politisk fanatiker. Han er jo tydeligvis begge dele.

Min mail-korrespondence med fremmedforskrækkede underbygger Kasper Hvids hypotese.
Altså ikke en sygdom, når så mange kan stimatiseres som sådan.

ole skrev:

"Jeg hører til de borgere herhjemme, der betragter islamismen som en større trussel mod den fredelige sameksistens i Danmark og Europa end højreradikale grupper."

Jeg hører så til hos de andre borgere. og jeg ser islam-had som et påskud for at fremme fascismen.
Intet andet. Et dejligt sted at lægge sine indestængte frustrationer, og en god lejlighed til at fortrænge at man selv er idiot (i betydningen seperatist).

@Ole Brockdorff
Du er helt ude i sovsen og helt i tråd med dine højreradikale trosfællers parnoidskizofrene og islamofobiske opfattelse af verden når du sammenligner Baader-Meinhof og Rote Armee Fraktion i Vesttyskland eller De Røde Brigader i Italien, som førte en væbnet kamp mod samfundets suveræne magthavere med alt hvad det indebærer af politi- og efterretningsaktivitet, med en galnings nedskydning af uskyldige ubevæbnede unge mennesker på Utøya.

Jeg anser ikke den sekteriske væbnede kamp som en farbar vej i et demokrati - hvilket de pågældende medlemmer efterfølgende også selv indså - men jeg mener også at kunne se et reelt generationsopgør med en beskæmmende nazistik/facistiske fortid i de unge menneskers handling.

Ole Brockdorff du overgår dig selv i nonsens.

@michelle

"Vedvarende bizarre vrangforestillinger:
Vrangforestillinger om ting der er helt utænkelige. At man f.eks. mener at man har is i blodårerne, eller at man i virkeligheden stammer fra en fremmed planet."

Hvad med forestillingen om at muslimerne vil komme og tage alt fra én?
For nu bare at tage et dagligdags eksempel.

Michelle Poulsen

@ Henrik Darlie

Ja, det vil jeg mene er en bizar vrangforestilling. Bemærk det selvhenførende i "tage alt fra én". Hvis det var en forestilling om at "nogle grupper af muslimer nasser på samfundet" så vil jeg sige det var en racistisk, men tilregnelig forestilling.

Michelle Poulsen

@ Henrik Darlie

Desuden er det snarere Breiviks forestillinger om at være udvalgt tempelridder, der bliver Norges fremtidige regent, der fik retspsykiateren til at krydse den boks af.

Så mangler vi bare at afgøre om racisme også er baseret i vrangforestillinger, eller troen på at markedet regulerer sig selv etc. etc.

Pær Køie Kofod

@ Michelle Poulsen.

Hvis man skal tage "din" diagnose- beskrivelse for pålydende.
Så er rigtig mange økonomisk dårligt stillede danskere, der er i kontakt med De sociale myndigheder, velegnet til en paranoid skizofreni diagnose- Lidt skræmmmende.

Samtidig med De, "arkitekter i eget liv", har IKKE krediterede kompentencer. Som samfundet kan bruge konstruktivt/reflekterende.

Samtidig med det sætter spørgsmåstegn ved vor egen psykiatri.
P.t. koster psykiatrien i Danmark 55 mia dk.kr. + pr År.
55.000.000 dk. kr. Med lovning om mere.

Er den danske befolkning virkelig så syg!?

Eller er det rammerne/"Bekymringsindustrien" der er årsagen!?

Alle har en naturlig tendens til at undskylde eller bortforklare enkeltpersoners galskab, hvis de kan påstås at være inden for den samme ideologiske bås som en selv. Samt en tilsvarende hang til at male samtlige fra andre fløje på baggrund af enkeltpersoners galskab, hvor det er passende.

Selv en forholdsvis gennemtænkt herre som CEPOS-juristen Jacob Mchangama fokuserer kun på at bortforklare en påstået højrefløjsgalning, når han sidder med en PET-rapport med nøjagtigt to eksempler på soloterrorisme. Begge er af domstolene betegnet som skizofrene, som dog efter behandling vil kunne modtage dom. Ham, som bliver placeret på venstrefløjen, får ingen undskyldende ord med fra Mchangama...

Breivik er også en galning, selv om hans masseord vel ikke er værre, end hvad soldater i de værste områder af vores klode af og til deltager i. Og Breivik har mentalt forberedt sig på lignende måde, fået sig selv forklaret det absolut nødvendige i angrebet, så det var muligt for ham at gennemføre. Som galning kunne han nok lige så godt være snublet i et rabiat fodboldforum, og der have taget retorikken alvorligt nok til at nedslagte de udpegede fjender, som bærer den forkerte slags tørklæder.

Galninge er svære at værne sig og sine omgivelser mod, og jeg kender en del. Deres tvangstanker næres af småtilfældigheder, men lige som med attentatet på aktivisten Rudi Dutschke i 1968, kom dette efter en langvarig og dybt hadefuld mediekampagne. Breiviks galskab er ikke en undskyldning for noget som helst, han er et symptom på galskaben i vores samfund.

Michelle Poulsen

@ Henrik Darlie

"Så mangler vi bare at afgøre om racisme også er baseret i vrangforestillinger, eller troen på at markedet regulerer sig selv etc. etc."

Du tager nogle gevaldige diskursmæssige spring, som efterlader mig lidt i tvivl om hvad din er logik her, men hvis dit spørgsmål er om jeg mener det er sindssygt at være racist eller ultra liberal, så vil jeg sige nej. Men det er vel også noget andet end at forestille sig det er okay at henrette en masse mennesker fordi man tror man er tempelridder?

@ Pær Køie Kofoed

Nu er det jo ikke "min" dianose, men det internationale diagnose system ICD-10, som også er anvendt i Norge. Du skriver "Så er rigtig mange økonomisk dårligt stillede danskere, der er i kontakt med De sociale myndigheder, velegnet til en paranoid skizofreni diagnose- Lidt skræmmmende." Du lider vist af samme logisk afvigende retorik som hr. Darlie ;-) Jeg må bede dig uddybe hvilken forbindelse du ser mellem Breivik og "økonomisk dårligt stillede danskere, der er i kontakt med de sociale myndigheder"?

Sandwich-princippet i aktion

At retten anvender psykiatrien som våben til at begå karaktermord på Breivik i samklang med, at de isolerer ham og dermed retarderer hans mentale tilstand, må siges at afskære alle andre fra nogensinde at nå sandheden.
Alle lige fra medier, interesserede, ofre og venner står i kø for at besøge Breivik, så han kan levere 'sit' udtryk og sit budskab rent. For alle ved at myndighederne skaber omveje, hvori de indpakker sandheden i en 'sandwich'. Omveje, der sår tvivl, som defocuserer sandheden.

Uanset om det lykkes retten eller andre at satte Breivik bag tremmer eller sygeliggøre ham eller for den sags skyld likvidere ham, så er budskabet i omløb, og dem der håndterer ham er under global observation. Sandwichmetoden virker ikke denne gang, for Breivik har allerede omhyggeligt præsenteret indholdet.

Da Breivik er et netværkredskab, hvilket vi alle er, og trænet af deri, er han en psyop. Dette har han tydeligt fremhævet i sit skrift, i retten oa.
Tempelridderne er underlagt malteserordenen, som er underlagt den sorte paves kommando. Breivik er således et hjernevasket redskab for Vatikanet, som bruger MOSSAD, CIA, UN, NATO, og hele efterretningsvæsenet, herunder norske PST, til at terrorisere alle verdenens lande.

Hele dette scenarium kan ikke være i én sandwich og slet ikke i Skandinavien.
Sagen er grebet helt forkert an, for Breivik er blot et vidne i en krigstilstand. Det kan ikke afgøres i en civil ret, men snarere i en krigsret. Det er jo Vatikanet der har angrebet Norge, med Breivik som våben.

Jeg er bekendt med de trusler mod Norge og fra Norge, der verserede forud for Breiviks handling.
Både Norges, Vatikanets og Breiviks handling har min antipati, da det er et flere tusind år gammelt komplot mod menneskeheden at denne akt udspiller sig i.

Breivik er et misbrugt menneske, og køen, der venter på at besøge ham, er klar over dette faktum.
At forfalde til at fordømme ham, er en sky, naiv reaktion. At dømme hans handling er reelt, når sammenhængen klarlægger perspektivet, så alle forstår årsager, virkning og effekt.

Blev alle sagens involverede fremstillede, ville folk slå hånden af den monetære, juridiske, militære, religiøse og politiske magt som alle direkte og indirekte er indpakkede i sandwichen.

Sandwichen består af sandheden, der er belagt med bedrag på den ene side og selvbedrag på den anden side.

Vær så god at spis!

@Michelle Poulsen
Du mangler en afgørende detalje.

Vedkommendes forstillinger skal udgøre en fare så hans livsførelse lider derunder, for at diagnosen gælder.
Da alle hans bekendte og selv sagens involverede ikke ser disse tegn komme til udtryk og han først og fremmest selv trives og i sin hverdag sigter på at være aktiv og deltagende og endda oprigtig og ærlig.

Breivik er derfor ikke skizofren.

For at undgå forveksling og fejldiagnosering findes betegnelsen skizoid, hvor vedkommende har afvigende (fra normen) interesser og trives med denne tilstand uden fare for sig selv. Eksempelvis er der mange skizoide kunstnere, opfindere og videnskabsmænd.

Breivik er hjernevasket, men ikke norsk. Han er en PSYOP, kaldes det.

Jeg forstår godt, at mange, herunder mig selv, har deres berettigede tvivl om dagnosens saglighed.

Selv tror jeg, at det er et bestillingsarbejde med tydelige vink om, hvad man gerne vil se. Nu har man med dette papir i hånden de bedste forudsætninger for at sætte Breivik i livsvarig forvaring.

Der er tilfælde, hvor en diagnose er klokkeklar; nærmest står skrevet i panden på 'patienten'. De patienter kan man ofte nærmest ikke føre nogen normal meningsfuld samtale med. De lever i en imaginær verden, og taler deres hallucinationer højt, som var de almene fænomener. Det er den slags cases, der fylder op på de lukkede anstalter rundt omkring.

Breivik er lysår fra en sådan tilstand. Han tilhører en helt anden kategori. Bortset fra hans lidt excentriske udtalelser om at være udvalgt tempelridder og fremtidig regent, som man nok ikke skal lægge for meget i, da de meget vel bare kan være påtagede identiteter, som giver god mening i det miljø, han har været en del af - så er der for mig at se, intet, der berettiger til en psykiatrisk diagnose som skizofren eller paranoid - i det mindste ikke udover, hvad alle mulige andre udviser, som han deler sine synspunkter med.

Alt andet omkring ham peger tværtimod i retning af en person udstyret med intellektuelle og mentale resourcer, langt udover, hvad 'normale' mennesker kan præstere.

Hele den bedrift med at forberede og udføre sit anslag, med alt, hvad det kræver af planlægning og hemmeligholdelse over en lang årrække, ville ikke kunne gøres af en person med særligt mange af de symptomer, der er nævnt ovenfor. Det kræver en stabilitet, kontinuitet, og en god portion udspekuleret samspil og manipulation med sine omgivelser, regnskab med alle sine løgne, etc. - altså præcis det modsatte af hvad, man ville forvente af en psykotisk person.

Alle, der har haft med ham at gøre, beretter om en høflig, fornuftig og selvkontrolleret mand. Ingen har nogensinde nævnt, at han virkede sær, mærkelig, virkelighedsfjern etc.

Den eneste psykiatriske diagnose, jeg umiddelbart kan se passe fint på ham er, psykopat. Han har både i ord og handling demonstreret fuldstændig mangel på empati med sine ofre.

Om ikke andet, så viser denne sag blot, at psykiatriske diagnoser er alt andet end hård videnskab. Det er en meget 'fuzzy' og noget tvivlsom disciplin, som indebærer en stor del subjektivt skøn, vægtning, og dermed mulighed for udfald til 'den forkerte side, af normalitets-linien.

/O

Heinrich R. Jørgensen

Elis Vejvad:
"Tempelridderne er underlagt malteserordenen, som er underlagt den sorte paves kommando. Breivik er således et hjernevasket redskab for Vatikanet, som bruger MOSSAD, CIA, UN, NATO, og hele efterretningsvæsenet, herunder norske PST, til at terrorisere alle verdenens lande."

Det er formodentligt nogle sammenhænge mellem bl.a. nogle af de nævnte gruppering, men de sammenhænge har du næppe dokumentation for ;-)

Bortset fra disse antagelse (som jeg langtfra er overbevist om er korrekte), mener jeg du har fat i den lange ende.

@olivier goulin

Psykopater er meget almindelige mellem os. Breivik synliggør og anskueliggør sig og ansvarsholder, det vil sige konfronterer, alle der møder ham. En psykopat gør det modsatte. Han lurer en skjult vej, og når det afsløres, er han væk.
Dette er ikke tilfældet med Breivik. Havde han været psykopat, ville dette være synligt umiddelbart efter hans gerning.
Tilfældet er tværtom, da hans dispositioner endda er påvist direkte kontrollerede. Hvilket er yderst problematisk for myndighederne, som påstår og tager sig betalt for at varetage folkets sikkerhed, og i det her tilfælde har undladt så.

Det vil sige, at alle svigtende institutioner også skulle opbevares i isolation, så befolkningen i det mindste bliver forskånet for falsk information og myndighedsmæssig inkompetence.

Det er en utopi, hvis man påstår, at Anders Behring Breivik og typer som ham begår terror, fordi de er psykisk syge! Hvis dette var tilfældet burde alle psykiatriske patienter i psykiatrisk afdeling så ikke have begået den samme forbrydelse...???

Årsagen til at højreekstremister som Anders Behring Breivik opstår er først og fremmest 'politikerne', der konstant anklager muslimer for alt mulig negativt! og selvfølgelig skal man her ikke glemme medierne, som jo er et produkt til at kunne sprede dette skræmmende billede af muslimer.

Den vestlige befolkning bør stille 'politikerne' til regnskab for enhver forfærdelig tragedie begået af en højreekstremist!

Hans Jørgen Lassen

Ugur Erdogans indlæg er ikke godt, og det er pinligt, at ellers fornuftige mennesker anbefaler kommentaren.

"Hvis dette var tilfældet burde alle psykiatriske patienter i psykiatrisk afdeling så ikke have begået den samme forbrydelse…???"

Hallo, mand, kan du lige styre dig? Den der kørestolslogik knækker sgu da, før den overhovedet kommer ud over rampen.

Og så er der jo helt elementære, at manden slog sgu ikke muslimer ihjel, men ganske almindelige, blege norske gutter og jenter.

Nej, nej, nej, how low can you go?

Below, åbenbart.

Jamen, det er da helt grotesk, at det norske samfund og sikkert det danske i samme omgang skal bære skylden for, at en vanvittig person som Breivik anretter et blodbad.

Det er saaamfundets skyld ...

Vi har nok generelt meget svært ved mentalt at rumme en mentalitet som Breiviks idag.

Han inkarnerer i grunden noget meget arkaisk: ære, stolthed, martyrium, dødsforagt, etc. - altsammen størrelser Breivik har dyrket i sine okkulte netværk, men som for længst er hældt ud af den moderne 'verdslighed'.

Hele den mytologiske overbygning er påfaldende identisk med den, DNSAP udsprang af, Thule samfundet, De Teutoniske riddere, og alle de andre national-mystiske sekter, som florerede i Tyskland og Central Europa i begyndelsen af det 20. århundrede.

Hvis der er nogen galskab hos Breivik, så er det denne martyriske fanatisme, som tilhører en helt anden tid.

I en anden tidsalder ville hans handlinger næppe have fremkaldt den samme vantro, og han ville overhovedet ikke blive anset som 'skizofren'.

Han var formentlig bare blevet hugget ned, eller spiddet, prompte.

/O

Hans Jørgen Lassen

Olivier skriver:

"Vi har nok generelt meget svært ved mentalt at rumme en mentalitet som Breiviks idag."

Næh, det er ikke problemet. Du forsøger muligvis at rumme Breiviks mentalitet; det gør jeg ikke.

Jeg mener slet ikke, at han skal rummes. På anden måde end, at han skal rummes i afgrænsede, aflåste lokaler.

Jeg kan høre, at nogle ikke rigtig har styr på tingene..

Da Anders Behring Breivik blev spurgt om hvorfor han dræbte flere normænd, svarede han, at det var fordi han vil forhindre den såkaldte gale muslimske invandring i landet.

I Tyskland skulle en muslimsk kvinde åbenbart stikkes ned med en kniv 18 gange af en højreekstremist, fordi hun havde tørklæde, derfor fortjente hun åbenbart at dø. Ligeledes var der 8 andre muslimsk mænd der blev dræbt i Tyskland. Jeg kan forresten også nævne den drabsliste lavet af højreekstremister, hvor over halvden hvis ikke alle var muslimer. Og ifølge PET's rapport er højreekstremisterne i dag ude på at myrde muslimer, det vil sige man er ikke længere ude efter jøder, polakkere eller jugoslavere.

Man kan jo spørge hvorfor?
det skyldes den propaganda, som de vestelige politikere og medier især efter 11. september har rettet imod muslimer.

Hans Jørgen Lassen

Jamen, det er da indlysende. Selvfølgelig kan man forhindre muslimsk indvandring ved at myrde unge norske piger og drenge.

Det er logisk. Men altså en totalt sindssyg logik.

Breivik er rablende gal. Og den slags kan man altså ikke gardere sig imod.

Hans Jørgen Lassen

Hr. Paamand,

jeg er ikke helt klar over, hvilken betydning det skulle have, om Breivik er hvid eller sort, kristen eller ateist, højre- eller venstreradikal.

Hans gerninger taler for sig selv. Han er jo rablende vanvittig.

Jeg er enig det er en sindssyg logik, men ikke ifølge Breivik, fordi han mener, at alle som tillader muslimer velkommen i landet åbenbart skal dø.

Årsagen til det had han har mod muslimer er politikernes propaganda.

Hans Jørgen Lassen
Jeg tror ikke på tilfældigheder, hvor bliver en mand som Breivik animeret til at begå massemord netop i 2011. Hvis det var en tilfældig psykisk syg mand, hvorfor er det så ikke sket på et tilfældigt tidspunkt før. Breivik holdninger er jo klart støttet af mange politikere på den på populistiske højrefløj. Breivik er et produkt af hans samtid, og politikere med paranoide forestillinger og de medier der er løbet med

Hvis Breivik bliver erklæret sindssyg i gerning øjeblikket, svarer det til han er uskyldig men bare syg. Når han deler holdninger med mange populistiske højrefløjs politikere er de så også sindssyge?

Men som Erdogan, tror jeg også at vi om nogle år, får et retslig opgør med de politikere der har leveret morals argumentation for Breiviks massemord

@Hans Jørgen, efter "muslimske" terrorangreb er morderens eventuelle psykiske problemer sjældent til diskussion. Så ville diskussion blindt være dødsstraf eller ej, og øget politi mod alle der ligner. Men Breivik, den pæne mand... lige der må det være andet end religion, der har givet ham tvangstanker. Men den slags individer er ganske rigtigt rablende vanvittige, uanset kulør. Så vi har egentlig brug for to diskussioner - hvordan opdager vi og afhjælper den slags paranoia i tide. Og hvorledes skaber vi et samfund og et debatmiljø, der ikke pisker hadet frem - og giver næring til galninge.

Dette had kan findes på stort set alle fløje, uanset om det er i yderkrogene hos folk, der underligt nok er tilknyttet fredsbevægelsen, eller en ellers så hyggelig Venstre-mand, der har set sig gal på Obama. Sammensværgelsesteorierne kører på højtryk i uventede kredse. Mange er med til at skabe dem, gør det frivilligt og med stor ihærdighed og behøver slet ingen hjælp fra statsautoriserede PSYOP-agenter. Og mange af disse tanker fungerer som foder for folk som Breik, på alle fløje.

Hans Jørgen Lassen

Per skriver:

"massemord netop i 2011. Hvis det var en tilfældig psykisk syg mand, hvorfor er det så ikke sket på et tilfældigt tidspunkt før."

Det samme ville du kunne sige, hvis det var sket i 2010, 2009, 2008 eller ...

Og du vil næppe kunne finde noget svar.

Heinrich R. Jørgensen

Olivier Goulin:
"Han var formentlig bare blevet hugget ned, eller spiddet, prompte."

Eller måske netop blevet skånet, netop pga. sine fine personlige kvaliteter?

Jvf. anekdoten (husker ikke hvorfra) hvor en gruppe vikinger var blevet overmandet at nogle andre, og de første var ved at blive henrettet, én efter én. En beder om, at hans hår ikke bliver beskadiget ved halshugningen, og en af overmændene holder håret. Da slaget er ved at falde trækker han hovedet til sig, og hårholderen mister til gengæld sine hænder, til udbredt moro for de overmandede. Det, og andet, afstedkommer at de resterende benådes pga. deres ædle og værdige sindelag.

Anekdoten er muligvis erindret fra Frantz Bengtssons underholdende lekture...

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"Jamen, det er da indlysende. Selvfølgelig kan man forhindre muslimsk indvandring ved at myrde unge norske piger og drenge."

Bl.a. kendt fra "ridderlighed". Samme spirituelle ethos, som kendes fra korsriddere, andre riddere, de japanske samuraier, der også har kodeks for hvornår det er berettiget at tage våben i anvendelse.

Heinrich R. Jørgensen

Olivier Goulin:
“Han inkarnerer i grunden noget meget arkaisk: ære, stolthed, martyrium, dødsforagt, etc..”

Bl.a. kendt fra “ridderlighed”. Samme spirituelle ethos, som kendes fra korsriddere, andre riddere, de japanske samuraier, der også har kodeks for hvornår det er berettiget at tage våben i anvendelse.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
“Jamen, det er da indlysende. Selvfølgelig kan man forhindre muslimsk indvandring ved at myrde unge norske piger og drenge.”

Helt indlysende er det naturligvis ikke. Og dog...

Et bud er:

Hvis mandens "pointe" er at det er den norske socialdemokratiske dannelsesproces der former fremtidens (politiske og åndelige) ledere, der er forrykt og former ledere der ikke formår at forholde sig til brutale fakta og befinder sig i en naiv eventyr-verden, hvad er så mere "logisk" end at vække dem af Tornerose-søvnen? At give en lektion i hvad en "overbevist" person kan afstedkomme, ved brug af sin vilje og beslutsomhed? At give en lektion i, hvor svage og hjælpeløse de der alene har interesser (læs: politikere) har ifht. til de der har en overbevisning? At decimere i antallet af ikke duelige fremtidige politiske ledere, og bestræbe sig på, at de der overlever, bliver om ikke traumatiserede af grusomhederne han foranstalter, så bliver berøvet deres rosenrøde naivitet?

Et andet bud er:

Et ønske om at nordmændene samles om det nationale og det kulturelle, og træder i karakter. Netop som det er set at bl.a. statsminister Stoltenberg har gjort. En ambition om at nordmændene tager sig selv (dvs. deres nationale og kulturelle egenart) langt mere alvorligt, og bliver mere bevidste og beslutsomme i deres bestræbelser for at bevare og fremme samme.

Det er to bud, der er rent gætværk. Jeg har ikke set teserne i de dele af hans manifest eller andre steder.

Bud 1 og 2 kan forenes. Og er blevet effektueret. De beskrevne konsekvenser har indfundet sig. Husk, at manden som første budskab citerer John Stuart Mills, om at én med overbevisning kan udrette langt mere end de med alene interesser. Her er vi ovre i noget med nytteetik, hvor de etisk forsvarlige defineres ikke at den isolerede handling, men af en holistisk vurdering.

Bare for at gøre det klart: Jeg tilslutter mig ikke disse mulige doktriner. Min holdning er klar: At anvende (aktiv) vold er ikke acceptabelt eller forsvarligt.

Michelle Poulsen

@ Ugur Erdogan

Din argumentation hænger ikke sammen. At være fanatisk højreekstremist er én ting, og du har givetvis en pointe i at Breiviks fanatisme hænger sammen med mediernes og politikernes fremstilling af muslimer som den onde fjende efter 9/11. Havde vi levet i 1938 var det sikkert jøder Breivik havde fattet had til osv. Men der er mange, mange fanatiske højreekstremister i verden, og kun én Breivik. Breiviks paranoide skizofreni kunne have udmøntet sig på mange forskellige måder, og det er hans evne til politisk tænkning og formentligt høje intelligens, som førte ham af denne vej. Jeg køber simpelthen ikke præmissen om at det er politikken, der gjort ham i stand til at myrde koldblodigt. Jeg har arbejdet med paranoidt skizofrene i flere sammenhænge, og jeg har oftest oplevet at de udlever deres aggressive paranoia ved lave verbale fordi "du kigger på mig på en forkert måde" og af og til fysiske angreb, ringe til politi og myndigheder for at klage over at f.eks. nogle bestemte naboer kigger gennem vinduet osv. Men de mennesker jeg har arbejdet med var stærkt medicinerede og det var Breivik tydeligvis ikke. Hos ham fik det paranoide lov til at få frit løb og udvikle sig til det absolut ekstreme.

Tjaeh Breivik er ikke noget nyt, bare en efterfølger af gale mennesker der tror de kan få verden til at dreje om deres finger ved at myrde uskyldige, hvem husker Rote Arme Fraction, De røde brigader,d 17 Nov og Madrid/London bomberne?
Gale mennesker har ingen partipolitisk kulør.

Sider