Nyhed
Læsetid: 5 min.

Amerikanske studerende sidder i gældsklemme

Tidligere studerende oplever stigende vanskeligheder med at betale deres lån tilbage og må skrue ned for deres levestandard for at klare sig. Occupy Wall Street har startet en kampagne for annullering af statslig og privat studiegæld, som snart vil runde 1.000 mia. dollar
Den tyngende studiegæld opleves som en særlig stor   uretfærdighed af de mange unge engagerede i den amerikanske Occupy-bevægelse – her Summer Shafer, der studerer på Harvard University. Det er grunden til den nylige lancering af en kampagne, der har til formål at frigøre studerende fra gældsbåndet.

Den tyngende studiegæld opleves som en særlig stor uretfærdighed af de mange unge engagerede i den amerikanske Occupy-bevægelse – her Summer Shafer, der studerer på Harvard University. Det er grunden til den nylige lancering af en kampagne, der har til formål at frigøre studerende fra gældsbåndet.

John MOTTERN

Udland
2. januar 2012

CAMBRIDGE — Da Summer Shafer i 2010 begyndte sine ph.d.-studier i den amerikanske civilisations historie på Harvard University, havde hun under sine tidligere studier på to andre universiteter allerede optaget statslige studielån for 40.000 dollar (225.000 kroner).

Halvandet år senere sidder den unge ambitiøse kvinde nu op til halsen i gæld, og hun må pludselig klare sig uden hjælp fra familien. Forældrene hjemme i Californien er blevet skilt. Faren er arbejdsløs og blev for nylig sat ud af familiens hus af banken; moren blev i 2010 idømt 13 års fængsel for i beruset tilstand at have påkørt og dræbt et menneske.

»Jeg voksede op i et relativt velstående hjem. Nu er hele den verden gået i stykker, jeg har næsten ingen penge og må stifte gæld for at klare mig gennem studierne,« fortæller Summer en dag over kaffe og kage i cafeen Finale i universitetsbyen Cambridge.

Heldigvis er hun sluppet gennem nåleøjet og ind på Harvard University — et privat universitet — der har råd til at dække den fulde kursusafgift for studerende fra mindre bemidlede hjem. Universitetet betaler også for hendes lægeudgifter, hvilket er vigtigt i betragtning af, at Summer netop har været gennem en alvorlig sygdom, som krævede et dyrt kirurgisk indgreb.

Tre kreditkort

Trods den finansielle støtte fra Harvard er den unge kvinde alligevel endt i en gældsklemme, for hvor skal penge til logi og mad komme fra?

»Jeg bruger tre forskellige kreditkort for at sprede min gæld ud. Den årlige rente på mit Chase Manhattan-kort er 30 procent,« siger hun.

Summer tør næsten ikke forestille sig, hvor mange penge hun vil skylde væk, når hun er færdig om nogle år. Det statsligt subsidieret studielån er ikke rentefrit. Det skal betales tilbage med syv procent i renter oveni.

Og hun er ikke engang en af dem, der sidder hårdest i det. Flere og flere amerikanere er nødt til at finansiere deres studier med lån fra pengeinstitutter, hvor den årlige rente i nogle tilfælde kan nå helt op på 15 procent. Horrible historier om nyligt udklækkede kandidater fra amerikanske universiteter med en gæld på 100.000, 150.000 og 200.000 dollar er ikke ualmindelige.

Et radioprogram i New York interviewede for nylig en kvinde, hvis studentergæld var vokset fra 150.000 til 170.000 dollar i det første år efter endt uddannelse. Et månedligt afdrag på 1.000 dollar var ikke engang tilstrækkeligt til at dække renteudgifterne.

Overstiger forbrugsgæld

Den samlede statslige og private studiegæld i USA vurderes til at ligge et sted mellem 500 og 800 mia. dollar og forudses i løbet af kort tid at nå op på 1.000 mia. dollar, svarende til 1/15 af USA’s årlige bruttonationalprodukt.

Lånemassen overgår dermed for første gang i historien amerikanske forbrugeres gæld (konsumvarer rekvireret med kreditkort i løbet af et år, red.).

Endnu er de studerendes gældsbyrde ikke på størrelse med de ’dårlige’ hypoteklån, kendt som subprimelån, der anses for at have været den vigtigste underliggende årsag til finanskrisens udbrud i 2007-08. På det tidspunkt var subprimelånenes nominelle værdi 2.500 mia. dollar eller 2,5 gange større end den aktuelle studentergæld.

Trods de dårlige erfaringer fra finanskrisen er børsmæglerfirmaer og banker begyndt at pakke studielån sammen i investeringspakker — præcist som de gjorde med subprimelån — og sælge dem som værdipapirer på børsen. Det er, som om man intet har lært af krisen i 2008.

I mellemtiden er et voksende antal dimittenders gæld begyndt at forfalde. Antallet af lånere, der går i betalingsstandsning, er steget fra 6,5 procent af alle studerende i USA i 2003 til 11,2 procent i 2010, og tallet er fortsat steget i 2011.

At så mange debitorer er bagud med tilbagebetaling af deres lån skyldes ikke kun den tunge rentebyrde. Arbejdsløshed for college-uddannede amerikanere ligger på 15 procent, hvilket er væsentligt højere end landsgennemsnittet på ni procent: »Utroligt mange unge amerikanere og deres familier oplever det som en ekstrem ydmygende situation,« fortæller Andrew Ross, professor i sociale og kulturelle forhold på New York University.

»De har fået at vide, at en uddannelse er nøglen til en fremtid med materiel tryghed; de har sat sig i stor gæld, kan ikke finde et job og oplever nu, at de ikke kan betale deres lån tilbage. Konsekvenserne kan være dramatiske — depressioner, skilmisser og i ekstreme tilfælde selvmord.«

Mange af disse unge amerikanere uden en tryg fremtid udgør stammen i Occupy Wall Street-bevægelsen. Hver af dem har en gribende historie at fortælle om en pludselig nedtur — en familie ramt af ledighed og sygdom, tab af hus og bil eller manglende midler til at færdiggøre en uddannelse.

Besættelse på Harvard

Summer Shafer er blot en af utallige amerikanske studerende, hvis personlige oplevelse af social uretfærdighed drev hende i armene på Occupy Harvard-aktionen i oktober.

Sammen med andre aktivister var hun med til at stille telte op midt i universitetsparken, hvor 20-30 overnattede indtil ugen før jul og prøvede at engagere andre studerende i en debat om Harvards ringe aflønning af ufaglærte ansatte og universitetets lave investering af sin betragtelige formue i etiske fonde.

Karakteristisk for de fleste deltagere i besættelsen var deres relativt lette engagement i politisk arbejde.

»Jeg har altid været lidt politisk bevidst og indigneret over social uretfærdighed, men jeg havde aldrig forestillet mig en systemkritisk bevægelse i USA på linje med opstanden i Mellemøsten,« fortæller Shafer og fortsætter: »Alle i Occupy Harvard-gruppen er drevet af en personlig oplevelse eller har familie eller venner, der er påvirkede af finanskrisen i 2008.«

Den tyngende studiegæld opleves som en særlig stor uretfærdighed af de mange unge engagerede i den amerikanske Occupy-bevægelse. Det er grunden til den nylige lancering af en kampagne, der har til formål at frigøre studerende fra gældsbåndet.

Statens dobbeltmoral

Planen er at indsamle én million underskrifter. Skriver man under, binder man sig til at stoppe betaling af afdrag og renter, så snart målet for antallet af underskrifter er nået. Efter tre uger var der indsamlet 12.000 underskrifter på websiden www.oc- cupystudentdebtcampaign. com.

Professor Andrew Ross står i spidsen for kampagnen.

»Vi finder det grotesk, at forbundsstaten efter krisen i 2008 gik ind og reddede banker og forsikringsselskaber fra at gå fallit, mens millioner af unge sidder i en gældsklemme, de ikke kan befri sig fra af egne kræfter,« siger han.

Ross peger på det absurde i, at selskaber kan gå i betalingsstandsning og ved en domstols mellemkomst indgå en gældsaftale med kreditorer, mens folk med studenterlån ikke har samme muligheder. Deres personlige situation tæller ikke; de skal bare betale tilbage. Staten og bankerne har myndighed til at tage sig betalt fra lønninger og pensionsbidrag og kan beslaglægge ejendom.

»I amerikansk kultur er gæld og skyld en privat affære, som individet selv må tage ansvaret for at løse. At bryde en kontrakt er belagt med et tabu på linje med incest,« siger professor Ross.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lars Henning Osvaldsen

" Trods de dårlige erfaringer fra finanskrisen er børsmæglerfirmaer og banker begyndt at pakke studielån sammen i investeringspakker — præcist som de gjorde med subprimelån — og sælge dem som værdipapirer på børsen. Det er, som om man intet har lært af krisen i 2008. "

Øh ...
Hvad er det lige for nogle "dårlige erfaringer" nævnte gerningsmænd skulle have gjort sig ?
Den gik jo første gang, hvorfor ikke gøre det igen ?

jasper bertrand

ja og ligesom når man selv bliver bedt om at kautionere skulle den amerikanske stat hellere have lånt de stud pengene direkte. Staten garanterer nemlig gælden på normale studielån overfor finansinstitutionerne, som tager en fræk rente for disse helt sikre lån. men det kender vi jo også herhjemme, at halvstatslige ordninger er de værste, de har ingen af fordelene fra det statslige eller det private, kun ulemperne.

Martin Kaarup

Jeps, gældsatte mennesker er lettere at kontrollere og tvinge til at tage hvilket som helst job.

The American student loan racket
del 1 (http://www.wsws.org/articles/2010/nov2010/loan-n03.shtml)
del 2(http://www.wsws.org/articles/2010/nov2010/loan-n04.shtml)

Drowning in student debt
(http://socialistworker.org/2011/11/07/drowning-in-student-debt)

Kasper Jensen

http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=VpZtX32sKVE#!

Her er en god dokumentar der behandler emnet.

Martin Ljung Krabbe

Her er nogle af de gældsplagede danskere: www.stavnsbundet.dk

Ib Christensen

@Martin Kaarup

Ja jeg frygter også at det anses for at være som det skal.
Nemlig højtuddannede gældsslaver, der må give afkald på såvel ære som moral for at kunne få føden.
Især finanssektoren må glæde sig over den udvikling. Og visse stillinger i det offentlige går nok også nemmest hvis man kan lue folk med moral fra. Spindoktor bare for at nævne en ;)

Michael Kongstad Nielsen

Jeg har et forslag til de studerende:
hold gælden nede. Tag et studiejob ved siden af. Drop sommerferien og tjen penge i stedet.

Med hensyn til gæld: USA´s samlede statsgæld er i dag omkring 100% af BNP. Dertil kommer enkeltstaternes gæld.
http://da.wikipedia.org/wiki/USA's_statsg%C3%A6ld

USA har mere gæld end det gældstyngede Europa. Det er ufatteligt, at det kan blive ved. De studerende og occupyprotesterende skulle lave et nyt parti i USA, så landet kunne komme på ret køl.

USA kan trykke sine egne penge, i modsætning til Europa, fordi dollar er verdens reservevaluta og fordi olie næsten udelukkende handles i denne valuta.

Dvs. USA kan blive ved lige indtil kreditorerne (Kina) slukker for musikken.

Michael Kongstad Nielsen

Anders Andkjær: - Kina "ejer" kun ca. 25% af USA´s
gæld, og de sælger ud af den, så vidt jeg ved. Den største indehaver af USA´s gæld er FED med næsten 50%. Det er jo fuldstændig vanvittigt, at en føderal centralbank ejer 50% af sin egen gæld. Hvis ikke nogen snart siger stop for dette cirkus, ved jeg ikke hvad.

Henrik Darlie

Det er kun rimeligt at amerikanske studerende er med til at betale usa's krigseventyr.

Henrik Darlie

Så ka de lære det.

peter fonnesbech

" Den dag, en forhenværende studerende med en fuldstændig ubetalelig gældsbyrde, sætter ild til sig selv foran det Hvide Hus, skal der nok komme rigtig gang i debatten."

Det er sådan nogle mennesker her, som Camilla Stampe vil ramme med sine asociale, politiske holdninger.