Læsetid: 3 min.

To ringbind og en cd førte til verdens største bankredning

Ny rapport konkluderer, at dårlig ledelse var årsag til, at Royal Bank of Scotland måtte reddes af skatteyderne i verdens største regeringsundsættelse af en bank. Rapporten rejser atter spørgsmålet om, i hvor høj grad regeringer skal betale regningen for bankernes tab
15. december 2011

LONDON — Det var på baggrund af indholdet i »to ringbind og en cd«, at Royal Bank of Scotland (RBS) i 2007 overtog den hollandske bank ABN Amro til den svimlende sum af 50 mia. pund (440 mia. kr). En overtagelse, der allerede året efter viste sig at være katastrofal.

Med et underskud på 24,1 mia. pund i 2008 — det største i britisk erhvervshistorie — blev den britiske regering tvunget til at gribe ind og redde banken. Det samme er sket for flere europæiske regeringer, siden finanskrisen tog fart, men regeringens redning af Bank of Scotland blev alligevel ekstraordinært dyr: 45,5 mia. pund lød regningen på — verdens største bankredning.

Tre år derpå konkluderer den britiske Financial Services Authority (FSA) i en 450-sider lang rapport, at bankens undergang skyldtes »adskillige dårlige beslutninger« truffet af bankens daværende ledelse under Sir Fred Goodwin og hans 16 mand store bestyrelse.

»Denne rapport beskriver mange sådanne dårlige beslutninger truffet af RBS’ ledelse og bestyrelse. Blandt de mest slående var beslutningen om at gennemføre ABN Amro-overtagelsen,« skriver FSA-formand lord Turner i forordet til rapporten med henvisning til, at »RBS ikke havde held til at skaffe sig yderligere ikkeoffentligt tilgængelig information« foruden de »to ringbind og en cd«, før de gennemførte handlen.

ABN Amro var en af de europæiske banker, der havde været involveret i spekulation i amerikanske boliglån til dårlige betalere — det markedskollaps, der udløste finanskrisen.

Pension: tre mio. kr. årligt

Trods den klokkeklare kritik konkluderer FSA imidlertid, at det ikke vil være muligt at retsforfølge nogen i den 17 mand store ledelse af Royal Bank of Scotland, heller ikkeGoodman, der har skabt voldsom vrede ved at forlade banken med sin ridderstand intakt og en årlig pension på 342.500 pund (godt tre mio. kr.). På et spørgsmål om, hvorvidt lord Turner finder dette acceptabelt, svarer han ifølge avisen The Scotsman:

»Nej, det gør jeg ikke.«

Lord Turner opfordrer nu til en debat om, hvorvidt man bør ændre reglerne, så bankfolk kan gøres ansvarlige for fremtidige krak, bl.a. gennem bøder og forbud. F.eks. ved at udelukke højtstående bankfolk fra fremtidige jobpositioner, der indebærer et vist ansvar, eller ved at stille krav om, at en væsentlig del af deres løn kan blive brugt til at dække et tab i tilfælde af en bankkrak.

»Der er et stærkt argument for nye regler, som sikrer, at bankchefer og -bestyrelser lægger større vægt på at forhindre krak,« siger lord Turner til avisen og tilføjer, at befolkningen har »ret til at være rasende« over den overdrevne risikotagning.

De 45,5 mia. pund, den britiske regering betalte for selve overtagelsen af RBS, er ifølge lord Turner kun en del af prisen for at redde banken. Den langt større pris kom som følge af den finansielle krise, som førte til recessionen »i hvilken RBS’ krak spillede en væsentlig rolle«. Banken har skåret 27.000 job, siden den finansielle krises begyndelse, og skatteyderne står p.t. til at tabe 220 mia. kr. på sin investering.

Manglende regulering

Rapporten afslører, at FSA allerede i 2003 »identificerede en risiko skabt af den fornemmede dominans af« Fred Goodwin, og FSA allerede dengang tilføjede, at bankdirektøren havde udviklet en »udfordrende ledelseskultur«.

Kritikken og FSA’s observation af banken førte frem til 2005 til et anspændt forhold mellem regulatoren og Goodwin.

»FSA-opsynsrapporter fra 2004 antyder, at RBS-ledelsen og især RBS’s øverste chef havde været modvillig i forhold til det, den betragtede som unødvendig FSA-indblanding,« skriver regulatoren i rapporten.

Lord Turner anerkender dog også i sit forord, at reguleringen »udført af FSA og af andre tilsynsmyndigheder rundt om i verden var faretruende utilstrækkelig; dette forstærkede sandsynligheden for, at en global finansiel krise ville opstå på et tidspunkt«.

Årsagen til denne såkaldte light touch-regulering placerede han imidlertid primært hos den tidligere Brown-regering, der havde opfordret FSA til ikke at blande sig for meget, af frygt for at det kunne skade finanssektorens konkurrenceevne.

Kritik af Labour

De britiske konservative næstformand, Michael Fallon, var ikke sen med at følge op på kritikken.

»Gordon Brown og hans højrehånd, Ed Balls, pressede FSA til at ignorere bankernes uansvarlige risikotagning. Det er grunden til, at regeringen har ret i, at både Labours knækkende finansreguleringssystem og banksektoren skal reformeres, så skatteyderne aldrig nogensinde igen ender med en regning på mange milliarder pund,« siger han til The Scotsman.

Labours finanstalskvinde, Cathy Jamieson, insisterer imidlertid på, at fejlene og ansvaret ligger »ved firmaets dør«. Men hun er samtidig enig i, at »loven må ændres, så inkompetente bankfolk kan blive holdt ordentligt ansvarlige for den skade, de kan forårsage,« siger hun til samme avis.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu