Græsk statistikchef anklaget for at overdrive krisen

Det var Grækenland, der i 2009 antændte den sidenhen løbske gældskrise, efter at landet erkendte at have løjet om størrelsen på sit statsunderskud. Landets finansministerium havde hævdet, at underskuddet var 3,7 procent af BNP — et tal som den dengang nytiltrådte socialistiske PASOK-regering reviderede til 12,4 procent.

Nu er landets statistikchef, Andreas Georgiou, blevet stævnet for landets chefanklager for finansiel kriminalitet, beskyldt for at have »forrådt den nationale interesse«. Der er imidlertid ikke tale om den statistikchef, der var ansvarlig for frem til 2009 at have forfalsket data om landets offentlige finanser, men derimod manden, der blev hentet ind som direktør for det nye, uafhængige Elstat (Grækenlands statistiske kontor, red.) i 2010 — efter krav fra EU og Den Internationale Valutafond, IMF, — for at rydde op i en statistisk og politisk kultur, der ifølge en EU-revisionsrapport havde ført til »bevidst misrapportering«. Rapporten beskyldte Grækenland for »tvetydig bemyndigelse af embedsmænd, mangel på skriftlige instruktioner og dokumentation, som gør kvaliteten af økonomisk statistik til genstand for politisk pres«.

Brud på forfatningen

Andreas Georgiou — der kom fra et job i IMF, hvor han havde arbejdet i 20 år — opjusterede i en rapport i august 2010 landets 2009-underskud fra 12,4 procent til 15,8 procent. Og det er den opjustering,som nu har ført til anklager om manipulation af tallene med det formål at få krisen til at se værre ud, end den faktisk var. Konsekvensen af justeringen blev ekstra hårde nedskæringer, som kunne have været undgået, mener en jurist fra Advokaternes Fagforening, der står bag en af to anklager mod Georgiou.

»Landet var allerede i dyb krise. Lederen af Elstat skulle have sat Grækenlands interesser over et spørgsmål om tal, som altid vil være til debat,« siger juristen, der ønsker at være anonym, til Financial Times.

Fagforeningen kræver en politiefterforskning, fordi den mener, at »oppustningen« af underskuddet »skadede Grækenlands nationale suverænitet og var et forfatningsbrud«.

Den anden anklage kommer fra professor i statistik Zoë Georganta, et tidligere medlem af Elstats bestyrelse, der sammen med resten af den gamle bestyrelse blev fyret for nylig.

»Jeg er stadigvæk overbevist om, at metoden var ukorrekt, og at underskuddet ikke hvilede på noget videnskabeligt grundlag,« siger hun ligeledes til Financial Times.

Georganta mener, at opjusteringen blev foretaget under pres fra Tyskland med henblik på at retfærdiggøre hårde nedskæringer. Hun og en række andre bestyrelsesmedlemmer havde desuden krævet, at bestyrelsen i fællesskab skulle godkende tallene for de offentlige finanser, før de blev sendt til EU-Kommissionens statistiske bureau, Eurostat, hvilket imidlertid er i strid med det nye uafhængige Elstats regler og EU-praksis.

Politisk debat

Debatten om de kontroversielle græske statistikker afspejler ifølge iagttagere graden af den fornægtelse, der stadig finder sted i det græske samfund — parlamentsmedlemmer fra Grækenlands fem større politiske partier har bestridt det opjusterede tal. Senest er statistikkerne blevet en del af den politiske debat, om hvem der er mest skyld i rodet og de efterfølgende upopulære nedskæringer.

»Der er selvfølgelig en politisk side af det her. Græske statistikker er et stort debatemne i Grækenland og i Europa generelt, og for nylig er det også blevet et vigtigt politisk emne,« forklarer Alexandros Nafpliotis, Grækenlandsekspert tilknyttet London School of Economics, til Information. »Der tales nu vidt og bredt i Athen om, at kort efter PASOK-regeringen kom til magten i 2009, forsøgte den at hæve 2009-budgetunderskuddet kunstigt fra 13,4 procent til 15,8 procent for at vise, hvor ineffektiv den forhenværende Ny Demokrati-regering var, og hvor svær en opgave PASOK-regeringen ville få med at håndtere problemet. På samme måde prøver Ny Demokrati nu at drage fordel af de friske beskyldninger for at bevise, at dens håndtering af økonomien ikke var så slem, og at PASOK har solgt ud,« forklarer han.

Sagen vil uden tvivl skade såvel Grækenland som hele eurozonen yderligere, mener flere iagttagere.

Statistik er en kampsport

Avisen Christian Science Monitor vurderer i en leder, at sagen har »potentialet til at spænde ben for Europas forsøg på at rede euroen og bringe kontinentets enhedseksperiment i fare« netop som den tyske kansler, Angela Merkel, og den franske præsident, Nicolas Sarkozy, mødes for at diskutere yderligere integration af eurolandenes finanspolitikker.

Nafpliotis er enig i, at sagen vil betyde »mere usikkerhed på markederne« og tilføjer, at det »er helt sikkert, at alt det her vil skade Grækenlands image i udlandet yderligere«.

»Den kendsgerning, at næsten ethvert aspekt af den økonomiske aktivitet synes at være et spørgsmål om politisk famlen og strid, vil helt sikkert skade Grækenlands chancer for at tiltrække udenlandske investeringer og dermed at komme ovenpå igen,« siger han.

Den anklagede selv — der skal møde op som »mistænkt« til høring den 12. december og risikerer fængsel på livstid, hvis han findes skyldig i at »forråde nationale interesser« — afviser at have gjort noget som helst forkert: »Jeg bliver retsforfulgt for ikke at have udført kreativ bogføring,« siger Andreas Georgiou til Financial Times. »Vi ville gerne være en god, kedelig institution, der udfører sit job. Desværre er statistik en kampsport i Grækenland,« tilføjer han.