Nyhed
Læsetid: 4 min.

Skepsis over for atomagenturets Iran-rapport

IAEA's længe ventede redegørelse for Irans mulige udvikling af kernevåben er detaljeret og omfattende, men eksperter er skeptiske og peger på mulige politiske motiver
Udland
10. november 2011

BEIRUT — »Iranerne er ikke interesserede i at have kernevåben, men de er interesserede i at have kapacitet til at fremstille dem. Og det er den klogeste strategi: ikke at have bomben, men at lade andre tro, man har den.«

Sådan formulerer den svensk-iranske analytiker Rouzbeh Parsi fra European Institute for Security Studies i Paris en kort version af den årelange strid om øget kontrol med og indsigt i 'udestående spørgsmål' om Irans atomprogram, som USA, EU og Israel har efterlyst. Iranerne siger, at der ikke er nogle 'udestående spørgsmål', som Vesten skal blande sig i, og at Iran overholder alle regler for IAEA's kontrol i henhold til trakten for ikke-spredning af kernevåben, som Iran har underskrevet. Heroverfor står Vestens mistanke om, at Iran i hemmelighed udvikler kernevåben med henblik på at matche Israels arsenal på 100 eller flere atom-sprænghoveder. Israel er ikke tilsluttet aftalen om ikke-spredning af kernevåben og er følgelig ikke underkastet IAEA's kontrolmekanismer.

At striden nu er blusset op igen med israelske trusler om at angribe Iran militært og øjensynlig amerikansk og europæisk stiltiende accept af et sådant angreb, baseres på en ny rapport fra Det Internationale Atomagentur (IAEA), formelt udarbejdet af den japanske generaldirektør for IAEA, Yukiya Amano, og stilet til FN's Sikkerhedsråd og IAEA's bestyrelse med hovedsæde i Wien.

Atom-aftrækker

Rapporten citerer flere end 10 landes efterretninger om det iranske atomprogram og rummer angiveligt 'konsistent' information om iransk aktivitet, der kan have militære formål.

I rapportens afsnit om »mulige militære dimensioner« hedder det bl.a., at IAEA er »mere og mere bekymret« over »den mulige eksistens i Iran af tidligere eller nuværende atom-relateret aktivitet, der ikke er rapporteret, men finder sted i militært relaterede organisationer«. Bl.a. nævner rapporten, at IAEA stadig får nye informationer om udviklingen af en 'atom-aftrækker' for missiler, som allerede blev rapporteret i maj.

Iranske eksperter, bl.a. en professor Mohammad Marandi fra Teheran universitet, har afvist, at den nye rapport indeholder noget som helst nyt. »Det er opkog på gammelt stof, og noget af det stammer fra en computer, der blev stjålet fra en atom-tekniker i Teheran i 2004 og indeholdt informationer, der vakte mistanke — men som ikke er verificerede — og i øvrigt er rapportens citater fra åbne iranske kilder behæftet med fejl i oversættelsen fra persisk til engelsk,« sagde han til Al-Jazeera. I samme program blev den tidligere IAEA-direktør, ireren Robert Kelly, spurgt om troværdigheden af den ny rapport og svarede:

»Der er grund til at være skeptisk. Ingen kan se, hvor de citerede papirer kommer fra — der kan være tale om et falsum.«

Rapporten citerer igen og igen oplysninger fra medlemslande (af IAEA, red.) om »stærke indicier for mulig kernevåben-udvikling«, men nævner ikke hvilke lande. Det iranske styre har haft det næsten muntert med at antyde, at det »nok er USA«.

Irans præsident, Mah-moud Ahmedinejad, beklagede i en tale tirsdag, at IAEA sætter »værdigheden over styr« ved at være et redskab for USA's og Vestens interesser i den verserende konflikt.

Spørgsmålene er fra 2003

»Man skal lægge mærke til, at de 'udestående spørgsmål' alle er fra før 2003,« siger Rouzbeh Parsi, »og der synes at være lagt mere arbejde i den end i tidligere rapporter (fra den foregående direktør, egypteren ElBaradei, red.). Mange af spørgsmålene fra før 2003 er ikke besvaret, men det kunne de vel blive, hvis der var tillid mellem parterne. Men det er problemet: Der er kun mistro, og så længe den opretholdes, kan der ikke forhandles. Jeg mener f.eks., at Israel kunne leve med en situation, hvor indsigt i teknologien bliver aftalt mellem parterne, så alle kunne leve med det, men selv noget så simpelt som antallet af kilo uran er politisk inficeret, og der står vi.«

Parsi tror ikke på, at der nås en forhandlingsløsning.

»Begge parter bedyrer, at de gerne vil forhandle, men begge parter har hver især deres 'røde linjer', som gør reelle forhandlinger om en mindelig løsning umulige.«

Set fra Teheran vil Vesten have kontrol med alle detaljer i Irans kernekraft-udvikling. Og ikke kun det — det kunne man måske finde ud af — men også i efter iransk opfattelse uvedkommende og sikkerhedsfølsomme forsvarsaspekter, som ifølge den iranske regering intet har med kernekraft at gøre. Irans IAEA-ambassadør klagede således i et 12 sider langt brev til Yukiya Amano over, at IAEA jævnligt offentliggør oplysninger, der i IAEA-kutymen og ifølge statutterne er fortrolige.

Men uanset formaliteterne: Striden er højspændt politisk. Rouzbeh Parsi er bekymret over »den ekstremt hårde retorik«, der gør en løsning vanskelig.

Den franske præsident, Nicolas Sarkozy, har meddelt, at han vil drøfte Iran og mulige nye sanktioner i sikkerhedsrådet, hvorimod præsident Barack Obama i det store og hele har overladt det til talspersoner at kommentere IAEA-rapporten, som de kalder »troværdig«.

Tilbage står, at de mange detaljer, der giver rapporten dens troværdige skær, og som hævdes at være fra 'uafhængige kilder', ikke har klare afsendere. Og Iran har aldrig tilladt IAEA's inspektører at interviewe de videnskabsmænd, der kører landets atomprogram — og hvoraf flere er blevet myrdet de seneste to-tre år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Og Iran har aldrig tilladt IAEA’s inspektører at interviewe de videnskabsmænd, der kører landets atomprogram — og hvoraf flere er blevet myrdet de seneste to-tre år."

Ja sjovt nok bliver de fysikere der er kendt og omtalt af IAEA udsat for terror.

Taget i betragtning af at IAEA ikke har lov til at offentliggør sikkerheds følsomme oplysninger Iran giver IAEA, så virker det langt ude at op til flere IAEA inspektører har kommet frem med at de aflagde reporter til USA, om Irans atomfaciliteter.

Og her er Mohammad Marandis kommentar i længere version:

http://www.youtube.com/watch?v=tfCef7nTepg

Godt arbejde af Lasse Ellegaard.

Niels Engelsted

Tak til Ellegaard
for at forsøge at afbalancere den ellers ensrettede mediestrøm.

http://www.globalresearch.ca/index.php?context=va&aid=27544

http://www.globalresearch.ca/index.php?context=va&aid=27545

Niels Jespersen

Ja, det Ellegaard her skriver om er omtalt af en videnskabsmand i USA, som gennemgår materialet fra IAEA med referencer og dokumentation.

Se følgende link:

http://atimes.com/atimes/Middle_East/MH16Ak03.html
atimes.com

Andre har tidligere påpeget hvor politiseret IAEA nu er blevet - i forhold til den tidligere leder, Bareidi, som jo var mand nok til at modstå pres. Det hjalp dog ikke meget, da der allerede under Bareidi kom en ny mand ved roret, som skulle tage sig af sagerne vedrørende Iran. Den nye mand offentliggjorde ting som dog dengang blev holdt på et mere neutralt toneleje, takket være Bareidi, men med tydelig vægtning af Israels synspunkter. Se f. eks. blogs som www.wbeeman.com og www.juancole.com skrevet af amerikanske eksperter, professsorer som taler iransk/arabisk og har mange mange års erfaring med lIran og USAs politiske pork barrel system som tillader ekstreme zionistiske interessenter blandt de mange zionistiske organsationer i USA at gennemtvinge en ekstrem zionistisk amerikansk udenrigspolitik.

" Og det er den klogeste strategi: ikke at have bomben, men at lade andre tro, man har den".

Næppe særligt smart.

Det var det Saddam prøvede, og det gik ham jo ikke så godt.

Iøvrigt hævder Teheran at de slet ikke laver en bombe, men det er der åbenlyst ingen som tror på.

@Egon Maltzon

Jeg tror ikke på at Iran er ved at udvikle disse bomber.

Robert N Gjeertsen

Egon Maltzon, nu er der en temmelig afgørende forskel på Saddam og Mullah-diktaturet i Iran :
Saddam var USAnernes marionet-diktator, det er Mullaherne ikke, de er deres helt egne diktatorer .

I øvrigt tror jeg også de pønser på en A-bombe,
det ville temmelig tåbeligt andet når nu man har tre fjender med ti-tusindevis af dem, fjender der rasler endog særdeles kraftigt med sabelen .
Og fordi man skal være et fjols for at bygge a-kraft værker med noget andet formål ..

- "Iran har aldrig tilladt IAEA’s inspektører at interviewe de videnskabsmænd, der kører landets atomprogram"

Hvilket blot yderligere kan bestyrke os i, at Iran har noget at skjule.

For nogle israelske embedsmænd er rapporten et bevis på, at ElBaradei har været iransk agent:

http://www.ynetnews.com/articles/0,7340,L-4146150,00.html

Mansour Heydari

@ Niklas Monrad

Iran har altid givet lov til IAEA at interviewer med hvem som helst ”videnskabsmænd, der kører landets atomprogram”, trods kravet IKKE står som en af punktstillingerne i samarbejdsaftalen mellem Iran og IAEA.
Hvis det er noget IAEA har nævnt i sin rapport (dvs. hvis det ikke er noget som Lasse Ellegaard selv har opdigtet) så er det igen en grundløs og udokumenteret påstand, ligesom alle andre påstande i rapporten, en amerikansk-bagt rapport som er blevet til grin i hele verden (undtagen Danmark, med den monotoniske journalistik som det har…) og sat IAEAs troværdighed under store spørgsmålstegn.
Netop pga. denne skandaløse rapport står Iran nu stærkere end altid i sin ret at berige uran, så at både USA og Israel har trukket i land i deres tumulter om et angreb mod landet. Selv en som Søvndal har også forstået det!

Niels-Holger Nielsen

Så vidt jeg ved, handler ikke-spredningstraktaten også om at afskaffe atomvåben i de lande, der har dem. Hvornår har vi set alvorlige foranstaltninger i den retning? Alle lande må have en soleklar ret til at kunne fremstille atomvåben, så længe bisserne, der er i besiddelse af dem, ikke sadler om. Det kan man synes om som princip eller ej. Et er dog sikkert, den politik, som atommagterne fører, er ikke gavnlig for hverken nedrustningen eller ikke-spredningen af atomvåben. Kina, USA, Storbritannien, Indien, Rusland, Frankrig, Pakistan, Nordkorea og Israel bør vise os hvordan vi slipper af med atomvåbnene. De største atommagter har forpligtelsen til det første skridt med blandt andet erklæring af gensidigt bindende nedrustningsmål og international kontrol med alle institutioner, som besidder ekspertise i, eller kunne tænkes at pønse på, illegal fremstilling af atomvåben.

De næste atomvåbenstater kunne blive Australien, Brasilien og Kasakhstan.

Hvis verdens samlede militærudgifter blev omsat i klimatiltag og bekæmpelse af fattigdom, så ville vi have en lille chance for at overleve den perfekte storm, som trækker op over verden. Der skal meget mere til, men det ville være en god begyndelse.