Nyhed
Læsetid: 3 min.

Eksperter: Dansk opbakning til eurozone er solidarisk

Det vil være et solidarisk skridt for Danmark at tilslutte sig den nye eurozoneerklæring, vurderer EU-eksperter. Enhedslisten og EU-skeptiker kalder det derimod stærkt usolidarisk
Det vil være et solidarisk skridt for Danmark at tilslutte sig den nye eurozoneerklæring, vurderer EU-eksperter. Enhedslisten og EU-skeptiker kalder det derimod stærkt usolidarisk
Udland
10. december 2011

Et nødvendigt skridt i Danmarks EU-politik eller et stærkt problematisk samarbejde? Eksperter kalder det uomgængeligt, at Danmark går med i arbejdet om den nye eurozoneerklæring, der har til formål at skabe en ny finanspolitisk pagt.

»Danmark har en dyb interesse i, at eurozonen fungerer. Vi skal bidrage til, at det kører, fordi vi hænger stærkt sammen med euroen. Vores eksport går til eurolande, vores vigtigste handelspartner er Tyskland, og det er kun rimeligt, at vi bidrager til at få eurozonen på fode igen,« siger Peter Nedergaard, der er professor i statskundskab på Københavns Universitet med speciale i EU.

Han vurderer, at Danmark ved at gå med i arbejdet om en ny finanspolitik kun bidrager økonomisk til EU og dermed IMF med de midler, som den danske regering allerede har lovet væk.

»Det vil ikke have andre konsekvenser, end at vi udøver det, der gammeldags hedder solidaritet, og at vi så skæpper i kassen som aftalt,« siger Peter Nedergaard.

Professor i EU Marlene Wind vurderer, at en tilslutning til erklæringen vil give Danmark større indflydelse og på den måde gavne den danske økonomi.

»Det er i Danmarks interesse at få så meget indflydelse som muligt på europæisk politik, og derfor vil det være i dansk interesse at medvirke til samarbejdet, hvor man i forvejen kan sige, at vi er de facto-medlem af den fælles møntunion,« siger Marlene Wind.

Eurozoneerklæringen skal tages op i Europaudvalget i Folketinget på tirsdag, og Enhedslisten er forud for forhandlingerne kritiske over for Helle Thorning-Schmidts (S) formodede ønske om at tilslutte sig arbejdet med en finanspolitisk pagt.

’Vi tager det mulige’

»Helle Thorning-Schmidt burde klart have sagt fra over for den nye aftale. Danmark skal ikke binde sig til en finanspolitisk union. Danskerne har gentagne gange sagt nej til euroen, og hvis man tilslutter sig denne erklæring, er det en ekstremt vidtgående beslutning,« siger Nikolaj Willumsen, der er EU-ordfører for Enhedslisten.

Han mener, at Danmark bør blive helt uden for det nye økonomiske samarbejde i EU.

»Der er ikke noget solidarisk i den aftale. Den kommer til at gå ud over almindelige mennesker. Hvis en eurozoneerklæring kan opfattes som solidarisk, så er det over for bankerne,« siger Nikolaj Willumsen.

Holdningen deles af euroskeptiker Jens-Peter Bonde, der er tidligere medlem af Europaparlamentet for Junibevægelsen.

Han mener, at en økonomisk krisepakke til EU kan virke i en periode, men at regeringen ved at indgå i et eventuelt samarbejde med de 17 eurolande om en finanspolitisk pagt skyder sig selv i foden.

»Der er ikke nogen grækere, der kommer til at se de penge. De kommer til at gå til tyske og franske banker,« siger Jens-Peter Bonde.

Regeringspartiet SF ser frem til en drøftelse af aftalen i Folketinget og stiller sig ikke kritisk over for, at det kan blive dansk politik at gå med i den finanspolitiske aftale, der kommer ud af eurozoneerklæringen.

»Vores euroforbehold står ved magt. Det er et faktum. Så kan der være andre ting, vi skal diskutere, men vi har det fint med, at statsministeren er gået videre i processen og har deltaget i de relevante møder,« siger Lisbeth Bech Poulsen, der er EU-ordfører for SF.

Lars Barfoed (K) udtrykte torsdag skepsis over for eurozoneaftalen, men efter topmødeforhandlingerne er afsluttet, stiller Konservative sig som oppositionsparti positive over for resultatet.

»Vi erkender, at når vi ikke kan få det bedste i form af samarbejde mellem 27 lande, så tager vi det mulige. Vi har ingen problemer med at indgå et samarbejde om en finanspolitisk disciplin for det europæiske samarbejde, men vi ønsker ikke, at EU skal regulere, hvordan man bliver inden for de overordnede rammer,« siger den konservative EU-ordfører, Lene Espersen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nobel-pristageren i økonomi Paul Krugman skriver i New York Times:

http://​krugman.blogs.nytimes.com/

Grov, manipulerende anti-journalistik af Louise Vogdrup-Schmidt. "Eksperterne", der fremhæves, er akademikere som alle ved, har aktier i EU, og derfor ikke er habile som andet end partsindlæg, men ved at give dem betegnelsen "eksperter", manipuleres de til at lyde "uafhængige".

Hvorfor findes der ikke EU-"eksperter" der er EU-skeptikere? Det er ikke fordi, folk der forstår EU, ikke er skeptiske. De får bare ikke penge for at være eksperter i EU.

http://www.180grader.dk/Politik/professorens-to-ansigter

Michael Borregaard

Politikerne er i dag talende excelark, der er ingen, der siger noget der ikke omhandler dem selv, debatten bliver kvalt i tal samt løftet om et løft af væksten - manglen på lederevner med henblik på fremtidens økonomi samt sikring af ressourcerne må alt andet lige siges at være manglende, og de er langt fra underholdende at lytte til, for forklaringsgraden drukner i enkle ord, kroner og ører, når de smider om sig med milliarder kroner til vækstbetonede projekter. Så er der sagt.

En vækst- og stabilitetspagt er essentiel for den fælles valuta euroen. Det kommer vi ikke uden om.

Reglerne i den såkaldte vækst- og stabilitetspagt trådte i kraft, da euroen blev indført. Ifølge reglerne må de statslige budgetunderskud ikke må overstige 3 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) ligesom den samlede gæld ikke må overstige 60 pct. af BNP. Dette er kendt.

Vækst- og stabilitetspagten og kravene deri blev indført efter pres fra specielt Tyskland, der dengang euroen blev indført var bange for at miste den stærke d-mark. Dette er et kendt faktum - problemet er dog, at såvel Tyskland som Frankrig svigtede vækst- og stabilitetspagt for 10 år siden, og det svigt betaler euro-landene en høj pris for i dag. Dette er et faktum.

Begge lande undgik straf, da EU's finansministre afstod fra sanktioner mod de to store og stærke euro-lande. EU-Kommissionen lagde efterfølgende sag an ved EF-domstolen mod ministrene for deres manglende reaktion, men domstolen slog fast, at ministrene selv kan bestemme, hvornår og hvordan lande kan straffes. Dette er ligeledes en rettesnor - og i dag skriver vi 2011.

Når det kommer til forskellen på de penge, vi betaler ind til unionens pengekasse og får igen den anden vej fra fonde og støtteordninger, koster medlemskabet os mere end 7 milliarder kroner om året. Hvilket i forhold til de 27 (28) medlemslandes størrelse er det største tab af alle, viser tal fra EU-kommissionen.

At Danmark betaler mest til EU, skyldtes grundlæggende, at de danske politikere er dårlige forhandlere samt har for stor fokus på at være duks. Netop dette andet forhold, koster Danmark dyrt, for mens rige lande som Storbritannien og Sverige har forhandlet sig til milliardstore rabatter på det kontingent, alle lande hvert år betaler for at være med i EU. Opgav Danmark sin rabat i 2001. Dette indebar, at vi kom med i den gruppe, som betaler ekstra meget i EU-kontingent, for at fem af de rigeste lande i Europa kan slippe billigere. For Danmark koster alene Storbritannien og Sveriges EU-rabat omkring 1 milliard kroner om året, viser en opgørelse fra EU-kommissionen.

Med underskud og gæld på 2,7 hhv. 43,6 pct. af BNP overholder Danmark Stabilitets- og vækstpagtens grænser for underskud og gæld. Faktisk har Danmark overholdt Stabilitets- og vækstpagten hvert eneste år siden 1999. Det giver klare fordele: Mindre rentebyrde som følge af lavere gæld, lavere rente som følge af høj kreditværdighed af offentlig gæld, mindre behov for besparelse på et tidspunkt hvor væksten er svag. Omvendt kan man kikke således på det, var eurozonen et land, så ville det overtræde Stabilitets- og vækstpagtens grænser for underskud og gæld. Og det har eurozonen gjort hvert eneste år siden euroens indførelse som en fælles valuta i 1999. Eurolandene under ét havde i 2010 et underskud på 6 pct. af BNP og en gæld på 85,1 pct. – altså langt over Stabilitets- og vækstpagtens grænser for underskud og gæld på 3 hhv. 60 pct. af BNP, og eurolandene har overtrådt Stabilitets- og vækstpagtens grænser for underskud og/eller gæld hvert eneste år siden euroens indførelse i 1999. EU27-landene under ét havde i 2010 et underskud på 6,4 pct. af BNP og en gæld på 80 pct.

Med Euroaftalen blev Danmark sat yderligere ud for skibet, hvor man som mening rorgængere fremover vil se Tyskerne og Franskmændene stå ved roret, mens de lande som står uden for, får meget vanskeligt ved fremover, at forsvare økonomiske- og erhvervsinteresser.

Det der diskuteres med tiltrædelsen af den ny traktat, er om hvorvidt, Danmark, der som land har fastkurspolitik vil få en stærkere position - spørger i mig, tvivler jeg stærkt på dette, magtbalancen vil hælde mod Merkozy, af denne grund, kan det være en god idé, at EU må splittes, for at blive samlet, Danmark skal stadigvæk deltage passivt, på bedste vis overholde Stabilitets- og vækstpagtens grænser for underskud og gæld, altså bibeholde vores nuværende position, for EU må splittes, for at blive samlet, dette er en konsekvens af Euroaftalen, og dette er såmænd ikke skidt, de danske forbehold vil bestå. Det sidste vi bør gøre, er dog, at forhandle os frem til, en rabatordning, som erstatning for den rabatordning vi opgav i 2001.

Disse synspunkter, ændrer dog ikke på det faktum, at såvel Tyskland som Frankrig svigtede vækst- og stabilitetspagt for 10 år siden, og det svigt betaler euro-landene en høj pris for i dag. Dette er et faktum. Derudover er det tyskerne der er de store vindere efter finanskrisen, og dette kommer Danmark til gode, og dette ændrer en tiltrædelse til en ny traktat ingenlunde på. Vores euroforbehold står ved magt. Det er et faktum. Det springende punkt for ikke at tiltræde er dog, at EU skal ikke regulere, hvordan Danmark bliver inden for de overordnede rammer, da dette vil kunne have en negativ indflydelse på kommende Finanslovaftaler.

Det vigtigste for Danmark i fremtiden er, at forsætte som det plejer, og derfor koncentrere sig om hvorledes vi øger solidariteten inden for det danske territorium. For det er her mange milliarder af kroner tabes på gulvet.

Selvfølgelig skal Danmark ikke være med til at betale Tyskland, England og Frankrigs gæld. Det siger vel sig selv at Danmark ikke er et skattekammer for dårlige betalere i andre lande.

Alene England skylder over 900 billioner engelske pund sterling... Se bort fra møntfoden - den er ganske uvæsentligt her.
Skal vi lige prøve at skrive det tallet

900.000.000.000 GBP

Hovedparten skyldes naturligvis Englands lalleglade krigsmaskine, som konstant er med til at sprede død, uylykke og demokrati verden over, så engelske virksomheder kan få rovbyttet.

Skal Danmark være med til det, Helle?

http://www.debtbombshell.com/

"Han vurderer, at Danmark ved at gå med i arbejdet om en ny finanspolitik kun bidrager økonomisk til EU og dermed IMF med de midler, som den danske regering allerede har lovet væk.

»Det vil ikke have andre konsekvenser, end at vi udøver det, der gammeldags hedder solidaritet, og at vi så skæpper i kassen som aftalt,« siger Peter Nedergaard."

Jeg tror, Louise Vogdrup-Schmidt manipulerer, i det Neergaard nødvendigvis må referere til selve formandsarbejdet med udformelsen af en ny finanspolitik, ikke en tilslutning til denne politik.

For selv en statskundskabsprofessor må dog forventes at kunne nok makroøkonomi til at forstå betydningen af overstatslig kontrol med finansloven, milliard-obligationsopkøb og reduktion af finanslovens underskud til en halv procent, samt betydningen af at tilslutte sig eurosystemets forpligtelser på danske obligationsrenter.

Martin Kaarup

Du har altså kun skrevet 900 mia. £

En billion er 1.000 milliarder (a.k.a. villyard)

Martin Kaarup

Glem ovenstående...

Jeg skal have pudset brillerne!

@Mikael Petersen

Jeps, det har jeg lige opdaget. Jeg er nok ikke vant til at skylde så store summer :o)

Og dit andet indlæg....skal vi blive enige om at jeg skrev fejl.

1.000 tusind
1.000.000 million
1.000.000.000 milliard

Det er let at blive forvirret, for der er forskel på på billioner i Danmark (kontenital europa) og USA og England.

http://da.wikipedia.org/wiki/Billion

Jens Overgaard Bjerre

De almindelige mennesker kommer til at betale for en sådan pagt.som kun betyder kun at man vil give mere til de store penge- og finasieringsindustri.

Og, at man vil 'harmonisere' (det lyder smukt) de statslige udbetalinger og forsikringer, som arbejderne har betalt for hele livet. Det vil sige, at DK og Bulgariens pensioner stal være ens på længere sigt. Ja nu meget kortere sigt.

Og, at man vil starte fra bunden og tage mest fra de fattige. det er nu engang det letteste. Tænk sig at det er sociale og socialistiske partier, som siger ja til den slags asociale forslag og ideer.

Og kun for at de rige skal have mere og sikres. Og politikerne og deres børn kommer selvfølgelig ikke til at mangle noget.

Sikke noget lort!

Skal vi ikke et øjeblik træde ned fra vore politiske elfenben-tårn for at se på situationen.

Både før og efter EU-medlemsskab har de fleste landes politikere, herunder især haft en ren nationalpolitisk dagsorden.

Politisk konsekvens: Studehandler på alle punkter. Enkelte lande har måske lagt sig ekstra i selen, fordi de troede på, at samarbejde, som handler om det fælles bedste er bedre en alle hver for sig.

Lad os lige huske, hvilke konsekvenser hver for isg strategien fører med sig. I den realpolitiske optik er der ikke stor vægt bag danske standpunkter i EU.

Jeg trordet vil være rigtigt sundt for os alle at europa-skeptikerne får syn for sagen, når man ikke længere kan gemme sig bag forklaringen: Det er også (nu igen) de andres skyld, at jeg ikke får det, som jeg ønsker det.

Ethvert voksent menneske ved at alle gode resultater opstår gennem 1) ønske, 2) vilje sættes bag, og 3 ) arbejdes målrettet for,

..så hvad venter i på??

He He det Handler jo mest om at redde de stor Banker ,det glemmer helle pigen bare at fortælle,Men nu kommer vi nok til at høre fra banker og økonomer om hvor forfærdelig det bliver hvis vi ikke går med,men tror sgu ikke danskerne hopper på den igen....

fool me once shame on you fool me twice shame on me....

Det kan undre, at folk brokker sig over, at det er bankerne der reddes, al den stund, at det i høj grad er bankerne der finansierer de statslige underskud vi kører med for at kunne betale for vores velfærd. Med andre ord: at undelade at hjælpe bankerne ville være det samme som at skære den gren over man selv sidder på ...

Ja, Niklas Monrad, og at afskaffe privat bankdrift over night ville være at mindske gælden ganske betydeligt.

"Professor i EU Marlene Wind vurderer, at en tilslutning til erklæringen vil give Danmark større indflydelse og på den måde gavne den danske økonomi.

»Det er i Danmarks interesse at få så meget indflydelse som muligt på europæisk politik, og derfor vil det være i dansk interesse at medvirke til samarbejdet, hvor man i forvejen kan sige, at vi er de facto-medlem af den fælles møntunion,« siger Marlene Wind."

Kunne EU-ekspert Marlene Wind mon ikke lige først forklare den danske befolkning, hvordan i alverden det kan lade sig gøre at vi 'de facto' er medlem af den fælles møntunion, når nu vi retligt har taget forbehold for et sådant medlemsskab? Hvis den almindelige dansker skal kunne overskue - og involvere sig i - fremtidig EU-integration, så er det vel meget fornuftigt at denne først gives forklaring på hvordan juridiske forbehold 'de facto' undermineres og i sidste ende fremstår som ren skueproces.

Ellers ved den almindelige dansker jo alt, alt for lidt om hvordan magten arbejder i EU-systemet. Men en ekspert kan vel forklare sagens mere subtile sammenhænge?

"at afskaffe privat bankdrift over night ville være at mindske gælden ganske betydeligt."

Indførsel af nationalstatslig bankdrift (i en langt større skala end hidti set)l, kunne være en anden vej til opnåelse af et lignende mål.

Peter Jensen, det er dét, der ligger bag 'at afskaffe privat bankdrift'. :-)

Det vil selvfølgelig blive udlagt som et anslag mod den hellige, almindelige ejendomsret; men netop derfor vil det være så gavnligt, fordi det vil vise erhvervslivet, at staterne er centrum for magtudøvelsen. Og så må de jo affinde sig med det - leve med faren for at 'blve taget', hvilket dog næppe vil få virksomhederne til at lukke.

Peter Hansen:
Af samme årsag (anslagstesen) ville det nok være mere fornuftigt at starte med at indføre betydelig statslig bankdrift - og så ad dén vej udkonkurrere de private pengeinstitutter på bl.a. stabilitet, gennemsigtighed og forudsigelighed.

Strategien ville dermed ligne EU's, når det kommer til indførsel af fri konkurrence (som på lang sigt naturligvis udhuler solidaritets- og lighedsprincipperne). Selvom jeg i bund og grund finder etikken anløben.

Brian Pietersen

Monrad, man kan nemt undvære banker, man skal så have pengene udbetalt inden man går hjem fra arbejde, og det kunne faktisk være ok.

»Der er ikke nogen grækere, der kommer til at se de penge. De kommer til at gå til tyske og franske banker,« siger Jens-Peter Bonde.

Det er ingenlunde solidarisk - men politik handler jo i vis udstrækning om at sikre de rige penge.