Frankrig forbyder fornægtelse af armensk folkemord

Tyrkiet hjemkaldte i går sin ambassadør i Paris i vrede over, at Nationalforsamlingen har gjort det kriminelt at benægte Det Osmaniske Riges massedrab på over en million armeniere i 1915-1920. I Tyrkiet er benægtelsen af folkemordet officiel politik
’Nogle af de armeniere, der blev dræbt og bragt til det armenske hospital under massakren den 28. februar 1919 i Aleppo (i det nordlige Syrien, der dengang var under osmannisk kontrol. Mange blev drevet ud i den syriske ørken, hvor mange bukkede under). Det er den håndskrevne tekst nederst på dette foto fra   Armenian National Archives   Arkiv

’Nogle af de armeniere, der blev dræbt og bragt til det armenske hospital under massakren den 28. februar 1919 i Aleppo (i det nordlige Syrien, der dengang var under osmannisk kontrol. Mange blev drevet ud i den syriske ørken, hvor mange bukkede under). Det er den håndskrevne tekst nederst på dette foto fra Armenian National Archives Arkiv

Armenian National Archives
23. december 2011

De i forvejen kuldslåede relationer mellem Frankrig og Tyrkiet nåede i går et historisk lavpunkt, da Ankara så sig nødsaget til at hjemkalde sin ambassadør i Paris.

Det skete, straks, efter at Nationalforsamlingen i går med massivt flertal vedtog en ny lov, der gør det ulovligt, at benægte folkemord i almindelighed, herunder at benægte Det Osmanniske Riges massedrab på armeniere i 1915-1920 har karakter af folkemord.

Allerede da det for få dage siden kom frem, at et sådant lovforslag ville blive sat til afstemning, reagerede den tyrkiske regering med vrede og trusler om »repressalier«.

Heri er intet overraskende al den stund, at en sådan benægtelse har været officiel tyrkisk politik i mange årtier. En udvisning af Frankrigs ambassadør ventes kun at være et spørgsmål om tid.

Lovforslaget, som blev fremsat af et menigt medlem af Nicolas Sarkozys borgerlige regering, gør det strafbart at benægte ethvert folkemord. Straframmen går op til et års fængsel og/eller bøde på op til 45.000 euro (godt 335.ooo kr.). Alle franske partier støttede lovforslaget.

Tyrkiets premierminister, Recep Tayyip Erdogan, havde ellers på forhånd advaret præsident Sarkozy om alvorlige politiske, økonomiske og kulturelle konsekvenser og erklæret, at Frankrig hellere skulle tage og gøre op med sin egen »beskidte og blodige historie« i Algeriet og Rwanda.

Tyrkisk intimidering

En strøm af tyrkiske erhvervsledere og politikere havde i dagene før afstemningen belejret Paris for at udøve handelspolitisk pres, navnlig i forhold til energikontrakter og Turkish Airlines’ mulige køb af Airbus-fly. Frankrig er Tyrkiets femtestørste eksportmarked og sjettestørste kilde til tyrkisk import. Men Frankrigs regering blev af disse forsøg på »tyrkisk intimidering« kun ansporet yderligere til at gå videre med sit forsæt. Dog skal der have været intern strid mellem en ubøjelig Sarkozy og hans udenrigsminister, Alain Juppé — denne var fortaler for at udglatte uengihederne med Tyrkiet ud fra det argument, at en forståelse med Tyrkiet er afgørende for Frankrigs politik over for Syrien og Iran.

De diplomatiske gnidninger har stået på over længere tid. Typisk blusser en strid op i tiden før et fransk valg, det vil sige, når Sarkozy i sine bestræbelser på at appellere til den højreorienterede del af vælgerkorpset søger at profilere sig klarere på sin velkendte modstand mod tyrkisk medlemskab af EU.

Sarkozy har da heller ikke gjort sig spor af anstrengelse for at bilægge striden — ifølge Le Monde nægtede han tidligere på ugen sågar at besvare et telefonopkald fra Tyrkiets præsident, Abdullah Gül. Og på et besøg i Armenien i oktober erklærede Sarkozy, at Tyrkiet burde »revidere sin historie« meget hurtigt — i modsat fald ville Frankrig forbyde folkemordsfornægtelse.

Udtalelsen synes at afsløre, at det alene spørgsmålet om det armenske folkemord, der har foranlediget lovforslaget — historien opviser som bekendt mange andre eksempler på nationer med folkemorderisk fortid, (men kun Tyrkiet har protesteret over lovforslaget). Tyrkiet har da også beskyldt Sarkozy for skamløst at ville indynde sig hos franske vælgere med armensk baggrund — af dem er der omkring en halv million. Den franske venstrefløj har dog også været opsat på at for at presse loven igennem.

Armeniere hjalp Rusland

En talskvinde for den franske regering Valérie Precresse afviser, at lovforslaget skulle være tænkt »som et angreb på Tyrkiet«, mens Juppé lægger vægt på, at lovforslaget netop ikke er fremsat af regeringen, men af et menigt medlem af regeringspartiet.

Til avisen Le Monde udtaler den tyrkiske udenrigsminister, Ahmet Davutoglu, at den nye lov er »et angreb på vores nationale værdighed«, der risikerer at skade de igangværende bestræbelser på at bygge bro mellem Tyrkiet og Armenien.

Med støtte i historievidenskabelig konsensus og med opbakning flere udenlandske parlamenter hævder Armenien, at op til halvanden million kristne armeniere fra det nuværende østlige Tyrkiet blev ofre for systematiske massedrab, de fleste på dødsmarcher ud i den syriske ørken, og at dette var en overlagt folkemordspolitik besluttet af den daværende osmanniske regering.

Ankara benægter ikke, at mange blev slået ihjel, men afviser, at drabene havde karakter af folkemord. Snarere skal de ses i sammenhæng med de krigshandlinger, som fandt sted, da russiske soldater invaderede det østlige Anatolien, hvor de fik ofte støtte fra armenske militser med det resultat, at også mange muslimske kurdere og tyrkere blev slået ihjel.

Som led i en fredsaftale enedes Tyrkiet og Armenien i 2009 om, at der skal nedsættes en kommission af internationale eksperter for at klarlægge begivenhederne i 1915-1920.

Ikke politik, men historie

Herved skulle der banes vej for optagelse af diplomatiske forbindelser og åbning af den fælles grænse. Ingen af de to sider har ratificeret aftalen endnu.

I 2001 vedtog Frankrig en lov, der anerkendte massedrabene som folkemord i folkeretslig forstand.

Dengang stemte en del franske parlamentsmedlemmer imod den begrundelse, at det alene tilkommer historikere og ikke en statsmagt at afgøre, hvad der udgør en ’historisk sandhed’.

Denne gang har oppositionen været mere sparsom. En folkevalgt fra det borgerlige regeringsparti UMP, Michel Diefenbacher, der tillige er formand for en tyrkisk-fransk venskabsforening, har dog stillet spørgsmålet:

»Hvad ville vi som franskmænd sige, hvis en fremmed stat kom og gav os besked på, hvad vi skulle mene om massakren på befolkningen i Vendée (en kongetro vestfransk region, der modsatte sig den franske revolution, og kom til at betale en dyr pris: 240.000 blev myrdet fra 1790 til 1796, red.), og truede os med sanktioner, hvis vi tillod os at mene noget andet,« sagde Diefenbacher i går til nyhedsbureauet AFP.

Gårdagens afstemning var kun den første i en længere proces, før loven kan få retskraft. Det er ikke givet, at det vil lykkes at fuldføre denne, før Sarkozys nuværende mandat udløber til foråret.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Arash Shariar

Mon nu hvor man er ved at finde ud af hvem der har begået massemord, man også kunne tage Saddam med? Med hans behandling af Kurdere og Iranere under Iran - Irak krigen??

Eller hvad med USA og dets atombomber der slog 200.000 civile japanere i ihjel?? Eller de flere millioner vietnamesere der fik en omgang agent orange??

Men vi ved alle bedre ikke?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hüseyin Yücel

Ethvert drab på civile er en forbrydelse, som aldrig kan tilgives. Og der er ingen tvivl om, at den osmanniske regering har slået uskyldige ihjel. Men jeg vil våge at spørge følgende:

1) Den tyrkiske stat var ikke grundlagt før 1923, og kan altså derfor ikke direkte hæfte får et sådant folkemord. Det betyder dog ikke, at Tyrkiet ikke bør undersøge historien nærmere.
I den forbindelse vil jeg spørge: Hvad blev der af den komite som skulle undersøge/kulegrave begivenhederne?

2) Er det i princippet et brud på ytringsfriheden, at forbyde enhver at fornægte et folkemord? Bevares, det er uhyggeligt, når fanatikere fornægter holocaust, men er det ikke netop demokratiets job at sikre, at tosser kan udtale sådanne ting?

3) Bør forskning i historien ikke være historikers opgave - og ikke politikernes? Og i forlængelse heraf, var det ikke på tide, at man fik nedsat en international anerkendt komite, så man (langt om længe) kan komme til bunds i denne sag?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jon Møller

Storpolitiske mindreværdskomplekser er vel historisk set verdens farligste og de franske vælgere har masser af dem og tiltrækkes af kandidater, der lægger sig ud med andre lande. At købe sig popularitet på den tilbøjelighed er dybt uansvarligt og dybt skadeligt for os alle.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Hansen

Thomas Holm.

Og hvor mange vælgere med Tyrkisk baggrund ?.

Men Franskmændene burde feje for egen dør før de påpeger skidtet hos de andre.

Tyrkere burde tage et opgør med fortidens synder og beklage folekmordet. Det tager ingen skade af !.

Få den sag ud af verden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sune Olsen

Der bør slet ikke lovgives for at opretholde en bestemt historisk linje. Dette rod er udgået fra de oprindelige holocaustbenægtelseslove, og selv om man kan sympatisere med bevæggrunden bag, så er metoden fuldstændig forfejlet og kontraproduktiv i forhold til formålet.

At ville lovgive sig til en bestemt historisk fortolkning åbner muligheden for at det udarter sig til at siddende regeringer som noget af det første de gør når de kommer til magten, er at lovgive sig til en historisk fortolning som passer deres politisk indoktrinerende formål. Det har allerede længe været kutyme hos diverse diktaturstater (samt et spædt tiltag med en historiekanon hos VKO), men bør ikke høre hjemme i åbne demokratiske samfund.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sune Olsen

Hvis man vil forfægte en historisk linje så bør man anvende argumenter og ikke lovgivning i et forfejlet forsøg på at undgå radikalisering. At den historiske linje man forfægter har fakta på sin side gør jo netop dette endnu nemmere.

Lovgivning vil netop virke mod hensigten, idet de personer der tilslutter sig den ulovlige fortolkning jo netop i kraft af forbuddet vil føle sig endnu mere fremmedgjorte overfor det samfund som har vedtaget sådanne love.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for morten hansen

Det armenske folkemord er et faktum. Punktum! Det er en skændsel, det er et af det 20. århundredes største af slagsen. Det er et sort kapitel i Tyrkiets historie, og at de officielt benægter, føjer kun skændsel til skændsel. Det ville i ét og alt tjene Tyrkiet at få taget hul på den byld.

Når det er sagt uden at blinke, så kan man undre sig over, hvorfor dobbeltmoralens holdeplads, Frankrig, lige plundselig er blevet så moralsk hellige.

Kunne det tænke sig at et lille retfærdighedskorstog kan aflede opmærksomheden fra dette afdankede imperiums umådelige forbrydelser, som ingen ende vil tage? Man behøver blot at minde om Frankrigs svinske grusomheder mod nordafrikanerne.

Kunne det tænke sig at filosoffen og zionisten Bernard Henry Levi ligesom under Libyenkrigen har hvisket søde ord i ørene på wannabe-napoleon, Sarkozy og hans propagandamaskineri? I disse dage er Frankrig involveret i starten på en ny lynkrig, denne gang mod Syrien. Senere kommer Iran. Og Pakistan. Og ....

Kunne det tænke sig, at der var en forbindelse mellem den bitre tone og strid mellem Israel og Tyrkiet efter nedskydningen af de 9 tyrkiske statsborgere, der var ombord på et skib, som bragte hjælp til Gaza? Erdogan og Netanjahu er de argeste fjender. Tyrkiet har nægtet Israel at overflyve deres område, 'når' de skal bombe Iran. Nåmen, så flyver de nok over Saudiarabien i stedet. Lad os ikke her fordybe os i, at den saudiske kongefamilie er en gammel jødisk slægt, men blot konstatere, at der er en fæl stank af saudisk financiering bag de krigshandlinger og den terrorvirksomhed, vi ser i verden, hvoraf strørstedelen er statsdreven-terror - også den, vi tror er oprørs-terror.

Kunne det med andre ord tænkes, at et bekvemt udfald mod Tyrkiet er en del af en større kampagne, som de færreste kan gennemskue? Og medierne har åbenbart ikke i dag journalister, der evner - eller har lov til - at optrevle disse sammenhænge. Sammenhænge synes i det hele taget i dag at være en mangelvare. Alle nyheder er blevet meningsløst, fragmenteret nonsense.

Lad os endelig minde os selv om det armenske folkemord. Men læg gerne mærke til ud af øjenkrogen, hvad den slags kan bruges til.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Wendt

Hvis tyrkiet er oprettet efter krigen, giver det ingen mening at bede tyrkerne om at stå til ansvar. At riget blev styret derfra er så hvad det er, men det er en helt ny konstruktion.

Samtidig virker det absurd med det første påbud, mens de selv begår folkemord.

anbefalede denne kommentar