Læsetid: 6 min.

Gældsbjerget spærrer vejen for irsk genrejsning

I Irland er væksten vendt tilbage, og der tales nu om, hvad man kan lære Europa. Men eurokrise og gældsbjerg kan blokere vejen for irsk genrejsning. Den irske regering er nu draget til Bruxelles for at kræve indrømmelser
Irerne er tilsyneladende på vej til at genrejse samfunds-økonomien. Men den almindelige irer betaler en høj pris i form af voldsomme nedskæringer i de offentlige udgifter, stigende arbejdsløshed og faldende huspriser.

Irerne er tilsyneladende på vej til at genrejse samfunds-økonomien. Men den almindelige irer betaler en høj pris i form af voldsomme nedskæringer i de offentlige udgifter, stigende arbejdsløshed og faldende huspriser.

Peter Muhly

9. december 2011

Et år efter, at Irland modstræbende måtte acceptere en redningspakke fra EU og IMF, er der spirende tegn på, at den irske økonomi er i bedring. Eksporten er steget med 5,4 procent i de første ni måneder af 2011. BNP steg med 1,2 procent i andet kvartal sammenlignet med et fald i 2010 på 0,4 procent og hele syv procent i 2009. Og budgetunderskuddet er faldet til omkring 10 procent — stadig langt over eurozonekravet om højst tre procent, men langt fra de 32 procent i 2010.

Alt sammen opmuntrende tal, der har fået den tyske kansler, Angela Merkel, til at rose Irland for at »være et fremragende eksempel«, mens den franske præsident, Nicolas Sarkozy, har erklæret Irland »næsten ude af krisen«.

Både internt i Irland og i resten af Europa er der nu så småt begyndt at lyde opfordringer om at tage ved lære af den irske genrejsningspolitik — en blanding af benhårde nedskæringer af de offentlige udgifter koblet med fokus på »at vokse sig ud af krisen« gennem eksport.

»Irland er enestående inden for EU, fordi vi har formået at forblive konkurrencedygtige inden for møntunionen. Så selv på et svært marked har vi formået at kapre markedsandele,« siger Fergal O’Brien, cheføkonom i Irish Business and Employers Confederation til Bloomberg.

»Diskussionen i Dublin er nu: Hvordan kan vi forme Europa? For vi har en masse, som Europa kan lære af i forhold til den måde, vi har tilpasset vores økonomi, den måde vi har leveret strukturel reform, og den måde vi har fået konkurrenceevnen tilbage,« tilføjer han.

Eksport-drevet økonomi

Alan McQuaid, cheføkonom i Bloxham Stockbrokers i Dublin, er enig:

»Irland er i en meget bedre position end andre perifere eurozone-gældslande til at komme igen, når der kommer gang i verdensøkonomien, på grund af sin dynamiske eksportsektor,« siger han til Financial Times.

En analyse, som Simon Tilford, cheføkonom i tænketanken Centre for European Reform i London, deler:

»Hvis noget land i eurozonen kan vokse sig ud af krisen, er det Irland, fordi det er en lille, åben eksport-drevet økonomi,« siger han til Information.

Mens han er enig i, at de øvrige gældsramte lande kan lære en masse af Irland i forhold til, hvordan landet har moderniseret sin økonomi, er han imidlertid mindre sikker på, at den eksport-drevne genrejsning i Irland kan kopieres i de øvrige lande.

»Alle lande kan ikke eksportere sig ud af krisen samtidig — hvis Grækenland og Portugal skulle gøre det samme, ville det kræve, at Tyskland og Holland og andre lande eksporterede mindre,« siger Tilford.

Desuden er der stor forskel på udgangspunktet for de forskellige kriseramte økonomier — især Grækenland og Portugal, påpeger eksperterne. De sydeuropæiske lande er blevet kritiseret for ikke som lovet at have gennemført reformer og modernisering af deres økonomier — et krav for at komme med i euroen. Manglende konkurrencedygtighed og voksende gæld prægede disse landes økonomier allerede inden bankkrisen i 2008.

Irland — og Spanien — derimod opfyldte pænt eurosamarbejdets krav, og Irland havde haft stor succes med fra 1990’erne at tiltrække udenlandske virksomheder med en kombination af en lav selskabsskat på 12,5 procent og en veluddannet engelsktalende arbejdsstyrke.

Forud for 2008-krisen — fremprovokeret af Lehman Brothers-kollapset i USA — havde Irland »ingen gæld«, påpeger Tilford. Og Dublin havde et overskud på statsfinanserne på gennemsnitligt 1,6 procent af BNP over de ni år op til krisens start.

Boligboblen brister

Hvad Irland dog også havde, var et byggeboom finansieret af uforsigtige irske banker, der igen var finansieret af udlånsvillige europæiske banker.

Med finanskrisen bristede boblen, huspriserne styrtdykkede, og frem for at lade bankerne kollapse som på Island valgte de irske politikere — under pres fra den Europæiske Centralbank — at redde dem. Dermed blev bankgæld til statsgæld, der som resultat steg til 109 procent af BNP.

På den svære vej tilbage fra afgrunden har irerne måttet acceptere massive nedskæringer af de offentlige udgifter — dvs. reduktion af lønninger, tilskuddene til uddannelse, til sundhedsvæsenet osv. (se boks). Tidligere på ugen offentliggjorde den irske koalitionsregering nye nedskæringer på 3,8 mia. euro på 2012-budgettet, hvilket betyder, at landet i alt har skåret 25 mia. euro — svarende til 15 procent af det nuværende bruttonationalprodukt — ud af økonomien siden midten af 2008.

Udviklingen har reelt betydet, at Irland har foretaget en såkaldt ’intern devaluering’, som — vurderer regeringen — er på over 16 procent.

Men netop disse tiltag har været med til at gøre landet endnu mere attraktivt for udenlandske investorer, påpeger flere økonomer. Direkte udenlandske investeringer i landet er steget med 66 procent i første halvdel af 2011 til 33 mia. dollar.

Det er især teknologisektoren, der blomstrer. Intel, Microsoft, Google, eBay, Facebook og senest Twitter har slået sig ned i Irland og udgør nu rygraden i landets eksportsektor, der også tæller mange af verdens dominerende medicinal- og finansvirksomheder.

Alt i alt er resultatet, at landets eksport nu overstiger niveauet fra før krisen.

»En økonomi, der oplever en fire procents nedgang (i 2011, red.), med banker, der ikke låner ud, og en massiv byrde i form af husgæld, der alligevel ender med et positivt (økonomisk vækst-)tal er en bemærkelsesværdig bedrift,« siger Karl Whelan, professor i økonomi på University College Dublin, til Financial Times, og erklærer sig »overrasket« over, at det har kunnet lade sig gøre.

Gældsbjerget

Solstrålehistorien har fået eurozonens ledere til at fremhæve Irland som beviset på, at de havde ret i deres krav om massive nedskæringer og reformer til gengæld for økonomiske redningspakker som opskriften på at skabe vækst.

Men trods væksten har irerne stadigvæk et enormt problem: Den gæld på 85 mia. euro, Irlands forrige regering stiftede for at kunne betale for redningen af de irske banker, uden at det kom til at koste aktionærerne. Beløbet er kontroversielt i Irland, hvor man føler, at landet blev tvunget af Den Europæiske Centralbank (ECB) til at garantere aktionærernes indskud, fordi det kunne have truet hele det europæiske banksystem, hvis landet havde ladet aktionærerne betale en del af regningen.

»Vi har båret en uhørt byrde for at beskytte det europæiske banksystem fra smitten. Hvor der er en hensynsløs låntager, er der også en hensynsløs udlåner,« siger den irske finansminister, Michael Noonan, til The Daily Telegraph.

David Begg, generalsekretær i den irske Congress of Trade Unions, er endnu mere kritisk:

»Det er ECB’s version af risikobelønnings-kapitalisme: risikofrit for tyske og britiske banker, som hensynsløst lånte ud til vores dårligt ledede banker, mens 1,8 mio. irske skatteydere må betale regningen. Men vi har ikke råd til at betale, så simpelt er det. Gældsbyrden er uholdbar.«

Samme konklusion er Simon Tilford nået til:

»Den er uholdbar, medmindre de får pæn økonomisk vækst og reel vækst i den hjemlige økonomi, som lige nu ikke vokser. Hvis ikke det sker, er gælden ikke holdbar,« siger han og peger på, at nedjusteringen af væksten i resten af Europa vil »ramme Irland hårdt«.

»Jeg tror ikke, at den irske økonomi vil vokse næste år,« vurderer han.

Af den grund har den irske regering lovet befolkningen, at den vil kræve indrømmelser i forhold til gældsbyrden på topmødet i Bruxelles, der begyndte i går. Og den har et afpresningsmiddel. Sandsynligheden for, at irerne vil stemme ja til en ny EU-traktat i en folkeafstemning i det nuværende klima, er minimal, medmindre landet får massive indrømmelser, påpeger politikerne. De behøver ikke minde kollegerne i EU om resultatet af 2007- afstemningen om Lissabon-traktaten og 2001-afstemningen om Nice-traktaten, der begge blev afvist af de dengang mere EU-positive irere.

»Vi siger det ikke officielt,« forklarer finansminister Noonan Financial Times, »men en mulighed er en længere løbetid til en lavere rente«.

Simon Tilford har dog svært ved at se for sig, at irerne — selv med en lempelse af vilkårene for lånene — vil stemme ja til en ny EU-traktat.

»Den politiske situation i Irland har ændret sig fundamentalt som resultat af måden, bankkrisen blev håndteret på. Det har gjort irerne meget skeptiske over for EU. Jeg tror ikke, at det vil lykkes de irske politikere at gøre fremskridt på området, men selv hvis de får indrømmelser, tror jeg ikke, de vil kunne vinde en folkeafstemning,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu