Læsetid: 4 min.

Kosovos serbere søger mod Rusland

Serberne i Kosovo føler sig svigtet af både Serbien og det internationale samfund. I desperation søger de nu om statsborgerskab i Rusland, mens nye etniske uroligheder blusser op i Kosovo
8. december 2011

Kosovo-serbere bor i et land, de ikke anerkender som et selvstændigt land og ikke ønsker at bo i. Men der er ingen hjælp at hente hos hverken det internationale samfund eller den serbiske regering i Beograd. Den serbiske regering bliver i sin jagt efter et EU-medlemskab presset til at anerkende Kosovo som et selvstændig land og dermed lade sine tidligere landsmænd i stikken.

Det gør ondt på Kosovos serbere, som i deres desperation har vendt sig mod Rusland, der er kendt for at beskytte sine borgere i udlandet. Noget der vækker genklang hos Kosovo-serberne, som i stigende antal ansøger om russisk statsborgerskab. I midten af november ansøgte knap 22.000 Kosovo-serbere om russisk pas, og talsmand for organisationen Bevægelsen for Gammel Serbien, Zlatibor Djordevic, lægger ikke skjul på, at Kosovo-serbernes ansøgninger om russisk statsborgerskab skyldes et håb om beskyttelse.

»Vi har med alle mulige midler forsøgt at få beskyttelse fra vores eget land (Serbien), men det sender os tilbage til landet, som vi nægter at anerkende,« siger Zlatibor Djordjevic til det russiske nyhedsbureau Ria Novosti.

Han tilføjer, at hans organisation heller ikke vil anerkende aftaler mellem Kosovo og Serbien, som på foranledning af EU begyndte forhandlinger i marts.

Rusland positiv

De Kosovo-serbiske ansøgninger er blevet afleveret på den russiske ambassade i Beograd, og bliver ifølge den russiske ambassadør i Serbien sendt til behandling i den russiske Duma. De første udmeldinger fra Rusland er dog positive.

»Rent politisk forstår vi Kosovo-serbernes motiver og vil behandle ansøgningerne seriøst,« sagde den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov til det russiske nyhedsbureau Interfax.

Han er ikke den eneste russiske politiker, der har udtalt sig positivt om Kosovo-serbernes ønske. Flere fremtrædende russiske politikere støtter op om ansøgningerne. Den russiske ambassadør i NATO, Dmitrij Rogozin, kommenterede ansøgningerne ved at foreslå Kosovo-serberne at emigrere til Rusland.

»Kosovo-serbere er ikke fremmede mennesker for os. De vil kunne finde et nyt hjemland i Rusland og blive en del af det russiske repatriationprogram for russiske statsborgere i udlandet,« sagde han til Interfax.

Flere kommer til

De gode toner fra Moskva giver flere Kosovo-serbere blod på tanden. Ifølge Kosovo-serbiske medier er op mod 50.000, omkring en tredjedel af Kosovos serbiske befolkning, interesseret i at ansøge om russisk statsborgerskab.

Den stigende interesse skyldes den seneste tids uoverensstemmelser mellem Kosovo-serbere og Kosovo-albanske myndigheder, der har fået de etniske uroligheder i den nordlige del af landet til at blusse op igen. Det er kommet til flere sammenstød, som i Kosovos delte by Mitrovica har resulteret i, at en serber er blevet dræbt.

Eftersom Kosovo-serberne ikke anerkender Kosovo som et land, anerkender de heller ikke Kosovos regering i hovedstaden Pristina eller landets myndigheder.

Urolighederne skyldes især myndighedernes forsøg på at få kontrol over landets grænseovergange til Serbien i det nordlige Kosovo. Grænseovergangene er siden Kosovos uafhængighed i 2008 blevet overvåget af KFOR, en NATO-ledet international stabiliseringsstyrke, men i juli i år forsøgte Kosovos myndigheder at overtage overvågningen af grænserne. Det fik Kosovo-serberne til at barrikadere grænserne og afspærre veje i det nordlige Kosovo, hvilket igen resulterede i flere voldelige sammenstød, hvor en Kosovo-albansk officer blev dræbt, mens KFOR-soldater og civile blev såret.

KFOR forsøgte i flere omgange at fjerne forhindringerne, men uden held. Først fredag lykkedes det Kosovo og Serbien at opnå enighed ved en såkaldt aftale om integreret forvaltning af grænserne. Aftalen går ud på et samarbejde mellem alle involverede myndigheder under forudsætning af, at grænsen ikke bliver markeret med Kosovos flag, da serberne betragter grænsen som en provinsgrænse og ikke som en landegrænse. Repræsentanterne for Kosovo-serberne har udtrykt deres utilfredshed med aftalen, men er dog flere steder begyndt at fjerne vejspærringerne.

EU’s popularitet falder

Den serbiske regering har ligeledes ikke anerkendt Kosovo som et selvstændigt land, men betragter det fortsat som en del af Serbien. Urolighederne i det nordlige Kosovo fik da også hårde ord med på vejen af Serbiens vicepremierminister Ivica Dacic. I et interview i den serbiske avis Press advarede Dadic Kosovos premierminister Hashim Thaci om, at et angreb på den serbiske befolkning i Kosovo vil blive betragtet som et angreb på Beograd. Den nye grænseaftale bliver ligeledes kritiseret af oppositionspartierne i det serbiske parlament.

Den seneste tids begivenheder kan få en negativ indvirkning på de videre forhandlinger mellem Kosovo og Serbien og hermed også på, om Serbien kan opnå status som EU-kandidatland. Serbisk anerkendelse af Kosovo er en af betingelserne, EU har stillet for Serbiens EU-medlemskab. Den kan dog vise sig at være en svær kamel at sluge for den serbiske befolkning, hvis opbakning til landets EU-medlemskab falder, især på grund af Kosovo. Den seneste meningsmåling viser, at kun 44 procent af den serbiske befolkning støtter op om landets medlemskab af EU. Det er den laveste befolkningsopbakning siden år 2000.

international@international.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer