Nyhed
Læsetid: 5 min.

’Pakistans hårdeste strømer’ erklærer Taleban krig

Karachis udgave af Dirty Harry har overlevet ni attentater, deriblandt et nyligt selvmordsbombeangreb uden for sit hjem
Facaden på Chaudhry Aslam Khans hus blev pulveriseret ved et selvmordsangreb   i september.

Facaden på Chaudhry Aslam Khans hus blev pulveriseret ved et selvmordsangreb i september.

Athar Hussain

Udland
28. november 2011

KARACHI — Hvis de virkeligt heldige har ni liv, må Chaudhry Aslam Khan, Karachis sejeste politimand, være løbet tør for flere nu.

En morgen i september, da Aslam lå og sov, blev hans hus pludselig raseret af kraftige chokbølger. Da han var faldet ud af sengen, konstaterede han hurtigt, at en Taleban-selvmordsbomber havde vædret ejendommens port- indgang med en varevogn fuld af sprængstoffer. Med katastrofale konsekvenser.

Eksplosionen fjernede hele facaden på hans palads- agtige hjem. Knust vinduesglas lå spredt over hele Defence, et af byens absolutte velhaverkvarterer. Og otte mennesker lå døde: politifolk, vagter samt en mor og et barn, der var på vej til skole.

Mens han vadede rundt i blod og murbrokker, hjalp Aslam, som allerede på det tidspunkt havde overlevet otte attentatforsøg, ambulancefolkene med at bjærge døde og sårede (mirakuløst nok var alle hans familiemedlemmer uskadte). Straks efter var han klar til at møde medierne med et budskab af ekstraordinær trods.

»Jeg vil begrave angriberne lige her,« sagde han foran tv-stationernes kameraer, pegede på et to meter dybt bombekrater og svor at lancere sin egen ’jihad’ mod sine angribere.

»Jeg vidste ikke, at terrorister var sådan nogle kujoner. Hvorfor angriber de mig ikke ude i det fri?«.

Hvorpå han indsmurt i støv og næsten uden søvn vendte om på hælen og gik tilbage til sit arbejde.

En heksekedel af vold

Kriminalitetsbekæmpelse i Karachi, en myldrende million-kystby, der er martret af en heksekedel af vold — etnisk, politisk, religiøs, kriminel — har aldrig været let. Alene i år er over 400 mennesker blevet dræbt i skyderier med forbindelse til den politiske magtkamp. En stigning i mængden af Taleban-anstiftet vold har sendt dødstallet yderligere i vejret.

Kun få kender Karachis mørke gader så godt som Aslam, en gråsprængt politi- veteran med 27 års erfaring bag sig. Bandende, kæde- rygende og som regel bevæbnet med en Glock-pistol har han indlagt sig et kontroversielt ry som Karachis helt egen udgave af Dirty Harry — betjenten, der vil gøre, ’hvad der skal til’ for at opretholde lov og orden.

Han har kæmpet i frontlinjen af de sammenviklede konflikter, der har plaget Pakistans kommercielle hovedstad siden 1980’erne. Han tjente sine sporer under de ondartede gadekrige i 1990’erne, hvor politi og soldater udkæmpede gadekampe med militante fra Muttahida Qaumi-bevægelsen, et magtfuldt politisk parti.

Senere vendte Aslam skytset imod byens gangstere: bedragere, afpressere og kidnappere, hvoraf flere omkom under mystiske omstændigheder efter at være pågrebet af Aslams mænd.

Sidste år dræbte de Rehman Dakait, en legendarisk baluchisk gangster »i selvforsvar« i, hvad der blev beskrevet som »et skudopgør i byens udkant«. Den døde mands familie har en anden version: At Dakait blev arresteret, tortureret og skudt med koldt blod — omstændigheder, pakistanerne eufemistisk plejer at omtale som et ’møde’. Det var ikke den første anklage mod Aslam: Han tilbragte 18 måneder i fængsel i 2006 efter at være blevet anklaget for at have dræbt en uskyldig mand — en anklage, en appeldom- stol siden rensede ham for.

Sit hovedkvarter har han i et kasernelignende anlæg, og det er herfra, at Aslam tager af sted på sine natlige patruljeture i pansret jeep. Beskyttelse ydes af et team af svært bevæbnede officerer, hvoraf mange ligner de gangstere, de forfølger: Som deres chef bærer de ikke uniform.

’Intet kan skræmme mig’

Han arbejder typisk om natten, fordi, som han forklarer, »det er her, de kriminelle opererer«. Og han er stolt af sit revolvermands-image. Han har tjent 45 millioner rupier (tre millioner kr.) i regeringsbonusser gennem årene, siger han og fremviser kopier af checks som dokumentation.

Dette har gjort, at han ofte er lige så meget den jagede som jægeren: Han har været udsat for i alt otte mordforsøg, siger han. Men, tilføjer han, han har Gud på sin side.

»Jeg har set så meget, at intet kan skræmme mig,« siger han. »Som muslim ved jeg fra min tro, at alle skal dø en dag. Og jeg er ikke bange for det.«

Selv om han er en udpræget farverig skikkelse, er Aslam på ingen måde unik i det pakistanske politi. En rapport fra International Crisis Group fra 2008 hævdede, at det pakistanske politi har »et berettiget ry for korruption, hensynsløshed og krænkelser af menneskerettighederne«. Politiet selv indvender herimod, at de har fået tildelt alt for få ressourcer (Karachi har 26.000 politifolk, der skal opretholde lov og orden blandt måske 18 millioner mennesker) og arbejder desuden under et kritisk dysfunktionelt strafferetsligt system, hvor kun 5-10 procent af alle sager fører til domfældelse.

Og i en by, hvor kriminalitet, politik og etnicitet er indbyrdes forbundet, lider politiet under massiv politisk indblanding: Selv udnævnelser til lavere poster styres af politikere, som lægger pres på politiet for at tage let på deres favoritgangstere.

»Politistyrken er totalt politiseret,« indrømmer Sharifuddin Memon, rådgiver for Sindh-provinsens indenrigsminister.

Bølgen af Taleban-anstiftet vold, der har bredt sig fra stammebæltet langs den af- ghanske grænse til Pakistans største by, har imidlertid forøget indsatsen betragteligt. I november sidste år smadrede en kæmpestor selvmordsbombe politiets hovedkvarter, og i maj gennemførte militante et dristigt kommandoangreb på en udsat flådebase.

Efter angrebet på Aslam i september har Taleban udpeget fem højtstående politifolk på sin dødsliste.

Siden da har politiets ledelse grebet til yderligere foranstaltninger for at beskytte sig mod selvmordsbombere: skudsikre biler, jævnlige kontorflytninger uden varsel og indsættelse af falske vognkorteger.

Nervøse naboer

Alligevel tvivler kun få på, at det vil lykkes Taleban at slå til igen.

»Vi er bekymrede,« siger Raja Umer Khattab, en højtstående politimand, der for nylig har ladet opføre en seks meter høj mur omkring sit hjem.

Den militante vold har også skabt spændinger i forhold til det omgivende samfund. Aslams naboer i Defence har forsøgt at få en dom- stolskendelse, der vil tvinge ham til at flytte til et andet område.

»Vores politi er ikke som det engelske: Når du ser dem, betyder det ballade,« siger Sami Mustafa, der er rektor for en dyr privatskole på den anden side af gaden og peger på de knuste vinduesruder til et klasseværelse.

»Det vil ikke være noget stort tab, hvis han forføjer sig herfra.«

Domstolsanmodningen har vakt raseri i politiet.

»Folk burde tænke på det arbejde, vi udfører,« sagde Khattab. »Hvis vores børn risikerer at blive ramt, så er det, fordi vi beskytter disse mennesker.«

Aslam er i mellemtiden tilbage i fuld vigør, hverken kujoneret af trusler fra militante eller modvilje fra naboer.

»Jeg vil kæmpe til sidste blodsdråbe,« siger han og tænder en ny cigaret.

»Når disse mennesker dræber børn, synes jeg, det er rigtigt for os at dræbe dem. De fortjener ikke engang at blive kaldt for muslimer.«

 

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dirty Harry er en gemen selvtægtsmand af værste karakter.

Er det virkelig den beskrivelse som passer bedst på politibetjenten fra Pakistan?

Jan Aage Jeppesen

Dirty Harry var ingen selvtægtsmand. Han var ferm til at aflæse forbrydernes hensigter før han plaffede løs:

"Mayor: I don't want any more trouble like you had last year in the Fillmore District. Understand? That's my policy.

Callahan: Yeah, well, when an adult-male is chasing a female with intent to commit rape, I shoot the bastard, that's my policy.

Mayor: Intent? How did you establish that?

Callahan: When a naked man is chasing a woman through an alley with a butcher knife and a hard-on, I figure he isn't out collecting for the Red Cross.

Mayor: (after Callahan has left) I think he's got a point."

Dirty Harry er nice. Engang imellem er der brug for folk der er villige til at sætte bureaukrati og bullshit til side, og gøre hvad der er nødvendigt. Også selvom politikere og diverse debatørere bliver forargede.