Læsetid: 3 min.

Retssagen Assange virkelig frygter

WikiLeaks-grundlægger frygter at udlevering til Sverige vil føre ham videre til anklagebænken i USA, hvor whistlebloweren Bradley Manning risikerer fængsel på livstid i en retssag, der nu ser ud til at komme i gang
Australieren Julian Assange, Wikileak-grundlægger, kom i går et skridt nærmere udlevering til Sverige i en sædelighedssag. Han frygter dog, han straks sendes til USA, hvor han kan anklages for spionage.

Australieren Julian Assange, Wikileak-grundlægger, kom i går et skridt nærmere udlevering til Sverige i en sædelighedssag. Han frygter dog, han straks sendes til USA, hvor han kan anklages for spionage.

Ben Stansall

3. november 2011

LONDON — Julian Assange, Wikileak-grundlægger og redaktør, kom i går et skridt nærmere udlevering til Sverige, efter at en britisk domstol afviste hans juristers argumenter om, at han ikke vil få en fair retssag i landet.

Men trods argumenterne mod det svenske retsvæsen er det i virkeligheden ikke anklagerne om voldtægt i Sverige, der er årsagen til, at Assange kæmper med næb og kløer imod udlevering til landet.

I stedet er det en frygt for, at udleveringen kan føre til, at han ender på anklagebænken i USA sammen med Bradley Manning — den amerikanske soldat, der er fængslet og anklaget for under en udstationering i Irak at have downloadet de over 250.000 hemmelige ambassade-indberetninger, der sidenhen blev lækket via WikiLeak-hjemmesiden.

Ifølge en artikel i avisen The Independent sidste år skulle de amerikanske myndigheder allerede have været i kontakt med svenskerne for at diskutere sagen.

»Det er ikke det svenske retsvæsen, der udgør en 'alvorlig fare' for Assange(...), men en juridisk mekanisme med betegnelsen 'Midlertidig Overgivelse' under hvilken, han kan blive sendt videre fra Sverige til USA hemmelig og hurtigt,« skriver den anerkendte australske journalist John Pilger i en artikel trykt på hjemmesiden www.swedenversusassange.com.

»Grundlæggeren og redaktøren af WikiLeaks (...) kan ende i et helvede ikke ulig det torturfangehul, som Bradley Mannning, den påståede whistleblower, blev holdt fangen i. Manning er ikke blevet retsforfulgt, end ikke dømt, og alligevel erklærede præsident Barack Obama ham skyldig den 24. april med et affærdigende: 'Han brød loven',« fortsætter Pilger.

Manning-sagen

Den 24-årige Bradley Manning blev arresteret i maj 2010.

Ifølge kritikere — heriblandt Amnesty International — blev Mannning siden holdt fangen under kummerlige forhold i isolation i en celle i Quantico-fængslet i Virginia. Han tilbragte 23 timer om dagen i cellen og måtte ikke sove med tøj på, fordi man frygtede, at han ville gøre skade på sig selv. I april i år blev han efter pres fra støtter og menneskerettighedsforkæmpere imidlertid flyttet til et mindre restriktivt miljø i fængslet Fort Leavenworth.

Nu ser det ifølge Washington Post endelig ud til, at sagen imod ham er ved at starte.

»Vi er i gang med at lægge sidste hånd på vores medieplan for den,« siger en talskvinde fra USA's hær til avisen.

Endnu foreligger der dog ingen dato, men den indledende retssag vil blive holdt for åbne døre — og pressen får adgang, tilføjer hun.

I den indledende retssag vil beviserne for første gang blive fremlagt i detaljer, hvorefter det vil blive besluttet, om der er grundlag for at henvise sagen til en krigsret, eller om den skal droppes.

Hæren har ikke direkte anklaget Manning for at lække filerne til WikLeaks, men har formuleret 30 anklager imod ham. Udover anklagen om downloading og udbredelse af indberetningerne har hæren anklaget ham for at hjælpe fjenden. Hvis han bliver dømt skyldig risikerer han fængsel på livstid.

Det amerikanske udenrigsministerium og forsvarsministeriet Pentagon opfatter lækket af dokumenterne som en trussel mod USA's

nationale sikkerhed, men indtil videre er Manning den eneste person, der er blevet anklaget i sagen. Julian Assange frygter, at gårsdagens dom kan betyde, at han nu bliver nummer to.

Anklaget for spionage

Både demokrater og republikanere i USA har opfordret landets rigsadvokat til at anklage ham for spionage. En amerikansk anklagejury er i gang med at overveje, om det er muligt.

»Ingen inden for det politiske magtapparat forsvarer WikiLeaks,« siger Steven Aftergood, direktør på Project on Government Secrecy at the Federation of American Scientists til Washington Post.

Assange har nu 14 dage til at beslutte, om han vil forsøge at overbevise det britiske retsvæsen om, at der er noget principielt i hans sag, så den kan ankes til landets højesteret.

Vælger han ikke at anke, eller afvises sagen, vil han blive udleveret til Sverige inden for 10 dage.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Så kan man lære hvad det vil sige at ophøje sig selv til leder for et tvivlsomt projekt. Håber snart Daniel Domscheit-Berg har noget spændende og gennemsigtigt i støbeskeen, som ikke ender med personfokusering. Det har været dyre lærepenge foruden den skandale der ramte WL, da det stod klart at man ikke kunne stole på The Guardians journalisters håndtering af datasikkerhed. Gad vide hvor mange menneskeliv den har kostet, men det får vi formentlig aldrig at vide...

Hvis USA vil have Assange udleveret, så kan USA vel rejse kravet i et hvilket som helst land Assange befinder sig i ??? ( Om USA får medhold er så en anden sag).

Det jeg mener er, at det i forhold til eventuelle udleveringsønsker fra USA ikke gør nogen som helst forskel om Assange udleveres eller ikke udleveres til Sverige, som i øvrigt har et fint og hæderligt retssystem. ???

@Robert:

Det er nemmere at få udleveret til USA fra Sverige end fra England.

Der skrives endvidere i artiklen:

»Det er ikke det svenske retsvæsen, der udgør en ‘alvorlig fare’ for Assange(…), men en juridisk mekanisme med betegnelsen ‘Midlertidig Overgivelse’ under hvilken, han kan blive sendt videre fra Sverige til USA hemmelig og hurtigt,«

England har åbenbart ikke denne juridske'mekanisme, men det har Sverige.

Dan Johannesson

Hvornår kommer så retsagen imod de militær personer og politikere som er ansvarlige for de krigsforbrydelser som Manning og Assange har eksponeret?

Fuldstændig grotesk at fokus er på dem som udpeger og offentliggør krigsforbrydelser, imens at krigsforbryderne hverken får omtale eller de livstidsdomme som de jo skulle idømmes, såfremt vi USA var en retsstat, Bush tosserne / PNAC inkl.

" ... og alligevel erklærede præsident Barack Obama ham skyldig ..."

Frastødende, men hvornår og især hvordan skal ordentlige mennesker sige stop ?

Én forstår, hvorfor millioner af gode almindelige mennesker bare så passivt til i 1930'erne ...

Nu er sandhedsværdien jo ret underholdende element når det gælder Informations-læserne store sex-forbrydelses-sigtede guru, men
reelt har Manning været stillet for en dommer, der har fundet det tilstrækkeligt bevist,
at der var grundlag for at varetægtsfængsle ham, førend han er blevet låst inde;
- på lige fod med enhver anden tiltalt bliver i DK hvor retten beslutter at varetægtsfængsle personer, mens anklagemyndighed og efterforskere bliver færdige med at undersøge, om tiltalen skal udvides eller indskrænkes, samt det nærmere grundlag.

Uanset, at det i USA er mere reglen end undtagelsen, at tiltalte løslades mod kaution, er det ikke helt det samme i grove militære straffesager.

Mht. Assange : hvis han kan udleveres til retsforfølging fra UK til Sverige, kan de britiske domstole med meget stor sandsynlighed også udlevere ham til retsforfølging i USA, - forudsat at hans sigtelser ikke kan medføre dødsstraf,
men at påstå, at han ikke kan få en retfærdig rettergang i Sverige kan man kun ryste på hovedet over.

Ethvert retssamfund - selv Sverige - har naturligvis pligt til at sørge for autoriserede oversættelser af samtlige juridiske dokumenter - og enhver handling, der foretages for domstolene oversat direkte af tolke, der er særligt uddannede i de juridiske termer.

@ Peter Pedersen

Hvor længe var det, at denne dommer du henviser til varetægtsfængslede manden ? På ubestemt tid mon ?

Og ved du hvem dommeren var ? Var han mon officer ?

Og ligegyldigt hvordan én vender og drejer sandheden om Mannings sag, så kan Obama vist trods alt ikke, selv om han er CINC, blive Mannings dommer.

Selv ikke i røverland ... tror jeg da.

Sverige er på mange måder, også hvad angår retsstat og sikkerhed, et sådan nogenlunde civiliseret land. Sammenlignet med Danmark et rent fyrtårn for civil retssikkerhed.

Befolkningen er måske nok patologisk autoritetstro men der er ikke speciel grund til at tro Assange vil blive justitsmyrdet.

Bortset selvfølgelig fra sagens gang indtil videre, der skriger til himmelen om politisk motiveret retssag.
Lad os heller ikke glemme anklagerne, der udover at blive fremført langtid efter forbrydelsen skulle være sket, af nogen kvinder der havde frivillig sex med Assange og først udtrykte ubehag da de fandt ud af at Assange altså havde en affære med den anden kvinde.
At en svensk dommer alligevel vælger at føre sagen, må få de fleste til at genoverveje deres syn på den svenske retsstat, og svenskerne til at genoverveje nogle helt grundlæggende procedure til at beskytte individer mod den slags anklager - i stedet for som nu, at sætte himmel og jord i bevægelse hver gang en eller anden åndssvag kælling råber voldtægt.

@Toke Andersen

Øhhhh.... du læser da vist metro sverige, hvis du tror på den gang øregas om et fyrtårn for retsikkerhed i sverige. hahahah :o)

Hva med at du læser den reklame og stats-uafhængige Fria Nu Tidning. Der findes en net-udgave på http://fria.nu/, så skal du bare se løjer...

Den største løgn er altid den folk selv lever i. Mens befolkningerne i alle andre lande må tilkæmpe sig rettigheder fra magthaverne, så mener folk oftest at i deres eget land, så fik de disse rettigheder gratis. Og det forklarer jo hvorfor usanerne, nordkoreanerne og danskerne hver især føler at netop deres land er frit og dejligt.

Prøv at undersøge hvrodan danmark, sverige og norge fik sine såkaldte demokratier.... tror du magthaverne hver især vågnede op, strækte kroppen og sagde højlydt: "jeg tror sgu jeg lader befolkningen bestemmer fremover!". :o)