Læsetid: 6 min.

Mitt Romneys forhindrings-løb mod Det Hvide Hus

Romney er favorit til at vinde de republikanske primærvalg i Iowa og New Hampshire i de kommende to uger. Men hans moderate synspunkter og baggrund som finanskapitalist kan let give bagslag
En privat formue på 200   millioner dollar gør republikaneren – og mormonen   – Mitt Romney til den hidtil   rigeste præsidentkandidat i   amerikansk historie.

En privat formue på 200 millioner dollar gør republikaneren – og mormonen – Mitt Romney til den hidtil rigeste præsidentkandidat i amerikansk historie.

Getty Images

31. december 2011

BOSTON — Da Mitt Romney prøvede at vinde de republikanske primærvalg i 2008, havde den tidligere succesrige specialist i opkøb af skrantende industrivirksomheder for vane at præsentere sig som en arbejdervenlig politiker.

I New Hampshire — den første delstat der holder primærvalg — introducerede Romney f.eks. på flere valgmøder et ’arbejdersjak’ som hans tilhængere. Formålet var at illustrere, at en politiker med baggrund som direktør for et investeringsselskab kan skabe arbejdspladser ved at føre en erhvervsvenlig pilitik.

Mitt Romney havde i 2002-06 været guvernør i Massachusetts, en nabostat til New Hampshire.

»Problemet er bare, at Massachusetts i hans guvernørtid var en af de dårligste delstater til at skabe arbejdspladser. Faktisk faldt beskæftigelsen. Han sagde, han ville få virksomheder udefra til at investere i vores stat. Det skete ikke,« siger en af hans kritikere, demokratisk partikonsulent Dan Payne.

I 2008 lykkedes det ikke for Romney at blive kåret til sit partis præsidentkandidat. Nu tre år senere ligger han i spidsen i meningsmålinger i delstaterne Iowa og New Hampshire, der afholder valg henholdsvis 3. og 10. januar, og Romney benytter det samme argument som dengang: At han har erfaring og kompetence til at sætte sving i USA’s økonomi igen.

’Piratvirksomhed’

Argumentet kan utvivlsomt blive et effektfuldt angrebsmiddel mod præsident Barack Obama, hvis Romney vinder den kommende dyst med sine hovedrivaler hos republikanerne — Newt Gingrich og Ron Paul. Den største udfordring, Obama skal overkomme for at forlænge sit ophold i Det Hvide Hus med fire år, er en ledighed på ni procent. Der er blot en hage for Romney.

»Obama og demokraterne planlægger allerede nu at hænge ham ud som et emblem for alt, hvad der gik galt på Wall Street i årene op til krisen i 2008,« siger Payne.

»Det kan godt være, at republikanske partivælgere er ligeglade med Romneys karriere som finanskapitalist, men det er andre vælgere ikke. Det er ikke irrelevant, at han som administrerende direktør for firmaet Bain Capital legede pirat med almindelige menneskers arbejdspladser.«

Romney har en grad fra Harvard Business School og Harvards juridiske fakultet. Ved sin afgangseksamen i 1975 stod han højest på listen over de kandidater, som konsulentfirmaet Boston Consulting Group headhuntede.

Nogle få år senere blev den unge mand hyret af det rivaliserende firma Bain & Co. i Boston. Her blev han efter kort tid anmodet om at starte Bain Capital, der specialiserede sig i at rejse risikovillig kapital til at hjælpe iværksættere med at kommercialisere deres produktidéer. Men venture-kapital-branchen i USA er og var en yderst risikabel forretning. Romney, der er kendt for at være varsom og nøjeregnende, havde ikke mod til at spille hasard med andres investeringskapital på ideer, som statistisk set ikke bar frugt særlig ofte.

Udflytning af job

I stedet valgte han at styre Bain Capital imod et mindre risikabelt og ligeså indbringende foretagende — nemlig opkøb og sanering af forgældede industrivirksomheder samt efterfølgende salg af dem til en højere pris.

Denne praksis blev i 1980’erne kendt som leveraged buyouts, fordi firmaer som Bain Capital lånte penge til at købe en portion af aktierne i en virksomhed. De rekvirerede faste værdier blev herefter benyttet som kaution til at låne yderligere penge og rekvirere aktiemajoriteten. Bain Capital overtog styringen af disse virksomhed, hvilket oftest betød en streng slankekur, afskedigelser og nogle gange udflytning af job til oversøiske lande. Romney og hans konsulenter var ifølge finanskilder, citeret i en artikelserie i Boston Globe i 2007, de mest succesrige i branchen og blev fabelagtigt rige. Da Romney i 1999 trak sig efter 15 år som chef for Bain Capital, havde han tjent 250 mio. dollar.

Selv siger han, at Bain Capital reddede og skabte job. Hans kritikere replicerer, at firmaet derimod eliminerede arbejdspladser og sendte mange af dem offshore.

Selv inden for Det Republikanske Parti er Romneys fortid i en ’piratvirksomhed’ ikke nødvendigvis et plus. For nylig arrangerede en af hans modkandidater — den moderate guvernør fra delstaten Utah, Jon Huntsman, — en telekonference med pressen, hvor flere arbejdere fra en virksomhed i New Hampshire, overtaget af Bain Capital, kritiserede udflytningen af arbejdspladser til Mexico.

Romney reagerede ved at lade sin talskvinde påpege, at præsidentkandidaten er en svoren tilhænger af den frie markedsøkonomi.

Ikke ægte konservativ

Trods sin favoritstatus i de kommende tre-fire måneders partivalg har den tidligere guvernør i Massachusetts haft et vældigt besvær med at overbevise konservative republikanske vælgere om sin ideologiske renhed.

»Romneys politiske standpunkter er alt for moderate for partiets vælgere. Han har været guvernør i en blå stat, Massachusetts, og vil nu kåres til præsidentkandidat i et rødt parti. Hvis han vinder nomineringen, vil Obama gå efter ham og pege på, at hans synspunkter dækker hele kompasset,« siger CNN’s politiske kommentator, David Gergen.

Konservative republikaneres mistanke mod Romney er velbegrundet. Hans far, George Romney, guvernør i industristaten Michigan og Richard Nixons hovedrival under primærvalgene i 1968, var kendt som en liberal republikaner og progressiv boligminister 1969-72.

I sin tid som guvernør i Massachusetts gjorde sønnen faren kunststykket efter. Han støttede kvinders ret til svangerskabsafbrydelse, homoseksuelles rettigheder og fik på eget initiativ den lovgivende forsamling til at vedtage en sygesikringslov, der har tjent som inspiration for Obamas sundhedsreform.

Efter at have forladt guvernørposten i 2006 er Romney blevet modstander af fri abort og af homoseksuelle ægteskaber, og han kritiserer Obamas og demokraternes sygesikringslov. Han støtter imidlertid stadig sundhedsreformen i Massachusetts, der har været en ubetinget succes i kraft af sin dækning af 400.000 borgere uden sygesikring.

Denne tilsyneladende inkonsekvente holdning forklarer Romney med, at delstaterne — ikke forbundsstaten — bør være ansvarlige for sygesikring.

Forsvarer pensionsfond

Sundhedsreformen i Massachusetts anses i alle tilfælde for at være Romneys svendestykke; problemet er, at den hænger som et møllehjul om halsen på ham i den aktuelle valgkamp. Republikanske vælgere er generelt modstandere af statslig indblanding i den private sundhedsforsorg; undtagelsen er forbundsstatens gratis sygesikring for pensionister (Medicare), der næppe overraskende er populær blandt ældre republikanere.

Også på andre områder ligger Romneys synspunkter tættere på demokraternes. Det gælder f.eks. i spørgsmålet om pensionfondens (Social Security) fremtid, som de fleste andre republikanske præsidentkandidater vil redde fra bebudet fallit gennem en privatisering.

De konservative foreslår, at hver amerikansk lønmodtager selv skal være ansvarlig for placering af pensions- opsparing i investeringsfonde. Princippet om lige udbetaling, uagtet variationer i borgernes indbetaling til fonden gennem deres levetid, vil hermed blive afskaffet. Det modsætter Romney sig imidlertid.

»Ikke desto mindre har de mange ekstremt konservative kandidater trukket Romney og partiet langt ud til højre i denne valgkamp. Hvis han bliver kåret, bliver det derfor svært for ham at kæmpe sig tilbage til en moderat position til højre for midten,« forudser Gergen.

Intet alternativ

At Romney trods sine upopulære standpunkter i partiet, manglende karisma og mormonske tro alligevel vurderes som favorit i primærvalgene skyldes flere omstændigheder. For det første er mange republikanere indstillet på at tilgive ham, fordi han i meningsmålingerne er den eneste republikaner med en reel chance for at slå Obama næste efterår.

For det andet kan ingen få øje på et virkeligt troværdigt alternativ i det nuværende kuld af kandidater.

»Sandheden er, at den ene kandidat efter den anden — senest Newt Gingrich — har været i rampelyset i en måned og derefter er blevet vraget. Det er gået efter udelukkelsesmetoden,« påpeger Dan Payne.

For det tredje kommer valgkalenderen Romney til gode. Hvis han magter at vinde med nogle få point i Iowa på tirsdag — eller blot kommer ind som en stærk nummer to i den konservative landbrugsstat — og som forventet vinder i New Hampshire en uge senere, er han allerede på rette kurs.

»De næste to primærvalg i South Carolina og Florida — som domineres af konservative vælgere — vil han muligvis tabe. Men i februar afholdes der valg i delstater, hvor Romney står stærkt. Herefter kan de andre kandidater have svært ved at indhente ham,« vurderer Payne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

"En vurderet formue på 200 mio. dollar gør ham til den hidtil rigeste præsidentkandidat i amerikansk historie."
Jeg husker, at Nixon i 1968 slog den senere vicepræsident Nelson Rockefeller, der altså var præsidentkandidat både i 1968 og tidligere år.
Nelson Rockefellers formue måltes mig bekendt i milliarder af dollars.