Læsetid: 9 min.

Efter tørken kommer syndfloden

Efter flere år med ekstrem tørke og en langvarig humanitær katastrofe er dele af Afrikas Horn nu ramt af usædvanlig heftig regn, der fører oversvømmelser, sygdomme og ny menneskelig nød med sig. Helt efter klimamodellernes opskrift
I flygtningelejren i Kakuma i Kenya opholder sig over 84.000 mennesker. Der har netop været skybrud, og vandet står højt i gaden, og det kan blive stående et par uger. Oversvømmelser og stillestående vand efter regn frygtes i lejren, fordi det øger risikoen for sygdomme som kolera og diarré

I flygtningelejren i Kakuma i Kenya opholder sig over 84.000 mennesker. Der har netop været skybrud, og vandet står højt i gaden, og det kan blive stående et par uger. Oversvømmelser og stillestående vand efter regn frygtes i lejren, fordi det øger risikoen for sygdomme som kolera og diarré

Jakob Dall

28. november 2011

TURKANA, KENYA — Det skulle have handlet om tørken. En reportage, parallel med klimamødet COP17 i Durban, om den ekstreme mangel på nedbør, som i pagt med modellerne for menneskeskabte klimaændringer har hærget Afrikas Horn og drevet millioner på flugt fra vandmangel, visne afgrøder og døende kreaturer. ’Regionens værste tørke i 60 år’ har FN’s flygtningeorganisation UNHCR kaldt det.

Desperate hyrdefolk, bønder og andre nødstedte har siden juni været tvunget ud på dødbringende vandringer i håb om at finde hjælp efter regntidernes svigt flere år i træk. På alverdens fjernsynsskærme har den globale offentlighed set billederne af de gule ørkenagtige landskaber med kadavere af køer, geder og får og fulgt de sultende og tørstendes ankomst til overfyldte, støvede flygtningelejre i bl.a. Kenya.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Interessant, at så stor og analyserende artikel ikke får flere kommentarer .

Og så synes jeg, Søren Kristensen, at din ene kommentar ikke skal stå alene her. :) For jeg synes den ganskel enkel er for nem, og minder mig om værtshus. Bøvs.
Undskyld.

Hvis mennesker i Danmark får lov at opleve tilsvarende fattigdom og naturkatastrofer ,- altså her i smørhullet (som det endnu kan kaldes klimatisk et par år endnu), ville langt flere også ty til udtalelsen : Her er jeg magtesløs, katastrofen for stor, dette er ude af mine hænder, lad Gud kun råde.

Mennesker, der kæmper meget for at overleve rent fysisk har tilbøjlighed til at blive mere troende. Ikke alle har et så forkælet overskud at de kan være ateister.

Selvfølgelig kan Gud ikke stille noget op med menneskets fuldstændigt tåbelige og økologisk nedbrydende adfærd eller med en hyrde og hans folk der vogter deres får på en måde de færreste forestiller sig arbejdsmæssigt overhovedet kan lade sig gøre, -eller iøvrigt.

Men gud er i deres tilfælde noget af det eneste håb har. Nemlig det i hjertet. Der som man ved, udelukkende banker i livet på de levende.

;o)

Det er jo et kæmpe problem. Folk der bor i det område (Somalia Sydlige Ethiopien og Sudan) har ikke andre muligheder end at flytte væk Problemerne bliver ikke mindre i fremtiden.
Men hvor skal de tage hen?
'Økologiske ' flygtningenstrømme vil være et stigende problem i fremtiden og det truer den politiske stabiliet i de berørte lande båder dem som folk flygter fra og de lande de flygter til

Hans Jørgen Lassen

Jeg kan huske fra min barndom i halvtredserne, at dengang var der også hungersnød i Afrika. Det er altså ikke noget nyt fænomen, men det er da muligt, at det er blevet værre.

Det er forekommer ikke at være en løsning på langt sigt bare at sende fødevarer derned.

Tilsyneladende er der steder i Afrika, som simpelt hen ikke er egnede for menneskelig beboelse.

Eller kan der laves strukturelle reformer, der gør det muligt også at klare sig i de tørre år? Hvis det er muligt, så var det jo den slags hjælp, der skulle satses på.

Overskud af ressourcer og underskud af godt, middelmådigt socialdemokrati?

I Danmark har vi så marginale levevilkår, at selv romerne ikke gad besætte os. Hansastaderne lånte os penge, men gad heller ikke annektere os. Grønland slap for nordboernes kolonisering helt af sig selv, da nordboerne døde af sult.

At kalde Danmark et smørhul, fordi vores lille strimmel sand er for udpint til, at nogen gider besætte os og stjæle vores grød og visne grøntsager, eller fordi vejret er så pissekoldt, at fiskeri er livsfarligt i størstedelen af året, det er sgu humor på højt plan...

Nå-ja, vores værdier ligger i vores hjerner og uddannelse. Er det derfor, patienter fra Sverige og Tyskland og USA valfarter til Danmark for at søge behandling? Eller derfor højreracisterne har profileret dansk politik i et årti?

Er det lige omvendt på afrikas horn? Jeg har desværre ynkelig mangel på viden om geografi, men er det helt ved siden af, at tale om frodige dale med fire gange høst om året, bjerge med mineralrigdomme, adgang til middelhavet ad søvejen, kulinariske traditioner på verdensplan, osv. osv.? Der er for pokker vel ikke tørke og oversvømmelse hele tiden, ligesom vi jo ikke har vinter hele tiden.

Nej, der er kun en ting, vi kan tilbyde afrikanske nødstedte: Demokrati med lov og orden.

Nægt betale gidseltagere. Nægt at betale beskyttelsespenge for nødhjælp. Giv fair handelsvilkår til områder, der vil løsrive sig fra de religiøse regimer. Brug militæret til brutalt at udradere røveriske lokal-"regeringer" (røverbander med uniform), der truer vores lokale handelspartnere. Nægt kategorisk at samarbejde med regeringer, der ikke ratificerer og efterlever og kæmper for menneskeretighederne.

Rekruter alt og alle, der har potentialet til at immigrere, og giv dem gratis uddannelse i Danmark. Jeg tror ikke på brain drain som et problem, for mange ville sikkert vende tilbage, hvis der var en sikker egn med sammenhængende retssystem og økonomi, og hvis der ikke er, så skal de dygtigste vel have ret til at stikke af? Måske skal de rekrutterede ikke have deres uddannelse gratis, men som et lån kombineret med performance-grants?

Det vigtigste er, at de allerdygtigste ser os som deres livs chance, ikke som afstumpede, røveriske kolonister, der dumper fødevarepriserne og undergraver deres økonomi og demokrati.

Indien havde stort besvær med at smide briterne ud, men en million indere står i kø for at komme til USA. Det kan godt lade sig gøre at opføre sig som en attraktiv storebror, og ikke som en dum og grådig kolonimagt.