BOSTON — I de kommende årtier vil vores planet have mere end nok levnedsmidler til at brødføde en hastigt voksende befolkning i udviklingslandene. Det gælder blot om at give millioner af små og økologisk bæredygtige landbrug en chance for at trives i en global markedsøkonomi, som begunstiger rige lande, store farme og multinationale fødevarekoncerner.
Det siger repræsentanter for de to amerikanske aktivistgrupper — Worldwatch i Washington og Grassroots International i Boston.
»Det er vildledende at spørge, om vi har nok fødevarer til en verdensbefolkning på ni eller 11 mia. mennesker. Vi har allerede mad nok,« siger Danielle Nierenberg fra Worldwatch, som netop er vendt tilbage fra en to år lang studietur i Afrikas Sahel-bælte.
I mandags skønnede FN's Befolkningsfond (UNFPA), at verden nåede op på syv mia. personer. Hvis de nuværende fødselsrater i en gruppe store udviklingslande fortsætter i de næste årtier, projiceres den globale befolkning til at eksplodere.
Den bedste metode til at dæmpe befolkningsvæksten har vist sig at være familieplanlægning og adgang til sundhedspleje. UNFPA vurderer, at en beskeden investering i disse to ting vil kunne begrænse befolkningstilvæksten til 8 mia. i 2045.
Men otte mia. mennesker kan blive en stor belastning for planetens miljø og klima, hvis levestandarden for de fattige og sultne samtidig skal hæves. En væsentlig del af udfordringen består i at skabe økologisk bæredygtige metoder til produktion af levnedsmidler i udviklingslandene.
Økologisk landbrug
»Problemet er, at 500 mio. små landbrugere i Den Tredje Verden har stiftet gæld for at købe såsæd, kunstgødning og nogle gange maskiner fra vestlige koncerner. I stedet burde de have haft mulighed for at dyrke afgrøder med deres egen såsæd og deres egen gødning — indfødte praksisser,« siger Nierenberg.
Liberaliseringen af frihandel og vestlige landbrugskoncerners dominans på det globale marked har medvirket til at skabe paradokset, at halvdelen af klodens en mia. sultne mennesker er små bønder.
»Det er svært at forstå, at 500 mio. små landbrug står for 70 pct. af den globale fødevareproduktion, og at så mange af disse bønder samtidig lider af hunger. Siden 1995 har 250.000 bønder i Indien begået selvmord. De sad i gæld til op over begge ører og kunne ikke brødføde deres familier,« siger Nikhil Aziz, direktør for Grassroots International, og selv fra Indien.
Den internationale organisation Via Campesina, hvis globale netværk når ud til 200 mio. bønder, satser på at introducere dyrkningsmetoder, som gør bønder og familier i storbyer selvforsynende.
På landet skal man dyrke kornarter, der traditionelt har været resistente over for insekter og sygdomme, og sørge for en ordentlig ernæring gennem opdyrkning af grøntsager. Traditionelle gødningsmetoder, som visne blade fra træer og økologisk kompost, skal erstatte køb af kunstig gødning fra vestlige producenter.
I mange storbyer anvender kvinder allerede forbavsende små arealer til at forsyne familier med ernærende grøntsager. De sælger endda overskuddet på torvet.
»Jeg besøgte et kæmpe slumkvarter i Nairobi, hvor kvinderne var i stand til at brødføde deres familier under urolighederne efter valget i 2008, selv om al indførsel af mad var blokeret,« fortæller Danielle Nierenstein. Hun tilføjer, at man kan se høje majsplanter gro tæt op ad slumboliger.
Svingende priser
»Det geniale er, at disse kvinder også fremstiller deres egen såsæd og sælger det til bønder på landet med en fortjeneste. Nogle af dem tjener så meget, at de kan købe deres egen landbrugsjord i Nairobis udkant.«
Prisinflation er en anden årsag til fattige og sultne menneskers begrænsede adgang til fødevarer i udviklingslande. I går kunne Verdensbanken i en årlig rapport konstatere, at prisen på fødevarer er steget 19 pct. siden september 2010. Særlig udsat er majs (prisstigning: 43 pct.), korn (30 pct.) og ris (26 pct.).
Som årsager til prisstigningerne anfører Verdensbanken dyrere energi i forbindelse med transport, voksende anvendelse af afgrøder til biobrændsel og en større befolkning at mætte.
Finanshuses spekulering i fremtidige fødevarepriser nævnes ikke i rapporten. Ej heller omtales et enorm spild af fødevarer, som fordærves på grund af manglende lagerfaciliteter i mange u-lande. Det antages, at en tredjedel af den årlige produktion af korn og grøntsager går tabt, inden maden når sultne maver.
»Det kræver kun få penge for regeringer at investere i fryse- og tørringsanlæg frem for at lægge milliarder af dollar hvert år i at øge afgrøderne med ny teknologi,« siger Nikhil Aziz fra Grassrots International.
Se også leder på Bagsiden
Og så er det økologisk. Død over det fødevareindustrielle kompleks, madmafiaen. Som sædvanligt tjener kapitalismen fedt på at skabe mangelsituationer. Spekulation ud af fødevareproduktionen.
Flere artikler af den slags Burchardt!
Paradoksalt at man bruge det ikke økologiske udtryk: "Det er logik for burhøns".
Ups..der skulle have stået:
Paradoksalt, at man her kan bruge det ikke økologiske udtryk: “Det er logik for burhøns”.
At spekulere i fødevare er en forbrydelse mod menneskeheden og burde straffes således. At det - som så meget andet barbari, der udspiller sig under det kapitalistiske paradigmes banner - ikke er således, udstiller med al tydelig, at vi ikke lever i en civilisation.
Rettelse: At spekulere i fødevare er en forbrydelse mod menneskeheden. At det, som så meget andet barbari, der udspiller sig under det kapitalistiske paradigmes banner, ikke straffes, udstiller med al tydelig, at vi ikke lever i en civilisation.
"I de kommende årtier vil vores planet have mere end nok levnedsmidler til at brødføde en hastigt voksende befolkning i udviklingslandene."
Kan vi fremskrive fødevareforsyningen uden at medtænke den globale opvarmning?
Bemærk, Burchart bygger på engelsktalende kilder. Hvis man oversætter økologisk bæredygtigt landbrug til engelsk, hedder det ecological sustainable agriculture. Det er ikke det samme som organic farming - som kommentarerne til artiklen ukritisk tager for givet. Økologisk (organic) landbrug er landbrug hvor enhver brug af kunstgødning og pesticid er bandlyst.
Jeg savner stadig dokumentaton for at den form for landbrug skulle være bæredygtigt. Der er ligeså stor kvælstofudvaskning fra en økologisk mark som fra en traditionel mark. Der er ingen dokumentation for at økologiske fødevarer er sundere end traditionelt dyrkede. Økologisk landbrug kræver op til 30% mere areal for at opnå det samme udbytte.
Det er uden tvivl rigtigt at der forekommer masser af spild fordi man ikke udnytter al organisk affald som gødning. Og der ville givetvis også kunne hentes mange gevindster mht. bæredygtighed hvis ulande i højere grad satsede på selvforsyning - som det omtales i artiklen. Men det er halsløs gerning udelukkende at satse på økologisk landbrug (organic farming) i en verden med et befolkningstal der snart passerer 10 milliarder.
@Henning Vinter Rasmussen
Amerikanere og vesteuropæere forbruger jo mange flere ressourcer pr. capita end befolkningen i u-landene. Det skyldes bl.a., at vi forbruger store mængder olie, kød, træ, tøj, o.s.v., som til dels produceres i u-landene og transporteres hertil under forbrug af yderligere ressourcer.
Hvis u-landene revolterer og - i stedet for at magthaverne eksporter det meste til os - anvender en større del af ressourcerne selv, vil de sagtens kunne brødføde deres befolkninger og kunne gøre det på økologisk basis, som i det lange løb er mere bæredygtig, idet en organisk jordbund forebygger plantesygdomme og erosion.
Hvis vi får vanskeligere adgang til u-landenes ressourcer, må også vi blive mere selvforsynende og samtidig nedsætte forbruget betydeligt, især af ressourcekrævende produkter, som olie og kød. Også vi gør klogt i at etablere et mere økologisk jordbrug, idet de mange kemikalier ødelægger jordbunden og forgifter miljøet.
Det er med kunstgødning og pesticider som med psykofarmaca. Man tager lidt for at regulere sin søvn eller vågentilstand. Men så bliver man afhængig, og i det lange løb opstår der bivirkninger og helbredet undermineres. Det kan være nødvendigt at justere balancen (både med kemiske stoffer og med piller), men det bør kun gøres, når det er nødvendigt og ikke som en afhængighed, man vænner sig til.
Naturen kan give os rigelige afgrøder, når vi respekterer dens balancer. Men hvis vi ignorerer dem for en kortsigtet vinding, falder det tilbage på os selv.
Der boede en gang en familie af bakterier i en flaske, de fordoblede deres antal hver 20. minut. Efter nogen tid stod det klart for dem at de om få timer ikke længere kunne være i flasken. Derfor blev der sendt spejdere ud for at finde en ny flaske. Fem minutter i tolv kom spejderene tilbage og meddelte at de havde fundet en ny flaske, og det blev hurtig besluttet at halvdelen af familien skulle flytte til den nye flaske.
Hvor længe vare det før de igen er løbet tør for plads?
@Søren Lom
Alt tyder på, at befolkningstallet er ved at stabilisere sig, så de dystre udsigter i den henseende turde være afblæst.
Det store problem er, at de befolkninger, som har råd eller magt til det, forbruger uforholdsmæssigt mange ressourcer, og her er vi danskere nogle af de værste. Én vesteuropæer forbruger ligeså meget som 50 mennesker i u-landene. At de fattige ønsker at forbruge mere end de gør, er kun at forvente.
Hvis overforbruget skal ophøre, er vi i de rige lande nødt til at tage skridt i retning af at forbruge meget mindre. Gradvis vil vi i alle tilfælde blive tvunget til det.