Nyhed
Læsetid: 5 min.

Ekspert: ’The City’ former Storbritanniens EU-politik

Da David Cameron satte Londons finanskvarters interesser over alt andet med sit veto i Bruxelles i sidste uge, understregede han ’The Citys’ unikke rolle i Storbritannien — der er dog uenighed om, hvorvidt sektoren fortjener det
Premierminister David Cameron lagde ikke skjul på, at det var for at beskytte ’The Citys’ interesser, at han ene mand ud af 27 besluttede at trække sig ud af forhandlingerne om en ny traktat om et tættere økonomisk og finanspolitisk samarbejde i Europa.

Premierminister David Cameron lagde ikke skjul på, at det var for at beskytte ’The Citys’ interesser, at han ene mand ud af 27 besluttede at trække sig ud af forhandlingerne om en ny traktat om et tættere økonomisk og finanspolitisk samarbejde i Europa.

Toby Melville / Ritzau Scanpix

Udland
13. december 2011

LONDON — I Middelalderen var Londons finansdistrikt, The City, lig med byens fulde omfang. Men selv om det 2,9 kvadratkilometer store område i dag kun udgør en brøkdel af millionbyens areal, blev det i sidste uge klart, hvor meget den såkaldte Square Mile — et andet af områdets kælenavne — stadigvæk fylder i Storbritannien og i britisk politik.

Premierminister David Cameron lagde ikke skjul på, at det var for at beskytte The Citys interesser, at han ene mand ud af 27 besluttede at trække sig ud af forhandlingerne om en ny traktat om et tættere økonomisk og finanspolitisk samarbejde i Europa. En beslutning, som mange — men ikke alle — i finansdistriktet hyldede i timerne derpå:

»Finansielle ydelser er en langt større del af økonomien end i andre EU-økonomier, og den finansielle transaktionsskat ville have været meget skadelig for Storbritannien,« siger Mark Burgess, ledende investeringsofficer i Threadneedle Asset Management til Financial Times.

Terry Smith fra finansmægleren Tullett Prebon mener — ifølge BBC — at Storbritannien i dag er »lige så isoleret som dem, der nægtede at gå om bord på Titanic, før den sejlede«.

Flere af de ledende stemmer i The City har ligeledes ytret opbakning til beslutningen, der også opnår bred støtte i befolkningen. Ifølge en meningsmåling foretaget for The Mail on Sunday støtter 62 procent af befolkningen Camerons veto, mens 19 procent er imod.

Hvorfor særposition?

Premierministerens — såvel som befolkningens — opbakning til finansdistriktet hænger dels sammen med finanssektorens andel af den britiske økonomi, dels hænger den sammen med distriktets historie, påpeger eksperter.

På trods af fraværet af gamle, historiske bygninger — der blev ødelagt af tyske bombardementer og brand under Anden Verdenskrig — og den moderne fremtoning med tårne, der af god grund har fået øgenavne som Drueagurken og Osterivejernet, har Storbritannien været et finanscentrum siden slutningen af 1600-tallet. I dag er det ikke kun Europas, men et af verdens absolut største, rangerende over New York. Distriktet har sågar sit eget byråd, borgmester og politistyrke; institutioner der kan føres tilbage til 1100-tallet.

»I et europæisk perspektiv har der været en arbejdsfordeling inden for Europa, hvor de enkelte lande har gjort det, de var bedst til. Tyskland producerer biler, mens Storbritannien har været bedst til finansielle servicer og handel. Den fordeling har udviklet sig over flere hundrede år,« fortæller Tom Kirchmaier, ekspert i finansielle markeder på London School of Economics til Information.

»Storbritannien har opbygget en institutionel struktur, der favoriserer finans- og forretningsverdenen i forhold til regulering, beskatning og jura,« tilføjer han og påpeger, at »bank- og finansforretning bygger på information«, hvorfor man ønsker at begrænse rejsetiden.

»Hvis du går rundt i The City, kan du komme hvor som helst hen på 10 minutter,« påpeger han.

Richard Whitman, professor i politik og internationale relationer på University of Kent, påpeger, hvordan The Citys særstilling i britisk politisk og økonomisk liv historisk har formet landets udenrigs- og især EU-politik.

»Britisk støtte til EU har historisk set været stærkest, da EU opbyggede sit fællesmarked i 80’erne frem til midten af 90’erne. At maksimere handelsmulighederne har altid været det vigtigste aspekt af Storbritanniens EU-politik,« siger han til Information.

The Citys rolle

Og briterne har siden nydt godt af det indre marked med dets fri bevægelse af varer, arbejdskraft, servicer og kapital. Især har det gavnet The City, påpeger flere eksperter. Men i takt med at europæisk regulering er blevet udvidet til at omfatte netop den finansielle sektor — senest med forslaget om en finansiel transaktionsskat — er modstanden i Storbritannien vokset. Eftersom 75 procent af alle europæiske finansielle transaktioner finder sted her, vil banker med base i landet komme til at betale størstedelen af skatten, påpeges det.

Det kan skræmme »kunderne væk«, frygter de britiske politikere, der igen og igen påpeger The Citys rolle i landets samlede økonomi. Imidlertid er ikke alle enige i, at sektoren udgør en stor nok andel til at fortjene denne særstilling, som nogen sågar mener, den har fået på bekostning af andre dele af erhvervslivet, der er afhængig af handel med resten af EU.

»Meget af den britiske finanssektor, i hvis navn Cameron nedlagde sit veto — bankforretning, forsikring og revision — var helt upåvirket af en traktatændring. Den finansielle serviceindustri i Storbritannien udgør 7,5 procent af BNP og har en million mennesker ansat; The City repræsenterer måske en tredjedel af det, og den del, der var truet — hvis den overhovedet var truet — en fraktion af dette. Det er en lillebitte økonomisk interesse,«skriver debattøren Will Hutton i The Observer, hvor han er tidligere chefredaktør.

Richard Whitman er ikke enig i, at den finansielle sektor er en »lillebitte økonomisk interesse«. Men han siger, at Cameron har tilladt, at forhandlingerne kom til at handle om en meget »snæver sektors interesse«.

»Det vil gøre det vanskeligt at bygge alliancer med andre, fordi det ikke kan gøres til et bredere nationalt standpunkt. Det fremstår som værende særfordeling for dem, der allerede er fundet skyldige,« siger han med henvisning til, at mange af kollegerne i Europa netop understreger, at der er behov for øget regulering af den finansielle sektor i lyset af finanskrisen.

Vetoet vil gavne

Tom Kirchmaier mener heller ikke, at Huttons tal dækker hele sektoren.

»Hvis man tæller det hele sammen — støttejob og afledt forretning — så kommer vi op på omkring 25 procent — en væsentlig del af økonomien. Hvis finanssektoren forlod London, så ville byen tabe al sin tiltrækningskraft,« vurderer han.

Derimod mener han ikke, at vetoet vil gavne finanssektoren: »Han har sikkert skadet sektoren mere, end han har gavnet den. Det var ikke et særlig klogt træk.«

»Finanssektorens vigtigste eksportmarked er eurozonen, så hvis du overlader alle beslutningerne til den, så vil de være tilbøjelige til at udforme regler, der beskytter dem, ikke Storbritannien. Det kan trække sektoren mod Frankfurt eller Paris,«tilføjer han.

Han mener ikke, at selve transaktionsskatten ville have fået nogle virksomheder til at flygte.

»De er her på grund af den institutionelle struktur. Vetoet er politisk favorisering, der ikke gavner landet,« mener han.

Olaf Cramme, direktør i tænketanken Policy Network, mener imidlertid, at Camerons veto ligefrem kan styrke The City og i stedet »underminere Storbritanniens forsøg på at genbalancere sin økonomi«, så den bliver mindre afhængig af den finansielle sektor — erklæret britisk koalitionspolitik.

»The City vil drage yderligere fordel af en politik, som sætter lav selskabsskat og reguleringsundtagelser i hjertet af sin økonomiske strategi. Konsekvenserne kan blive vidtrækkende, og hvis den finansielle serviceindustri udgør en endnu større del af BNP på grund af sin vækst- og indtægtspotentiale, så kan andre sektorer, inklusive manufaktur, kun skrumpe yderligere,« påpeger han i en analyse på LSE’s Blog.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er bliver sikkert Engelsk og finansverdens selvmål at Cameron har trukket England ud af en kommende Europagt. Når Cameron bruger argumentation, at beskytte den engelske finansverden, bringer han derved også finansverden endnu mere i fokus. Nu kan resten af EU starte nogle regulerings initiativer overfor finansverden, som England ikke får mulighed for at blande sig i, fordi England ikke sidder med ved bordet, og som England sikkert alligevel kommer til at tilslutte sig med tiden.

Michael Kongstad Nielsen

Men Europagt-aftalen indeholder intet somhelst, der kunne skade eller regulere The City. Ingen transaktionsskat på finansielle transaktioner (tobinskat), ingen regulering, tvætimod fritages finansmarkederne fo at deltage i eventuelle fremtidige gældsnedskrivninger for de gældsplagede lande. Så hvorfor al denne snak om Camerons veto af hensyn til the City?

Det er noget sludder. Sagen er, at Storbritannien ikke vil være med til yderligere integration i EU med opbygning af en euro-teknokratregering. Det vil ingen af de engelske partier i virkeligheden. Og det burde Danmark holde med dem i.

Lars Henning Osvaldsen

Nej, Angela skal ikke have lov at indføre Neuropa !
(Husk lige at tyskland STADIG er Amerikansk besættelses-zone!)

Michael Kongstad Nielsen:
Som det er lige nu indeholder Europagt aftalen ingen regulering af finansverden, men det ændre ikke på det faktum at Cameron brugte netop dette til at træde ud af aftalen. Jeg formoder der har været talt om det, inden England trak sig (men det er spekulation fra min side).
http://www.bbc.co.uk/news/uk-politics-16136672

40% af englænderne vil ud af EU, 70% mener, England har klaret sig bedre udenfor euroen, og ni ud af 10 er bekymret over eurosystemets krise.

http://usa.chinadaily.com.cn/world/2011-11/23/content_14145314.htm

Cameron har ført det, man kalder "repræsentativt demokrati" ligesom den græske premierminister forsøgte kortvarigt, og bliver nu inddæmmet og sat på plads af EU-oligarkernes hære af meningsdannere og journalister, der fejlagtigt tror, de selv belønnes med en fremtid, når systemet for alvor viser sit sande ansigt.

VSKF vil derimod tilslutte sig europagten i en eller anden form, selvom danskerne bevarer kronen af navn, dog uden gavn, da finanspolitik, pengepolitik, og staklernes indflydelse på deres egen skattepenge bliver frarøvet dem af den politiske elite.

Michael Kongstad Nielsen

Per Langholz:
Det er rigtigt, at der kan have været talt om noget, som ikke er ført til referat. Men jeg har hørt det indslag, du linker til, både før og igen nu. Cameron læser op af en skreven tale. Han ævler, hvis jeg må sige det. Om "safegaurds" og "single market" og vi fik ikke de garantier, vi skulle have. Men et sted siger han faktisk, at Storbritannien ikke fik lov til at lave stærkere regulering af finansverden og banker, end eurozonen. Så det går begge veje. England ønsker simpelt hen ikke at blive bundet og handlingslammet af et EU, der skal bestemme alt. Det tror jeg ligger bagved - Cameron vil bare ikke sige det så klart.

Artikel af G. Monbiot på ZNet 2.11.2011:

Wealth Destroyers
http://www.zcommunications.org/wealth-destroyers-by-george-monbiot

Endnu en gang bringer kommentarerne mere oplysning end artiklen. Alt dette med City of London og dens særstilling har jeg aldrig hørt om før. Det vil jeg granske nøjere. Mange tak for linkene.

Georg Christensen

Det er trist, at finansindustrien, som kun udgør 10% af Englands BNP, har så stor indflydelse.

Hvis det så er det, englænderne vil, burde (EU rabatten øjeblikkelig fjernes). Den kan EU, så sætte ind i ECB.

Der kan findes en del info på Tax Justice Network, hvor der er links til bl.a. "MF Global: more evidence of the London financial black hole". Eva Joly, kandidat til det franske præsidentvalg har som undersøgelsesdommer bekæmpet korruption, og i hendes bog "Hverdagshelte" er der et kapitel om John Christensen, generalsekretær i Tax Justice Network. Tax Justice Network blev oprettet i 2002 og kæmper mod skatteunddragelse og mod skatteparadisernes greb om verdensøkonomien. (Se evt. min blog).

Michael Kongstad Nielsen

Den 20. december:
Som opfølgning på ovenstående vil jeg gerne nævne, at DR´s Orientering på P1 lige har fortalt om, at Camerons finansminister Osborne netop har fremlagt et lovforslag, der vil regulere bankerne lang mere, end hvad nogen som helst i EU kunne drømme om. Briterne vil udskille de store banker og lægge en ring omkring dem, de får ikke lov til at lave investeringsforretninger, men kun gammeldags bankvirksomhed. Tilbage bliver en lille gruppe investeringsbanker, der skal holde sig fra almindelig bankvirksomhed, men som må “lege” med markedsspekulation.

De traditioneller banker skal etablere større kernekapital - op til 10% eller 15% af samtlige engagementer, og de må som sagt ikke bruge penge på værdipapirspekulation. Det er langt, langt strammere krav end Basel III og hvad fastlandseuropa forestiller sig.

Jeg nævner det her, fordi det falder i tråd med flere berørte emner i tråden - og fordi det er lidt overraskende set i forhold til, at “alle” mente, at Storbritannies trak sig ud af europagten fordi de ville skåne The City of London. Det modsatte er altså tilfældet.

Det er vel også dybt alvorligt for Danmark, Eurolandene og de særligt gældsplagede lande at England ikke vil regulere den spekulative del af finansmarkederne i England. På den måde bliver demokratierne ved med at være gidsler i de spekulative finansmarkeders kasino leg. Hvis det land i verden der har det største spekulative finansmarked, ikke vil regulere det og slet ikke sammen med EU og andre, bliver det meget svært for andre lande at regulere det spekulative finansmarked, på en måde der virker, for spekulanterne kan bare flytte til London. England støtter altså på denne måde den værste side af kapitalismen, og snart støtte af Enhedslisten.

I London vil den spekulative finanskræftknuden bare vokser større og større og forblive ureguleret. For tiden er EU landenes ledere inkl HTS virkelig bange for at genere finansmarkederne, fordi de er bange for at blive straffet med højere renter, der kan slå alle lande ud. Vejen ud af dette er på sigt at få en gennemgribende regulering af hele finansverden og på så overnationalt plan som muligt.
"I will not sign a treaty that does not have those safeguards in it, around things like the importance of the single market and financial services," Cameron told the BBC.
http://www.euractiv.com/future-eu/cameron-bring-ultimatum-summit-news-50...
P1: Briterne pålægger banksektor strenge regler
http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2011/12/20/153406_1_1_1.htm

Michael Kongstad Nielsen

Per Langholz, jeg forstår ikke, hvad du skriver, set i lyset af dit nederste link?

MKN: flabede og nedladende svar er jo altiid de letteste.

Michael Kongstad Nielsen

PL: jeg forstår stadig ikke - og det var virkelig ikke min hensigt at være hverken flabet eller nedladende.

Du skriver bl.a., at det er et problem, at England ikke vil regulere den spekulative del af finansmarkederne. Men det er jo netop det, de vil. Det fremgår så tydeligt af det link, du henviser til fra P1 orientering.

Hvis der er noget, jeg selv totalt har misforstået, så beder jeg dig undskylde.

MKN:
Du referer selv til P1 for ”Briterne vil udskille de store banker og lægge en ring omkring dem, de får ikke lov til at lave investeringsforretninger, men kun gammeldags bankvirksomhed. Tilbage bliver en lille gruppe investeringsbanker, der skal holde sig fra almindelig bankvirksomhed, men som må “lege” med markedsspekulation”. Jeg høre udseendelse fra P1 på samme måde, at det spekulative finansmarked i London forbliver ureguleret. Bortset fra du mener det er en lille gruppe af investeringsbanker (som jeg kalder spekulativ finansmarked), så mener jeg det er stor del. Mere end 20% af den Engelske BNP kommer fra finanssektoren (både den mere reelle og spekulative del).

Den Engelske afvisning af regulering af det spekulative finansmarked, gør det meget svært for resten af verden og EU at gennemføre regulering at netop den værste del af finansmarkedet.