Baggrund
Læsetid: 4 min.

I Kina markeres julen med fængselsdomme til dissidenter

Det kinesiske styre afslutter et politisk turbulent år med usædvanligt hårde fængselsstraffe til to dissidenter
Aktivisten Chen Xi fik 10 års fængsel for ’opfordring til statsundergravende virksomhed’, mens menneskerettighedsadvokatenGao Zhisheng (billede) endnu en gang er blevet idømt tre års fængsel.

Aktivisten Chen Xi fik 10 års fængsel for ’opfordring til statsundergravende virksomhed’, mens menneskerettighedsadvokatenGao Zhisheng (billede) endnu en gang er blevet idømt tre års fængsel.

Udland
28. december 2011

Julen er som bekendt traditionernes tid, og i Kina er styret tilsyneladende ved at etablere sin helt egen af slagsen: fængsling af dissidenter. I slutningen af sidste uge blev 42-årige Chen Wei dømt til ni års fængsel for ’opfordring til statsundergravende virksomhed’. Han havde i artikler på internettet krævet ytringsfrihed og politiske reformer. Og i denne uge fik 57-årige Chen Xi en dom på 10 år for samme forbrydelse. Også han havde på internettet udtrykt ønske om reformer og forbedrede menneskerettigheder.

Med dommene mod de to mænd, som begge er veteraner fra protesterne på Den Himmelske Freds Plads i 1989, lader det kommunistiske styre til at bygge videre på et nyt juleritual. Dommene mod Chen Wei og Chen Xi er nogle af de hårdeste til systemkritikere, siden Liu Xiaobo, sidste års vinder af Nobels Fredspris, blev dømt til 11 års fængsel første juledag 2009.

Ifølge menneskerettighedsorganisationer satser den kinesiske regering på at få skaffet kritikere af vejen i ly af juledagene i et håb om, at mange vestlige diplomaters og journalisters juleferier vil minimere fokus på fængslingerne og dermed kritikken af dem.

»De kinesiske myndigheder lader til at regne med, at de vil undgå international bevågenhed på grund af jule- ferien, så de afsiger den ene hårde dom efter den anden på dette tidspunkt til mindre kendte aktivister som Chen Xi og Chen Wei,« siger Renee Xia, den internationale leder af menneskerettighedsorganisationen China Human Rights Defenders, til avisen Daily Telegraph.

Og til Wall Street Journal siger Nicholas Bequelin fra Human Rights Watch:

»Timingen af meddelelsen (om fængselsdommene, red.) er helt bevidst.«

Præget af hård kurs

Kina brugte også julemåneden til at meddele, at den kendte menneskerettighedsadvokat Gao Zhisheng igen fængsles i tre år. Han blev i 2006 dømt til tre års fængsel for statsundergravende virksomhed, og selv om han siden officielt har været på fri fod, har myndighederne dog alligevel holdt ham fængslet på en hemmelig lokalitet uden dom og kun med sporadisk kontakt med omverdenen de sidste år. Han har dog tidligere formået at fortælle omverdenen om den brutale tortur, hans fangevogtere har udsat ham for.

Om julehøjtiden vitterligt er en del af det kinesiske styres overvejelser, når det beslutter at straffe sine kritikere, er diskutabelt. Hvis ønsket er at undgå vestlig opmærksomhed på sagerne, så var det i hvert fald en gevaldig fejlkalkule i relation til juledommen 2009 mod Liu Xiaobo. Fængslingen af dissidenten førte til omfattende international fordømmelse og til en større diplomatisk krise for Beijing — specielt efter Liu blev tildelt Nobels Fredspris.

Men de seneste lange fængselsdomme understreger dog atmosfæren i Kina i 2011, som har været præget af uroligheder og myndighedernes hårdeste kurs over for systemkritikere i et årti. Det startede i februar, da myndighederne reagerede på anonyme opfordringer på internettet til en kinesisk revolte inspireret af opstandene i Nordafrika og Mellemøsten. Selv om der tilsyneladende ikke var nogen folkelig opbakning bag opfordringerne til oprør, besluttede styret alligevel at chikanere, arrestere eller på anden måde frihedsberøve kendte menneskerettighedsadvokater, kunstnere, forfattere og aktivister. I flere tilfælde blev de udsat for tortur. Det mest prominente offer var den internationalt kendte kunstner Ai Weiwei, som blev tilbageholdt i 81 dage og senere anklaget for skattesvig.

Frygt for uro

Samtidig har 2011 været præget af uroligheder. I sommer gjorde medlemmer af det mongolske mindretal i Indre Mongoliet oprør mod tabet af deres græsmarker til Han-kinesere, landets dominerende befolkningsgruppe. Desuden har mindst 10 tibetanske munke i løbet af året sat ild til sig selv i dramatiske protester mod de kinesiske myndigheders magtanvendelse. I efteråret er der udbrudt flere arbejderprotester i landets kystprovinser med krav om bedre betaling og behandling af landets migrantarbejdere. Og senest har der været åbne oprør i den sydlige Guangdong-provins med klager over både korruption og forurening.

Med frygten for uro har det været vigtigt for styret at give lange fængselsstraffe til dissidenter som Chen Xi og Chen Wei for at afskrække andre fra at udtrykke deres kritik, hævder Renee Xia:

»Strenge straffe er den kinesiske regerings klare valg som respons på de stadigt flere protester hjemme og i store dele af verden. Regeringen har til hensigt at ’dræbe kyllingen med det formål at skræmme aberne’,« siger Xia til Daily Telegraph.

Chen Xi har været fængslet før. Han fik en dom på tre år i 1989 for at have deltaget i protesterne på Den Himmelske Freds Plads og blev fængslet i 10 år i 1996 for at »organisere og lede en kontrarevolutionær gruppe«.

Chen Wei fik sin dom på ni års fængsel efter en retssag, der blot varede to timer. Anklagerne sagde, at han mellem marts 2009 og januar i år havde udgivet »provokerende artikler«, der var kritiske over for regeringen.

Den Europæiske Unions ambassadør i Beijing, Markus Ederer, sagde hen over weekenden, at EU er »dybt bekymret« over fængselsdommen til Chen Wei.

»EU holder fast i, at ytringsfrihed er en universel menneskerettighed, og vi opfordrer til, at politisk debat frem for strafferetten bruges til at forlige forskellige politiske holdninger,« sagde Ederer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

Markerer man julen i Kina? Ud over det kristne mindretal, som da vist ikke henretter nogen.

Henrik L Nielsen

Niels-Holger Nilsen

Nu handler artiklen ikke så specielt meget om en markering af julen som den handler om et muligt forsøg på at skjule sig bag den.

Men ja, julen markeres efterhånden stort i specielt de større rige byer, hvor retail-handlen har forstået at udnytte denne mulighed for at skabe større omsætning.

Så uagtet at julen som sådan ikke er fuldstændigt udbredt, at så har de forstået det kommercielle budskab. Om de så har sans for det er jo en smagssag. http://english.cntv.cn/20111220/111773.shtml

Niels-Holger Nielsen

"Om julehøjtiden vitterligt er en del af det kinesiske styres overvejelser, når det beslutter at straffe sine kritikere, er diskutabelt."

Michael Kongstad Nielsen

Man mister tilliden til, at Martin Gøttske og
Information kan skrive fair, uafhængig, nuanceret og fordomsfri journalistik om Kina, når man læser dette.

Lars Henning Osvaldsen

Michael, tal venligst for dig selv .
Jeg hilser enhver artikel der beskriver virkeligheden i det
post-Maoistiske diktatur velkommen ..

Lars H.O.

Helt fint at kritisrere lande, herunder Kina, der agerer med dødstraf og undertrykkelse af den frie mening, og det er vel heller ikke det punkt der kritiseres ?

Michael Kongstad Nielsen

Selvfølgelig er der protester og klager og modstand i Kina - alt andet ville være utænkeligt. Men man (jeg) kunne godt tænke sig (mig), at de dygtige journalister gik lidt dybere i materien. Hvori består protesterne? Hvad er indholdet? Hvad er domspræmisserne (selv i Kina må der være skriftlige domme, som man kan studere). Og f. eks. om Wukan i Guangdong-provinsen, hvor der har været oprør - forklar den egentlige baggrund.

Henrik L Nielsen

Michael Kongsted Nielsen,

Du kan godt finde nogen domme fra Kina på tryk, men det er langt fra ensbetydende med at det er sandheden du det læser. De Kinesiske domstole er så gennemsyret af korruption og politisk kontrol, at de skrevne domme sjældent er det papir værd de er skrevet på. De har en grundlov, som de heller ikke følger med mindre det lige passer den politisk overordnede i situationen. Og det er nogenlunde det situationen i Wuhan handler om.