Læsetid: 4 min.

’Er du FN?’

Under krigen i Libyen blev mange afrikanske gæstearbejdere tvunget til at krydse Middelhavet. De 28.000 flygtninge fra Libyen, som i år er ankommet til Italien, er havnet i en virkelighed, hvor nødhjælp også er en kilde til berigelse
De nigerianske asylansøgere på flygtningecentret Umberto I er indkvarteret på sovesale i tidligere klasselokaler efter først at have været igennem identifikationsprocessen på Siciliens største modtagecenter i Mineo.

De nigerianske asylansøgere på flygtningecentret Umberto I er indkvarteret på sovesale i tidligere klasselokaler efter først at have været igennem identifikationsprocessen på Siciliens største modtagecenter i Mineo.

Minka Jakerson

19. december 2011

SIRACUSA — Det Arabiske Forår fik Italiens flygtningepolitik til at vælte som et korthus. Silvio Berlusconi og hans alliancepartnere i det norditalienske uafhængighedsparti Lega Nord havde gjort en stram udlændingepolitik til et af de store emner ved parlamentsvalget i april 2008. Samarbejdet med Ben Ali i Tunesien, Hosni Mubarak i Egypten og Muammar Gaddafi i Libyen gjorde det muligt at bremse tilstrømningen af bådflygtninge til Syditalien. Bilaterale hjemsendelsesaftaler virkede præventivt i forhold til tilstrømningen af indbyggere fra de nævnte nordafrikanske lande, mens samarbejde om grænsekontrol minimerede antallet af flygtninge fra resten af Afrika. I august 2008 fløj Berlusconi til Benghazi for at underskrive en »partner- og venskabsaftale« med Muammar Gaddafi. Den aftale opsagde Gaddafi, da Berlusconi modvilligt og under højlydte protester fra Lega Nord fulgte trop med NATO-partnerne under krigen i Libyen. Regimet i Tripoli begyndte derefter at bruge flygtningene som et angrebsvåben og truede med at sende en flodbølge af forarmede mod Europas kyster. Omkring hundrede af de afrikanere, som under krigen blev tvunget om bord på tætpakkede, synkefærdige fartøjer, er nu indkvarteret på en nedlagt skole i udkanten af den sicilianske by Siracusa: »Er du FN?« spørger den ene efter den anden, da Informations udsendte aflægger besøg.

Aftalen med Libyen mødte kun sporadiske protester i Europa, selv om FN’s flygtningehøjkommissariat, UNHCR, advarede om konsekvenserne. Gaddafis »store Jamahiriya« (Massernes Stat, red.) havde ingen asyllov og havde ikke tilsluttet sig FN’s menneskerettighedskonvention.

UNHCR’s observatører fik ikke lov til at operere i landet, hvor der blev rapporteret om systematiske menneskerettighedsovertrædelser mod flygtninge, der blev interneret på ubestemt tid eller overladt til deres skæbne i ørkenen: »FN er ikke en tørret figen værd,« udtalte den daværende forsvarsminister, Ignazio La Russa, da flygtningehøjkommissariatet kritiserede den italienske politik.

Nødsituation

Nu har observatørerne adgang til Libyen, så det flygtningepolitiske samarbejde mellem Italien og Libyen kan bringes i overensstemmelse med international lov. Da Mustafa Abdel Jalil, lederen af overgangsregeringen i Libyen, torsdag besøgte Rom for at formalisere genoptagelsen af samarbejdsaftalen, stillede han kun ét krav til Italiens nye ministerpræsident, Mario Monti: Henvisningerne til Gaddafis revolutionære Jamahiriya-stat skal slettes i teksten. Ellers er alt som før, de italienske myndigheder kan stadig på EU-partnernes vegne forhindre immigranter i at søge om asyl: »Den praktiske håndtering af flygtningestrømmen er ikke skrevet ind i aftalen, som kun handlede om samhandel, men var en forudsætning for flygtningesamarbejdet. Nu kan de italienske og libyske myndigheder genoptage afvisningerne på åbent hav, også uden at informere offentligheden. Det er et operationelt spørgsmål, som bliver hemmeligholdt,« siger en FN-kilde til Information.

Efter næsten helt at have bremset tilstrømningen i 2009 og 2010 har Italien i år modtaget 52.000 bådflygtninge, heraf 28.000 fra Libyen. Derfor valgte Berlusconi-regeringen at bringe en række nødparagraffer i anvendelse: Et departement under statsministeriet, Afdelingen for Civilbeskyttelse, der ikke er underlagt de samme regler om f.eks. budgetkontrol som andre myndigheder, fik ansvaret for modtagecentrene, hvor pressen blev forment adgang.

Udlicitering

Civilbeskyttelsen har udliciteret driften af centrene til private organisationer, hvilket ofte betyder, at ikke så få af de 96 euro, som er det daglige budget pr. flygtning, havner i de forkerte lommer. Centret i Siracusa, Umberto I drives af en organisation, der er oprettet af en person, Marco Bianca, som allerede er sigtet for at have snydt den italienske stat for omkring 150.000 euro i forbindelse med driften af et andet center: »Vi er garanteret lægehjælp, advokatbistand og sprogundervisning, men vi har aldrig set en læge, en advokat eller en sproglærer. Vi skulle også have tøj, men selv om vi nu er i december, går de fleste stadig rundt i badesandaler,« påpeger en 29-årig mekaniker fra Tripoli, som er den ene af blot to arabere på centret i Siracusa.

Beboerne er for størstedelens vedkommende flygtninge fra Nigeria. De er indkvarteret på sovesale i de tidligere klasselokaler efter først at have været igennem identifikationsprocessen på Siciliens største modtagecenter i Mineo. I Siracusa er der ingen vagter, så trods forbuddet om presseadgang til centrene, som Italiens nye indenrigsminister først ophævede i tirsdags, kan man frit gå ind. Mange af beboerne fortæller, at de havde fundet arbejde og slået sig ned i Libyen. De havde ingen intentioner om at flygte til Europa, men kom på mellemhånd under krigen, mens andre benyttede muligheden for en gratis overfart: »Vi får ikke lommepenge, selv om vi krav på det,« siger den 22-årige Prince fra Nigeria, som fortæller, at de fleste passagerer på den båd, han ankom med, døde undervejs: »Vi får cigaretter, også selv om vi ikke ryger. Så dem sælger vi for at tjene lidt lommepenge.«

Julegaver

Umberto I blev åbnet i slutningen af juli. På den anden side af den nedlagtes skoles hegn har en række immigranter, som er ankommet for år tilbage og således ikke længere får hjælp af den italienske stat, rejst en teltlejr. Således har de nyankomne udsigt til deres fremtid, hvis de vælger at blive i Italien: »Hvorfor kan jeg ikke lov til at tage til Storbritannien?« siger Prince: »Ingen taler engelsk her, og jeg vil arbejde.«

Rygterne får hurtigt ben at gå på blandt nigerianerne i de italienske flygtningecentre. Forleden hed det sig, at den italienske stat som julegave ville give alle politisk asyl. Så hed det sig, at der var en julegave på 300 euro fra den nye regering i Rom på vej til alle flygtninge i landet. Det forlød, at de lokale administratorer af centrene selv havde snuppet flygtningenes julegave, hvilket — trods et officielt dementi — har medført protester og optøjer flere steder på Sicilien. Den seneste version er, at Nigerias regering har sørget for en julegave på 300 euro til alle nigerianske flygtninge i Italien, som den italienske regering så har stjålet: »Vi vil tale med FN,« understreger Prince og hans landsmænd, der alle er stærkt utilfreds med menuen i Siracusa: »Kattene vil ikke røre ved resterne.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Henning Osvaldsen

Damn Mads Freese, you beat me to it ..
Jeg skulle nemlig lige til at fyre en kommentar af om de ti-tusindvis der druknende da de prøvede at krydse Middelhavet i badekar eller af Cola-flasker hjemmelavede tømmerflåder ..
".. siger den 22-årige Prince fra Nigeria, som fortæller, at de fleste passagerer på den båd, han ankom med, døde undervejs "
Flot, du nævnte dem, og dermed kan du også fremstille Silvios lille Fascistiske Helvede som en Rets-Stat .. Eller hvad det nu er du prøver at bilde mig ind !

Det er så vigtigt at der er en ordentlig aftale om at fordele disse flygtninge i Europa, - men sker der overhovedet noget i den sag?
Det eneste jeg erindrer er afvisninger af den slags forslag, men jeg har måske ikke fulgt godt nok med..

God reportage!