Baggrund
Læsetid: 3 min.

Social ansvarlighed og ranglister

Hvis EU og medlems-landene vil leve op til ambitionen om at fremme de højere uddannelsers sociale ansvarlighed, må man også se nærmere på de barrierer, som forhindrer mange grupper i at få en uddannelse
Udland
14. december 2011

For nylig deltog jeg i et seminar i Bruxelles om midler og tiltag, som kunne bekæmpe educational disadvange, altså de vanskeligheder og barrierer, som forhindrer mange befolkningsgrupper i at få ordentligt udbytte af uddannelsesmulighederne. Det er et bredt begreb; det omfatter både forskellige grupper af handicappede og personer, for hvem social baggrund, køn, etnicitet og andre forhold er barrierer for at opnå uddannelse. Formålet med seminaret var konsultation; EU’s Generaldirektorat for Uddannelse og Kultur ville indhente vurderinger fra forskere og fra repræsentanter for medlemslande og forskellige interessegrupper.

Seminarets tema var ikke tilfældigt. Under indtryk af de senere års økonomiske krise er beslutningstagere i EU blevet mere opmærksomme på, at forskellige barrierer omkring uddannelsessystemerne hæmmer ikke kun uddannelsernes effektivitet, men også den sociale sammenhængskraft. Det har f.eks. været slående, at af de fem målsætninger på uddannelsesområdet, der indgik i Lissabon-strategien, blev kun én opnået. Det var en øget produktion af universitetskandidater inden for naturvidenskab. De øvrige målsætninger, som handlede om at øge læsefærdigheder, reducere frafald m.m, blev langt fra opnået.

Det var bl.a. på denne baggrund, at EU sidste år vedtog et dokument om den sociale dimension på uddannelsesområdet. Dokumentet rummer en række vurderinger og anbefalinger til medlemslandene inden for områderne skoleuddannelse, erhvervsuddannelse, højere uddannelse og voksenuddannelse. Blandt vurderingerne inden for højere uddannelse er, ’kampen mod ulighed, fattigdom og social eksklusion kan styrkes, hvis man anerkender, at højere uddannelsesinstitutioner har et bredt socialt ansvar’. Det anbefales derfor, at medlemslandene skal fremme bredere adgang til højere uddannelse, bl.a. gennem bedre studiefinansiering, fleksible adgangsveje og særlige programmer for voksne og andre ’ikke-traditionelle’ studerende.

Kvalitetskriterium

På seminaret i Bruxelles var der opbakning til disse anbefalinger. Men det blev også påpeget, at andre af EU’s initiativer på uddannelsesområdet ikke nødvendigvis levede op til dem. Det gjaldt ikke mindst inden for højere uddannelse, hvor EU forsøger at profilere og styrke de europæiske universiteter i konkurrence med især USA. Én af seminardeltagerne påpegede, at den gruppe af amerikanske eliteuniversiteter, som EU og mange europæiske universiteter gerne vil sammenligne sig med, i høj grad bidrager til at opretholde og skærpe den sociale ulighed og fragmentering i USA. Hvis EU vil tage den sociale dimension på uddannelsesområdet alvorligt, må man se efter andre modeller.

Spørgsmålet om, hvilke former for højere uddannelse, man regner for de bedste og sammenligner sig med, er det centrale i de internationale universitetsranglister, som har fået stor opmærksomhed de senere år. På dette felt ser det faktisk ud til, at EU prøver at finde nye modeller. I hvert tilfælde har man i de seneste år arbejdet på at udvikle en ny type rangliste ved navn U-Multirank. Hvor de kendte ranglister, som f.eks. Shanghai- og Times Higher Education-listerne, primært bygger på forskningsresultater inden for naturvidenskaberne samt på omdømme, søger U-Multirank at tage højde for alle væsentlige aktiviteter, herunder undervisning og uddannelse, forskning, vidensoverførsel til samfundet, international orientering og regionalt engagement. Det er et fremskridt; men ser man nærmere efter, handler indikatorerne på vidensoverførsel og regionalt engagement mest om samarbejde med erhvervslivet. Universiteternes indsats for at bekæmpe educational dis-advantage er ikke synlig. Og det er problematisk.

Hvis EU og medlemslandene vil leve op til ambitionen om at fremme de højere uddannelsers sociale ansvarlighed, må denne ansvarlighed også inddrages som et kriterium på kvalitet.

 

Palle Rasmussen er professor på Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her