Læsetid: 4 min.

Den nye leders rådne rige

Nordkoreas nye leder Kim Jong-un overtager et regime, der er bygget på en forældet socialistisk ideologi, som har efterladt befolkningen isoleret og forarmet
Et foto af Nordkoreas første leder Kim Il-sung på en bygning i hovedstaden Pyongyang i oktober 2011. Nu skal hans barnebarn Kim Jong-un ’Den store efterfølger’ overtage styringen af et isoleret og forarmet land.

Et foto af Nordkoreas første leder Kim Il-sung på en bygning i hovedstaden Pyongyang i oktober 2011. Nu skal hans barnebarn Kim Jong-un ’Den store efterfølger’ overtage styringen af et isoleret og forarmet land.

Damir Sagojl

20. december 2011

Den første nordkoreanske leder Kim Il-sung holdt i 1965 en forelæsning, hvor han beskrev Nordkoreas udviklingstrin.

»Vi har ikke bare etableret et avanceret socialistisk system i den nordlige halvdel af republikken, men har lagt det økonomiske og kulturelle grundlag, som gør os i stand til at lede vores lands økonomi med vores egen indsats. Det er et stort aktiv for vores folks glade liv og den fremtidige rigdom i vores samfund. Det symboliserer også, at vi har bygget en fast revolutionær base politisk, økonomisk og kulturelt, en pålidelig garanti for foreningen af vores fædreland og den endelige sejr for den koreanske revolution,« sagde Il-sung, der senere blev kendt som Den store leder.

Mandag overtog Kim Il-sungs barnebarn Kim Jong-un ansvaret for det »avancerede socialistiske system«, da faderen Kim Jong-il døde. Arven fra de to forgængere ligger langt fra Kim Il-sungs rosende ord. Det nuværende Nordkorea har ingen fast base — hverken politisk, økonomisk eller kulturelt. Tværtimod består arvegodset i kontrol med atombomber, international isolation og en forarmet befolkning, der kun lige akkurat holdes på benene. Genforeningen er ligeledes meget langt væk.

Afsporet Juche ideologi

Nordkoreas nuværende tilstand er en stærk kontrast til statens første år som selvstændigt land i slutningen af 1940’erne. Nordkorea var progressivt og indførte som et af de første lande lige arbejdsmuligheder for mænd og kvinder. Samtidig fik hele befolkningen stemmeret og love om arbejderes rettigheder. Den demokratiske udvikling foregik samtidig med en økonomisk. Landbruget blev kollektiviseret og effektiviseret, ligesom industrialiseringen blev fremprovokeret i en sådan grad, at andelen af arbejdsstyrken i industrien steg fra knap 20 procent i 1946 til over 50 procent i 1960. Der var vækst i de første år, men det kom ikke til at vare ved.

»Koreakrigen tog luften ud af udviklingen. De gode takter forsvandt igennem krigen og blev aldrig genskabt. I årene efter krigen så det ud til, at socialismens ideer virkede i Nordkorea, folk sultede ikke og havde job og bolig. Men i løbet af 60’erne, hvor Il-sungs magt konsolideres, begyndte den økonomiske nedtur, og folket mistede frihed,« siger Cheeyoung Kim, der er lektor ved Hana University i Seoul og er specialiseret i nordkoreansk hverdagsliv, til Information.

For at ensrette folket og understrege Kim Il-sungs magt blev Juche-ideologien indført. Juche betyder selvstændighed, og målet med ideologien var at skabe en selvstændig kommunistisk stat, som kunne stå alene, men spille sammen med de dengang kæmpe kommunistmagter Rusland og Kina.

Sådan beskrev Kim Il-sung selv ideen med Juche: »Etableringen af Juche betyder at holde fast i princippet om selv at løse alle revolutionens og konstruktionens problemer i overensstemmelse med de faktuelle forhold hjemme, og hovedsageligt ved ens egen indsats.«

Det storpolitiske mål skulle spejles i den enkelte nordkoreaner. Gennem propaganda skulle folket opfordres til at tænke selvstændigt — bare ikke for meget. I novellen Medrejsende fra 1960’erne beskriver en nordkoreansk forfatter, hvordan en landsbypige belønnes for et initiativ med at opdrætte karper i sin landsby, selvom det i udgangspunktet ikke var tilladt af partiet. Pigens selvop-ofrende og selvstændige lille oprør er godt for fællesskabet og belønnes derfor.

Selvstændighed har ikke haft meget at sige i Nordkorea uden for litteraturen. Den nordkoreanske befolkning er stærkt undertrykt, og den nationale selvstændighed i laser, og overlevelse har i flere perioder været et spørgsmål om nødhjælp udefra.

Rigtig selvstændighed

Med Kim Jong-ils død er håbet vakt for en ny og rigtig selvstændighed.

»Jeg håber, det bliver en ny start for Nordkorea. Men det kan gå i hvilken som helst retning nu,« siger Kim Taewoo, præsident for det koreanske institut for national genforening.

Hvad Kim Jong-un kommer til at stå for politisk, er usikkert. Han er et næsten ubeskrevet blad. Selv i en nordkoreansk kontekst fremstår den unge mand som et bemærkelsesværdigt mysterium. Inden hans far i september sidste år gav ham ledende positioner, havde Kim Jong-un aldrig været nævnt i Nordkoreas statsmedier.

Vil en så ung og ukendt leder være mere velegnet end sin far til at gennemtvinge forandringer? Eller vil en så ung og uprøvet opkomling, hvis eneste legitimitetsgrundlag lader til at være, at han er sin fars søn, være mere opsat på at bevise sin hårdhed for at tækkes landets militær? »Hvis Kim Jong-un føler, at hans magtposition er i fare, så kan han gribe til konfrontationer overfor omverdenen,« mener Kim Taewoo.

Paik Hak-soon, der er Nordkorea-kender fra den sydkoreanske tænketank Seejong, er overbevist om, at den nye leder vil være magtfuld: »Kim Jong-uns magt er tilstrækkeligt konsolideret til, at jeg ikke forventer interne magtkampe. Han blev introduceret for et års tid siden og har eliten bag sig, så der vil ikke være nogen grund til at optræde aggressivt udadtil,« siger han.

Nordkoreas udenrigspolitik under Kim Jong-il har fokuseret på at få maksimalt udbytte ud af sine atomare besiddelser, og flere eksperter mener, at det heller ikke er et aktiv, landet vil opgive efter Kim Jong-ils død. Det stærkeste kort, landet har, er truslen om angreb på specielt Sydkorea, og styret i Pyongyang har gentagne gange spillet kortet for at få indrømmelser fra omverdenen i form af økonomisk assistance og leverancer af energiressourcer.

De såkaldte sekspartsforhandlinger, der har som mål at få Nordkorea til at afvikle sine nukleare ambitioner, og hvor Nordkorea, Sydkorea, Kina, USA, Japan og Rusland deltager, har i længere tid været kuldsejlet.

Paik Hak-soon er dog forsigtig optimist omkring den videre udvikling.

»Problemerne, som Kim Jong-un vil få, vil være de samme, som dem hans far havde: Økonomisk udvikling og det såkaldte nukleare problem. Da økonomisk udvikling er vigtigt for at kunne brødføde folket, vil Kim Jong-un ikke vise sig angrebslysten på det atomare område. For at sikre landets stabilitet vil han derfor gå i forhandlinger, og han vil anstrenge sig for endelig at ende Koreakrigen og underskrive en fredstraktat,« mener Paik.

Hvis det opnås, vil han være tæt på sin farfaders oprindelige mål for Nordkorea.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Bisgaard Jensen

Det er fortsat meget fascierende at se hvad vel planlagt og dygtigt udført propagande kan føre til. Vi mindes Goebbels og Stalin for den sags skyld, men mest Goebbels som havde succes med at fortælle løgnen så mange gange, at den fremstod som sandheden

Gid han lavede en Jewish Barber. Og gid at der var en masse andre, der gjorde det samme.

I'm sorry but I don't want to be an Emperor, that's not my business. I don't want to rule or conquer anyone. I should like to help everyone if possible, Jew, gentile, black man, white. We all want to help one another, human beings are like that. We all want to live by each other's happiness, not by each other's misery. We don't want to hate and despise one another. In this world there is room for everyone and the earth is rich and can provide for everyone.

The way of life can be free and beautiful. But we have lost the way.

Greed has poisoned men's souls, has barricaded the world with hate;
has goose-stepped us into misery and bloodshed.

http://www.youtube.com/watch?v=5IvPIWzQcUY

Morten Pedersen

Medfører socialisme ikke planøkonomi?
Og behøver planøkonomi ikke en centralmagt der bestemmer den?
Og er det ikke hvad de lande de kalder sig socialistiske/kommunistiske udøver?
Jeg spørger uden hån og kapitalistiske besværgelser, venlig hilsen Morten

Thomas H. Pedersen

Marie Spliid Clausen:
så det skal forstås sådan at alle de kommunistiske og socialistiske lande der har været i verden rent faktisk var kapitalistiske land med en falsk rød farve?. Eller er det kun når det går dårligt for et kommunistiske land at det bliver kapitalistisk?

Morten Pedersen siger:
"Medfører socialisme ikke planøkonomi?"

Behøver det da at medføre det?

Man kan da sagtens producere iht. behov og efterspørgsel og fastlægge prisen efter et ligeligt bytteforhold.

Og så er det vel ligegyldigt med de andre spørgsmål. Ikke sandt?

Det er grotesk hvad vi hører om det nordkoreanske styre, men det er endnu grotesk at opleve, at dele af venstrefløjen føler et behov for at forsvare deres ideologi i forhold til NordKorea.

Ja, gu' er socialisme da slemt, men selv den mest borgerlige kan ikke sætte lighedstegn mellem socialisme og Nordkorea.

Så slap bare af og nyd julen!

Overskriften ”Den nye lederes rådne rige” er Ekstra Bladet / BT værdig.
Heldigvis er artiklen bedre. Heri nævnes blandt andet håb for forandring.

Et supplement til en bred og objektiv dækning af en af Vestens fjender, Nordkorea, findes, endda i USA:
En efter min mening bred og nuancerede betragtning af situationen i Nordkorea, verdens forhold til landet aktuelt og historisk, skildres i Democracy Now´s gennemgang i dag, tirsdag d. 20. dec. 2011 – klik på:
http://www.democracynow.org/

Underrubrikkens anvendelse af begrebet "forældet socialistisk ideologi" er helt hen i vejret. Det er muligt, at Juche-ideologien er revolutionær, men der er intet i den, der peger ind i eller ud fra nogen socialisme.
Ordstrømmen bringer ingen forståelse af forholdene i Nordkorea til hverken kendere, interesserede eller helt blanke.
Finanslov 2011 pålagde os at udbetale 6,3 mia. kr. til medierne. De 120.000 personer på kontanthjælp måtte dele 2,7 mia. kr.
I det lys er artiklen en hån.

@ Morten Pedersen:
En finanslov er udtryk for planøkonomi. Som jeg har forstået det, var Lenin og konsorter uden instrumenter til at styre statsøkonomien, og det var ikke nogen integreret del af sovjet-organiseringstanken. Man lånte så planøkonomien fra preussisk statsstyrelsesteori.
Så vidt jeg husker det fra min studietid. Nå andre kan ansporet af min uvidenhed bringe os videre.

jan christensen

Nordkorea er endnu et eksempel på at ondskaben er tllstede i verden, det nordkoreanske folk må selv kæmpe imod. Det vi kunne gøre var at bryde deres isolation og komme tættere på dem

"Juche betyder selvstændighed, og målet med ideologien var at skabe en selvstændig kommunistisk stat"

Efter mine begreber er målet med Juche at underlægge ideologiske mål og strategier hensynet til en arbejderførers lederskab og hensynet til staten. Juche foreskriver heller intet klasseløst samfund, men derimod et klassevenskab, eller -samarbejde ... og har således meget, meget lidt at beskaffe med kommunisme.

Tendentiøs artikel, som vist når sit højdepunkt med følgende pasus: "Nordkoreas udenrigspolitik under Kim Jong-il har fokuseret på at få maksimalt udbytte ud af sine atomare besiddelser, og flere eksperter mener, at det heller ikke er et aktiv, landet vil opgive efter Kim Jong-ils død. Det stærkeste kort, landet har, er truslen om angreb på specielt Sydkorea, og styret i Pyongyang har gentagne gange spillet kortet for at få indrømmelser fra omverdenen i form af økonomisk assistance og leverancer af energiressourcer."

Når et folk ikke vil glemme, eller Hvad napalm kan gøre ...

Journalisten: Hvordan opretholder i den nordkoreanske befolknings kampvilje her 60 år efter?
Lærerinden: Vi viser skolebørnene film af de amerikanske napalmbombninger af civilbefolkningen, skoler og hospitaler..

Iøvrigt skyldes Koreakonflikten stormagternes sjusk efter 2. verdenskrig, hvor det sydkoreanske spisekammer blev adskilt fra det industrialiserede Nordkorea og overgivet til et fascistisk marionetstyre.

Det sidste desperate forsøg på at vise, at socialisme kan virke (fata morganaer er der mange af, men ingen empiriske beviser - kun det modsatte) falder nok snart........ og det vil ingen begræde !

Kim Hecht, Nordkorea er ikke et kommunistisk land, det er et militærdiktatur.
Hvis folk holdt op med deres angstfyldte automatreaktioner, ville det være klart for enhver, at alle har mest ud af en verden, hvor fordelingen af goderne er lige og behovsbestemt.

@Hansen
Så mødes vi igen ;o).......... med hvilken ret kan dø gøre dig til dommer over, om Nordkorea er et socialist/kommunistisk (vælg selv !) land ?

Jeg gider ikke have en lige fordeling af goderne ---- hvis jeg gider knokle, og naboen vil ligge på divaen, så skal jeg have noget for det - as simple as that :o)....og jeg har lidt på fornemmelsen, at der er et par stykker til, som har det ligesom mig, men det kan være en fejlslutning ;)

@Kim Hecht
Man når ikke langt med den type argumentation. Hvis du har lyst til at smaske en kæmpe myriade af forskellige historisk, geografisk, ideologisk og økonomisk betingede nationalstaters adfærd ned i en stor pulje og putte en diagnose på, så fint... men forvent ikke, at der er nogen, der tager det seriøst.