Læsetid: 6 min.

Rusland vælger Putin

Søndag vælger Rusland nyt parlament. Men alt er tilsyneladende afgjort på forhånd: Putin bestemmer
Stort set alle i Rusland er enige om, at Putin vinder præsidentvalget til marts.

Stort set alle i Rusland er enige om, at Putin vinder præsidentvalget til marts.

SERGEI KARPUKHIN

Udland
3. december 2011

MOSKVA — »Hvor dumme tror de egentlig, vi er?« spørger en elektroingeniør, Igor Bakatin, Information på Moskvas hovedgade Tverskaja Ulitsa. Med ’de’ mener han myndighederne. Med ’vi’ mener han de russiske vælgere. Han har ikke tænkt sig at stemme i morgen:

»Hvorfor skulle jeg dog det, det betyder jo alligevel intet. Valget er en farce, tv-dækningen er en skandale, selve valghandlingen vil blive et stort svindelnummer. Det ved stort set alle russere, og de gider ikke gå hen til valgstederne for at stemme på KGB-manden Putin og hans parti, der består af bureaukrater, som stjæler, og KGB-folk, som kontrollerer og mishandler befolkningen.«

Bakatin er meget vred og siger tingene ligeud. Størstedelen af den russiske befolkning er også vred, men udtrykker det nok ikke lige så direkte. Men de ved alle, at Putins parti vinder valget, og at Putin selv vinder præsidentvalget til marts.

Lørdag er her stille. Ingen agitation, ingen møder, ingen valgannoncer. Stilledag, som dagen inden et valg hedder i Rusland. Alt valgflæsk er forbudt, russerne slapper af, som altid om lørdagen og giver fanden i Putin, Medvedev og deres parti Et Forenet Rusland, ligesom de også er totalt ligeglade med oppositionen — både den, som er styret fra Kreml og den, som er uafhængig.

Det bekymrer dem ikke meget, at Putin igen vil fejre endnu en valgsejr. Trods faldende tal i popularitetsmålingerne er han stadig landets foretrukne leder. Det gælder derfor også hans parti Et Forenet Rusland, som meningsmålingerne spår til mellem 50 og 60 procent af stemmerne ved parlamentsvalget i morgen.

»Det hele er afgjort på forhånd, det er uden betydning, hvor mange der møder op ved valgstederne, for det kan myndighederne rette op på under optællingen af stemmerne,« siger Igor Malov på sit kontor på Radio Ruslands Stemme i Moskva.

Malov, en buttet og munter mand, har gennem en menneskealder kommenteret russisk politik og er en af Ruslands mest erfarne politologer.

Putin, redningsmanden

Ifølge Igor Malov er der ingen tvivl om udfaldet af søndagens parlamentsvalg.

»Putin vinder. Hans parti vinder. Og han vinder præsidentvalget i marts. Han er populær, han er stadig ungdommelig og virker stærk og frisk. Folk betragter ham som landets redning,« siger Malov, der dog ikke selv gider at gå til valgurnerne på søndag.

For han er ikke i tvivl om, at Et Forenet Rusland vinder over en tredjedel af stemmerne, som er det nødvendige for at kunne gennemføre både forfatningsændringer og iværksætte de reformer, som Kreml og Putin måtte foreslå.

De andre partier, som bliver repræsenteret i parlamentets underhus Dumaen vil igen blive Kremls såkaldte ’lommepartier’: Kommunisterne, Liberaldemokraterne og Et Retfærdigt Rusland.

»De har ingen betydning,« siger Malov, »de gør under alle omstændigheder, som Putin siger, hvis de får den rette betaling, og det gør de«.

Vladimir Putin vil fortsætte med at være den stærke mand i russisk politik og business. Som han har været det siden Boris Jeltsin allerede i 1999 gjorde ham til chef for KGB’s efterfølger FSB, sidenhen premierminister og til sidst udpegede ham til sin efterfølger på præsidentposten.

Ikke livstidsdiktator

Folk var vilde med ham. Økonomien buldrede frem efter 1990’ernes nedtur, olie- og gaspriserne steg, de økonomiske reformer, som Jeltsins kamikazeministre gennemførte i 1990’erne, begyndte at fungere, statskassen bugnede, penge blev på fornuftig vis brugt til at forbedre folks sociale forhold, på uddannelse, sygehuse, infrastrukturen.

Og Putins popularitet var konstant enorm. Da han som forfatningen kræver blev tvunget til at forlade præsidentposten i 2008 og overlade den til sin udvalgte efterfølger, Dmitrij Medvedev, accepterede Putin det for at gøre det, som mange andre ledere i det postsovjetiske rum gjorde — ændre forfatningen, så det blev muligt at blive livstidspræsident.

Men Putin beholdt tøjlerne i egne hænder.

»Hvem gør ikke det, hvis det er muligt?« spørger Igor Malov.

»Var det ikke det, som de Gaulle, Churchill og Roosevelt gjorde? Putin står med et land, der har mindst lige så store problemer, som de havde.«

»Vi er i Rusland også ude i en dyb krise på trods af olie- og gasindtægterne. Vi har mange rige, men det vigtigste er, at vi også har mange fattige. Vi lider af kronisk alkoholisme, kronisk korruption, kronisk — desværre — AIDS. Landet er på randen af afgrunden. Derfor er det vigtigt, at vi får en ledelse, som har styrke, mod og evne til at føre os i retning af en rigtig løsning. I kan kritisere Putin, så meget I vil, men lige nu er han nok den rigtige mand på posten.«

Og den følelse er der mange russere, der har. Og det er derfor, at Putin og hans kunstige parti Et Forenet Rusland med overvejende sandsynlighed kan se frem til at lede landet i yderligere 12 år.

Til trods for talrige advarsler om, at Rusland vil havne i stagnation og Putin vil komme til at ligne den aldrende sovjetleder Leonid Breznjev, som var med til at føre Sovjetunionen frem til det endelige sammenbrud.

Russisk tv viser da også tegn på, at regimet frygter den udbredte apati i befolkningen. Putin og Medvedev optræder i alle nyhedsudsendelser og udenfor med deres slogan ’Sammen vil vi vinde!’ De skamroser deres egne resultater og lover til højre og venstre. Medvedev holdt fredag aften en lang tale på tv for at opfordre til overhovedet at deltage i valget.

Men i modsætning til den danske befolkning, så er der næppe mange russere, som tror på valgløfterne. »Vi russere har oplevet meget, vi har levet under 75 års brutalt diktatur, mens I har hygget jer i Danmark. Men vi skal nok klare os med Putin eller en af hans konkurrenter. Vi er på vej frem, det er der ingen tvivl om,« siger Igor Malov.

Russerne har det for godt

Den russiske opposition, den rigtige opposition, er ikke enig. Den planlægger store demonstrationer i morgen. Politiet har aflyst al orlov og fritid i weekenden af frygt for forsøg på at gentage en af de såkaldte ’farvede blomsterrevolutioner’, som delvis væltede regimerne i Ukraine, Georgien, Serbien og Kirgistan. Frygten er ifølge Igor Malov overdrevet, for, som han siger, velfærden er i Rusland steget siden systemskiftet i 1991 og især siden krisen i 1998.

»Jeg tror ikke, at ret mange vil deltage i protester og demonstrationer, selv om der ikke bliver tale om et demokratisk valg. Dertil har russerne fået det for godt. Jeg vil godt sige, at der kun er én vej fremad, og den vej er økonomisk udvikling. Vort eneste håb er den nye middelklasse, som skaber ro, stabilitet, og kræver demokratisk indflydelse i Rusland,« siger Igor Malov, mens de russiske tv-medier buldrer løs med proputinske programmer om, hvor godt det går lige nu, og hvor meget Rusland har brug for Et Forenet Rusland med Putin i spidsen.

Håbet lever endnu

Men det er også muligt at finde russere, der ikke tror, at Putin kan holde sig ved magten længe endnu. Topforsker på Moskvas tænketank Carnegie Center Lilija Sjevtsova, siger i en samtale med Information, at hun ikke forventer, at Putin vil holde de planlagte 12 år. Han vil ikke blive Europas længstsiddende leder, for det har han ifølge Sjevtsova ikke format til.

»Landet er på vej mod en katastrofal nedtur med en leder, som ønsker magten for magtens skyld og ikke er i stand til at modernisere. Hans forbliven ved magten vil ende i revolution, opstand, demonstrationer og vold, om du vil, men hans og hans klans tid er forbi i løbet af få år. Et Forenet Rusland er ikke et parti, men en klan af korrupte forbrydere, Medvedvev har ikke en chance, for han er en svag og uduelig leder, Rusland er på vej mod store omvæltninger,« siger Lilija Sjevtsova.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

»Hvor dumme tror de egentlig, vi er?«

Jeg troede sgu da heller ikke på valgløfterne, sidst vi havde valg i Danmark.

Og det viste sig at være berettiget!

Putin er vel egentlig ikke populær, i de kredse hvor jeg har færdedes. Men han har holdt sammen på landet, højnet levestandarden og der er trygt på gaden. Meget kunne være gået brutalt anderledes, og det er der berettiget respekt for.

At specielt mændenes levealder er tordnet nedad i samme periode, og at der er skabt et fedtlag af ufatteligt rige røverbaroner er en anden sag. I det lille område, jeg kender bedst, er fattigdommen fortsat jævnt og pænt fordelt. Der er langt flere tiggere på Københavns gader, og det er ikke politiet, der holder dem borte. Megamarkeder udkonkurrerer de fine og billige gademarkeder, væk er de fleste eksotiske sælgere. Her er ikke så megen fremmedhad, mere en slags mild skepsis.

Putin og hans kontrollerede "demokrati" er der ikke mange, der taler om. Men det skulle egentlig ikke undre mig, om Putin vil vinde "ærligt og redelig". Som i Italien stemmer folk gerne en røverbaron til magten, og medierne prædiker enstemmigt, at det er det eneste rigtige. Og selv om mange kender til regeringens korruption og fusk, opfatter nogle det nærmest med stolthed - flot at manden kan slippe afsted med det. Lidt lissom Venstre-vælgerne herhjemme.

Niels Engelsted

Tom, kaldes det kritisk kærlighed?

Michael Kongstad Nielsen

Artiklen yder ikke Putin fairness. Per Dalgård
skriver populistisk, fordomsfuldt og med fejl. Han omtaler og viderebringer kun stærkt Putin-kritiske røster som Igor Malov og Igor Bakatin, og han nedtoner katastrofen Jeltsin. En fejl er det at skrive, at Jeltsin gjorde ham til chef for FSB i 1999, for det var der, han holdt op med at være i FSB. I stedet blev han premiereminister, og i 2000 valgt som præsident.

Vesten og Information har stadig ikke tilgivet Rusland, at Jeltsin blev afløst af en politiker, der fik sat en stopper for lovløshed, mafiavælde og rå kapitalisme, og som fik vendt den udvikling, hvor landets naturværdier var blevet foræret væk til en lille håndfuld oligarker.

Kærligheden er kun til land og folk, Niels. Putin er er på enhver måde et magtliderligt svin, en teknokrat uden skrupler (der røg mit næste visa!). Men jeg har en dårlig vane med at "gøre skarn ret". Putin kom til magten på et tidspunkt, hvor alle eksperter varslede opløsning, borgerkrig og diktatur - og dette var da også reelle muligheder.

Rusland fungerer som et land i dag, selv om mange ting halter. Som artiklen nævner, forlod Putin lydigt sin post, da loven krævede det. Så meget formelt, er manden demokrat - på samme måde som USA blev regeret i 50erne og 60erne. Til gengæld kunne Putin have gjort så voldsomt meget mere for at give befolkningen en demokratisk rolle, og dermed sikre en stabil udvikling efter sig selv.

Nu brygger Putin på en selvopfyldende profeti, for en eventuelt kommende mere afslappet og åben ledelse vil have et meget dårligt fundament at bygge på (Fogh!). Men på gadeplan er mine russere stærke og selvstændige, og finder sig ikke i meget. De står ikke med hatten i hånden overfor de lokale bureaukrater, men Moskva er meget langt borte...

@ Tom Paamand
Du siger:"Til gengæld kunne Putin have gjort så voldsomt meget mere for at give befolkningen en demokratisk rolle, og dermed sikre en stabil udvikling efter sig selv." Kan du måske uddybe det?

Bøg. kunne du uddybe hvad Putin har gjort for at sikre en stabil udvikling efter sig selv? Manden er latterlig og skræmmende. Hans propaganda er plat på Venstre-niveau. Men pluk fra følgende ustrukturerede liste kunne have hjulpet:

Ikke klamre sig til magten, giv plads og væn folk til en løbende udskiftning på de ledende poster. Inddrag konkurrerende partier i magten, tag dem med i forhandlinger. Lad medierne fortælle, at der er alternativer til den siddende magts støttepartier. Deltag i ufiltrerede debatter, i stedet for arrangerede hyldelster. Fortynd Moskvas kontrol med regionerne, tillad lokale valg af ledere. Skab en demokratisk proces, der når dybere ned, så den også har lokal betydning, og det lokale får betydning opad. ...

@ Tom Paamand
Jeg synes du burde læse professor Richard Sakwas: "Russian Politics and Society" og "Putin Russia`s choice". Jeg er ikke nogen tilhænger af Putin, men den platte behandling, han får i dansk presse er næsten ikke til at holde ud. Man vil ikke oplyse og forstå, men kun svine og det gælder også Information.

@ Michael
Det var lige det jeg mente.

Michael Guderup

Stig:

Så billederne og historierne er altså manipulerede? Du ligger måske sågar inde med dokumentation, der kan mane alle disse vestlige fordomme i jorden?

De her Matrix-film har vist gjort betydeligt mere skade end gavn...

Michael Kongstad Nielsen

Enig med Stig Bøg. Jeg kender ikke Putin og har ikke fulgt ham på nærmere hold hverken på russisk tv eller andet til belysning af demokratiets tistand. Kun hvad man kan få ud af dansk og vestlig presse. Og det er så ensidigt afstandtagende og fordømmende, at man skulle tro det var løgn.

Må man ikke blive genvalgt? Det må man godt i Vesten. De fleste vestlige forfatninger tillader genvalg i det uendelige. Men når Putin søger genvalg (efter forfatningen), så er det nærmest "diktatur".

Jeg har indtrykket af, at den demokratiske proces i Rusland er meget kontrolleret og at det er svært for oppositionen at komme til. Det er selvfølgelig skidt, men skal vel også ses i lyset af Jeltsin - perioden, der skabte nogle ufatteligt rige erhvervsfolk, der ville ind i politik, og som ikke skyede mange midler. Det er også sådanne kræfter, Putins parti er oppe imod. Men som sagt, kender det kun fra stor distance.

At Rusland i dag er på vej, er der mange tegn på. Et eksempel kunne være etableringen af Nord Stream, det gigantiske naturgasledningsprojekt gennem Østersøen til Greiffswald. Det er et joint venture mellem Gasprom og en række udenlandske selskaber, ledninger og fordelingsmuffer af stål fremstilles i bl.a. Italien og fragtes på specialtransporter gennem hele Europa. Hele den 1200 km lange ledning bliver lagt på to år, og har forudsat tilladelse fra alle de til Østersøen grænsende stater, herunder Danmark. Det gled hurtigt igennem. Dette er et eksempel på det moderne Ruslands kapasitet og evne til at begå sig fredeligt i forhold til omverdenen. Men vi hører mere om amunitionsproduktion til kalashnikov-geværer på Cuba med russisk hjælp.

Om Nord Stream, se:
http://www.nord-stream.com/da/

@Michael
Jeg prøver at forklare. I sommeren 2008 sad jeg i Moskva og så tv. Pludselig tonede Condalisa Rice frem på skærmen, hun var i Georgien. Det undrede mig, for hvad lavede hun der? Lige kommet hjem fik jeg svaret. Den 7 august 2008 sad jeg og så russisk statstv, udsendelsen blev afbrudt og det georgiske angreb på Sydossetien blev bekendtgjort. Stor blev min forundring, da jeg næste dag hørte den danske presse, som anklagede Rusland for angrebet. Hvem havde ret? Jeg fulgte med på dansk,tysk,fransk, engelsk og amerikansk tv, for jeg ville naturligvis gerne vide sandheden. Man kan roligt sige at den vestlige presse svinede Rusland til, men jeg var stadig i tvivl. På et tidspunkt viste russisk tv en ung pige og hendes tante, som boede i Californien . De fortalte at de flere gange blevet interviewet i USA, fordi de opholdt sig i Sydossetien under angrebet. De ønskede ikke at deltage, fordi deres udsagn blev fordrejet. Det lykkedes dog Fox News at få dem til at deltage i et interview, fordi de fik lovning på, at det ville blive sendt direkte. Da de sad og ventede hørte en beretning om et russisk angreb på Gori, men de kunne genkende byen Tskinvali, for det var der de boede, og der var tale om det georgiske angreb. Da de så skulle på tv, blev de afbrudt( med den undskyldning, at der skulle være reklamer), fordi de takkede de russiske soldater, der havde frelst dem. Der blev naturligvis grint i Rusland.
Ca. 3 uger efter blev Putin interviewet af tysk ARD, og han fortalte historien. Nu fik vestlige medier travlt, man fik det fremstillet sådan, at det var russisk tv, der havde manipuleret(man kunne kun gøre det som lydoptagelse). Det dukkede bl.a. op” Orientering” på P1.Hvad ingen vidste var at tanten og pige besøgte Sydossetien året efter og kunne fortælle den russiske version.
Hvad der slog hovedet på sømmet, var den rapport fra EU-kommissionen, der slog fast at Georgien bar hovedansvaret. I dag tror 99% af befolkningen i DK, at det er Rusland. En journalist vinkler sit stof, men når det altid er negativt på Putin, bliver jeg mistroisk. Jeg har læst professor Richard Sakwas bøger om russisk politik og Putin. Han går for at være en af de mest vidende om russisk politik og han har ikke så negativt et billede.

Tak for at uddybe, Bøg, i stedet for bare at linke. Jeg kender godt din historie - og mener P1s Orientering faktisk kom pænt rundt om den. Som lytter husker jeg ikke, at Rusland blev stemplet som aggressor, men at alle de modstridende fakta også blev fremlagt. Jeg var forøvrigt selv i Rusland under kuppet i 1993, og kunne heller ikke der genkende hvad jeg så, og hvad pressen generelt rapporterede.

Jeg kan følge dig så langt, at pressen bruger en helt anden og langt mere kritisk målestok mod Putin. En helt berettiget kritik på samme niveau bliver kun i meget mindre grad rettet mod de tilsvarende magtforhold i fx USA. Det ændrer dog ikke på min helt egen opfattelse af Putin...

Hanne Christensen

Iflg. vestlig presse ville det vel også være Irak der i 2003 angreb USA - så vinklet og præfabrikeret er vestens "nyheder" når talen er om Rusland og Putin - i det hele taget, når talen er om statsoverhoveder/lande der ikke hopper når USA siger hop.
Er der stadigvæk mennesker der ser TV"news", læser main stream aviser og lytter til DR dit eller dat.
Må føles underligt fattigt.

Hanne Christensen rammer et vigtigt punkt.

Vi har vores opfattelse af denne verdens lande og deres ledere fra et mainstream medienetværk styret af heftig investeret interesse. Hver gang vi plugger ind til dette netværk, ligger der en usynlig og uhørlig præmis bag. Alt, vi modtager, er et resultat af et filter, der frasorterer alt, der modsiger denne præmis.

Mainstream er i dag underlag et totalitær præmis beregnet på at danne den kollektive bevidsthed, skabe grobund før, akkompagnere, retfærdiggøre og understøtte undervejs og efterfølgende revidere og manipulere hændelser som færdigbeskrevne historiske facts på baggrund af hvilke nye events kan finde sted efter samme model.

Når vi får et billede tegnet af folk som Gadaffi, Putin, Ahmadinejad, Saddam Hussein, eller hvemsomhelst, der kan tænkes at stå i vejen for vesten, tegnes der samtidig skitse på skitse til et karaktermord på disse skikkelser. Hvis man kender lyden af trompetsignaler i det fjerne, kan vi vide, at det varsler en ny krig i nær fremtid. Mainstream og dens journalister er blevet en klan af serie-karakter-mordere i Imperiets tjeneste. Ofte uden selv at vide det.

Vi har via vores skolesystem og dets signal-respons-kodning lært ikke i tide at stille spørgsmål, og selvom der er enkelte kritiske røster undervejs heller ikke efterfølgende gennemskue, at vi ikke får et svar, men en bortforklaring,

Vesten er bange for Putin. Hvorfor?

http://paradigmet.blogspot.com/2011/12/karaktermord-og-politik.html

Michael Guderup

Stig Bøg:

Du har tilsyneladende mistet tilliden til den vestlige presse, lad mig så i stedet tilbyde dig Amnesty, Europarådet og Human Rights Watch:

http://www.amnesty.dk/tags/rusland

http://www.regioner.dk/Aktuelt/Nyheder/2010/November/Europar%C3%A5det+kr...

http://www.hrw.org/europecentral-asia/russia

Sören Tolsgaard

DR2 viser for tiden en fremragende britisk TV-serie om Putin, der omfatter nærgående interiews med højtstående aktører og en masse dokumentarisk stof, som tilsammen tegner et levende billede af Ruslands omskiftelser i det forløbne årti:

http://www.dr.dk/DR2/Dokumentar/2009-10-11/Putins_Rusland_og_Vesten.htm

At nogen i tråden kan finde på at retfærdiggøre Putins styreform og metoder selv i svag grad er mig fuldstændig ufattelig. Han er tidligere KGB-chef og agerer stadig sådan formentlig med flere journalistmord på samvittigheden, valgfusk og indskrænkelse af ytringsfrihed og demokrati. Det eneste man kan slutte om hans eneherskende partis popularitet er valgdeltagelsen denne gang i forhold til sidst http://politiken.dk/udland/ECE1469562/observatoerer-anholdt-efter-at-hav...

@Rikke

Putin er IKKE "tidligere KGB-chef"! Han havde rang af oberst (polkovnik), hvilket i verdens dengang største efterretningstjeneste ikke var andet end en lille mellemleder!
At nogen på tråden råt sluger både Fox News, Vibeke Sperling og andre usual suspects udi russo- og putinofobien er til gengæld ingen overraskelse. Undtagelser er sjældnere. Det er rart at se nogle af dem!

Hvis man virkelig ønsker at vide sandheden om Ruslands tragiske skæbne siden Vladimir Putins tiltrædelse som præsident nytårsaften 1999, bør man omgående gå på biblioteket og låne bøgerne ”Putin – når magt korrumperer” fra 2004 og ”Russisk Dagbog” fra 2006 af den russiske journalist og forfatter Anna Politkovskaja, der blev myrdet af to kugler i hovedet den 7. oktober 2006 uden for sit hjem i Moskva, alt imens Vladimir Putin fejrede sin 54-års fødselsdag i Kreml.

Bøgerne er forbudt i Rusland.

Det er rigtigt at Rusland på nogle områder er på vej frem som nogle skriver, men fordelingen af goderne er skæv endda meget skæv. Per Dalgård´s artikel afspejler hvad der forgår i storbyernes Rusland. Her er der en lille (meget lille) middelklasse på vej frem. På landet derimod lever omkring 100 millioner mennesker under fattigdomsgrænsen. Dette er resultatet af Sovjetunionens opløsning, og Jeltsins økonomiske reformer som Per Dalgård er så forgabt i. Og så er det påfaldende at Per Dalgård altid finder frem til informanter som mener det samme som ham selv. Om Putin kan man nok sige meget godt og meget ondt, men det var ham der stoppede den store kapitalflugt ud af landet, og heri bestod b.la. Khardokovskij´s virkelige forbrydelse – skattesagen var bare for at få skovlen under forbryderen. I kommunal politik stå kommunisterne stærkt og hvem ved måske kommer de også tilbage på den føderale boldbane.

@Ole Brockdorff

Prøv nu sætte dine ben i Rusland et par gange og lær nogle levende russere at kende (gerne over en længere årrække) før du udtaler dig alt for bombastisk om "sandheden om Ruslands tragiske skæbne"!
Det giver lidt mere end et besøg på biblioteket!

(jeg ved godt, at du aldrig kunne drømme om at følge det råd!)

John Houbo Pedersen

Det regerende parti vandt i Rusland! What's new?
Det er der jo tradition for.!

Michael Kongstad Nielsen

I forlængelse af indlæg ovenfor, hvor krigen mellem Georgien og Rusland vedr. Sydossetien berøres, vil jeg gerne påpege, at det var min klare
opfattelse dengang, at vestlige medier var entydigt overbeviste om, at det var Rusland, der havde angrebet Georgien, og ikke Georgien, der havde angrebet Sydossetien. Georgien med Micheil Saakaschwili i spidsen var Vestens "kæledække", ikke på grund af hans politiske kvaliteter, men på grund af hans konfrontationslinje overfor Moskva, og hans deltagelse i Irakkrigen. Derfor var det Rusland, der var skurken, ingen tvivl om det. At det senere viste sig via en grundig EU-undersøgelse, at det ikke var Rusland, der startede krigen, men Georgien, blev kun nødtørftigt refereret i vestlig presse som små Ritzau-lignende telegrammer, uden den store redaktionelle bearbejdning.

Eksempler fra både Politiken og Information (håber links virker):

http://www.information.dk/165797
http://www.information.dk/163479
http://www.information.dk/163589
http://politiken.dk/udland/ECE799865/eu-georgien-bad-selv-om-krig/
http://www.information.dk/205669

Information var dog mere nuanceret og objektiv end alle de andre, men alligevel mærkede man en klar tendens til at bortdømme Rusland, og holde den kolde krig i hævd. Bemærk også "fighten" mellem Carsten Jensen og Jyllandspostens Flemming Rose om sagen (Tjetjenien), som foregik i Information.

Uden en fjende falder vores system, sagt med andre ord - vi bekæmper vores egne dogmer.

Tendensen ses tydeligt på lokalt og nationalt plan, hvorfor skulle internationale interesser differentiere.

Sammenhængskraften er skrøbelig, og metoderne understreger alle eksisterende styreformer har udspillet deres rolle.

Alligevel betragtes det som forræderi at tvivle.

I Guds hus er der plads til alle! Som tror.

Niels Erik Philipsen

”RUSSERNE HAR DET FOR GODT”
Ja, Per Dalgaard, der fik du endelig svaret fra pålidelig kilde, den barkede politolog Malov, på det spørgsmål du i årevius har forfulgt her i Information: Hvorfor kan russerne dog ikke se at få indført et ordentligt demokrati ligesom det vi har. Russeerne har det simpelthen for godt.
De må hellere se at få sig en anden ledelse, så de kan vende tilbage til de gode gamle dage under Jeltsin, hvor demokratiet jo i følhge dig og de fleste andre vestlige og danske kommentatorer trivedes. Dengang da mænds levealder faldt drastisk, i takt med børnedødeligheden steg, og 40 % af befolkningen levede under fattigdomsgrænsen, og stod langs gaderne i Moskva og forsøgte at sælge deres husgeråd, fordi de ingen løn fik udbetalt, fordi statskassen var tømt af en flok grådige selskabstømmere, som brugte deres liberalistiske demokratiske ret til at berige sig og sætte milliarderne på konti i diverse skattely i de vestlige demokratiers banker.
Ok, det problem skal vi nok få unduleret. Det er jo så heldigt, at Putin har tilladt en undergravende virksomhed som the Amerikanske Carnegie Endowement for Peace ((den du kalder "Moskvas tænketank"!) til at fortælle russerne, at deres nuværende udemokratiske adfærd heldigvis snart får en ende. Vi kan holde håbet levende. Putins ”forbliven ved magten vil ende i revolution, opstand, demonstrationer og vold. Rusland er på vej mod store omvæltninger” Så der er håb om bedre tider for demokratiet i Rusland.

Der er kun demokrati i den udstrækning tolerancen kan bære, så vi har vores egne problemer hvad det angår.

Foreløbige målinger anslår, at Putin kunne miste sit absolutte flertal. Et høfligt træk, hvis han tillader dette - men med egne "støttepartier", så går det nok alligevel for ham.

@Tom

Man kunne også kalde det et sundhedstegn, hvis man overhovedet er indstillet på at høre andet end ondskab og men fra østlandet Mordor!?