Nyhed
Læsetid: 6 min.

USA-fonde investerer i sydeuropæisk gæld

Amerikanske hedgefonde, der nu angiveligt ejer næsten 30 pct. af de græske statsobligationer, kan muligvis blive en hindring for løsningen på den græske gældskrise. Fraværet af tilsyn og regulering kan gøre det svær at presse fondene til at spille en ansvarlig rolle over for de gældsramte lande
Amerikanske hedgefonde, der nu angiveligt ejer næsten 30 pct. af de græske statsobligationer, kan muligvis blive en hindring for løsningen på den græske gældskrise. Fraværet af tilsyn og regulering kan gøre det svær at presse fondene til at spille en ansvarlig rolle over for de gældsramte lande
Udland
15. december 2011

BOSTON — Europæiske banker har i de seneste uger og måneder afhændet græske og italienske statsobligationer af hastigt faldende værdi i håb om at kunne undgå endnu større fremtidige tab, dersom det ene eller begge lande skulle gå i betalingsstandsning.

Brandudsalget af de sydeuropæiske statsobligationer er en kendt sag. Mindre kendt er det, hvem der egentlig har ønsket at overtage disse værdipapirer på trods af deres dårlige ry.

Svaret er enkelt: Aftagerne er overvejende private europæiske og amerikanske spekulationsfonde — det der på engelsk kaldes hedge funds som har indgået væddemål, der kan yde lukrative afkast, såfremt de vinder, og alternativt begrænsede tab, hvis de har forregnet sig.

En af de kendteste handler, som er blevet afsløret i den amerikanske finanspresse i de seneste par dage, tilskrives den politiske progressive investor og mæcen, George Soros.

Soros Management Fund har i begyndelsen af november angiveligt købt for to mia. dollar (11 mia. kr.) kortløbende italienske statsobligationer fra det amerikanske investeringsfirma MF Global Holdings, der krakkede 31. oktober. MF havde i sommeren 2010 rekvireret for 6,3 mia. dollar (35,5 mia. kr.) italienske statsobligationer ud fra den formodning, at Italiens kreditværdighed ikke ville lide det knæk, som indtraf dette efterår.

Efter MF’s fallit turde ingen banker eller investeringsfirmaer binde an med at købe det amerikanske firmas italienske gældspapirer. Beker og investeringsfirmaer skal nemlig stå til ansvar over for deres aktionærer.

Soros investerer

De privatejede spekulationsfonde specialiserer sig derimod i denne type risikable dispositioner, som ofte ikke kommer for dagens lys.

Fondene nyder i USA og Storbritannien den fordel, at de opererer uden tilsyn fra nationale børsmyndigheder. Og når pressen spørger til den slags handler, er f.eks. Soros-fonden ikke forpligtet til at svare.

»Vi handler på markedet, men det er vores praksis ikke at oplyse detaljer om vores dispositioner,« lød det lakoniske svar fra en talsmand for Soros-Fonden, der blev citeret i Wall Street Journal i sidste uge.

Ikke desto mindre er oplysninger om Soros’ relativt risikable investering i italienske statsobligationer sluppet ud fra kilder i børskredse i New York og London. Hans fond har angiveligt erhvervet porteføljen fra MF Global Holding til en rabatpris på 89 cent pr. dollar i et tidsrum, hvor markedsprisen på italienske statsobligationer var 94 cent pr. dollar.

Efter sidste uges EU-topmøde i Bruxelles er markedsprisen på italienske statsobligationer steget til 96 cent pr. dollar, fordi renten er faldet. Hvis Soros ønskede at afhænde obigationerne nu, kunne han derfor tjene differencen mellem 89 og 96 cent pr. dollar, han investerede i november i at købe en del af MF’s obligationer. Det svarer til 140 mio. dollar.

Den ungarskfødte milliardær med amerikansk statsborgerskab blev kendt, da han tjente en milliard dollar i 1992 ved at satse 10 mia. pund (88 mia. kr.)på en devaluering af den britiske valuta.

I Storbritannien fik Soros’s spekulation tillagt ansvaret for, at den britiske statskasse efterfølgende tabte tre-fire mia. pund. Også under den sydøstasiatiske valutakrise i 1997 blev Soros beskyldt for at have profiteret på Thailand og Malaysias bekostning.

Derfor følges Soros’ spekulationer med en vis nervøsitet. Hans køb af italienske statsobligationer til en værdi af to mia. dollar (11 mia. kr.) er dog ikke nær nok til at få en nævneværdig indflydelse på Italiens fremtid i eurozonen.

Fører til panik

Soros’ fond er kun én af adskillige spekulationsfonde, der er gået på jagt efter græske og italienske statsobligationer siden i sommers.

Men tilsammen kan disse hedge-fondes spekulation i prisudsving på statsobligationer i eurozonen bidrage til panik på finansmarkederne og tvinge renten i vejret, siger Richard Parker, økonom og lektor på Harvard University. Når renten på obligationer går op, falder deres værdi og omvendt.

Parker virkede som Grækenlands ministerpræsident George Papandreous særlige økonomiske rådgiver fra 2009 og indtil den græske leders tilbagetræden i sidste måned.

Ifølge den amerikanske økonom er der god grund til at antage, at hedge-fondes og andre investorers indgåelse af væddemål ( shortingpå engelsk) mod græske statsobligationer i foråret 2010 skabte en stemning af panik, der fik alle de traditionelle købere til at flygte over alle bjerge.

De første spekulative dispositioner imod Grækenlands fremtidige medlemskab af valutaunionen fandt sted, efter at Papandreou i begyndelsen af 2010 offentligt måtte vedkende sig, at Grækenlands budgetunderskud var mindst dobbelt så stort som det tal, der hidtil var blevet opgivet.

Rabat på græsk gæld

Soros og andre fondes direkte køb af græske og italienske gældsobligationer er et nyere fænomen.

Det var Parker og en anden amerikansk økonom, nobelpris-tageren Joseph Stiglitz, som dette efterår opdagede, at 30 pct. af indehaverne af græske statsobligationer er ikke-europæiske institutioner.

»Vi undrede os over, at EU’s banktilsyn og Bank of International Settlements vurderede, at kun 70 pct. af de græske statsobligationer besiddes af europæiske banker. Vi begyndte at lede og fandt frem til, at omtrent 30 pct. ejes af amerikanske hedge-fonde, nogle få private velhavere, og så er der formentlig noget parkeret offshorei Cayman Island,« fortæller Richard Parker.

Ved nærmere eftersyn viste det sig, at flere private amerikanske spekulationsfonde havde købt store porteføljer af græske statsobligationer i juli i år til en ofte latterligt lille pris på ned til 36 cent pr. US-dollar.

»Opkøbene fandt sted, kort efter den aftale EU-trojkaen (trojkaen består af EU-kommissionen, Den Europæiske Centralbank, ECB, og Den International Valutafond, IMF) havde indgået i juli med Grækenland, hvor bankerne blev pålagt et tab på 21 pct. af gældsobligationernes værdi. Enhver kan se, at der var en kæmpe profit at indtjene for de amerikanske hedgefonde,« påpeger Parker.

Sagt på en anden måde: Eftersom alle banker higede efter at komme af med disse obligationer, og de eneste villige købere var amerikanske hedge-fonde og nogle få rige privatpersoner, kunne man købe dem billigt.

Så billigt, at der var mange penge at tjene på at sælge obligationerne igen, den dag Grækenland ifølge aftalen med EU-trojkaen skulle udveksle de gamle obligationer med nye til en værdi på 70 pct. af den oprindelige pris.

Eksempel: Hvis en spekulationsfond havde købt græske statsobligationer med en pålydende værdi på 100 mio. dollar (550 mio. kr.) i sommer til halvdelen (50 cent pr. dollar) eller mindre af den pålydende værdi og fik dem ombyttet til nye statsobligationer med en længere løbetid til en værdi af 70 cent pr. dollar, kunne de ved et fremtidigt salg indtjene 20 cent pr. obligation, eller 20 mio. dollar (110 mio. kr.).

Uheldigvis for de amerikanske spekulanter gjorde den tyske forbundsregering i løbet af efteråret indsigelse mod aftalen indgået i juli. Tyskerne mente, at bankerne var sluppet med for lille tab på deres massive opkøb af græske obligationer siden euroens indførelse i 2002. »Alle og enhver ved, at denne aftale er for velgørende over for bankerne og skadelig for Grækenland,« sagde Otmar Issing, en respekteret tysk økonom og tidligere medlem af ECB’s direktion.

Fondenes nederlag

Den tyske regering ville have bankerne til at påtage sig større tab, således at de tyske skatteborgere skulle yde mindre lån til Grækenland i de kommende år. På det næste EU-topmøde i slutningen af oktober måtte Frankrig give sig (franske banker er brændt inde med flere græske værdipapirer end tyske, red.) og accepterede nu en nedskrivning af obligationernes nominelle værdi med 50 pct., altså til 50 cent pr. dollar.

»Det har imidlertid bragt hedge-fondene i oprør,« fortæller Richard Parker, Papandreous tidligere rådgiver. »Pludselig ville de ikke kunne skovle den forventede indtjening ind. I stedet står de til at tabe penge på investeringen eller intet at tjene. Så vidt vi har fået det oplyst, vil de afvise at udveksle deres obligationer med de nye, som skal udstedes af den græske regering« Den amerikanske økonom vurderer, at det kan føre til et slagsmål og forsøg fra hedge-fondenes side på at konfiskere den græske stats aktiver i USA. I værste fald kan fondenes modstand hindre en gennemførelse af ombytningen af gamle med nye obligationer, hvilket er en betingelse for at løse den græske gældskrise.

»Derfor er det afgørende vigtigt, at EU-trojkaen og USA’s regering lægger stærkt pres på disse fonde. Den græske regering kan ikke klare opgaven alene,« siger Parker.

Problemet er imidlertid, at hverken amerikanske eller britiske hedge-fonde er underlagt meningsfuld regulering i tilnærmelsesvis det omfang, som investeringsbanker og pengeinstitutter er.

»Der er et akut behov for at vedtage internationale regulativer for hedge-fonde,« mener Richard Parker.

 

George Soros tjente en mia. dollar i 1992 ved at satse 10 mia. pund (88 mia. kr.) på en devaluering af den britiske valuta. Under den sydøst-asiatiske valutakrise i 1997 blev Soros beskyldt for at have profiteret på Thailand og Malaysias bekostning. Nu beskyldes rigmanden for at spekulere i græske stats-obligationer. Foto: FABRICE COFFRINI/Scanpix

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

Bizart. Tænk sig at sådanne firmaer er tilladte. Hvad skal vi med den ene procent?

Michael Skaarup

gør det ulovligt at investere i tab og nedtur. og lad med at socialisere finanssektorens tab.
hent deres biler, ejendomme, osv. som de har stjålet fra folket, og sæt dem i køen til en 2- værelses i ghettoen, når de har afsonet deres fængselsstraf.

nå nej. de rige stjæler ikke---, de betaler for at lovgivningen beskytter dem, imens vi andre slaver, må kæmpe for at betale de endnu højere renter og gebyrer.

Michael Skaarup

og lad med at socialisere finanssektorens tab. - skulle lad være med...-

"Kog vandet!" var ingeniørernes forslag til Churcill, da han bad om en løsning mod de tyske ubåde (anektdote).

Hedge fonde m.v. eksisterer primært fordi de mener, at der er ubalancer mellem den reelle og 'officielle' værdi.

Hvis landene holdt orden i eget hus, så ville deres eksistensberettigelse stort set forsvinde.

Der er da ikke noget problem...

Grækerne kan da bare lade deres stat gå bankerot, og så er det hedge-fondenes eget problem, at de har lavet risikable investeringer...

- Jeg er ulideligt træt af, at man konstant forsøger at redde et eurosamarbejde, som tydeligvis ikke fungerer!

Mansour Heydari

Fra investeringer i østeuropæiske fløjlsrevolutioner til køb af sydeuropæiske statsobligationer! Soros Fonden virker…

John Houbo Pedersen

Hegde fonde er et amerikansk, nobelprisvindende,financielt instrument der kun gavner de mennesker der har penge nok.

Jesper Frimann Ljungberg

Var det ikke også Soros der udtalte at han ikke forstod at demokratiske regeringer tillod, at han tjente penge på den måde han gjorde, og at de burde lovgive imod det?

// Jesper

Soros kaldes 'kulturdræberen'. Han er en finansgrib med de rette kriminelle forbindelser i det politiske landskab. Han tilhører den mørke agenda.

randi christiansen

Hvordan får vi ressourcerne tilbage ? Globalt oprør ? Genopdragelse af finansgribbene ? Hvad vil vi ha ? Der er vist lang vej igen - mon vi når det inden dødbringende mængder af metangas frigives af smeltende permafrost ?

Det kommer. Lige om lidt.

http://www.bibliotecapleyades.net/sociopolitica/sociopol_fulford126.htm

http://www.youtube.com/watch?v=6UXH84LE8Js

Der er en synlig og en anden usynlig krig, og noget tyder alvorlig på, at den vi snakker åbent om, er dømt til at mislykkes og at den anden derfor bliver vinderen, hvilket vil komme som en overraskelse, da ingen nyhedsmedier omtaler den usynlige.

Dvs. at når det hele kollapser, bliver den usynlige lige pludselig synlig for alle.
Den mørke agenda fører således åben krig mod offentligheden i 'humanitetens navn' og en anden krig mod skjulte kræfter, der handler ud fra humane idealer, hvilket nemt giver forvirring. Den mørke agenda fører nemlig denne krig i hemmelighed. Derfor fører de også dobbeltøkonomi. En kendt og en skjult.

For et par år siden beregnede en person, hvor mange penge der var, og hvor mange mennesker der var på kloden. Resultatet blev at hver enkelt person på Jorden ejer 12.000.000,- Kr.
Størsteparten er skjult og bedragere har spredt boble-penge i stedet.
Bedraget er kendt og bedragerne er ved at blive afslørede, indkredsede og arresterede. Da det handler om hovedparten af alle, der har med penge og magt at gøre, må vi forvente mange forandringer og noget uro, samt en del kendte ansigter, der mister ansigt. Fænomenet er globalt.

randi christiansen

Elis - Når jeg ser videoen, er det svært at tro, at de kan "afsløres, indkredses og arresteres" - men hvor jeg dog ønsker det. Kampen mellem det gode og det onde er ikke slut.

Det er lidt svært at se, hvad problemet er her. Hedgefondene har købt nogle statsobligationer, som ingen andre ville have på det tidspunkt, hvilket må betragtes som en decideret samfundsgavnlig handling.

Nu vil de så ikke acceptere EU´s ønske om at maskere en græsk statsbankarot som en "frivillig" aftale, således at tegnede forsikringskontrakter imod statsbankarot ikke kommer til udbetaling.

Det er de i deres absolut gode ret til. Og hvis man ikke kan få en sådan "frivillig" aftale med dem, der har lånt den græske stat penge, jamen så må Grækenland jo bare gå bankarot på den autoriserede, reelle og normale måde.

Det er faktisk også det mest ærlige og det mest rimelige.