Læsetid: 3 min.

Bøndernes oprør

Urolighederne i Wukan eksploderede i denne uge, hvilket medførte en oprørsleders død. Heldigvis for styret i Beijing er der fortsat en udbredt opfattelse af, at magtmisbrug blot er tegn på råddenskab blandt lokale ledere og ikke i hele det kommunistiske system
Oprøret eksploderede på ny denne uge i den sydkinesiske by Wukan, da den 42-årige slagter Xue Jinbo, som landsbyboerne havde valgt til at føre an i forhandlingerne med lokalregeringen, døde i politiets varetægt. Beboerne valgte at bære sørgebind til hans begravelse.

Oprøret eksploderede på ny denne uge i den sydkinesiske by Wukan, da den 42-årige slagter Xue Jinbo, som landsbyboerne havde valgt til at føre an i forhandlingerne med lokalregeringen, døde i politiets varetægt. Beboerne valgte at bære sørgebind til hans begravelse.

AFP Photo

17. december 2011

I den sydkinesiske landsby Wukan sker der i disse dage noget bemærkelsesværdigt og yderst urovækkende for Kinas regerende kommunistparti. Landsbyens 20.000 indbyggere er i åbent oprør mod styret. De har smidt politiet og kommunistpartiets lokale ledere på porten, og har selv overtaget kontrollen med byen. Og de er tydeligvis beredt på kamp. Ifølge rapporter fra stedet har de bevæbnet sig med hjemmelavede våben, og de har blokeret byens indfaldsveje med træer og sten. Samtidig har tusinder af politibetjente, nogle udrustet med maskinpistoler, omringet og belejret byen.

Oprøret er et af de seneste og mest dramatiske beviser på, at situationen i Kinas landområder er en letantændelig krudttønde. Og et eksempel på den enorme udfordring kommunistpartiet står overfor, da det indtil videre har fejlet i sit forsøg på at skabe det, som Beijing beskriver som »et harmonisk samfund«. Officielt registreres der årligt i Kina intet mindre end 180.000 ’massehændelser’ — styrets eufemisme for store protester. For kun et par år siden var antallet halvt så stort.

Uroen i Wukan i den sydlige Guangdong provins startede i september. Landsbyboerne anklagede lokalregeringen for illegalt at konfiskere deres landbrugsjord for derefter at sælge den for en kæmpe profit til bygherrer — men uden at indbyggerne fik erstatning for den tabte jord. Samtidig krævede befolkningen demokratiske valg for at få udskiftet landsbyens politiske ledelse. Siden har der været adskillige sammenstød. Lokalbefolkningen har smidt med sten, brændt politibiler af og raseret regeringskontorer. Politiet har svaret igen med vandkanoner og tåregas.

Bønderne taber igen

Oprøret eksploderede på ny denne uge, da den 42-årige slagter Xue Jinbo, som landsbyboerne havde valgt til at føre an i forhandlingerne med lokalregeringen, døde i politiets varetægt. Ifølge Kinas officielle nyhedsbureau Xinhua blev han arresteret, da han var mistænkt for at være protestleder, og han skulle kort før sin død have erklæret sig skyldig i at ødelægge offentlig ejendom. Myndighederne siger, at han døde af et hjerteanfald, mens hans pårørende påstår, at hans lig bærer tegn på, at han har været udsat for tortur.

Omfanget og varigheden af oprøret er usædvanligt. Men klagerne, der har ført til protesterne i Wukan, er foruroligende almindelige i Kina, og er en afspejling af stadig større utilfredshed over korruption i regeringsapparatet, magtmisbrug fra politiets side og domstole, der ikke reagerer på befolkningens klager. Langt størstedelen af de tusindvis af protester på landet er grundet lokalregeringernes illegale konfiskering af landbrugsjord og den manglende kompensation til bønderne. Det har tidligere ført til blodige slag mellem politi og landsbyboere bevæbnet med høtyve. I enkelte tilfælde er lokale partibosser blevet dræbt.

Yu Jianrong, en respekteret professor og ekspert i jordkonflikter fra Kinas akademi for samfundsvidenskab, vurderer, at myndighederne siden 1990 har beslaglagt cirka 67.000 kvadratkilometer landbrugsjord — mere end halvanden gang Danmarks areal — og i den proces har snydt landets bønder for omkring 1,8 billion kroner, da kompensationen ikke har levet op til landbrugsjordens markedspris. Det er intet under, at bønderne føler sig røvet ved højlys dag af kommunistpartiets lokale repræsentanter. Heldigvis for det øverste lederskab i Beijing er det fortsat en udbredt opfattelse rundt om i Kina, at magtmisbruget blot er tegn på råddenskab blandt lokale ledere og ikke i hele det kommunistiske system. Mange tror stadig på de nationale ledere, når de fortæller, at de vil beskytte bønderne. Men de kan også se, at situationen, på trods af løfterne, ikke forbedres, og det er en alvorlig trussel mod styrets legitimitet.

Det kommer derfor ikke som nogen overraskelse, at myndighederne i stort omfang er begyndt at censurere rapporter i kinesiske medier om folkeoprøret i Wukan. Hvad hvis utilfredse folk andre steder i landet blev inspireret til at lege med tanken om oprør og et liv uden de lokale kommunistchefers korrupte styrer?

Fortsat sidder Wukans indbyggere samlet på landsbytorvet og venter på myndighedernes næste skridt. De kræver fortsat, at politiet erkender sit ansvar for blodige kampe i byen i september, at myndighederne indrømmer, de har en retmæssig klage, og giver dem deres jord tilbage, og samtidig løslader de landsbyboere, som sidder fængslet.

Det er stærkt tvivlsomt, om landsbyboerne ender med at få deres vilje. Kommunistpartiet vil formentlig vurdere, at det er for risikabelt at gå på kompromis og vise svaghed over for et oprør, der direkte udfordrer styret. Regeringen siger nu, den vil undersøge klagerne. Det har myndighederne også ved tidligere voldsomme revolter i landsbyer lovet, men så snart de protesterende har sænket paraderne, er styret gået til modoffensiv og har slået hårdt ned. Forventeligt vil kinesiske bønder endnu engang blive taberne, når kommunistpartiet med magt vil opretholde sit ’harmoniske’ samfund.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu