Baggrund
Læsetid: 3 min.

De upopulære beslutningers mand

Bag den græske regeringschef George Papandreous imødekommende væsen gemmer der sig en stålsat taktiker, som hverken er bange for at tage chancer eller gå imod strømmen
Udland
5. november 2011

ATHEN — George Papandreou er berømmet for sine evner til at vække sympati. Den græske premierminister er takket være sin charme og sine høflige, afvæbnende maner en politiker, andre politikere i mange år har kunnet lide at gøre forretninger med. I Europas hovedstæder og i Washington var det almindeligt, at embedsmænd drog et lettelsens suk, når den ligefremme og tedrikkende Papandreou kom til byen.

Det forklarer til dels, hvorfor hans melding tidligere på ugen om at lægge den hårdt tilkæmpede gældsaftale med EU ud til folkeafstemning kom som et chok for hans kolleger i andre lande — ja, i visse regeringshovedkvarterer blev der ligefrem talt om forræderi, og især var den franske præsident, Nicolas Sarkozy, som vært for G20-topmødet i Cannes knap nok i stand til at skjule sit raseri.

I går blev den græske folkeafstemning så alligevel afblæst i forbindelse med G20-topmødet. Uanset om årsagen til aflysningen af afstemningen er, at EU og G20's massive modvilje blev for stærk for Papandreou eller om afstemningen fra starten var tænkt som en taktisk manøvre i et indviklet politisk spil, siger udspillet meget om Papandreous karakter.

'En klassisk papandreou'

At nedkalde sig EU-ledernes vrede og fremkalde panik på markederne ved at udskrive folkeafstemning i en situation, hvor opbakningen til ham i den hjemlige opinion tilmed er rekordlille, var ifølge kendere af græsk politik »en klassisk papandreou«.

Som en af Papandreous nærmeste rådgivere udtrykker det, er der tale om en mand, der som udenrigsminister nærmest egenhændigt fik udbedret det elendige forhold til den mangeårige regionale rival, Tyrkiet. Det skete på et tidspunkt, hvor den græske folkeopinion var alt andet end gunstigt stemt over for et sådant skridt.

»Mange misforstår ham. Bag hans imødekommende væsen, hans afslappede ydre og ekstraordinære ro er der en stålsat mand med masser af rygrad,« siger rådgiveren. »Han har aldrig været bange for at lægge sig ud med andre, hvis han er overbevist om, at det er til gavn for landet.«

Få vil benægte, at den amerikanskfødte reformsocialist fik overrakt et giftbæger, da hans centrum-venstreparti, PASOK, vandt magten for lidt over to år siden. Landets underskud og gæld var tre gange større end antaget, og siden da har Papandreou stået i spidsen for en regering, der er slingret fra krise til krise: Markederne sendte Grækenlands låneomkostninger på himmelflugt, et statskrak rykkede faretruende nær, redningspakker blev i al hast udarbejdet, og folkelige protester svulmede op som reaktion på de ubarmhjertige stramninger, der blev forlangt til gengæld for EU- og IMF-støtte.

Partifæller falder fra

Papandreou er blevet kritiseret for ikke at reagere hurtigt nok på krisen. Og det græske gældsdrama har haft fået store konsekvenser. I juni blev Papandreou tvunget til at udnævne sin ærkerival, Evangelos Venizelos, til finansminister, altimens international kritik haglede ned over ham på grund af Grækenlands manglende evne til at lukke huller i statsbudgettet og gennemføre reformer. Papandreous flertal i det græske parlament er skrumpet fra komfortable 160 pladser i parlamentet til kritiske 152, i takt med at hans partifæller har skullet levere stemmer til at gennemføre de omfattende stramninger.

Flere parlamentsmedlemmer er grebet af frygt for at optræde offentligt og møde de vrede vælgere, og mange parlamentsmedlemmer siger nu åbent, at de vil nægte at godkende flere nedskæringer i løn og pensionsudbetalingerne og nægte at godkende flere massefyringer i den offentlige sektor, som udenlandske långivere ser som afgørende, hvis Grækenland nogensinde skal genvinde en konkurrenceevne.

At skabe opbakning og få alle til at rette ind, bliver en enorm udfordringer for Papandreou.

Men Papandreous eminente sans for at netværke vil givet styrke ham i bestræbelserne på at overbevise andre om, at Grækenland kan blive et større problem for Europa end Europa for Grækenland.

I vejen for reformer

Og selv om han nok skuffede sine EU-kolleger voldsomt, da han kort efter sin magtovertagelse stod frem og afslørede graden af korruption, ineffektivitet og dysfunktionalitet i den offentlige sektor, siges han nu at være opsat på at fortælle dem, at han er fast besluttet på at afdække og få bugt med de »særinteresser«, som stiller sig i vejen for reformer.

 

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hold da op!

Her har vi et eksempel på en 100% ren propaganda-artikel. Skal vi gætte på, at den er plantet i The Guardian i lige linie, måske med et par omveje, fra centralbankernes afdeling for info-wars. Det er nu, slaget skal vindes, grækerne må ikke vælge en anden kurs end den, der er planlagt for dem. Papandreou er sørme EN HELT!

Og ikke et ord om, at den græske regering inviterede Goldmans Sachs ind til at 'rådgive' dem om, hvordan de skulle tage røven på sig selv og hele den græske befolkning.

Det er det, der hedder 'nationaltømning'. Og nu lider den græske regering og deres uduelige økonomer af Stockholm-syndrom. De har forelsket sig i deres gidseltagere, de er blevet masochister, de kan nærmest li' det!

Altså Grækenland går nu bankerot. Goldman Sachs VAR gået bankerot, hvis ikke de havde snydt sig til kæmpe-kæmpe bail-outs ligesom et dusin storbanker. Deres værtsland, USA, er teknisk set bankerot, men bliver holdt kunstigt ved lige i en financiel respirator.

Hvem slukker for den?

folkeafstemninger, er jo, temmelig sikkert, blandt de bedre af mulighederne