Læsetid: 4 min.

Irak er — igen — i politisk opløsning

Få uger efter at USA har trukket sig ud af landet, befinder Irak sig igen i politisk kaos. Bombe-angreb og en arrestordre mod landets sunni-muslimske vicepræsident får flere parter til at kræve et tidligt valg, mens de sekteriske grupper hastigt glider længere og længere væk fra hinanden
Demonstranter, der støtter premierminister Maliki, forlanger retsforfølgelse af vicepræsident Tariq al-Hashimi ved en demonstration  i byen Baquba.

Demonstranter, der støtter premierminister Maliki, forlanger retsforfølgelse af vicepræsident Tariq al-Hashimi ved en demonstration i byen Baquba.

29. december 2011

December måned var ikke i udpræget grad præget af salig julefred i Irak. Knap havde de sidste militære lastvogne fra det amerikanske militær forladt irakisk jord, før det politiske slagsmål startede, som pessimister havde forudset, og amerikanske myndigheder afvist. Et slagsmål, der er blevet ledsaget af en kraftig vækst i antallet af bombe-angreb, hvor 68 blev dræbt ved en række koordinerede angreb den 22. december, og syv blev dræbt i et angreb på indenrigsministeriet i forgårs.

Uroen startede for så vidt allerede i oktober og november med en række arrestationer af politiske og militære personer, der primært stammede fra Iraks sunni-minoritet, og som vakte en del vrede i den allerede skeptiske befolkningsgruppe.

»Ifølge mine kilder er der en god sandsynlighed for, at de, som blev arresteret, er uskyldige. Og regeringen har ikke givet dem mulighed for at forsvare sig ved en retfærdig retssag, hvilket er en krænkelse af den irakiske forfatning og irakiske love,« sagde den sunnimuslimske vicepræsident Tariq al-Hashimi i et interview med nyhedssitet niqash for to uger siden. Han var temmelig kritisk mod sin egen regering og forklarede, at han havde udbedt sig både beviser og forklaring fra den shiamuslimske premierminister Nouri al-Maliki, men ikke hørt et ord tilbage fra ham.

I stedet fik han få dage senere en arrestordre udstedt mod sig for at stå bag dødspatruljer i 2006-2007, da den vold, der stadig dominerer Irak, var på sit højeste, og Danmark stadigvæk var til stede i Irak og en del af det vanskelige spil mellem Iraks krigende sekteriske grupper.

Arrestordren har øget vreden og givet mere luft til de kritikere, der mener, at Maliki med en række tiltag er i færd med at sætte det skrøbelige og noget ridsede irakiske demokrati ud af kraft, og at den aktion har været nøje timet med den amerikanske exit.

Resultatet er en tilbagevenden til det anarki, der herskede i ni regeringsløse måneder sidste år.

Lige nu er parlamentet igen midlertidigt opløst. Sunni-politikere fra Hashimi og Malikis hovedrival, Iyad Allawis, Iraqiya-blok, der i slutningen af sidste år modstræbende gik i regering med Maliki til gengæld for en række indrømmelser og poster, de i vid udstrækning ikke har fået, har i de seneste dage krævet nyvalg.

I forgårs fik blokken, der reelt har fungeret som et oppositionsparti inden for regeringen, støtte fra en lidt uventet side, da den kontroversielle shia-politiker Moqtada al-Sadr tilsluttede sig stemmerne, der kræver, at Maliki udskriver valg.

I de seneste dage har parlamentsformand Usama Nujaifi fra Iraqiya-blokken så holdt møder med den irakiske præsident, Jalal Talabani, og den kurdiske selvstyreleder, Mahmoud Barzani, om at stille et mistillids- votum til Maliki.

»Mulighederne er enten at opløse parlamentet og udskrive nyvalg, eller at Malikis blok, National Alliance, udskifter deres premier- minister,« udtalte blokkens talsmand kategorisk til irakiske medier.

’Værre end Saddam’

Spørgsmålet er, hvad Maliki har at vinde ved de drastiske handlinger, der lynhurtigt har vendt store dele af det politiske system imod ham og fået irakiske politikere til at udtale, at han er »værre end Saddam Hussein«, som en sunni-toppolitiker, den nu ligeledes detroniserede viceminister Saleh al-Mutlaq, formulerede det.

Maliki, der netop var vendt hjem fra samtaler med den amerikanske ledelse, da han sanktionerede arrest- ordren mod sin politiske rival, håber givetvis, at en arrestation kan udløse en opsplitning af de irakiske blokke. Han fører allerede samtaler med en udbryderfraktion fra Hashimis Iraqiya-blok, og han kan håbe, at angrebet kan splitte oppositionen så meget, at han kan slippe ud af det snærende net af kontrolmekanismer, valgets politiske forlig med oppositionen anbragte ham i.

Samtidig træder de udenlandske interessehavere klarere og klarere frem i det postamerikanske magtrum. I det interview, vicepræsident Hashimi gav kort før arrestordren, udtalte han sig udpræget positivt om Tyrkiets rolle i Irak og omvendt stærkt negativt om Irans — og ikke mindst om Malikis beslutning om at støtte det pressede Assad-styre i Syrien.

Nej til samarbejde

Ingen ved reelt, hvordan den regionale magtbalance ser ud om få måneder, men med en presset akse mellem Iran, Syrien og Libanons Hizbollah er kampen for at placere Irak i enten den ene eller anden lejr intensiveret. USA’s vicepræsident, Joe Biden, fik da også en kurv, da han i kølvandet på arrestationen ringede til Maliki og opfordrede ham til at samarbejde med sine politiske modstandere.

»Tidligere politiske faser krævede aftaler, hvor vi var facade for et (sekterisk) kvotesystem. Men i den fase, vi nu befinder os i, eksisterer den politik ikke længere,« sagde Maliki på en pressekonference.

I mellemtiden befinder stridens kerne, vicepræsident Hashimi, sig i Kurdistan, hvorfra han nægter at lade sig udlevere til retsforfølgelse i Bagdad. Netop de kurdiske politikere sidder i vid udstrækning med nøglen til at løse konflikten — med mægling og i kraft af at være den tredje store blok i irakisk politik. Men spørgsmålet er, om selv et hurtigt fix vil holde i det lange løb i et Irak, hvor magtspillet synes blæst helt åbent. Og om Maliki er interesseret i at dele magten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Spild af liv og penge; og så endda det hele begrundet på løgne !

At saddam var en forbryder er der vist ike den store tvivl om; At efterfølgerne ligeledes er forbrydere vil tiden vise.

Demokrati var vi ikke mange der troede på !

Demokrati vokser op indefra, når folket er klar til det.
Irakerne er tilsyneladende ikke klar endnu.